Hvordan skal jeg nogensinde komme over ham?

Hej Alle
Jeg er en pige på 18. Jeg er lige kommet du af et forhold på 2 år med en 4 år ældre fyr. Vi mødtes i gymnasiet, hvor jeg i 1g og han i 3g. Vi har så været sammen i tykt og tyndt, men NU skulle det altså slutte, og det gjorde det i tirsdags.
Vi har slidt hinanden op, og jeg ved, det var det rigtige... men jeg savner ham så voldsomt meget! jeg føler mig så ensom og alene. Det værste er at sove om natten. At ligge i min seng - helt alene.
Jeg elsker ham stadig, men han var "gift" med sin computer, så at sige. Hvis jeg snakkede til ham, kunne han ikke abstrahere fra hverken fjersynet eller computeren. Han tog aldrig intiativ, når vi skulle ud ad huset - det var ALTID mig.Han snakkede altid utrolig grimt til mig - selv bare i sjov, så var det lidt for meget alligevel. Han brændte mig af nogle gange, fordi han skulle ud med venner og spille computer. Han gav mig aldrig fødselsdagsgave i september, da jeg blev 18 - skønt han lovede det. Igen, var jeg så idiot at give ham en amerikansk fodbold til 1000 til hans 22 års fødselsdag.
Han synes, jeg har været for krævende, og jeg synes, han var alt for egoistisk og ligeglad.
Han var ikke ret sød over for mig det meste af tiden.. og alligevel savner jeg ham som pesten! Hvorfor gør jeg det? Er det bare "en vanesag", at jeg har været vant til ham i disse 2 år?
Kærligheden synes så umulig. Man føler jo, man aldrig finder kærligheden igen, at nogen vil have en igen. SUK!!

Helena

TIDEN - må gå.....jeg tror det er ensomheden du føler lige nu. Hvis han ikke har været ret sød mod dig - så kan det da ikke være ham du savner, men trygheden?!
Du er vist bedre foruden!!!

Kom videre. Glem alt om ham og hans uvaner. Gå i byen med veninderne og læs Shirley MacLaines "På Dybt Vand".
Godt nytår

Det synes bare så uoverkommeligt - og ja, det er nok den tryghed han gav mig, jeg savner. Jeg savner ham bare så meget og tænker flere gange på at sende ham en sms og fortælle hvor meget jeg savner ham.. men det ville jo også være plat. Jeg savner ham på flere forskellige måder, og det gør så fandens ondt. Igen, så prøver jeg at tænke på alle de negative ting..
Vi skal være sammen nytårsaften - eller vi skal besøge en fælles ven, hvilket har været planen længe. Måske jeg bare skulle tage derud og shine mig totalt op og vise ham, at han ikke skal have lov at gøre min aften trist og vise, at han ikke er værd at græde over.. Eller også skulle jeg bare være ærlig og lægge ud, at jeg savner ham?

Helena

Det er ikke bare sådan at gøre - at tage en kold tyrker:) Jeg skal jo også bearbejde disse lortefølelser..
er det en god bog?

Helena

og mangler simpelthen selvværd, så det skriger til himlen.Du opfører sig selvdestruktivt
Er du en psykisk masokist?
....Han var ikke ret sød over for mig det meste af tiden.. og alligevel savner jeg ham..
hold kæft, hvor er du dum. Laaangt ude med dig

Mit selvværd er måske ikke det største - så tak for dit indlæg. Det er som at strø salt i såret.

Hej.
Jeg er da ked af at høre, så ked af det, du er blevet over ham. Jeg tror godt, jeg kan give dig nogen gode og brugbare råd. Lige nu står jeg dog og har lidt travlt, men du er meget velkommen til at sende mig en mail.
Kærlig hilsen Jimmy

Jeg vil meget gerne høre dine råd. Jeg vil gøre meget for at få mit humør lidt op pt

Jeg må sige at jeg genkender noget af det du fortælle om 'ham' din fyr, at sådan er jeg selv over for min kone.
men i modsætning til dig, var det mig der afsluttet forholdt (5år) i går.
mit spørgsmål er nu - Hvorfor ?

Ok. Jeg vender lige tilbage senere. Indtil videre, så glæd dig over, det er det HELT rigtige der er sket.Forklaring følger.
Julehilsen fra Jimmy :o)

Vi afsluttede det i fællesskab. Men jeg har lidt kolde fødder nu - eller, mit hjerte har. Min rationelle sans jubler pt.
Elskede du hende ikke mere? Og hvorfor afsluttede du det?

Helena

kære Helena,
Det lyder som en hård tur du har været ude for og det er klart at du føler dig super forrådt og forladt nu. Det fysiske savn kan være uudholdeligt, det fysiske kan også binde én til noget som - for nu at sige det ligeud - sønderriver ens sjæl. Jeg husker da jeg var 17 slog jeg op med en kæreste som var 19, hun var så superdominerende og grimt talende - hun hævnede sig ved at gå i seng med min på det tidspunkt bedste ven - så kan du vel forestille dig hendes temperament. Alligevel ville min krop ikke slippe hende og i næsten et år drømte jeg skiftevis om at elske vildt med hende og så at hun var et ildevarslende sort afbrændt træ.
Hvis du har lyst til at skrive lidt sammen med mig så findes jeg på ligetil@sol.dk

... for alle jeres svar.
Jeg synes både, han er et skvat - og den dejligste mand i hele verden.
Nogle, der har nogle gode "komme-videre"-tips?

Ja det er svært at komme vidre. kan alt for godt nikke genkendende til følelserne med at man ligger helt alene i sin seng :-/
Jeg kom sammen med en pige gennem 3½ år, og da vi gik fra hinanden, så var jeg i gennem samme tur. Der gik 6 måneder før at jeg var kommet mig over hende. Har været single i 1½ år nu, er tilfreds med at være single.....Men begynder da og savne at have en kæreste.
Men være god mod dig selv, gør noget godt for dig selv (forkæl dig selv). Snak med dine veninder, tag i biografen sammen med dem, eller tag i byen med dem. Lav nogen ting, så du ikk tænker på ham hele tiden.
Så vil du ganske langsomt få det bedre, men det tager tid

Det kan umuligt være kærlighed, det du beskriver der. Han behandler dig jo ad h...... til. Jeg tror problemet er, at du er bange for at stå på egne ben.
Håber du finder rigtig kærlighed med tiden.

Blev du helt væk, eller er der styr på det hele nu?
Jimmy.

Styr og styr... Ved ikke, hvad jeg ellers skal skrive, ud over jeg har det helt ad helvede til.

Helena

Han har det sikkert også dårligt, ellers er han
jo en klokkeklar psykopat.
Men såret skal nok hele op med tiden, og så
er du blevet klog af skade! ;-)

Hej igen Helena.
Jeg starter lige med lidt af det, du selv har skrevet:
"Han gav mig aldrig fødselsdagsgave i september, da jeg blev 18 - skønt han lovede det. Igen, var jeg så idiot at give ham en amerikansk fodbold til 1000 til hans 22 års fødselsdag.
Han synes, jeg har været for krævende, og jeg synes, han var alt for egoistisk og ligeglad."
For mig at se, behøvede dit indlæg ikke at indeholde andet end de sætninger.
De siger jo, hvis ikke alt, så rigtig meget om ham eks-kæresten. En ting er, at han ikke giver dig fødselsdagsgave; noget andet er, at det er din 18 års fødselsdag, noget tredie og meget vigtigt er, at han lovede det. Hvis man ikke holder, hvad man lover, er man en meget, meget ringe person. I hvert fald i mine øjne. Han havde altid travlt med alle mulige gøremål med computer, venner osv. Udadtil kan det naturligvis se ud, som om, man har styr på det hele, og det bare kører for en. De ting, du beskriver, er så beviset på, det ikke er rigtigt.
Nogen mennesker beskæftiger sig med alle mulige tilsyneladende spændende, men også uforpligtende ting. Det er en måde at holde virkeligheden ude på - jeg mener, man har så travlt, man ikke har tid til at mærke, hvem man er, eller hvordan man har det.
Min næste pointe er så, at hvis nogen spørger ham idag, hvordan han har det, vil han muligvis svare han har det fint; Han er fri (men til hvad?), skal ikke stå til ansvar og kan gøre, som han vil...
Vi ved naturligvis ikke, om det ville være hans svar, men jeg kunne godt formode det. Hvis man ikke har betydningsfulde og ansvarsfulde relationer til andre medmennesker, hvori består så ens livbskvalitet og kilde til spontan glæde?
Du har lært af det. Du har reflekteret over det og draget nogen konklusioner formodentlig. Med andre ord, du har udviklet dig. Han står stadig på samme stadie som før og med de samme problemer. Blot kan han ikke se dem nu - han har jo netop ikke nogen at betyde noget for, hvilket gør hans ansvarsløshed ligegyldig lige nu.
prøv at tænke tilbage på dit liv. Tænk på noget, der har forandret sig for altid. Det kan være et fritidsjob, du har haft, en veninde osv. Ofte vil det fremstå som en rigtig dejlig tid, når man tænker over det. Når man så tænker nærmere efter, kommer andre ting frem. F eks. ved et job - bossen ville altid have, man skulle arbejde over, lønnen passede sjældent, kunderne var ofte sure osv.. Men man husker det måske som godt, fordi ens kollegaer var søde.
Moralen er, at vanen betyder virkelig, virkelig meget. Et eksempel - en eller anden pige har boet sammen med en fyr i 4 år. Han slår hende jævnligt og nedværdiger hende foran andre. Af og til, når det er nødvendigt, forsikrer han hende om sin kærlighed, han elsker hende osv. Ganske langsomt nedbrydes hendes selvværd og den eneste sociale kontakt, hun har, er ham. han er dermed også den eneste der er med til at skabe hendes identitet. Eftersom hun ikke kender andet, vil han jo derefter fremstå som fantastisk for hende.... Men det var han jo ikke, vel?
Folk der udøver incest, er ofte selv incestofre. De ved, det er forkert, men det er måske den eneste måde at få kontakt på, som de kender.
Selve situationen har jo intet med din at gøre, men det er nogen basale principper der går igen - derfor jeg nævner det.
Jeg ved, det er en ordentlig smøre, men komplekse problemstillinger er svære at beskrive kort og præcist.
Det, du oplever lige nu, er ikke hele virkeligheden.
Det er en lille bid af den, og den er meget smertefuld lige nu. At det så lige har været jul, gør det ikke spor bedre. Du har ressourcerne til at komme ovenpå. Du har evnerne og lysten til at udvikle dig og drage brugbare erfaringer af det skete. Og sidst, men langtfra mindst, så har du modet til at mærke, hvordan du har det.
Verden ser også sådan her ud: Du er fri for at skulle ydmyges og nedvurderes i tide og utide, at blive vraget til fordel for computer og venner, at blive skuffet af brudte løfter, kun at få kritik og sjældent eller aldrig blive bekræftet.
The world is your oyster - go and get it :oD
Jeg håber, du kan bruge noget af det.
God vind fremover.
Hilsen Jimmy

WOW, du har ramt HELT plet! Dit svar er kopieret og lagt ind på harddisken. Når jeg er helt nede, vil jeg læse det, for det hjælper da på mit humør!
Men åh.. hvor ville det være fedt, at han kom om et stk tid og ville have mig tilbage - og jeg så ku' gi' ham fingeren. Nøj..
Hihi:)
Tak

Alle de bedste ønsker om alt godt i fremtiden fra mig til dig :o)
Jeg er glad for, du kunne bruge det.
Varme hilsner fra Jimmy.

dig og jimmy sku da tage og skrive noget mere sammen og komme længere med hinanden.i virker da til at have en god kemi.held og lykke for fremtiden.

så ganske vist. han virker også rigtig sød... men han er 35, og jeg er 18... :)

Helena