Hvordan skal jeg turde tro på kærligheden og mænd igen?

Da min mor for snart to år siden blev alvorlig syg, gik min kæreste og jeg fra hinanden. Han var meget krævende og var i det hele taget ikke særlig god ved mig, mens vi var sammen, så derfor valgte jeg at prioritere at være der for min mor, fordi jeg vidste, at jeg ikke både havde energi til ham og min mor - og at han aldrig ville forstå, at jeg på det tidspunkt havde brug for at være der for min mor... 
Min ekskæreste og jeg var lige ved at finde sammen igen, men jeg fortalte ham, at jeg havde brug for tid og for først og fremmest at koncentrere mig om min mor (og på at komme ordentligt i gang med mit nye job, som jeg lige var startet på der...) Fem dage senere havde han fundet en anden... Jeg følte mig meget svigtet...
Få måneder efter lå min Mor på sit dødsleje... Fire dage inden min mor døde, fandt jeg ud af, at min far var hende utro... Han var hende ikke blot utro, men det var sågar med den dame, han ti år tidligere havde forladt min mor for, og som han havde bedyret, han aldrig ville have noget at gøre med igen (og at det derfor heller ikke ville være et problem, at det stadig arbejdede sammen...)Det er nu ved at være to år siden...
Jeg kan godt lide mænd, men jeg stoler ikke på dem over en dørtærskel... Ikke engang min egen far var til at stole på... Og når det virkeligt gælder, så er de der bare ikke...
Jeg skriver ikke alt det her, for at starte en smædekampagne mod mænd, men fordi at det gør ondt langt ind i min sjæl ikke at turde stole på en mand igen (og selvfølgelig også, at jeg har mistet noget for min far, som jeg aldrig kan få igen...)...
Jeg har brugt timer hos en psykolog og er kommet dertil, at jeg ikke bruger en masse tid på selvbebredelser eller vrede... Men hvordan jeg skal komme den tomhed, jeg føler til livs, eller turde stole på en mande igen... Det ved jeg simpelthen ikke...
Er der nogen, der har oplevet noget lignende - eller som bare har et godt råd - hører jeg gerne fra jer...
Og nej, det er ikke en begyndlesen til en smædekampagne mod mænd, så kvinder der har lyst til at støtte op om "hvor dumme mænd er", eller mænd, der har lyst til at kvitere med, "hvad kvinder til gengæld gør", bedes spare deres indlæg!

Måske skulle du prøve at se på det på den her måde?
Alle mennesker er individuelle, og alle har hver deres fantasier, drømme, lyster osv .. du ved hvad jeg mener.. ;-)
Hvis din fyr vælger en anden frem for dig, eller istedetfor dig.. så er det fordi han har et behov for noget, som du ikke kan give ham, ergo er han ikke lykkelig!
Når ikk han er lykkelig, så er du heller ikke lykkelig?
Det jeg mener er.. hvis han kan gøre sådan noget, så er det fordi han vælger at gøre det!
det skal forstås som at, han dermed vælger det fordi han føler at det er det rigtige..
for ham..
hvis det er det rigtige for ham, så kan han jo umuligt være det rigtige for dig?
Så hvorfor ikke vælge at se det positive i det?
Du var heldig, du opdagede det tidligt.. du kunne have risikeret at stå med barn?
Du er nu fri, og har muligehed for at søge dine egne drømme, og finde det der er rigtigt for DIG!
er det ikke langt bedre, end at være i et forhold, hvor ingen af jer alligevel er lykkelige?
Nu har du alle muligheder foran dig.. Grib dem.. nyd dem.. lær af dem.. og sørg for guds skyld for at have det sjovt, imens du gør det ;)
--------------------------------------------
Tillid til et andet menneske, og svigt, er noget som kan sidde meget meget dybt i et menneske.. og jeg forstår dit problem! ..
Jeg har selv været udsat for det igennem en lang periode.. ja faktisk fra da jeg blev 7 og blev fjernet hjemmefra.. siden da ha jeg haft svært ved at knytte mig til nogle.. det sker dog engang imellem.. og det har da også ført til nogle gode oplevelser, helt sikkert! .. men på en eller anden måde, sidder tingene alligevel så dybt i mig, at jeg tit og ofte faktisk ender med at ødelægge de forhold jeg har til de mennesker som rent faktisk stoler på mig! .. simpelthen fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal takle at de er så tæt på mig.. at være åben.. sårbar.. og alene.. det ikk sjovt! :o(
Men nu skal du høre! :O)
Der er kun en måde at komme over det på.. og det er ved at blive ved! .. gå ud.. opsøg "mændene" .. se hvad de har at byde.. og forlang lidt disiplin ;)
Det sku da være mærkeligt andet, hvis der ikke skulle være en derude til dig også? ;)
Det jeg mener er.. lad nu være med at basere dit forhold til andre mennesker, på hvordan din "eksfyr" var.. ikke alle folk er ens, og måske var det bedst det der skete.. ???
Som jeg ser det, så er det hvertfal en mulighed for en ny start for dig.. så tag da og fokuser på det positive, istedet for det negative?
.. ved ik om det hjælper.. men.. gave it a try..

Har det lidt på samme måde med kvinder. Har fået så mange drag over nakken af piger/kvinder at jeg har meget, omend umuligt ved at stole på dem. Det gælder faktisk næsten alle mennesker.
jeg vil gerne have nogle at stole på, men orker næsten ikke at forsøge, for så derved at blive såret igen. Hvis du kommer med en løsning på dette "tillids problem" vil jeg gerne være med på en lytter😉
selvfølgelig er der nogle "derude" man kan stole på, men lige hvem er spørgsmålet. det ved man næsten kun når det er for sent.
Held og lykke til dig i fremtiden🙂

Det kommer i allerhøjeste grad an på HVILKEN mand.
Jeg har et lidt andet problem end dig. Jeg er vokset op med en far, der er så reel, så ufattelig sød, at jeg ikke tror, jeg kan finde hans lige i denne verden. Måske er jeg blevet forvænt med at have en sådan mand omkring mig, men de findes altså. Han er faktisk alt for sød: Han lejer huse ud, og lader sit store hjerte løbe af med sig der, for et af husene er ret stort, og derfor er lejen også derefter. Ofte får lejerne af lige netop dét hus problemer med at betale, og så giver ham dem kredit, og det drejer sig ikke kun om en måned, men ofte hele tre måneder. Dette sker, selv om mine forældres økonomi er så stram, at de ikke har råd til at vedligeholde deres eget hus. Desuden kører han jævnligt for en af lejerne, der er invalid, og dette får han intet for, selv om han for denne lejer sørger for af- og pålæsning af 6 kasser øl (lejeren er dranker)....Det skal lige siges, at min far er i 60'erne og har slidgigt.
Jeg kunne fortsætte listen med alle hans gode gerninger, men vil blot gøre historien kort med at understrege, at der findes mange gode og reelle mænd, og hvis du vil finde dem, der er mest tro, så prøv f.eks. dem, der tager deres kristne tro alvorligt uden at være fanatikere; de ærer jo idealet om troskab i parforhold.
Håber dette kunne hjælpe dig lidt....[s]

men det er svært ....
Jeg kan ikke sige at have oplevet noget ligende men den eneste måde man kan kommer videre er ved at tilgive. Problemet er at man skal have et sted at gøre af vreden/frustrationen og derfor er had eller mistillid en "lettere" løsning. Men det hjælper bare ikke noget for det kræver meget energi at lade tingene fylde i sindet og samtidig fastholder man smerten.
Jeg ved sku ikke hvordan man tilgiver sådan noget med din far ... men tror at samtale er en mulighed. Har du hørt historien fra din fars side❓altså måske kunne det hjælpe. Man kan let danne myter i hovedet hvis man ikke kender sandheden. Men din far skal naturligvis gå med til det og kunne magte dine "angreb" .. så jeg ved slet ikke om det er en mulighed.
Ellers er tillid nok noget der skal opbygges over tid. Det kræver jo så du møder en "ordentlig" fyr og det kan jo i sig selv måske være vanskeligt. Nu tænker jeg på at det jo gerne skulle være den næste du finder sammen med altså. Det er nok ikke sundt at du spiller hazar med det. Så mit råd ville være at du skal tage det meget stille og roligt. Altså se ham an over en længere periode finde ud af om han er ok altså ... der er jo nok ikke en opskrift på det desværre.
Captain

Jeg er ikke kvinde, men det er ikke kun kvinder der bliver taget ved R...., jeg var gift, havde tre børn, så pludseligt skred hun med børnene, der var ingen problemer før at hun smuttede, jeg prøvede at kontakte hende men uden held, så viste det sig at hun ville skildes!, og at hun havde beskylde mig for incest?,( det skal lige hertil siges at hun var selv blevet bisbrugt af sin og en venindes far da hun var lille), hun så incest alle steder, jeg blev afhørt af politiet 2 gange, ialt i Ca.10 timer, det var uhyggeligt alt det der blev sagt at jeg skulle havde haft gjort, jeg blev frifundet for alle anklager, og jeg var den første i Danmark der fik erestatning for at havde været sigtet , jeg elskede mine børn og kunne aldrig gøre dem noget, efter 1½år fik jeg lov til at være sammen med børnene i et "overvåget samvær" på statsamtet, efter Ca, yderligt 2år flyttede min søn, dengang 11år ned til mig, alt var fryd og gamme, efter Ca.2år havde min Ex.kone problemer, mine 2 piger kom ikke i skole til tiden og skolen var gået til komunnen som så havde ind kaldt til et møde, det blev jeg indviteret med til og det var vist godt, fordi at komunnen ville fjerne pigerene, men enden på det hele blev at jeg endte som enlig far med 3 børn, men siden dengang, har jeg ikke været sammen med nogen, det er 10år nu, jeg tør ikke, jeg kan ikke glemme alt det onde som politiet sagde og hvad hun gjore i mod mig og børnene, vi ses stadigvæk i ny og næ, men aldrig har jeg rørt hende, jeg har prøvet at tale med hende om hvad der skete dengang men det vil hun ikke ind på.
Jeg ville ønske at jeg kunne tilgive hende, men hvis jeg gør det er jeg bange for at hun måske kan komme til at gøre mig ondt igen, og det er jeg ikke stærk nok til mere, ikke fordi at jeg ikke har lyst til en kvinde i mit liv, jeg tør bare ikke.
Med Rigtigt Mange Venlige Hilsner
Poul Jørgensen

Jeg så i aftes et program på dr 2, der hed kærlighedens bud.
Det var så rigtigt, alt hvad der blev sagt.
Jeg vil anbefale dig og alle andre at se dette program som gøres på dr 1 hjemmeside.
Man klikker bare på : se dr tv, og så vælger man programmer, og derefter vælges kærlighedens bud, afsnittet øverst fra d 24 april, altså i går.
Du vil få det meget bedre, når du har set det, forstået budskabet og efterlevet det.
Elsk livet og Dig.