Hvordan vægter du uddannelse

i forhold til dine fremtidsdrømme?
Jeg har fulgt en tråd hvor en ung kvinde skriver hun gerne vil have et barn, men hun har ingen uddannelse så der kom en del indlæg hvor hun rådes til at droppe/udsætte sine drømme til fordel for en uddannelse hun ikke ønsker.
Her er linket til tråden http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=322&posting=1194390
Er din mening at uddannelse er vigtigere end at forfølge sine drømme ?
Vil du droppe et parhorhold til fordel for en uddannelse❓eller bør man forfølge sine drømme og tage livets udfordringer som de kommer ?
Mener du en høj indkomst er vigtigere end kærlighed ?
Kom med din mening, selv har jeg en uddannelse som jeg faktisk aldrig har brugt, jeg har mest arbejdet som ufaglært og jeg her altid haft en rimelig indtægt, ikke velhavende, men jeg klarer mig.
Jeg vil gerne have svar fra unge mennesker som står lige foran deres livs valg med hensyn til uddannelse kontra livsdrømmen, og selvfølgelig meget gerne fra modne mennesker der kan berette om hvordan deres liv har formet sig med eller uden uddannelse.
Men hilsen
Ernst

Og ofte er det da en kombination altså drøm og uddannelse.
Med hensyn til hende der ville have barn og ingen uddannelse havde, så vil jeg da lige sig at det er for egoistisk. Siger man ja til at påtage sig en forsørgerbyrde, bør man sikre sig, at man faktisk også kan forsørge.
Jeg ved ikke hvad jeg kommer til at tjene, er også ligeglad, for det er sikkert nok til at jeg kan leve af det.

Du skriver sådan: Med hensyn til hende der ville have barn og ingen uddannelse havde, så vil jeg da lige sig at det er for egoistisk. Siger man ja til at påtage sig en forsørgerbyrde, bør man sikre sig, at man faktisk også kan forsørge.
Mener du dermed at man ikke kan forsørge et barn uden en uddannelse der giver en høj indtægt ?
Jeg ved at det sagtens kan lade sig gøre at forsørge et barn eller 2 med en indkomst som ufaglært, eller mener du at det at forsørge et barn er ensbetydende med at man som forældre kan købe alt hvad barnet måtte ønske ??

Nu behøver uddannelse kontra livsdømmen jo heldigvis ikke være hinandens modsætning, som også en anden debattør påpeger.
For mig er det vigtigt at få en uddannelse, da dette giver mig mulighed for beskæftigelse inden for et arbejdsområde, som jeg finder interessant. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om et ufaglært job, der ville give mig tilstrækkelig tilfredsstillelse.
Jeg kan heller ikke forestille mig en situation, der ville gøre det nødvendigt at droppe et parforhold til fordel for en uddannelse, da begge dele burde kunne fungere sideløbende.
Hvis min partner beder mig om at droppe uddannelsen til fordel for ham, så ville det da ganske vist være ham der blev smidt ud, men dette ville i så fald være resultatet af hans urimelige ultimatum.
Man bør dog ikke vælge en uddannelse blot for at få en sådan, hvis man mener man ville være mere lykkelig uden. Mange udddannelser tager 5 år, og det vil være uudholdeligt at følge forløbet, hvis man ikke er motiveret.
For mit vedkommende vil det være lettere, at forfølge mine drømme med en høj indkomst, som jeg gerne skulle få, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg drømmer om et dejligt hus, en lækker bil, eksotiske rejser og andet. Jeg vil også gerne en dag have børn, og jeg forestiller mig, at dette også vil blive lettet af en god indtægt. Jeg drømmer om, at kunne hjælpe min mor økonomisk gennem hendes tid som pensionist, og jeg har mange andre drømme, der lettest opfyldes med en god økonomi. Så samlet set ser jeg min uddannelse som nøglen til de fleste af mine drømme....

er du meget materielt fikseret og det er så ok, men at lykken sammen med en partner og et barn skulle blive større af en høj indkomst kan jeg ikke lige være enig i, hvis du skal passe din karriere vil du blive nødt til at lade andre om at opdrage og præge dit barn og det er nok ikke lige det et barn har mest brug for.
Jeg mener med at droppe et parforhold til fordel for en uddannelse, at hvis din partner ønsker at i skal blive en familie, vil du så lade partneren fare blot for at opnå materiel rigdom ?
Det er altid lettest at forfølge drømme der er af materiel art med en høj indkomst.

Men om præcis hende. Hun virker for det første ikke for klog og hun er 20 år. Har ikke kunnet gennemføre noget som helst. Hvem skulle ville ansætte hende til hvad?

Nu må du da holde op. Du snakker da bare for din syge moster.
En karriere kan, der tændes op og ned på blusset for, så mon ikke vi finder ud af det? Er du blevet hjemme fra dit fede ufaglærte job, for at passe børn?
Om jeg ville droppe fyren, hvis han synes det var bedre jeg var gravid og barfodet end gjorde min uddannelse færdig? Det ville var formålstjenligt for ham og jeg faktisk var barfodet, inden han talte ud - han fik da sådan et los. Sig mig helt ærlig, er du rigtig klog? Jeg mener du er da en voksen mand. Har fornuften forladt dig.
Og nej det er ikke altid lettest. Det kræver ikke den store ledvogtereksamen at huje rundt med mandfolk, men man hænger i, fordi man har så meget selvdiciplin at man gennemfører hvad man har gang i - hvis ikke det hele tiden er lysten der driver værket.

Jeg har ingen moster, de er alle døde :-)
Og hvad angår mit "fede" ufaglærte job, så arbejder jeg på fast aftenhold, derfor jeg er aktiv om formiddagen :-)
Om jeg er rigtig klog ?? hmm det vil jeg lade andre om at bedømme, men jeg har dog klaret mig gennem næsten 62 år med den forstand og den uddannelse jeg har, selvom jeg ikke har brugt min uddannelse, jeg har nemlig altid tjent betydeligt mere ved mit nuværende job end jeg kunne i mit fag.
Du vil åbenbart ikke forstå mit spørgsmål, jeg spurgte om du ville lade din partner smutte hvis vedkommende ønsker familie i stedet for en høj uddannelse.
Jeg ved godt, at moderne mennesker gerne vil have alt hvad der kan købes for penge, men det bringer ikke lykken i hus, rigtig mange med høj uddannelse og høj indkomst aner ikke hvad det vil sige at leve, de er af den mening, at blot man kan købe sig til respekt hos omverdenen er man lykkelig.
Hvad lykke er for den enkelte ved jeg, af gode grunde, ikke, netop derfor jeg startede denne tråd, for at få indblik i hvad mine medmennesker vægter højest.

Jeg har kun taget en meget kort uddannelse, var færdig som teknisk Assistent, som 19årig..
Den uddannelse har været rigelig, for at forfølge mine drømme.. At Tegne, At Rejse og At være god til Computere.. Selv 2 børns opvægst, har der været råd til..
Min erfaring siger mig at den egentlig uddannelse, er livets uddannelse.. Altså at komme rundt, prøve ting af, møde mange mennesker og andre kulturer.. At studere uden at få eksamensbevis ud af det - Mest har jeg fået ud af, at få mine børn, og lære at sætte mit ego tilside, for at give alt til de små mennesker...
Sååå hvis jeg skulle råde unge i valget mellem Uddannelse eller Børn, ville jeg altid sige Børn.. og derefter frygtløst at få oplevet verden (med børnene) -Det ville, efter min mening, klar være den smukkeste måde at modne en sjæl på... (både din og børnenes)
Venligst Klaus

Ja, det ville jeg. Jeg kan slet ikke se mig selv med en person, der priortere på den måde. Uden et spændende og givende arbejdsliv ville jeg aldrig blive lykkelig og jeg vil leve sammen med en partner der er mindst lige så højt uddannet. Lige børn leger bedst og jeg vil have en, jeg kan fører en fornuftig samtale med, så jeg ikke skal gå og snakke med mig selv for den tid kommer med alderen.

men den kræver en del penge og den er ikke min.

Ja jeg er muligvis materielt fikseret, og derved vil min lykke nok til dels være afhængig af min økonomiske formåen.
Hvis min partner ønsker en familie under min uddannelse, ville vi først og fremmest skulle diskutere, om dette kunne lade sig gøre sideløbende med mine studier. Dersom vi kom til den konklussion, at dette ikke ville kunne lade sig gøre, og min partner fortsat insisterede på at ville stifte familie nu og her, ja så måtte jeg jo nok desværre lade ham gå. Jeg har indtil videre studeret i 4½ år, og i den tid har min uddannelse til en vis grad været min førsteprioritet.
Jeg mener fortsat, at jeg ville have lettere ved at klare nogle af de udfordringer eksempelvis et barn medfører, hvis jeg har en god økonomi. Jeg vil gerne bo et godt sted med gode rammer inden jeg sætter et barn til verden. At få børn er temmelig bekostelig, særligt som førstegangsfødende, og jeg vil have råd til at købe de dertilhørende ting, uden at skulle indgå kompromis med andre ting.
At jeg har en karriere vil naturligvis medføre, at jeg skal overlade mit barn i andres varetægt mens jeg arbejder. Opdragelsen vil jeg dog fortsat mene, at jeg vil have en betydelig del i. Ja jeg ville ikke se mit barn i samme omfang, som en hjemmegående husmor, men må jo blot håbe at den tid, der bliver sammen, vil være kvalitetstid.
Desuden er jeg af den overbevisning, at det kan være stimulerende for et barn at gå i ex. børnehave, hvorfor jeg ikke vil gå rundt med evig dårlig samvittighed.
Man kan naturligvis ikke købe kærlighed for penge, men jeg er dog i den heldige situation, at jeg allerede har fundet mit livs kærlighed. Vi er lykkelige sammen ligemeget, om vi bor i en jordhule, eller i et fint palæ i Hellerup. Men for ikke at blive ramt af kedsomheden, skal man indimellem pifte kærlighedslivet lidt op. Dette kan jo naturligvis gøres gennem ikke-materielle oplevelser som ex en gåtur i skoven, et eksperimenterende sexliv eller lignende. Men mange ting vil koste penge. Biografture, at gå ud og spise eller tage på ferie sammen. Det vil ikke være pengene som sådan, der vil gøre mig lykkelig, men alle de ting man kan købe for dem.
Man siger ganske vist, at man ikke bliver lykkelig af penge, og det er naturligvis rigtigt, men de vil nu efter min mening være med til at lette hverdagen.

Jeg spurgte dig ikke om du var rigtig klog, for at fornærme dig, men kan godt se, det ser lidt hårdt ud på skrift. Det må du undskylde, men jeg synes du er en håbløs romantiker og min iagttagelsesevne siger mig at hvis man skal vaske trapper for at være gift med "en fattig mand man elsker", så har romantikken det med at gå fløjten.

Det er ikke kun din uddannelse, der kan give dig penge.. Mere den måde hvor du frygtløst møder livet på... ???
Man kan sagtens rejse verden rundt, ved at arbejde sig frem.. Og en ung familie med børn, glider nemt ind, og får sympati, ligemeget hvor i verden det er...
Mange hænger fast i "Babylon's" massehypnose, med at det kun er penge, status, magt og forbrug, der tæller.. I virkeligheden er det fællesskab, grænseløshed, livsglæde og Kærlighed, der får vores sjæle til at juble.. (og vokse)
Så Jeg er desværre ikke enig med dig i, hvad det er der tæller (og er muligt)
Venligst Klaus

Jeg tror ikke jeg nogensinde har været mere enig med et menneske end jeg er med dig i dine betragtninger.
Og så lige til Kombitulle, mit "fede" ufaglærte job har givet mig en god indtægt, i alle de år du har brugt på et studie der gerne skulle give dig en god indtægt har jeg tjent en del, sådan ca 400.000 om året, og ganger man det op med 5 år er det så 2 millioner kr. jeg har tjent og for dem har jeg lige kunnet holde skindet på næsen i de år, så nej høj uddannelse er ikke altid lig med høj livsindkomst.

skal din udtalelse forstås således, at man i dagens samfund bør vægte ingen uddannelse?
Fordi nogle har en uddannelse, er denne ikke ensbetydende med høj indtægt. Det, at være ufaglært er et kapitel der er ved at være slut, da de fleste indtægtsgivende jobs (ikke nødvendigvis høj indtægt) kræver faktisk en eller anden form for uddannelse.
En uddannelse betyder heller ikke at ens barn - børn kan få hvad de peger på, men ønsker man børn, må man sikre sig at man har råd til dem. Uanset hvad, så koster børn altså penge og de penge skal hverken komme fra stat, region eller kommune; de må og bør komme fra forældrene.