Hvorfor dør hun ikke bare.... (min mor)
hej allesammen... Det er lidt svært at forklare den situation jeg står i og de følelser der får mig til at skrive herinde for historien går helt tilbage til jeg var et lille barn..
Min mor er psykisk ustabil, hun har ikke en diagnose, men hendes måde at opføre sig er bevis nok i sig selv. jeg har for nyligt cuttet kontakten til hende.
Det hele startede med at jeg blev født for 23 år siden.. Voksende op som den mindste af 3 med en mor på kontanthjælp. Jeg har stort set altid vidst jeg var en belastning for hende.. "gå ind på værelset og lad være med at forstyrre mig" har jeg hørt mere end rigeligt. Jeg er vokset op i et hjem der aldrig var rent og rent tøj var undtagelsen, ikke reglen. sund mad, børnefødselsdage, reglmæssighed og en skolegang er noget jeg aldrig har fået.. de gange jeg kom i skole blev jeg altid mobbet fordi jeg aldrig var der og fordi jeg lugtede.. det endte med at jeg tilbragte 7 klasse hjemme før jeg blev flyttet til en ny skole....
Da min mor sjældent magtede at tage vare på os børn var det tit min opgave at låne hos købmanden, tage vare på mine skole sager - så som at selv købe blyanter og viskelædere.. Og da min bror som lider af adhd begyndte at blive meget voldelig så var min mors holdning at kommunen ikke hjalp nok og derfor var der intet at gøre...
Vi er blevet smidt ud af alle steder jeg ever har boet (og nu tænker du sikkert at min mor er misbruger, men nej´drikker aldrig og tager ingen former for stoffer)
Well, jeg flyttede ned til min mor ¨da jeg gik fra en kæreste fordi jeg intet andet sted havde at tage hen på det tidspunkt, og så skete det...
Jeg blev gravid! Under min graviditet var jeg meget syg og det kunne min mor ikke klare, det slog klik for hende.. Hun begyndte at være voldelig og at sige at hun blev direkte modbydelig er en underdrivelse.
Jeg fødte min datter og det var som om himlen åbnede sig og gav mig styrke til at sige fra.
ENDELIG!!
Hun slog mig og råbte af mig og udnyttede mig for penge (penge som skulle have været brugt på min datter) det slog også klik for mig: da hun slog mig mens jeg stod med min datter på armen.
Jeg flyttede ud i hast og flyttede 2 uger efter ind i min egen lejlighed.
Derefter cuttede jeg kontakten med hende, skiftede lås på min dør (hun havde en nøgle) skiftede tlf nummer og blokerede hende allesteder..
det stoppede dog ikke der, hun blev ved med at svine mig til til hele familien (som hun i årevis har overbevist om at jeg udnyttede hende og behandlede hende dårligt - hvilket hun kunne da jeg hele tiden prøvede at få det til at se ud som om alt var okay og at jeg elskede min mor)og emaile mig på hotmail hvor jeg ikke kunne finde ud af at blokere hende.
Konstante selvmor½dstrusler, tilsvininger og sindsyge digte og beskyldninger..
I hendes verden har hun aldrig gjort andet end at være en elskende og gavmild mor.
Faktum er at jeg er bange for hende, jeg hader hende og please kan nogen ikke fortælle mig hvorfor kosten ikke bare lægger sig ned og dør så jeg kan få fred?
nogen der har oplevet lignede????
MVH. T.C
Min mor er psykisk ustabil, hun har ikke en diagnose, men hendes måde at opføre sig er bevis nok i sig selv. jeg har for nyligt cuttet kontakten til hende.
Det hele startede med at jeg blev født for 23 år siden.. Voksende op som den mindste af 3 med en mor på kontanthjælp. Jeg har stort set altid vidst jeg var en belastning for hende.. "gå ind på værelset og lad være med at forstyrre mig" har jeg hørt mere end rigeligt. Jeg er vokset op i et hjem der aldrig var rent og rent tøj var undtagelsen, ikke reglen. sund mad, børnefødselsdage, reglmæssighed og en skolegang er noget jeg aldrig har fået.. de gange jeg kom i skole blev jeg altid mobbet fordi jeg aldrig var der og fordi jeg lugtede.. det endte med at jeg tilbragte 7 klasse hjemme før jeg blev flyttet til en ny skole....
Da min mor sjældent magtede at tage vare på os børn var det tit min opgave at låne hos købmanden, tage vare på mine skole sager - så som at selv købe blyanter og viskelædere.. Og da min bror som lider af adhd begyndte at blive meget voldelig så var min mors holdning at kommunen ikke hjalp nok og derfor var der intet at gøre...
Vi er blevet smidt ud af alle steder jeg ever har boet (og nu tænker du sikkert at min mor er misbruger, men nej´drikker aldrig og tager ingen former for stoffer)
Well, jeg flyttede ned til min mor ¨da jeg gik fra en kæreste fordi jeg intet andet sted havde at tage hen på det tidspunkt, og så skete det...
Jeg blev gravid! Under min graviditet var jeg meget syg og det kunne min mor ikke klare, det slog klik for hende.. Hun begyndte at være voldelig og at sige at hun blev direkte modbydelig er en underdrivelse.
Jeg fødte min datter og det var som om himlen åbnede sig og gav mig styrke til at sige fra.
ENDELIG!!
Hun slog mig og råbte af mig og udnyttede mig for penge (penge som skulle have været brugt på min datter) det slog også klik for mig: da hun slog mig mens jeg stod med min datter på armen.
Jeg flyttede ud i hast og flyttede 2 uger efter ind i min egen lejlighed.
Derefter cuttede jeg kontakten med hende, skiftede lås på min dør (hun havde en nøgle) skiftede tlf nummer og blokerede hende allesteder..
det stoppede dog ikke der, hun blev ved med at svine mig til til hele familien (som hun i årevis har overbevist om at jeg udnyttede hende og behandlede hende dårligt - hvilket hun kunne da jeg hele tiden prøvede at få det til at se ud som om alt var okay og at jeg elskede min mor)og emaile mig på hotmail hvor jeg ikke kunne finde ud af at blokere hende.
Konstante selvmor½dstrusler, tilsvininger og sindsyge digte og beskyldninger..
I hendes verden har hun aldrig gjort andet end at være en elskende og gavmild mor.
Faktum er at jeg er bange for hende, jeg hader hende og please kan nogen ikke fortælle mig hvorfor kosten ikke bare lægger sig ned og dør så jeg kan få fred?
nogen der har oplevet lignede????
MVH. T.C