2 steder på en gang eller fornærmelse

Det umulige kræves af mig i julen: Enten skal jeg være to steder på en gang, ellers fornærmer jeg nogen. Min kæreste og jeg har valgt at fejre juleaften hos hver vores familie, og bagefter ville min kæreste køre hen til min familie hvor vi overnatter. Men hans familie kan ikke acceptere, at vi så kommer til at være mere hos min familie. Derfor kræver de at jeg i løbet af juleaften kører hen til dem, tilbringer ca. 1 time der, henter min kæreste og så kan vi køre hen til min familie og holde juleaften færdig der. Jeg synes bare ikke det er så sjovt at skulle bryde aftenen op på den måde.
Juledag er min eneste chance for at se min søster i denne jul. Samme dag er min kæreste og jeg inviteret til julefrokost hos hans mormor, men det meldte jeg afbud til. Det blev de også skidesure over...
Jeg gider snart ikke fejre jul mere.

Folk, der ikke kan acceptere at du tager et valg omkring julen er smålige og egoistiske!
Gør som du finder bedst.
Sig til dem, at du har tænkt dig at gøre sådan og sådan. Det er hvad du finder bedst for dig i din givne situation. Og det må de indfinde sig med hvis de vil se dig i julen.
At de bliver sure er bare en måde at vise på, at de ikke længere har kontrollen over dig. Det viser, at de ser dig som den stærke og dem selv som de svage.
Vær fair, venlig og juleglad. Men vær også retfærdig overfor dig selv og læg ikke ansvaret for dine handlinger over på hvordan de reagerer når du fortæller dem dine beslutninger.
Tak fra mig.

du skal gøre hvad der føles rigtigt for dig og så ellers bare nyde julen på bedste vis.
Gør ikke noget af pligt eller for at "please" andre. Din kærestes familie må acceptere at I har valgt hvad der er det rigtige for Jer. For mig at se har I tilgodeset begge familier og det bør de have respekt for og sætte pris på.
I øvrigt er det for tidligt at have disse problemer - bare vent til (hvis/når) der kommer børn ind i billedet, så kan det gå hen og blive meget sværere at tilgodese alle parter.
God jul til dig og kæresten :)
kh sillepige

ja, den kan være svær at finde under sådanne forhold. Jeg læste dit indlæg tidligere på aftenen og kunne ikke slippe det i tankerne, derfor får du altså den tvivlsomme ære af min mening om din situation. ;O)
Min første tanke var: EGOISME - ikke fra din side, men fra din "sviger"families. Hvad er det her egentlig for noget; en konkurrence? Helt ærligt, det er da utroligt barnligt at té sig på den vis. Hvor gamle er I to, begge over 18? Hvis ja, så er I altså voksne mennesker, der har jeres eget liv, som I vel at mærke selv administrerer. At blive så mopset over I kommer til at tilbringe en smule mere tid hos din familie, det er ærlig talt at gå i for små sko. Og at udvise samme adfærd over din beslutning om at prioritere din søster, som du ellers ikke vil se, det er bare for langt ude efter min mening.
Hvor er din kæreste henne i al dette? Følger han bare med som det tynde øl og lader sig styre totalt af familiens krav, eller har han også en mening i dette? Jeg for min part ville gå fuldstændig i sort, hvis min kærestes familie KRÆVEDE (puha, alene ordet???), at jeg gjorde, som de befalede. Og herefter ville jeg eksplodere, hvis jeg opdagede, at kæresten ikke også kunne se det urimelige i situationen og støttede op om mig - om os og VORES valg.
Ok, det er svigermekanikken, I know, så man skal træde lidt varsomt, men stadig, hvor er vi henne, når det, der skulle være en hyggelig aften/tid i familiens skød, skal ødelægges af smålige og barnlige skærmydsler over så lidt? Hvordan må jeres hverdag så ikke være? Blander de sig også højt og muntert i alt der?
Jeg kunne forstå deres harme en smule, hvis I havde valgt at ignorere dem helt og aldeles til fordel for din familie, men de har jo ham hjemme det meste af juleaften og - som jeg læser dine ord - også Juledag, hvor du så bare har meldt afbud.
HVIS JEG VAR DIG - ja, og det er jeg jo ikke, så det er nemt nok for mig at sige egentlig, men alligevel...hvis jeg var dig, så satte jeg dem simpelthen stolen for døren, din kæreste inkluderet hvis han ikke støtter dig, og forklarede dem, at I altså er voksne mennesker, der nu engang har valgt denne løsning, fordi den tilgodeser alles behov bedst, sådan som I ser det. At julen bør være en hyggelig og glad tid, hvor alle er der af deres egen fri vilje, og ikke fordi nogle FORLANGER det. Og at du faktisk kan blive fornærmet og ked over, at de ikke engang kan forstå, hvor vigtigt det er for dig at se din søster i julen, der siges at være familiens fest. Jeg ville også fortælle dem, at jeg finder det lidt utroligt, at de kan himle op over, at juleaften bliver ødelagt i deres øjne, fordi din kæreste ikke bliver der hele aftenen, mens de så ikke samtidig kan se, hvad deres "løsning" ville gøre for DIN aften og din familie, når du skal styrte frem og tilbage mellem to punkter.
Nej, du - med mig ville de få valget: take it or leave it - for ellers kunne jeg fint finde ud af helt at holde mig væk. Men jeg er ikke dig som sagt, og selv om du langt henad vejen ville have lyst at gøre som før beskrevet, så har du også en fremtid at tænke på, hvor du gerne skulle kunne kommunikere med hans familie.
Jeg har før taget et valg, der afskar mig fra noget familie i en årrække, alene fordi jeg ikke kunne gå på kompromis med mig selv og mine principper, og jeg levede også fint nok med konsekvenserne. Men det er ikke rart at være på kant med eller afskåret fra familien (især ikke svigerfamilien, for det tærer uvilkårligt på forholdet, uanset hvor stærk kærligheden og samholdet ellers er), hvorfor en krads konfrontation måske ikke er den bedste løsning.
Men de må sgu da kunne indse, at det de kræver, ja alene at de tillader sig at KRÆVE noget, er for barnligt, egoistisk og diktatorisk. Hvis du bukker under for deres krav, får du en elendig jul alligevel, så hvorfor ikke få en elendig jul på dine og kærestens egne præmisser? I det mindste har du/I ikke svigtet jer selv undervejs. Prøv at forklare dem, hvor ked af det, du er blevet, og at du mest har lyst at droppe julen, fordi hyggen og forventningens glæde helt er forsvundet, når det skal gøres så besværligt. Hvis du anvender det rette tonefald og er lidt diplomatisk - og får den støtte af kæresten, som du burde få helt automatisk, hvis han ellers er lavet af det rette stof - kan I måske stadig nå at få ro over tropperne og komme i julestemning. Måske kan I "forhandle" lidt ved at love en anden prioritering til næste jul?
Hmm, jeg blev lidt grebet af det her, nok fordi jeg kan blive helt harm på dine vegne, så bær over med mig, ok? ;O)
Håber af hele mit hjerte, at I får en god jul på trods af alt.
Mange tanker
Deci

At være menneske i dagens danmark! Speceielt ikke i juletiden.. Kan kun tilslutte hvad de øvringe kommentar til dit indlæg!
Har ikke helt samme problem, men skal til julefrokost hos min svigerinde og hun bor 200 km fra os.. Og det er jo en lang tur i sig selv og når man er højgravid, kan det godt blive lidt hårdt. Så overvejer lidt at blive hjemme, da jeg hellere vil være frisk til mine forældres sølvbryllup 3 dage efter... Men det har min svigerfamilie altså ikke den helt store forståelse for.. Men ikke at det ændre min mening, bare træls for min mand vil jo gerne gøre det bedste for begge parter..

Jeg ville holde en alletiders hyggelig juleaften med min kæreste - uden at skulle behage nogen!
Invitere begge familier - så kunne de jo for alvor vise deres interesse for Jer, helt uselvisk i anledning af den kristne jul!
Du skal ikke please nogen - du skal bygge en stabil og sund familie op i stedet!

Kære alle
Tusind tak for jeres søde svar. Jeg står 100% fast på min beslutning om at fejre juleaften og juledag med min egen familie, men jeg er meget glad for jeres opbakning.
Jeg har tænkt lidt over tingene, og egentlig bør jeg vel være glad for at begge familier ønsker at se os i julen - det ville trods alt være værre hvis de begge prøvede at "afsætte" os til den andens familie. Jeg ville bare ønske at de ville behandle os lidt mere voksent og respektere vores egne ønsker: Min kæreste fejrer juleaften og juledag sammen med sin familie, jeg fejrer begge dele med min familie, og så er den ikke længere! Når først der kommer børn ind i billedet kommer det hele nok til at se lidt anderledes ud - måske vælger vi hvert andet år hos min og hvert andet år hos hans familie.
Endnu en gang: tak for opbakningen og glædelig jul til alle!