Hvorfor forstår han det ikke?

Jeg er en kvinde på 30, som har et virkelig stort problem efterhånden. I starten gjorde det ikke så meget, fordi jeg troede det var noget der gik lidt over. MEN, snydt.
Jeg har en fornemmelse af, at min kæreste er bange for at blive voksen. Han er pine død nødt til at gå i byen HVER weekend og drikke sig i hegnet. Og så sover han hele næste dag. Dvs til et godt stykke ud på eftermiddagen. Når han vågner er han træt og har tømmermænd.
Jeg har prøvet at få ham til at sætte noget af weekenden af til mig også, men han har tømmermænd på de tidspunkter, hvor han har sat tid af. Så vi kan ikke rigtig lave noget sammen alligevel. Imens ser jeg misundeligt på mine venner og deres kærester, som tager ud og laver alt muligt og hygger sig med at grille, ligge i parkerne, gå ture osv.
Desuden i løbet af ugen når jeg prøver at lave aftaler med ham, skal han altid lige cleare med sine venner først, om de har nogle aftaler. Men det går aldrig den anden vej rundt. Jeg føler totalt at jeg står standby hele tiden.
Han lyder som en idiot, ikke? Det er han også på det punkt. Men på mange andre punkter er han fantastisk. Han er den der er bedst til at trøste mig, få mig til at grine, den bedste at snakke med og vi har fuldstændig samme mærkelige humor og forestillinger om ting. Det bliver svært at finde en som ham.

I dag er det det samme. Vi havde en aftale her kl.14, men jeg kan simpelthen ikke få fat i ham. Jeg ved han ligger derhjemme og sover, fordi han har været i byen i går. Overvejer at køre forbi og trykke ringeklokken ind, til han vågner (han er MEGET svær at vække) SUK, men det er det samme hver weekend. Vi laver en aftale og han sover fra den.
Jeg er simpelthen så frustreret og ked af det.
Hvorfor forstår han det ikke? Han siger han elsker mig og at det er det her forhold han vil, men hvorfor gør han så ikke noget? Tager han mig for givet?
Hvad kan jeg gøre? Er der andre der har haft samme type kæreste som mig og hvad gjorde i? Jeg bliver ked af det når jeg tænker, at den sidste udvej jo nok er at forlade ham. Jeg er ikke lykkelig i det her forhold. Hvis han ikke sov og stenede så meget, ville jeg være glad. Men ak......

HELP
....så med det har i nok regnet ud, at jeg måske er på vej væk fra det forhold.
Vi har været sammen i 3,5 år og det er svært at slippe et forhold nu. Men jeg er hele tiden ked af det. Han sover og stener og selvom jeg har gjort ham opmærksom på det og han har sagt undskyld, så er det som om, at det slet ikke trænger ind.
Som bonusinfo vil jeg sige, at jeg ikke sidder lårene af mine kærester. Jeg er en meget aktiv person, med mange hobbyer så det er ikke fordi han føler sig omklamret.
Jeg har prøvet at få ham til at være med på, at vi arbejder og udvikler lidt på forholdet og det har han sagt ja til. Men det er hele tiden på mit initiativ og han skal altid liiiige.

af en eller anden grund, blev der lige byttet mega meget rundt på sætningerne i det andet indlæg. Men nu står de som de skal 🙂

Jeg er en kvinde på 30, som har et virkelig stort problem efterhånden. I starten gjorde det ikke så meget, fordi jeg troede det var noget der gik lidt over. MEN, snydt.
Jeg har en fornemmelse af, at min kæreste er bange for at blive voksen. Han er pine død nødt til at gå i byen HVER weekend og drikke sig i hegnet. Og så sover han hele næste dag. Dvs til et godt stykke ud på eftermiddagen. Når han vågner er han træt og har tømmermænd.
Jeg har prøvet at få ham til at sætte noget af weekenden af til mig også, men han har tømmermænd på de tidspunkter, hvor han har sat tid af. Så vi kan ikke rigtig lave noget sammen alligevel. Imens ser jeg misundeligt på mine venner og deres kærester, som tager ud og laver alt muligt og hygger sig med at grille, ligge i parkerne, gå ture osv.
Desuden i løbet af ugen når jeg prøver at lave aftaler med ham, skal han altid lige cleare med sine venner først, om de har nogle aftaler. Men det går aldrig den anden vej rundt. Jeg føler totalt at jeg står standby hele tiden.
Han lyder som en idiot, ikke? Det er han også på det punkt. Men på mange andre punkter er han fantastisk. Han er den der er bedst til at trøste mig, få mig til at grine, den bedste at snakke med og vi har fuldstændig samme mærkelige humor og forestillinger om ting. Det bliver svært at finde en som ham.
....så med det har i nok regnet ud, at jeg måske er på vej væk fra det forhold.
Vi har været sammen i 3,5 år og det er svært at slippe et forhold nu. Men jeg er hele tiden ked af det. Han sover og stener og selvom jeg har gjort ham opmærksom på det og han har sagt undskyld, så er det som om, at det slet ikke trænger ind.
Som bonusinfo vil jeg sige, at jeg ikke sidder lårene af min kæreste. Jeg er en meget aktiv person, med mange hobbyer så det er ikke fordi han føler sig omklamret.
Jeg har prøvet at få ham til at være med på, at vi arbejder og udvikler lidt på forholdet og det har han sagt ja til. Men det er hele tiden på mit initiativ og han skal altid liiiige.....

I dag er det det samme. Vi havde en aftale her kl.14, men jeg kan simpelthen ikke få fat i ham. Jeg ved han ligger derhjemme og sover, fordi han har været i byen i går. Overvejer at køre forbi og trykke ringeklokken ind, til han vågner (han er MEGET svær at vække) SUK, men det er det samme hver weekend. Vi laver en aftale og han sover fra den. Og jeg er nødt til at køre forbi og vække ham med dørklokken.
Jeg er simpelthen så frustreret og ked af det.
Hvorfor forstår han det ikke? Han siger han elsker mig og at det er det her forhold han vil, men hvorfor gør han så ikke noget? Tager han mig for givet?
Hvad kan jeg gøre? Er der andre der har haft samme type kæreste som mig og hvad gjorde i? Jeg bliver ked af det når jeg tænker, at den sidste udvej jo nok er at forlade ham. Jeg er ikke lykkelig i det her forhold. Hvis han ikke sov og stenede så meget, ville jeg være glad. Men ak......

HELP

Hejsa
Mig bekendt er det ikke normalt, at en 30-årig mand går ud "og drikker hjernen ud" hver weekend. Eller har tiderne ændret sig på de bare 9 år, der er gået siden jeg var 30?
Jeg vil anbefale dig at ringe til alkohollinien, det kan du altid gøre anonymt. De står klar med gode råd og hvordan du kan forholde dig. Det bedste var nok, at din kæreste kom på en antabus-kur.
Ønsker dig det bedste, husk at nyde det gode vejr her på Mors dag [sun]

Jeg tror ikke ham der er helt klar til, at give slip på sit ungekarleliv. Jeg tror faktisk ikke han er klar til at give slip på noget af det overhovedet.
I normale forhold imødekommer man hinandens behov, men den går kun én vej her og det er dig der skal give dig hele tiden. I øvrigt kan du jo ikke stole på ham, fordi han simpelthen sover fra sine aftaler. Hvis du havde sover fra en aftale, ville du så ikke have vildt dårlig samvittighed overfor den person, samt sørge for at det ikke skete igen?
Selvfølgelig ville du det. Det er almindelig respekt overfor et andet menneske.
Men ham her virker til at være ligeglad. Eller han kan ihvertfald slet ikke se problemet i det. Og det er DER problemet er. Hvis du ikke kan få ham til at se at det er et problem, så vil du fortsætte med, at kigge længselsfuldt efter de andre kærestepar som godt kan få lave ting sammen, du vil fortsætte med at være ulykkelig og skuffet. På et tidspunkt vil du få det så slemt at du er nødt til at gå fra ham.
Så hvorfor ikke gøre det nu, inden du rammer bunden?
Jeg ved godt det ikke er noget du kan gøre i dag (sandsynligvis), men nu er frøet sået (det har du oven i købet selv gjort), og det skal lige have noget tid til at spire og til at vokse sug stærkt nok til, at du kan springe ud i det. Det er normalt at det kan tage nogle måneder.
Jeg havde forladt sådan en fyr, for jeg synes han lyder pisse respektløs, helt ærlig!!!!
God vind med det. Du bliver så meget gladere når du har fundet en fyr som også respekterer dine behov 🙂

det ved jeg dog.
Men nej, jeg synes da heller ikke det er normalt, at han bare SKAL ud og drikke sig i hegnet hver weekend. Nyhedsværdien i det liv, har vel efterhånden lagt sig, når man når de 32 år (som han er)??
Så nej, jeg tror ikke det er fordi tingene har ændret sig så meget på de 9 år, det er vist bare min kæreste som ikke vil give slip 😉
Tak for svar 🙂

og jeg tænker ofte på det.
Det er en pissesvær beslutning, for når vi så har de gode stunder, så ville jeg aldrig have lyst til at forlade ham. Men det andet gør mig bare så ked af det. Jeg KAN simpelthen ikke udvikle på det forhold. Vi KAN bare ikke komme videre, fordi jeg hele tiden står standby, fordi han skal i byen, være sammen med venner, stene og sove.
Jeg ved godt han ikke gør det af ond vilje, men det gør stadig ondt på mig alligevel 🙁
Jeg kan stadig ikke få fat på ham og nu har jeg slukket min telefon. Jeg tror jeg vil tage min cykel og cykle mig en tur selv.

Som det er nu, hvis jeg mærker efter i mig selv, kan jeg ikke se ham som far til mine børn. Hvis han rettede op på steneriet og soveriet, så han ikke gang på gang gjorde mig ked af det, så ville jeg sagtens kunne se en fremtid med ham.

Hvis han dog bare kunne ændre den del af sig selv, men det er jo nok ikke sandsynligt, vel? SUK.
Ja, der er nok kun en vej. Skal lige tage tilløb og så stille ham det endelige ultimatum...
Tak for svar :)

Det er nok bedst at du smutter fra ham, så han kan finde sig en dame der er frisk på nogle gode byture og ikke har så travlt med at blive voksen :P

Der er ikke så mange i min alder der gider gå i byen hele tiden 🙂
Det er sjovt engang i mellem, men ikke hele tiden.
Jeg ved godt du skrev det for at provokere, men jeg er svær at provokere, så du skal skrue bissen mere på. Husk hvad jeg har været oppe imod.....

Hvem sagde da det skulle være en på din alder?
Han skal da være en frisk og sprød kæreste på 20 [(:]

hvis han ellers er sådan en sløv banan. Jeg gad personligt ikke.
Jeg er 22 år og vil da selv gerne have lidt mere indhold end bare at gå i byen. Sådan tror jeg de fleste unge kvinder har det. Jeg synes ikke der er nogen grund til at nedgøre os samtidig med, at du vil gøre den triste kæreste endnu mere ked af det. Hvilket er et MEGET usympatisk træk.

Tænk hvis du var vildt ked af det over noget og der så var nogen der sagde sådan til dig????? Du var blevet både endnu mere ked af det og gal. Men du tænker ikke på andre. En dag kommer det tilbage til dig....bare vent

Mænd er styret af deres seksuelle drifter. De gider ikke at bruge tid på kvinders planer om at bygge rede osv. Hvis du vil have en mand til at makke ret skal du lede efter en meget ældre model som ikke gider at røre en finger. Han vil sidde pænt i din stue og smile når du kommer med kaffe og kage, og han kan udmærket vises frem ved særlige lejligheder.

og her har vi et pragteksemplar på en mand, som hverken gider at tage hensyn eller blive "voksen" (og hvorfor er det blevet et skældsord?). Det handler nemlig kun om HAM og hans drifter. Tilgengæld må han gerne bruge verdens ældste "joke" med, at kvinder bare vil have en mand der makker ret og kan vises frem.

Tsk tsk tsk, skandaløst at du ikke er kommet ind i det 21.århundrede endnu. Kan du så se at komme igang, hvis du ikke vil hægtes helt af. Ellers bliver du totalt alene om dine egoistiske drifter. Det er heller ikke så sjovt

I vil ikke det samme ... DET må du se i øjnene. Så lad værd at bruge så meget krudt på alt det du beskriver ... hvorfor dit og hvorfor dat.
Så du må finde en anden (hvis denne så findes)

Så drop ham

Det er jo overhovedet ikke det indlægget drejer sig om, det ved du også godt.
Debattørerne herinde skuffer mig sgu

sådan nogle faldt jeg også for engang. Men efter jeg med vilje valgte, at gå en stor bue udenom dem, så er jeg faktisk kommet i et godt forhold nu.
Der er ikke nogen fremtid i de andre. Sorry!!! TRO mig, jeg taler af erfaring 🙁