Blondinens brev til sin søn :

Jeg skriver disse få linjer til dig, så du ved, jeg skriver til dig. Hvis du har modtaget dette brev, betyder det,at du har modtaget det. Hvis ikke, så giv mig besked, så sender jeg det igen.
Jeg skriver langsomt, for jeg ved godt at du ikke kan læse så hurtigt.
Far har læst i avisen, at de fleste ulykker sker en kilometer væk fra hjemmet, derfor er vi flyttet lidt længere væk. Vi bor i et fedt hus. Vi har en vaskemaskine, men jeg er ikke sikker på at den virker. Da jeg smed vasketøjet i den i går, hev jeg i snoren, og tøjet forsvandt et eller andet sted hen.
Vejret kunne have været værre. I sidste uge regnede det kun to gange, første gang i tre dage og anden gang i fire.
Angående den jakke du ville have, så sagde onkel Viggo at det vil være for dyrt at sende den til dig med posten, fordi knapperne er for tunge. Derfor har jeg revet dem af og puttet dem i jakkelommen.
Din søster Julie har endelig født et barn, vi kender ikke kønnet endnu, så jeg kan ikke fortælle dig om du er blevet onkel eller moster. Hvis det bliver en pige vil din søster opkalde hende efter mig, men jeg tror at det vil kræve lidt tilvænning at kalde sit barnebarn "mor".
Det går værre med din bror, Mikkel, han lukkede bilen og glemte nøglerne indenfor. Han blev nødt til at gå hele vejen hjem så han kunne hente et ekstra sæt nøgler, for at få os ud af bilen.
Hvis du møder Charlotte, så hils på hende fra mig - hvis ikke, så lad være at sige noget til hende.
Din mor
Ps. Jeg ville lægge nogle penge ned i kuverten . . . men har allerede lukket den . . .

tubbe

Ha ha ha ha ha, den var god.
Men hvad så med den her:
En far banker på døren til sin søns værelse. Der er ikke nogen derinde, men han åbner døren og får øje på et sammenfoldet stykke papir på skrivebordet. Med bange anelser går han hen til bordet, tager han papiret op og åbner det. I papiret står der:
Kære Far
Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig. Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en scene med mor og dig. Jeg ved at mor og dig stadig anser mig for et barn, men jeg er 17 år gammel nu og ved godt hvordan jeg skal tage vare på mig selv. Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Susanne, og hun er bare så sød. Jeg er også udemærket klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er ældre end både mor og dig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på min alder. Men det er ikke bare forelskelse, for hun er også gravid med tvillinger! Susanne siger, at vi bliver meget lykkelige sammen. Hun bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde til at holde vinteren over. Vi deler så mange drømme om fremtiden. Hun siger, at hun vil købe en masse computerspil til mig, og så elsker hun børn. Alle de børn hun har er med forskellige fædre, men hun siger at det er anderledes med mig, og jeg ved at vi vil være sammen altid. Susanne siger, at jeg er meget mere mand end de ældre fyre hun var været sammen med. Er det ikke sejt ?. Susanne har også åbnet mine øjne for at hash ikke er farligt. Hun er forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at forsørge sin familie. Susanne er meget dygtig med penge; hun bytter noget af sin hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også forretningsfolk. I mellemtiden vil vi også bede til at videnskaben finder en kur mod AIDS, så Susanne kan blive rask. Du skal ikke være bekymret for mig, far. Jeg er meget lykkelig! En skønne dag skal jeg nok komme og besøge jer, så I kan se jeres børnebørn.
Med kærlig hilsen, jeres søn Frederik
PS: Tag det roligt, far. Intet af det ovenfor nævnte er rigtigt. Jeg er ovre hos Nikolaj. Jeg ville bare vise dig, at der findes værre ting her i tilværelsen end dårlige karakterer. Min karakterbog ligger forresten i skrivebordsskuffen. Ring til mig når det er sikkert at komme hjem.