hvorfor går det først op for dem bagefter

at de er ved at miste det vigtigste i deres liv?
Og hvordan skal man tro på at man er det vigtigste i deres liv når det ikke betød mere end at de kunne have en affære?
Hvorfor skulle jeg kæmpe for noget han har smidt væk når han ikke gjorde det?

at de er ved at miste det vigtigste i deres liv?
Svar: Der er nogen der kun kan lære på den hårde måde.
Og hvordan skal man tro på at man er det vigtigste i deres liv når det ikke betød mere end at de kunne have en affære?
Svar: Min kone var det vigtigste i mit liv.. alligevel har jeg været hende utro i et år. Hun ved det ikke. Jeg har nu lært at min kone er det ALLER vigtigste i mit liv. Vi har det fantastisk sammen.
Hvorfor skulle jeg kæmpe for noget han har smidt væk når han ikke gjorde det?
Svar: Utroskab er ikke at smide sit primære forhold væk, og heller ikke ensbetydende med at man ikke vil kæmpe for at få det op igen.
Hvis I har noget sammen der betyder noget og elsker hinanden, så viser andres erfaring at forholdet kan blive endnu stærkere... men det tager et år eller mere.
Det er muligt at mit svar blot pisser dig af... i så fald er du velkommen til at svine mig til. Det samme gælder andre

Faktisk syntes jeg det er synd du skulle lære det på den hårde måde!
Jeg kan så sætte❓ved om du har lært det - du har kunnet tage et valg som du "lykkeligt" har skånet din kone for.
Hvis du spørger hende hvad hun ville syntes om at du havde haft en anden så er jeg uden tvivl sikker på at hun ville føle sig kasseret.
Du vidste ikke din kone var det vigtigste så havde du ikke søgt andre!
Det er 1 eneste ultimativ måde at blive kasseret på og det er sq ved at den man elsker ikke har nosser nok til at fortælle at det er slut eller til at kæmpe men istedet for går ud og rider på 2 heste....
Den følelse af at være værdiløs - uelsket og en kæmpestor nar det er lige præcis følelser man står med.
Jeg syntes det er godt for din kone hun ikke ved noget og det er jo tydeligt du har dårlig samvittighed ellers var du ikke på denne side men du har aldrig givet hende valget for om det var dig hun ville have når hun kendte dig på godt og ondt! Du lever ligenu en større løgn en jeg gør - Jeg ved jeg var uelsket- værdiløs og smidt væk!
Jeg syntes til gengæld det er godt at hun har en mands der viser hende han elsker hende og vil hende - det har hun så fortjent når hun ikke kunne få en ærlig mand.

du utro ægtemand, ingen har ret til at svine dig til fordi du har en mening eller lyst til at komme med en kommentar men:
hvordan kan du sige at du og din kone har det kanon sammen når du så har været hende utro i et år? tror du - at hvis hun fandt ud af det - at hun vil have samme mening?
det er faktisk fedt at du prøver at give en forklaring men det som er sååå pokkers svært at forstå for os som finder ud af utroskabet er hvordan i kan gøre det bag vores ryg i kort eller lang tid - hvorfor fortjener vi ikke selv at kunne vælge om vi er til to partnere eller flere? hvordan ville du have det hvis konen var dig utro og du fandt ud af det?
ja undskyld men jeg forstår det ikke? selvom det kun er fed sex så er der jo alligevel føleleser af den ene eller anden art indenover men du har jo så valgt at leve med to partnere i dit liv - det er et valg du har truffet, så vær ærlig overfor konen og lad hende om at træffe hendes valg.

det er helt vildt!!!
blåmejse du rammer sømmet på hovedet - han har jo narret hende så nu har de det kanon.
Han har jo fået fedtet rotten andetsteds så nu kan han komme med lidt imput til sex livet med lillefruen og det er bare skønt.....
Så når hun har lidt under at han har "stjålet" tid fra dem til hende den anden eller været ked af han har været kort for hovedet eller andet så betyder det ikke noget - de har det jo skønt nu...
Det er sq for tæt på - bliver harm..øv

jeg tro vi kan være en støtte til hinanden - jeg har skrevet det før - vær sød at bruge min mail - jeg har præcis de samme følelser som dig og i øjeblikket er der kun et sted at rette vores vrede
mod dem som nu stiller op til øretæver i stor stil - som skal tage imod vrede og had dag efter dag .....
Jeg tænker vi måske kan bruge hinanden til at tude hos at rase hos - det er ikke fordi de ikke skal tro vi er ovre det men jeg ved sgu vitterligt ikke hvor jeg skal få mine følelser ud uden at det skader os mere.
Jeg har prøvet at snakke med min søster og nogle veninder men helt ærligt hvis du ikke har lugtet lugten så ved du sgu ikke hvor grimt det er...
Det er nærmest en bøn men jeg er virkeligt ved at ødelægge alt her og jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig - jeg har set dine indlæg og jeg kan mærke du har det samme problem - hvor spyer man ild uden at det hele brænder?
Jeg håber du vil bruge min mail og kontakte mig - uanset hvad så er vi ligestillet i deres forbrydelse
Kram Lotte

Jeg er ikke i tvivl om min kone ville føle sig kasseret og såret. Flere gange har jeg været fristet til at bekende min synd... men fandt det urimeligt at såre hende så voldsomt.
Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget... men jeg har (hvor underligt det end kan lyde) på intet tidspunkt holdt op med at elske min kone... hvis din mand siger det samme... kan det godt være sandt.
Det var meget overraskende for mig at opdage jeg kunne elske min kone samtidig med at være forelsket i en anden.
Ja jeg lever på en løgn... men jeg har ikke presset min kone ud i at tage et valg hun ikke selv har bedt om at få. Derfor har jeg også været nærmest paranoid med at undgå hun skulle opdage det.

Du skriver at du er bange for at betro din kone hvad du har lavet, og du prøver at skjule faktum for hende. men hvad tror du er værst, at være din kone utro eller lade hende leve på en løgn?
Hvis du virklig elsker hende som du skriver skulle du så ikke vise hende den respekt at lade hende vide hvad du har gjort, hvis hun elsker dig tilgiver hun dig måske, fordi du trods alt har været ærlig, men chancen for tilgivelse, hvis hun mod forventning alligevel finder ud af det fra anden side, mindskes nok kraftigt.
du kan selvfølgelig håbe hun ikke bliver opmærksom på dit utroskab, men hvad hvis hun gør så er der ikke længere kun tale om utoskab men også om løgne. mener du ikke hun har ret til at vide hvad du har lavet og så derefter finde ud hvad hun vil med sit liv. du påtvinger på en måde hende at leve sit liv og træffe beslutninger omkring dette på falsk grundlag.

Jeg har stillet mig selv dit spørgsmål mange gange. Dette er bla. også en af grundene til jeg deltager i debatterne. For du har ret i at det er bedre at komme i forvejen og bede om tilgivelse end at forsøge at lyve sig ud af det.
Men når jeg læser om reaktionerne der kommer hos en der er udsat for en utro partner, og hvor lang tid det tager at bearbejde det, så har jeg valgt den henholdende mellemvej:
Jeg siger ikke noget om min udåd, men hvis min kone skulle få mistanke, og spørger om jeg har været hende utro, så vil jeg indrømme det straks.
Dette råd har jeg fået af en kvinde der selv har været udsat for en utro mand, der afviste hendes mistanke, og først den dag hvor hun havde et bevis, ville han indrømme det.
Der er forskel på at undlade og fortælle sandheden, også at lyve direkte op i ansigtet på en der stiller et direkte spørgsmål

For omtrent et halvt år siden bad min kærste, gennem 16 år, mig om at hjem til ham. jeg bad om rene linier og fik også nogle, men han udlod at svare ærligt på mit spørgsmål vedr. utroskab.
men han blev ved et rent tilfælde og imod hans forventning indhentet af fortiden.
3 mdr. før hans foreslag havde hans elskerinde i gennem 1 år stoppet deres affære.
Først nu efter jeg har opgivet mit og mine børns hjem samt min selvstændighed får jeg sandheden afvide.

jeg er blevet lokket i en fælle føler jeg. Det var ikke utroskabet der er det værste, det havde jeg kunnet leve med, og også tilgivet, naturligvis ikke uden tårer og kamp, men ikke desto mindre.
Men det faktum at han lod mig træffe et vigtigt valg om min og mine børns fremtid på falsk baggrund, kan får mig blive meget meget svært nogensinde at tilgive
Måske har du ret, ville dog inderligt havde ønsket at han havde fortalt det selv og ikke kun da jeg spurgte ham direkte.

tænker på om det er oprigtigt omsorg for partneren, at i undlader at nævne det, i frygt for at såre den i hævder at elske, eller om det i bund og grund handler om egoisme, og dermed jeres egen frygt for miste noget?