Hvorfor jeg blev født
Står her i min mørke stue, kiggende ud på familien Danmark, kigger på alle de veloplyste hyggelige dagligstue vinduer der blinker og lyser.
Kigger på bilernes lys der hastigt køre forbi i denne smukke herlige vorden forårs aften.
Jeg tænker på alle de kønne smukke, søde, venlige, rare, kærlige enlige mødre der i dette øjeblik kærligt betragter deres lille søde søn.
Der rækker hånden ud for at kærtegne de søde, bløde, krøllede lyse lokker og fortælle at nu, er det ved, at være børnetime tid.
Hvor er det sødt, og hvor er Danmark et smukt og dejligt sted, at være familie mor i.
Jeg er ikke jaloux, nej, jeg misunder ikke noget, her fra mit mørke stue vindue, stående i min kolde lejelighed, alene i mørket, nøgen fra top til tå, mærkende gåsehuden krybe henover min krop.
Nej, jeg har et formål med mit liv, der er noget, jeg elsker, jeg dyrker og for til at gro, min mission i livet, det jeg nære ved mit bryst bitterheden, hævngerrigheden.
Jeg har en anden indgangsvinkel, et andet vindue, at kigge ud af fra.
Mit formål er ikke at opfostre, at give kærlighed, at være en del af familien Danmark.
Nej, jeg er uden for, kiggende ind, ikke jaloux, ikke misundelig, bare betragtende, ventende, ventende, ventende på opfyldelsen af mit formål i livet.
Grunden til, at jeg blev født, og nu står nøgen her i mørket, frysende, kiggende på alle de veloplyste, hyggelige, varme dagligstue vinduer, med de søde kønne drenge og deres søde enlige engle mødre.
Kigger på bilernes lys der hastigt køre forbi i denne smukke herlige vorden forårs aften.
Jeg tænker på alle de kønne smukke, søde, venlige, rare, kærlige enlige mødre der i dette øjeblik kærligt betragter deres lille søde søn.
Der rækker hånden ud for at kærtegne de søde, bløde, krøllede lyse lokker og fortælle at nu, er det ved, at være børnetime tid.
Hvor er det sødt, og hvor er Danmark et smukt og dejligt sted, at være familie mor i.
Jeg er ikke jaloux, nej, jeg misunder ikke noget, her fra mit mørke stue vindue, stående i min kolde lejelighed, alene i mørket, nøgen fra top til tå, mærkende gåsehuden krybe henover min krop.
Nej, jeg har et formål med mit liv, der er noget, jeg elsker, jeg dyrker og for til at gro, min mission i livet, det jeg nære ved mit bryst bitterheden, hævngerrigheden.
Jeg har en anden indgangsvinkel, et andet vindue, at kigge ud af fra.
Mit formål er ikke at opfostre, at give kærlighed, at være en del af familien Danmark.
Nej, jeg er uden for, kiggende ind, ikke jaloux, ikke misundelig, bare betragtende, ventende, ventende, ventende på opfyldelsen af mit formål i livet.
Grunden til, at jeg blev født, og nu står nøgen her i mørket, frysende, kiggende på alle de veloplyste, hyggelige, varme dagligstue vinduer, med de søde kønne drenge og deres søde enlige engle mødre.