Hvorfor kan han ikke selv se det??

har dejlig mand/kærste - vi er fuldstædig enige om det med utroskab og hvor grænsen går for had der er tilladt - MEN,
ved et firmaarrangement(hans) flirter han helt vildt med en kollega og efterfølgende(fundet en kamp) lægger ham armen om hende og holder hende på hoften og "kramser", - det ligner at det er hverdag fr dem - hun flytter sig ikke og det stopper ikke før jeg beder ham stopper det!
efterfølgende nægter han at det er sket, siger at han har talt med hende og den klare udmelding er at de ikke har overkramsede hinanden - nej detsiger jeg heller ikke , det var jo kun ham og hun flyttede sig ikkke
- jeg står i den situation at han ikke kan huske det og det ligger i luften at det jo ikke er sket,
- hvordan taler jeg med ham om det , jeg er sur på hende over at hun ikkke flyttede sig og han gør mig så ked af det, det nager i mit sind og hvorfor kan han ikke bare indrømme det er sket??
hvad skal jeg gøre???

- kunne det være årsagen til hukommelsesblokeringen?

Ja konsekvensen er vel at han kommer i konflikt med det han siger er hans egne holdninger...
Men jeg ville bare gerne han at han kunne få øje på at det ikke bare er noget jeg digter, hvorfor fanden skulle jeg pådrage mig denne smerte uden grund
- det er selvføgelig ikke nemt at indse og indrømme sine fejl men ikke at være ærglig over for sig selv og andre er efter min miening meget være...

hej
jeg kan ikke helt se hvorfor du er sur på hende, det var ham der gjore noget forkert og ikke hende.
hvis han ikke selv kan huske det må han da hælder ikke kunne huske hvad han lavet og burde stole på at du kan huske det.
jeg mener at hvis han ikke tror på hvad det er du siger stoler han ikke på dig og er ikke vær at spilde tid på.

ja sur på hende, jo det skal jeg fortælle dig.. kan jeg nemlig godt sætte mig ind i, det er hun fordi hun ved han gift.. hvorfor finder hun sig i at gifte mænd tar på hende.. jo jeg ville sku være sur på dem begge

derfor er jeg sur på hende ogs, hun burde(hvis hun ellers var en ordentligt menneske) have flyttet sig, og vist at hun selvfølgelig ikke vil deltage i noget som måske er grænseoverskridende for en mand som er optaget!!
- med mindre det ikke er første gang???
jeg ved ikke havd jeg skal tro

det er ham der er gift.
ham som har et ansvar over for dig.

du har ret men, idet hun kender mig, så burde hun have sagt fra
-og det at hun ikke gjorde det viser temmelig meget om hende mener jeg

MEN, når jeg nu var der, og hun for øvrigt kender mig, gør at jeg mener hun burde have sagt fra
og det at hun ikke gjorde det viser ikke noget godt om hende!!!

- HAN kan ikke huske det, hun standsede det ikke. Var alle undetagen du selv, stangbacardi? Eller husker de, det ikke fordi det er den normale omgangsform?

men det er ingen undskyldning - man må altid stå til ansvar for sine handlinger
- min frygt og tanker er lige præsis at det måske er mere eller mindre normal omgangsform... er så forvirret at jeg ikke helt ved havd jeg skal tro

hvad vil du gøre hvis det er normal omgangs form ?

det håber jeg bestemt ikke det er, og hvordan skal jeg overhovedet kunne bevise det??
Jeg elsker ham og vil ikke miste ham, men har det til gengæld også sådan at det vil jeg ikke finde mig i, jeg har brug for at tale dette grundigt igennem, det har han/vil han ikke - hvordan får jeg ham i snak??

- hvordan han skal omgås andre mennesker for at være acceptabel i dit verdensbilled.
- Jeg vil da ønske dig held og lykke, for det tror jeg du får brug for.

jeg må bare lige finde ud af hvordan jeg gør det og så tage mod til mig,
jeg ved at han bliver sur, og det bekymre mig, - bliver mænd gennerelt sure når det godt selv ved at de er forkert på den??

hvordan du gør tror jeg kun du kan finde et svar på. mod til det, jo længer der går jo svære bliver det, så hælder få det overstået.
alt held og lykke med det.
jeg tror det er meget svært at sige noget er gennerelt om mænd, hvis min forlovet har gjort noget forkert vil han hælder falde på knæ og sige undskyld, så vi kan snakke om det og han kan blive tilgivet.

Jeg kan godt forstå, at du er sur på hende når hun ved, at din mand er gift. Men du skal huske på, at det også har været en svær situation for hende. For hvordan kommer man ud af sådan en situation på en måde, der ikke er alt for akavet og pinlig for dem begge to? Husk på, at hun skal se din mand på arbejdet hver dag, og det gør altså at folk vil se igennem fingrene med ret meget, fordi de ikke har lyst til at ødelægge en god arbejds-stemning.
Så jeg synes, at du skal rette dit fokus mod din mand, for til syvende og sidst er det ham, der skal være loyal over for dine følelser og uanset hvordan kvinden reagerede/ikke reagerede, så var det din mand, der satte hende i situationen, så han har hovedansvaret.
Jeg tror, at du skal sætte dig ned og snakke med ham om dine grænser - ikke for utroskab, men for flirt. For det er sådan en svær gråzone for rigtig mange. Må man blinke venligt til sin kvindelige kollegaer på samme måde som man gør med de mandlige? Må man skrive "Du så godt ud i dag, pæn frisure!" til sine veninder?
Snak med ham om de udflydende grænser og hvor DU holder op med at kunne lide hvad han gør.

Jeg synes nu også, at du skal se situationen en anelse mindre firkantet. Det er firmafest, så din mand har sikkert fået lidt at drikke, og alkohol kan gøre os meget venskabelige/kærlige og sløre vores dømmekraft. Hvad der for ham måske bare har været en hyggelig gestus uden betydning, bliver for dig grænseoverskridende og for intimt.
Alkohol er ikke en undskyldning til at sige, at det man har gjort er okay fordi man var fuld.
Men hvordan man opfatter en situation har RIGTIG meget at gøre med, hvad promillen siger. Og måske husker han ikke situationen, fordi han opfangede den på en anden måde og slet ikke tillage den værdi - og de ting, vi ikke synes er vigtige, har vi det med at glemme, for det er jo ligemeget; og det tror jeg faktisk sagtens kan være tilfældet med din mand.
I USA bruger de i retssystemet et koncept, der hedder "the benefit of the doubt". Du må vel generelt set have tillid til din mand, for ellers er det lidt pointeløst at være sammen med ham.
Ergo synes jeg, at du skal lade ham tvivlen komme ham til gode på en sådan måde, at du én gang for alle får slået fast, at uanset hvad han husker eller ikke husker, så var dén situation ubehagelig for dig og du frabeder dig venligst men bestemt gentagelser.
Dén må han så æde og så synes jeg, at du skal lade det ligge. Måske KAN han ikke huske det, fordi han ikke tillægger det nogen som helst værdi og så er det meningsløst at tærske langhalm på det, det bliver ingen af jer lykkelige af.

Marker din grænse og kom videre.
- Hvis han generelt ER blevet lidt af et respektløst svin, så skal du nok finde ud af det før eller siden.

er dit råd til mig og jeg kan godt forstå det du skriver, jeg ville også meget gerne glemme det og komme videre, men var bare så slemt at opleve, særligt fordi det ikke var første gang der har været opstået tvivl okring deres forhold til hinanden også siden hen... med forskelige ting og sms(glæder mig til at SE dig på mandag... - 1 time efter sagt god weekend :-( samt sene opringninger (om arbejde ??) og det fortsætter bare med ting som ikke er som det bør være og det kan han slet ikke se...
det er vel ikke helt normalt at bede kollga/ansat om at komme en weekend og hjælpe med oprydning/rengøring - hvorfor ikke mig??? ja jeg forstår det bare ikkk!!!

Han har det jo fint. Det er ikke ham der bliver bedraget, hvis det er det der foregår. Han har jo dig der hjemme som service organ og hende som det spændende som måske, måske ikke bliver til mere end det er. Men så længe han ikke får "kniven"(enten skrider du eller også begynder du at "flirte", eller hvad du nu kan få dig selv til) for struben. Så vil han bruge dig som service organ/dørmåtte...
Men hvis du bliver vil jeg da lige ønske dig tillykke med at du har fået dig en identitet som martyr,hvor du er ofret. Er det noget du gider spilde din tid på??? Få dig dog et liv uden ham.
Begynd med noget foreningsarbejde. Sport eller frivilligt. Sådan at du ike er hjemme og bare går og venter på at han kommer ind af døren. Sådan en rigtig omklamrende kone.
Groft sagt, han har "nedlagt" dig. Nu gælder det den anden, om han så går over stregen eller ej, så er det jagten han tænder på, forventningens glæde...
Du er kedelig i den henseende...