Hvorfor skal det gøre så ondt
Hvorfor skal det gøre så ondt
Så skal jeg igang med mit første indlæg, jeg havde aldrig troet af jeg skulle sidde og skrive i en blog, men måske er det en måde at håndtere det sorg jeg har inde i mig lige nu.
Her sidder jeg igen i samme situation som prøvet før. Kæresten som ikke er kæreste mere har valgt at sige stop, ...efter 4 år skal det bare være slut nu. Jeg kan slet ikke forstå det hele endnu, måske vil jeg heller ikke forstå det. Det er 4 år af ens liv der bare bliver revet væk nu. Jeg var sikker på at det ikke ville ramme mig så hårdt som det har gjort, at det ville gøre så ondt. Men nu det rammer kan jeg hverken spise eller sove, de samme følelser man har når man virkelig er forelsket.
Jeg er knust og havde ikke set det komme. Det gik måske ikke altid godt men sådan er det jo nu engang imellem. Her sidder jeg og giver mig skylden for det hele. At jeg lod det komme så vidt. Hvorfor er jeg bare så dum til den følelse som hedder kærlighed. Hvorfor kan man ikke bare lukke af for det og komme videre. Jeg har det som tæppet bare er forsvundet under mig.
Ikke nok med det sidder jeg endnu engang med en kæreste som har været utro. Det kom frem som en sidebemærkning mens hun var igang med at skyde mig af. Hvor dum og naiv har jeg været ikke at kunne se det...og nu hun har gjort det fortjener hun jo ikke at jeg skal skænke hende en eneste tanke,men stadigvæk gør det ondt ondt ondt.
At behandle en så respektløs kan jeg ikke forstå, det er den 2 kæreste der har gjort det mod mig. Og hver gang jeg møder en ny kæreste kan de ikke forstå at jeg er så kold og ikke lukker dem ind i hjertet med det samme. Det er lige netop derfor, angsten for at blive såret har bare været så stor at det måske har ødelagt det hele. Men hvordan kan man efterhånden blive andet end mistroisk.
Nu er følelsen af tomhed tilbage, hver tanke man tænke hver ting man gør alt minder om hende os. Jeg vil ikke høre at jeg finder en der er bedre end hende og den smørre der....det gjør jeg jo nok, men sådan står det bare ikke til lige nu. Jeg elsker hende jo forfanden i dette øjeblik. ... og hun er mit live største kærlighed har aldrig elsket nogle så højt som hende.
Hun kommer her næsten hverdag hvor vi stadig ligger og kysser og ting og hun bliver ved med og sige hun har så mange følser for mig. Men hun ved ikke om hun tør tage skirdet tilbage til mig. NU har vi været fra hinaden en ca 4 mdr og savnet bliver større og større dag for dag ,og det siger hun også at hun har det på samme måde
Hvad skal man gøre ved det skal man bare prøve og glemme alt ???
men ved med mig selv at jeg kan ikke glemme hende nu hun er for meget for mig og mit liv
jeg håber der er nogle der kan forstå lidt af det jeg skriver og måske kan hjlæpe mig lidt med nogle svar
Brian
Så skal jeg igang med mit første indlæg, jeg havde aldrig troet af jeg skulle sidde og skrive i en blog, men måske er det en måde at håndtere det sorg jeg har inde i mig lige nu.
Her sidder jeg igen i samme situation som prøvet før. Kæresten som ikke er kæreste mere har valgt at sige stop, ...efter 4 år skal det bare være slut nu. Jeg kan slet ikke forstå det hele endnu, måske vil jeg heller ikke forstå det. Det er 4 år af ens liv der bare bliver revet væk nu. Jeg var sikker på at det ikke ville ramme mig så hårdt som det har gjort, at det ville gøre så ondt. Men nu det rammer kan jeg hverken spise eller sove, de samme følelser man har når man virkelig er forelsket.
Jeg er knust og havde ikke set det komme. Det gik måske ikke altid godt men sådan er det jo nu engang imellem. Her sidder jeg og giver mig skylden for det hele. At jeg lod det komme så vidt. Hvorfor er jeg bare så dum til den følelse som hedder kærlighed. Hvorfor kan man ikke bare lukke af for det og komme videre. Jeg har det som tæppet bare er forsvundet under mig.
Ikke nok med det sidder jeg endnu engang med en kæreste som har været utro. Det kom frem som en sidebemærkning mens hun var igang med at skyde mig af. Hvor dum og naiv har jeg været ikke at kunne se det...og nu hun har gjort det fortjener hun jo ikke at jeg skal skænke hende en eneste tanke,men stadigvæk gør det ondt ondt ondt.
At behandle en så respektløs kan jeg ikke forstå, det er den 2 kæreste der har gjort det mod mig. Og hver gang jeg møder en ny kæreste kan de ikke forstå at jeg er så kold og ikke lukker dem ind i hjertet med det samme. Det er lige netop derfor, angsten for at blive såret har bare været så stor at det måske har ødelagt det hele. Men hvordan kan man efterhånden blive andet end mistroisk.
Nu er følelsen af tomhed tilbage, hver tanke man tænke hver ting man gør alt minder om hende os. Jeg vil ikke høre at jeg finder en der er bedre end hende og den smørre der....det gjør jeg jo nok, men sådan står det bare ikke til lige nu. Jeg elsker hende jo forfanden i dette øjeblik. ... og hun er mit live største kærlighed har aldrig elsket nogle så højt som hende.
Hun kommer her næsten hverdag hvor vi stadig ligger og kysser og ting og hun bliver ved med og sige hun har så mange følser for mig. Men hun ved ikke om hun tør tage skirdet tilbage til mig. NU har vi været fra hinaden en ca 4 mdr og savnet bliver større og større dag for dag ,og det siger hun også at hun har det på samme måde
Hvad skal man gøre ved det skal man bare prøve og glemme alt ???
men ved med mig selv at jeg kan ikke glemme hende nu hun er for meget for mig og mit liv
jeg håber der er nogle der kan forstå lidt af det jeg skriver og måske kan hjlæpe mig lidt med nogle svar
Brian