Hvorfor sker det igen og igen...???

Jeg har igennem 13 år kendt samme mand on and off, i de perioder vi ikke har været sammen har jeg haft flere forhold, og han har vist haft et enkelt eller to.. Han er ægte computer mand, så der har aaldrig været tid til kvinder, dog heller ikke mig... For knapt 5 år siden fik vi en skøn datter sammen, vi boede i den periode sammen i ca 6 år, uden vi var fem¨¨rem og tilbage, men fast sammen i de 6 år, for 14 måneder siden flytter han så, vi er på krigsstien, jeg altid utilfreds med han sidder min 12-15 timer i døgnet foran sin skærm ( som også er hans job ) og han er rasende over jeg bliver mere og mere mavesur over den skide pc.....
Nå men ikke desto mindre er vi på en eller anden måde dybt forbundet, kan ikke forklare hvordan for jeg aner simpelthen ikke selv hvad der er imellem os... han ikke været sammen med nogen siden vi skiltes, og jeg været sammen med en en enkelt gang. Hver gang vi er sammen skal han liiige gi mig et klap bagi, og små flirter ofte når vi ses, han vil dog ikke være kærester, og jeg gider ikke rende frem og tilbage mere, 13 år må ligesom være nok... Men men men, så var vi i tivoli med vores datter i dag, og det endte med kys kæl holde i hånden osv, jeg har ellers stået imod det sidste år når han har prøvet a forfører mig... Og så i dag falder jeg altså i...Grahhhh HVORFOR kommer jeg dog ikke videre, hvorfor falder jeg altid i med ham??? Han vil jo ikke ha mig når det kommer til stykket, han vil kun ha det sjove og uforpligtende med mig, hvorfor løber jeg ikke a helvedes til, jeg er en attraktiv pige, og det tiltrækkes han af, hvad så om nogle år når jeg måske ikke er så hot mere, bliver jeg så bare vippet ud... Vil jeg selv være en del a det åhh for filen da, kan jeg dog ikke komme videre.. Han er træt a jeg spørger ham om hvordan det går med hans kærlighedsliv ( syns nu ik jeg spør så ofte, nå men irriterer ham ihvertfald ) og han opfandt i dag en historie med en elskerinde, og sagde bagefter det var løgn, han gad bare ikke altid svare på det...Men jeg blev så ked a det, ku bare mærke hvordan min mave snørrede sig sammen, og jeg blev helt brændende varm inde i mit bryst, jeg føler jo at den mand tilhører MIG, og han føler det samme med mig, det ved jeg, men vi duer desværre heller ikke sammen.. Vi har prøvet og prøvet og prøvet, vi vil hver vores ting, og står menneskeligt hver vores sted, vi har så dårligt ved a kommunikerer, misforstår hinanden konstant, og vi har begge et tæmmelig iltert temperment, så vi køre rundt og rundt, til ingen verdens nytte... Nå men kære meddebatører, jeg ved godt der ikke findes en opskrift på a komme vidre, men er der dog ikke en venlig sjæl eller to der har et par gode råd, eller et kærligt spark, det har jeg sgu brug for. pf tak. og god weekend til jer alle Pernille

Jeg skal lige tilføje a jeg har lige været forbi ham min eks, og dajeg så ville kysse ham, som han jo har gjort ved mig hele dagen, var det pludselig ikke interessant, nu tog han jo ikke selv initerativ, følte mig simpelthen så latterlig, jeg fløj ud af døren, og han ku SLET IKKE FORSTÅ hvorfor jeg dog ikke blevog hyggede, mens han sad foran sin pc. Så nu er jeg altså hjemme igen, PAF over jeg endnu engang har kvajet mig..... GRAPFFFF.

...lader det til. I er nødt til at finde ud af, under hvilke præmisser jeres forhold skal køre.
Nogen vil have enten det hele (altså: fælles hjem, tid sammen, deles om pligterne osv.) eller ingenting. Andre kan finde ud af at bo hver for sig, kun ses til fælles samvær, sex osv. måske en gang om ugen, og derudover passer man sig selv. Der er ikke noget galt med nogen af delene, men det er et problem, hvis den ene part vil det ene, og den anden part vil noget andet. Og som jeg forstår det, du beskriver, så vil du det hele, og han vil kun have et uforpligtende forhold. Den del er I nødt til at få afklaret!
Find ud af, hvad du selv kan acceptere! Hvis du ved med dig selv, at du ikke kan finde dig i det uforpligtende forhold, hvor I kun ses til samvær og sex engang imellem, så er du nødt til at sige fra og holde dig til din beslutning. Men hvis du tror, at du er så tiltrukket af ham, at du godt vil have det mere uforpligtende forhold, som han åbenbart trives med, så kan du jo prøve det i en periode. Lad dog være med at tro, at du kan ændre ham. Det lyder ikke som om, han nogensinde vil kunne finde sig i at skulle dele alt (også pligterne).
Men altså: Find ud af, hvad du vil! Og efterlev så, hvad du beslutter dig for!
mvh hønemor1001

Du har fuldkommen ret, jeg har dog ikke lyst til at bo sammen, for det går slet ikke, meget lettere a bo alene med min datter. Tiltrukkede er vi vel, ja det er vi sgu... Men det er rigtigt de forbandede forpligtigelser, lige fra tøjvask, madlavning, til en ganske almindelig hygge samtale, det er bare ikke ham, han gider simpelthen ikke... Åhh jeg har sgu lyst til en smøg ( ik røget i snart et år ) Nå men tusind tak god weekend. Kh Pernille

til at at hoppe tilbage til det gamle mønster hvor der er trygt for en stund, det menneskeligt, jeg tror det du ska arbejede med er din adfær, adfæren er den som styre os rundt i livet og de valg vi tager... gode råd findes måske nok, men tilfældet her er at du skal sætte dig ned i en lang stund og lytte til dit indre.. umiddelbart ville jeg være tilbøjlig til at sige at du godt ved hva du ska.. lad være med at få det til at være så negativt at du kvajede dig brug lidt positivt istedet, i har en indbyrdes kamp om hvem som køre ræset osv. drop det og nyd det gode liv istedet du elsker ham jo det tydeligt.. tag en dag a gangen og vær en positiv egoist ;o))

I er kørt fast i en bestemt måde at fastholde hinanden på..
I trænger til, begge to, til at give hinanden helt fri.. og skifte perspektiv...
Hvordan... tjaa..
Venligst Klaus

Det er bestemt for ærgerligt at begynde at ryge igen, når du har kunnet holde i et helt år. Det er han ikke værd!
Og det lyder som om, du allerede er afklaret mht., om I skal bo sammen. Godt så!
Så husk, at du passer din lejlighed, og han passer sin. Du skal for himlens skyld ikke begynde at agere hjemmeservice for ham. Når han vil bo alene uden at være bundet, må han selv sørge for sin egen bolig mht. rengøring osv. Han skal heller ikke tro, at du bare vil sidde i baggrunden og se på, at han spiller computer. Det var godt, at du bare gik, da han begyndte på det i går. Lad også være med at servere aftensmad for ham, hver gang han kommer forbi. Hvis han gerne vil ses engang imellem, og du vel at mærke kan finde dig i at have et løst forhold, så ses I kun den ene dag, og resten af tiden er I begge "frie fugle", og I sørger hver især for egen tøjvask, rengøring og madlavning. Han skal ikke tro, at han både kan få lidt uforpligtende samvær engang imellem og samtidig bevare dig som sin private gratis "hjemmeservice". Sådan spiller klaveret ikke! I hvert fald ikke, hvis det var mig! Det ville være ren udnyttelse af dig, og det skal du ikke finde dig i.
Og hvis du finder ud af, at løse forhold bare ikke lige er din stil, så giv ham løbepas og lad være med at falde i, når han spiller op.
mvh hønemor1001

Men der er en ting jeg synes du glemmer i al det her. Det er jeres datter?
Bruger du ikke al for megen energi på en der ikke fortjener din energi. Hellig dig din datter og så betragt ham som en hyggeadspredelse - når og hvis du har lyst!
Løvemor

Tag en kop kaffe i stedet
Venligst Løvemor

Det er så sjældent han og jeg ses, før serverede jeg brunch eller aftensmad a og til, voers datter har heldigvis kun set os i de hyggelige situationer efter vi er skiltes ( og det er lidt løgn hun har set os uvenner, men ikke kysse rundt før i går ) For vores datter kommer langt før os, det er der ingen tvivl om, og jo tak kaffen den hjælper suverent når man er smøg trængende. Goddag til dig kh Pernille

Du har fuldkommen ret!!

for det, det er rigtigt, det behøver ikk være så negativt, og een dag ad gangen. Kan du få en skøn søndag =O)

Sådan lidt i den retning startede mit forhold til min nuværende mandogså. Vi var on and off i 7 lange år inden vi fandt ud af at kunne være sammen uden misforståelser. Han er desuden ret uborgerlig - lyder som din ven også er det, det er mange mænd iøvrigt, og vær glad for det piger. At mændene holder fast ved det væsentlige, hvor mange kvinder er alt for borgerlige, og først lige skal have ordnet dit og dat mht. praktisk ting,inden de gider sex, og så er det lisom for sent. Det bliver mekanisk og mangler den spåontane lidenskab, som mænd jo ofte lægger op til, men som nogle kvinder ikke altid er parate til, fordi praktiske gøremål interesserer dem mere. (?)
Men smid karkluden fra jer engang imellem, og tag et godt knald på køkkenbordet istedet, og pyt med de beskidte gryder og tallerkener de løber ingen vegne - det gør derimod de gode øjeblikke to elskende kan opleve sammen, hvis de ikke griber nuet mens det er der!
Og til Anonym, prøv at gå ind på hans præmisser for en periode, det gør ham meget mere åben overfor det du vil. Her i huset havde min mand absolut ingen initiativer mht. at gøre praktiske ting, og han kunne gemme sig bag sin kunstnerrolle, hvilket han gjorde (akkurat som din eks. gemmer sig bag sin PC)...det var ret svært at gennemskue for mig i begyndelsen faktisk. Desuden havde han akkurat som din eks. også svært ved bare at sidde og hygge...det gad han ikke. Nu har vi levet sammen i ca. 18 år, og det er virkelig lykkedes for os at få en balance i tingene. Jeg opgav til sidst at gøre rent, og lod det hele flyde - det var en rædsom tid, men det hjalp faktisk. Og vi råhygger ofste sammen - det er selvfølgelig lidt af en balanceakt og også en magtkamp at nå dertil, og det tager år, men det er det værd, hvis man elsker hinanden. I er måske netop tiltrukket af hinanden, fordi I er så forskellige - tænk på det. Og tage så det I kan bruge fra den anden i stedet for at forsvare hver jeres territorium, det er opslidende i længden!
Iøvrigt er min mand lige nu i fuld gang med at gøre rent til gæsterne i stuen, mens jeg sidder her ved PCèn..;-)
Nå men det er mit råd til dig. Du skal gå mere ind på hans præmisser også, og nyd også at han ikke er så borgerlig. Han er sikkert en skøn fyr at være sammen med, så tag den derfra i stedet for at lade dig diktere af idealer om hvordan et parforhold skal se ud. Da I har en lille datter, skal hun ikke gennemgå for mange kriser, så det er nok helt fint at I bor hver for sig..
Og den med at du kysser ham og han afviser - det gjorde min første mand underligt nok også, det var ham der skulle tage initiativet. Det viste sig at han havde en meget stærk moderbinding FOR stærk, og når kvinden blev for moderlig og ville vise mere kærlige end seksuelle følelser, så kom hun til at minde ham for meget om hans mor - det har han siden fortalt. Det kan være en moderbinding, at han ikke vil pyldres og nusses for meget om...måske?
Han er måske stadig i gang med at frigøre sig helt fra hans mors omklamring - bare en fornemmelse...
Og så tænk lige på alt det DU gør forkert også...forresten ;-)

Kan genkende meget af det du skriver... Tusind tak for svar til jer alle, jeg er forbavset og glad over jeres gode og konstruktive svar, det er jeg rigtig rigtig glad for... Og jeg kan fortælle jeg vi har lige fået rigtig god sex en times tid mens vores datter sov til middag, nu er han taget ud a handle og laver mad til os alle tre.. Må ta et skridt ad gangen, vi har jo kendt hinanden længe, og er dybt forankret et sted.. Tusind tusind tak knus Pernille