Hvorfor vælger kvinder kunstig inseminering??

Gad vide hvorfor mange kvinder ikke kan finde en mand som opfylder deres "krav"??
Er det en ok udvikling, at kvinder foretrækker at leve alene med deres barn uden far via kunstig inseminering??

Jeg synes det er en beklagelig udvikling men uundgåelig, HVIS de under alle omstændigheder víl have børn
Nogle af dem har helt urealistiske krav til en partner - men det gælder nu begge veje. Det er nærmest symtomatisk for os idag. De andre kan ikke blive perfekte nok, men tolerencen over for os selv er den eneste tolerence vi besidder.

Det er interessant at nogle mænd vælger at se nogle kvinders valg omkring kunstig befrugtning som et udtryk for, at de ikke kan finde en mand der lever op til deres krav.
Mændene har i årevis kunne tillade sig at fravælge familien til fordel for karriere eller ønsket om frihed, og leve et langt singleliv uden at nogen har undret sig over det. De har ikke skulle forklare hvorfor de valgte parforholdet fra eller rimeliggøre andre mulige valg mht. livsstil.
Jeg opfatter lidt dit spørgsmål som den skjulte fornærmeste der er nogen mænd der bærer rundt på, og som skyldes en negativitet over, at nogle kvinder bare ikke gider tosomheden og forbeholder sig retten til at vælge den fra. Der er lidt en aura af, at disse kvinder ganske enkelt stiller for store krav til hvad de ønsker hos en partner
Det behøver overhovedet ikke at skyldes at de ikke kan finde en der lever op til deres "krav", det kan ganske enkelt være ønsket om at få lov at være sig selv, at forme sin tilværelse og sin familie som man selv ønsker. Måske er det et oprør som er kommet i kølvandet på kvindefrigørelsen; kvinder har ikke længere behov for en mand til at forsørge sig og definere sig i livet og de forbeholder sig retten til at mærke det biologiske urs tikken og følge den, uden at absolut at hænge sig op på en, måske modvillig, mand.
Førstegangsfødende bliver ældre og ældre, men kvinder har altså en biologisk begrænsning på deres fertilitet og er nok en del mere bevidst om det end mændende, fordi vi f.eks. har menstruation hver måned. Vi ved godt at hver menstruation også repræsenterer en befrugtning der ikke fandt sted, og om man ønsker det eller ej, så dermed også et barn man ikke fik, sådan lidt firkantet sagt.
Personligt har jeg overvejet kunstig befrugtning før i tiden. I en lang periode var jeg single, uden noget større ønske om at finde en kæreste. Jeg trivedes rigtig, rigtig godt med at være mig selv, men kunne samtidig sagtens se mig selv som en god mor. Derimod havde jeg svært ved at se mig selv vælge "den første, den bedste" at få barn med, fordi samfundet ville synes det var forkert at jeg fik det alene.
Faktisk synes jeg at kunstig befrugtning ville være den mest ærlige måde for mig at få et barn på, udenfor et forhold. Jeg har aldrig brudt mig om tanken om at "fange" en mand ved at blive gravid, selvom han måske ikke lige he-elt var med på den.
Èn af årsagerne til at jeg ikke havde lyst til at finde en kæreste var, at jeg ikke synes "udvalget" var/er særligt tiltrækkende. Skal jeg være ærlig, så synes jeg at den danske mand ofte er en meget sørgelig størrelse(!). Jeg ved at det sikkert ikke falder i god jord, men når jeg ser hvor mange dovne, småfede og egoistiske mænd der befinder sig i min egen generation, så synes jeg faktisk ikke at tanken om at få en familie med sådan én, er særligt tiltrækkende. Det lyder ikke pænt at sige det, men min opfattelse er af unge mænd i min aldersgruppe for en stor dels vedkommende gerne vil være teenagere til de er langt op i 30´erne og også at mange af dem synes at selv de mest basale krav (eksempelvis afklaring om hvad de egentlig vil med sig selv) er meget at forlange.
Det er som om de er blevet tabt af de sidste årtiers kvindelige udvikling, som om de simpelthen ikke kan oppe sig og følge med.
Der er selvfølgelig nogle der kan, og jeg kender selv nogle pragtfulde mænd af den støbning, men de er dels et par årtier ældre end jeg selv og de fleste af dem også for længst afsat.
Jeg har oplevet mænd som ikke synes at have opdaget, at kvinder idag er selvstændige individer som ikke behøver at forsørges og som ikke har tænkt sig at henslæbe tilværelsen som "hjemmegående" hustru/mor, der konstant skal bekræfte deres mand i at han er en "rigtig" mand.
Jeg har meget at byde en partner på mange områder og jeg vil have en der er intelligent, selvstændig, handlekraftig, med egne interesser og som i øvrigt har et ønske om at tage vare på sig selv både fysisk og psykisk - nøjagtig som mig selv.
Jeg vil også gerne have én der ikke absolut fokuserer på penge og statussymboler, men snarere på en harmonisk tilværelse hvor mennesker kommer før fysiske ting. Og så i øvrigt én der som en selvfølge tager al den barsel han kan, tager sin del af husarbejdet osv., uden absolut at skulle piskes til det. Jeg gider ganske enkelt ikke at være mor for den mand jeg skal leve sammen med!
Med andre ord en voksen(!) mand, som ved hvor hans værdier er og som er afklaret med hvad han vil i tilværelsen og med mig.
Hvis det er hårde krav at stille, så er må det være det. Nogle af dem kan jo godt afviges lidt, men i bund og grund ønsker jeg en partner med samme, afklarede indstilling til tingene som mig selv, og han har været svær at finde.
Tanken om kunstig befrugtning hos mig opstod endnu inden mediernes diskussion af emnet, fordi en bekendt af mig som er lesbisk, valgte denne metode sammen med sin hustru. De har nu to pragtfulde børn sammen, som trives og udvikles lige så godt som alle andre børn.
Jeg ved desværre at graviditet kan være et problem for mig, da jeg allerede har mistet nogle graviditeter. Derfor var/er jeg mere end bevidst om at jeg ikke skulle være en "gammel gravid", for jo ældre jeg bliver, jo dårligere bliver mine chancer for graviditet også.
Og ja, jeg synes selvsagt at kunstig befrugtning af enlige er helt i orden. Jeg forstår ikke hvorfor man skulle begrænse den slags til personer i faste forhold. I Danmark har skilsmisseprocenten alligevel ligget omkring 50% i mange år, så man kan næppe sige at kernefamilien er den fremherskende (og korrekte) familiemodel. Man kan jo heller aldrig vide sig sikker på, at den ene forælder ikke pludselig mister livet. Det sker faktisk hvert eneste år at en del børn mister deres ene forælder - og de er vel ikke mere rigtige eller forkerte end dem der har en donorfar???

så hvorfor ikke....
Min veninde overvejder det... hun var været i forhold med en psykopat og har derfor ingen tillid til mænd overhovedet, men vil gerne have et barn.
Selv har jeg et barn, hvor faren ikke gider samvær...så. hvorfor ikke...mænd kan man ikke stole på.

som disse vil en donor være at foretrække. Det andet er jo udelukkende "støj på ledningen".
En af mine veninde fandt en Adonis på ferie i Grækenland og det smukke smukke barn hedder Anne. Det sparede meget bøvl.

hellere at man kan fortælle barnet, at faren er en doner... end at skulle fortælle barnet, at det`s far ikke gider se det, så barnet føler sig forkert og uelsket og kun har lært at fædre svigter.
Derfor synes jeg det er fint med doner.

Det har vist ikke så meget med krav at gøre...
Jeg har nogle gange selv overvejet, om jeg skulle få det gjort. Jeg er alene mor til en datter på 4 og har ikke nogen kæreste og har heller ikke umiddelbart lyst til en kæreste, men jeg kunne egentlig godt tænke mig flere børn... Grunden til at jeg ikke har lyst til en kæreste, er ikke på grund af for mange krav...jeg har det bare pisse godt alene og har nok i virkeligheden også for travlt til en kæreste, hvis det endelig kom så vidt ;o)
-A

Hmm der er vist mange hormoner der raser herinde hva....
men mit svar til at fædre ikke tager ansvar. så syntes jeg det er en omgang lort at fyrre af.
måske skulle kvinder med de oplevelser prøve at lade være med at sprede benene bare fordi de får lidt alkohol indenbords eller fordi han jo bare var så lækker.....
tag jer sammen med jeres piveri og så tag at lære jeres mandlige partnere at kende før i tager det valg at få et barn eller brug beskyttelse hvis i skal have et hyperaktivt sexliv med mange forskellige partnere vi er faktisk mange mænd der klare det mindst lige så godt eller bedre som jer kvinder når det kommer til forpligtelse ansvar og troskab....

bare du ikke har for travlt til barnet også - for travlt til livet, måske ..?