hvornår var det lige jeg blev SÅ dum?

Jeg ser dig se på hende og ser hende sender dig de mest forelskede blikke.
Jeg ser hende vimse rundt efter dig til fester, og du nyder opmærksomheden - mig skænker du ikke et blik.
For en måned siden kunne du ikke holde nallerne fra mig, skrev du - nu ænser du ikke min eksistens.
Jalousien æder mig op!
Du siger du ikke kan være sammen med mig - du har planer for din familie, for jeres fremtid, og det kan du ikke hvis du har noget kørende med mig samtidig.
Men det er ikke noget problem for dig at savle over hende, og have planer for din familie samtidig.
Jeg syntes du var så smuk, en rigtig god mand i stormen - nu ser jeg bare en lille trist mand, der keder sig i sit ægteskab og tilsyneladende har emotionel spændvidde som en gulerods.
Du ved jeg er forelsket i dig, og du tramper på mig!
Hvorfor fanden gør det så ondt på mig? Hvordan kommer jeg over dig?

Hvad er det så du syntes er mest forkert, er det at han har svigtet dig til fordel for en ny, eller at han ikke er noget for sin familie og bare er en lille mand som keder sig.
Jeg tror ikke du skal være så ked af det, men næste gang du møder en gift mand så skynd dig væk, nogle vil både blæse og have mel i munden som man siger.

Held og lykke næste gang

Det var dog utroligt! Som om jeg selv har skrevet dette indlæg. Er ked af, at jeg ikke har læst det noget før. Men som om det ville hjælpe. Ja, vi er bare dumme. Og hvad er der med de mænd, der bare ændrer følelser fra den ene dag til den anden?
Håber, du er kommet over ham nu, for det var et stykke tid siden. Det skriver jeg, fordi jeg samtidig håber, at det vil hellere ikke tage så lang tid for mig at komme videre. For videre skal vi. De er ikke vores følelser værd!

Hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne skrive at alt er fryd og gammen, og alle mine tanker om ham er forbi....
Men sandheden er at det gør ondt, stadig- at jeg stdig er forelsket i ham, mens jeg ser ham se på hende.
Han ser på mig med samme intensitet som var jeg en stuebik - det hjælper faktisk lidt. Så ved jeg med sikkehed at der ikke gemmer sig hemmelige følelser, for mig, i ham.
Men han stopper stadig min verden, og jeg ville inderligt ønske at det ikke var sådan.
Jeg er jaloux - på ham, at han så let kunne ryste mig af sig og gå videre.
Men jeg arbejder på at blive mere afklaret - vi undgår hinanden så vidt vi kan, men jeg ser ham stadig hver evige eneste dag...