Høj levestandard blandt unge

Hej.
Jeg er 27 år og lige begyndt på en uddannelse hjemme i Danmark. Har boet i udlandet det meste af mit liv.
Jeg havde da altid fulgt med i det danske samfunds udvikling og det hele – men da jeg så kom ”tilbage”, slog det mig alligevel, hvor synligt det økonomiske opsving er. Der er mange flere nye biler, dyre rejser og shoppingture end jeg husker fra min barndom.
Og det er jo som sådan en god ting.
Men jeg blev jo alligevel lidt eftertænksom, da jeg så begyndte at lære mine studiekolleger at kende osv. – ikke direkte kritisk, men jeg ser på det med lidt andre øjne, kan jeg mærke. Jeg er bare ikke vandt til at man har så meget i så ung en alder. Jeg føler mig faktisk lidt fremmed iblandt alle de mennesker, som taler om huslån og nye Audibiler som om det var ingenting.
Og jeg spørger mig selv: hvad gør det ved folk? Vi er håndværkere, de fleste af os, for min uddannelse er en populær overbygning til håndværksfag. En overraskende stor del af klassen har eget hus, forholdsvis ny bil, nyt tøj hver måned, dyre fritidsinteresser, dyr computer… helt ned til en alder af 23 år.
Jeg ved godt det er en kombination af høje håndværkerlønningen, billige lån, opsparing fra familien og forældrenes friværdier (selvom man ikke er så glad for tale om de to sidtnævnte ;-) )
Men hvad synes i? På den ene side er en vis økonomisk frihed jo en god ting at have. På den anden side – jeg kender til forhold hvor det er et livsmål at kunne få et hus, og ikke noget man bare har før man er 30 år. Hvor en bil er alt andet end selvfølgeligt, selvom man arbejder.
Hvad synes i om den eksploderende private velstand blandt så unge mennesker? For en del har jo rod i den forudgående generations formue, og i generelt økonomisk opsving, ikke i eget arbejde.
Det skal ikke lyde som om jeg ikke under andre mennesker det de har. Men jeg kan ikke lade være med at sammenligne det med de kår jeg kender fra udlandet (og det er ikke engang u-lande vi snakker om, men Europa!), og tænker lidt over, hvad det gør ved et samfund, når en generation vænner sig til at have en livsstil som ung, som man under mere moderate forudsætninger skal arbejde flere årtier for.

Er selv kun 31 og har heller ikke været vant til de ting du nævner. Og har faktisk også altid haft et hus som en livsdrøm, og har stadig ikke nået det. Om jeg gør ved jeg endnu ikke, men lad os se.
Jeg har ikke ikke turdet hoppe med på vognen med de billige lån, for jeg er sikker på det en dag vender igen. Huspriserne falder, og der er nogen unge mennesker der får én over nakken.
Synes det er synd det er så LET nu, og at det er så LET at tage lån. Folk lærer slet ikke at spare op mere, eller glæde sig over en ny cykel som jeg gjorde da jeg var barn.
Idag har børn jo alt det som vi andre kun turde drømme om, for vi fik det ikke bare serveret på et sølvfad.
Jeg kan godt forstå du undrer dig efter du er kommet tilbage til DK.

Et øjeblik ... prøv du lige at klappe hesten !! Det er langt fra alle unge i DK der har råd til bil, hus, dyre ferierejser osv. !! Jeg er selv en af dem, jeg lever af min SU (ganske tilfreds med den) i et lille hummer på 24 kvadratmeter, har min cykel og mit tv.
Ikke nogen bil, ikke nogen computer, ikke noget hus ... ikke en af de ting du nævner, så tror måske det er dig der har fået noget galt i halsen der !!
Jeg har ingen økonomisk frihed, jeg skal betale skat af min SU ligesom alle andre skal af deres løn eller hvad de nu får. Jeg skal betale regninger det være sig til telefon, licens, tv pakker osv.
Så jeg synes det er en lige griv nok genralisering du der kommer med !!

Jeg synes faktisk, at du understreger hans pointe. Du har "kun" din egen bolig, telefon, tv osv. - udover gratis uddannelse selvfølgelig og du har ikke engang lønarbejde for at opnå disse goder. Vi har det sgu' fint materialistisk set.
Jeg tænker på konen i muddergrøften lige nu. Hvornår er det godt nok?

på en videregående uddannelse.
Mange fra min klasse har også bil og nogle endda også hus. Fælles for dem er at banken og kreditforeningen ejer tingene, men gerne låner ud til det. Desuden låner bankerne gerne ud til alm. forbrug også, så der er lidt ekstra ved siden af SU´en.
Disse personer tager bare forskud på glæderne, men med store lån til følge... dem om det!
Jeg har valgt det fra og klarer mig med cykel og kollegieværelse. Det er naturligvis ikke så sjovt mens det står på, men til gengæld er jeg ikke belånt til op over ørene og har derfor større økonomisk frihed når uddannelsen er gennemført!
Tror det er et temperamentspørgsmål!

- de særdeles gunstige financieringsmuligheder (afdragsfrie lån) har været medvirkende til at en stor del, som ellers ikke kunne agere på ejendomsmarkedet har "købt" bolig, men med den financieringsform, har de kun råderetten. De kommer ikke til at eje noget ved kun at erlægge renterne.
- Husprisernes himmelflugt holder tilsyneladende pause, og renten kan kunne komme en vej, og det er op, så nogen får nok en vis del i klemme og så kommer bølgen af tvangsauktoner. En gentagelse af historien.

Jeg er 24 år, og har hus og forholdsvis ny bil sammen med kæresten - Ja, selvfølgelig har vi lånt til huset, og også nogen af pengene til bilen - Men vi arbejder altså begge to, og har ikke "sat os hårdere økonomisk" end at en af os kan gå på dagpenge (hvis uheldet skulle være ude og en af os blev fyret). Ja, vi har afdragsfrilån hos kreditforeningen, men kun for at kunne betale det "dyre" lån hos banken hurtigere ud.
Og nej, vi har hverken børneopsparing eller fået fordel af forældrenes friværdi.
Umiddelbart synes jeg da at jeg "fortjener" min velstand, og at jeg selv arbejder for det!

Han/hun taler om studerende!

Det er jeg sku´da godt klar over...!
Har først lige selv afsluttet et fuldtidsstudie - MEN hus, bil osv er købt mens jeg har været under uddannelse - Har selvfølgelig måtte arbejde ved siden af - og netop derfor mener jeg jo også at jeg fortjener min "velstand".

Måske har jeg formuleret det lidt misforståeligt.
Jeg siger jo ikke det er alle der har det sådan.
Men det er ikke så få - jeg ved også godt at et storby-studentermiljø er noget andet end jyske håndværkere på efteruddannelse, men alligevel har jeg altså iagttaget at der er en forholdsvis stor gruppe unge (selvfølgelig ikke alle) som efter få års arbejde har utrolig meget - og selvom det så kun er på lånte penge, må der jo sidde en eller anden form for sikkerhed bag.
Noget lignende foregår jo med forældrekøb og alt det der.
Så det var ike min hensigt at sige "alle", det er formodentlig ikke engang et flertal.
Men det er altså en forholdsvis stor gruppe, sammenlignet med udlandet. Det er det.

Hvis man ikke skal betale afdrag, så er man aldrig færdig at betale for det hus? Eller hvordan skal det forstås?

...om det ikke først og fremmest er nogen, der i værste tilfælde kan trække på familiens reserver, så de kommer nok ikke til at spille fuldstændig fallit i første omgang.
Men principielt tror jeg at det bliver hårdt for mange, når de exceptionelt gode muligheder en dag falder tilbage på et normalt niveau, hvor man altså skal spare op i 10-15 år for at få råd til at købe hus f.eks.
Som sagt, jeg vil ikke kun rakke ned, det er nærmere en vis undren, at hele stemningen i Danmark er så anderledes end jeg husker den. Der er rigtig meget forbrugshysteri og "Det hele! Nu!" overalt.

Men hvad er lige dit problem ?! Læs mit indlæg og debatstarters, måske du så ville komme frem til en anden konklusion !!
Jeg har ikke lånt penge til et hus - jeg bor på kollegie
Jeg har ikke lånt penge til en bil - jeg bruger min cykel
Jeg har ingen opsparing - jeg lever af min SU
Jeg har ingen computer - jeg har et tv
Hvordan kan du overhovedet finde på at dømme mig ?! Når det slet ikke handler om mig, men om dem der låner penge !! Jeg dømmer jo heller ikke dig, så det burde du heller ikke gøre !!

Er lån du ikke betaler af på de lånte penge, men kun betaler de renter der kommer af at låne penge...
Det er et afdragsfrit lån...