I det tomme intet.

Sidder og kigger på min mobil, som om den var den sidste
redningsplanke. Jeg ved godt at det er åndsvagt, og at de nok
skal klare sig, men sidder alligevel med en stor klump i maven.
Venter bare på den sms.
Thailand syntes meget langt væk lige nu.
Vores dejlige venner er som katte. De har 9 liv, og lander altid
på fødderne. Alligevel vil jeg nu gerne være der, for at være helt
sikker.
Værre er det for min søster. Der mangler 75 mennesker fra den
lille by hun bor i. Der savnes så mange, så hun ved ikke hvem
hun skal begynde at eftersøge.
En tragedie af propotioner.
Kajsa