I fucked it up
For snart et år siden slog min gamle kæreste, Thomas og jeg op. Det var mig der gjorde det, fordi jeg havde mødt en fyr som jeg følte mig meget tiltrukket af, og jeg var derfor bange for at jeg på et eller andet tidspunkt ville komme til at være Thomas utro. Måske lyder det til at være en underlig grund, for jeg elskede stadig Thomas, men jeg ville ikke såre ham!
Jeg begynte så, efter at ha slået op med Thomas, at have noget kørende med ham den nye, Lars. Stadig snakkede Thomas og jeg sammen, og når jeg ser tilbage på det, kan jeg tydeligt se, at vi slet ikke var ovre hinanden.
I sommerferien 2003, stoppede jeg så forholdet til Lars, da jeg måtte tilstå at jeg ikke var ovre Thomas endnu, og min plan var nu, at se om jeg kunne få Thomas tilbage. Det hele gik efter planen, for efter sommerferien begyndte vi igen at komme sammen. Jeg var den lykkeligste pige på hele jorden, men havde dårlig samvittighed over for Lars, da jeg vidste at han stadig ville have mig!
Ca. 10 dage efter Thomas og jeg var begyndt igen, skulle jeg til en fest. Jeg vidste at Lars kom til den fest, så jeg ville ikke have min kæreste med, da jeg følte det ville blive akavet, - og gav ham derfor den dårlige undskyldning, at jeg gerne ville feste med mine veninder alene. Sød som han altid var, forstod han mig udemærket godt og blev derfor hjemme hos mig, mens jeg tog til fest.
Til festen snakkede jeg vældigt med Lars. Jeg fortalte ham også at Thomas og jeg var sammen igen (og det var en hel lettelse at komme ud med). Lars spurgte mig på et tidspunkt om jeg ville med hjem til ham og se film og bare snakke og det kunne jeg jo ikke se noget galt i, så vi tog hjem til Lars. Det var hyggeligt, og jeg synes det hele gik så godt. Vi var begge beruset og da jeg så rejste mig for at gå hjem, ville jeg lige give Lars et knus. Der begyndte han at kysse mig på halsen og holdte hårdt fast om mig. Først prøvede jeg på at komme fri, men tilsidst lod jeg mig rive med...
Jeg fortalte det først til min kæreste dagen efter, for jeg tøvede meget med at fortælle ham hvad der var sket, men bare tanken om at gå og bærer på den hemmelighed kunne jeg ikke holde ud.
Thomas slog selvfølgelig op med mig, og aldrig har jeg været så ulykkelig, netop fordi at jeg har såret den eneste person jeg nogen sinde har elsket, på den groveste måde man overhovedet kan forestille sig. Det var jo ikke bare dengang han fik det af vide jeg sårede ham, men også nu og sikkert lang tid frem endnu, vil han tvivle hver gang han møder en pige, om han kan stole på hende.
Stadig den dag idag går jeg og tumler med det. Jeg får ofte nedture hvor jeg sidder og græder og ikke ved hvad jeg skal gøre ved mig selv. Nogen gange overbeviser jeg mig selv om, at jeg nok skal finde mig en lykke derude et sted, og andre gange er jeg sikker på at Thomas var den eneste rigtige for mig. Derfor stiller jeg ind imellem mig selv det spørgsmål, "om jeg skulle have ladet være med at fortælle det til Thomas?"
Jeg snakker ikke med Thomas længere. Vil meget gerne, men han holder afstand fra mig og hvem bebrejder ham! Det jeg har brug for, for at komme videre er at bliver tilgivet. Jeg ved det sikkert er svært for ham, men hvad var livet uden tilgivelse!
I sidste ende der skal løgnen frem... og man
kommer altid længste med sandheden!
- Don´t ever do it people...
Jeg begynte så, efter at ha slået op med Thomas, at have noget kørende med ham den nye, Lars. Stadig snakkede Thomas og jeg sammen, og når jeg ser tilbage på det, kan jeg tydeligt se, at vi slet ikke var ovre hinanden.
I sommerferien 2003, stoppede jeg så forholdet til Lars, da jeg måtte tilstå at jeg ikke var ovre Thomas endnu, og min plan var nu, at se om jeg kunne få Thomas tilbage. Det hele gik efter planen, for efter sommerferien begyndte vi igen at komme sammen. Jeg var den lykkeligste pige på hele jorden, men havde dårlig samvittighed over for Lars, da jeg vidste at han stadig ville have mig!
Ca. 10 dage efter Thomas og jeg var begyndt igen, skulle jeg til en fest. Jeg vidste at Lars kom til den fest, så jeg ville ikke have min kæreste med, da jeg følte det ville blive akavet, - og gav ham derfor den dårlige undskyldning, at jeg gerne ville feste med mine veninder alene. Sød som han altid var, forstod han mig udemærket godt og blev derfor hjemme hos mig, mens jeg tog til fest.
Til festen snakkede jeg vældigt med Lars. Jeg fortalte ham også at Thomas og jeg var sammen igen (og det var en hel lettelse at komme ud med). Lars spurgte mig på et tidspunkt om jeg ville med hjem til ham og se film og bare snakke og det kunne jeg jo ikke se noget galt i, så vi tog hjem til Lars. Det var hyggeligt, og jeg synes det hele gik så godt. Vi var begge beruset og da jeg så rejste mig for at gå hjem, ville jeg lige give Lars et knus. Der begyndte han at kysse mig på halsen og holdte hårdt fast om mig. Først prøvede jeg på at komme fri, men tilsidst lod jeg mig rive med...
Jeg fortalte det først til min kæreste dagen efter, for jeg tøvede meget med at fortælle ham hvad der var sket, men bare tanken om at gå og bærer på den hemmelighed kunne jeg ikke holde ud.
Thomas slog selvfølgelig op med mig, og aldrig har jeg været så ulykkelig, netop fordi at jeg har såret den eneste person jeg nogen sinde har elsket, på den groveste måde man overhovedet kan forestille sig. Det var jo ikke bare dengang han fik det af vide jeg sårede ham, men også nu og sikkert lang tid frem endnu, vil han tvivle hver gang han møder en pige, om han kan stole på hende.
Stadig den dag idag går jeg og tumler med det. Jeg får ofte nedture hvor jeg sidder og græder og ikke ved hvad jeg skal gøre ved mig selv. Nogen gange overbeviser jeg mig selv om, at jeg nok skal finde mig en lykke derude et sted, og andre gange er jeg sikker på at Thomas var den eneste rigtige for mig. Derfor stiller jeg ind imellem mig selv det spørgsmål, "om jeg skulle have ladet være med at fortælle det til Thomas?"
Jeg snakker ikke med Thomas længere. Vil meget gerne, men han holder afstand fra mig og hvem bebrejder ham! Det jeg har brug for, for at komme videre er at bliver tilgivet. Jeg ved det sikkert er svært for ham, men hvad var livet uden tilgivelse!
I sidste ende der skal løgnen frem... og man
kommer altid længste med sandheden!
- Don´t ever do it people...