I just don´t know what to do with myself

Jeg er netop blevet droppet af min kæreste gennem 4 år. Vi har boet sammen 3½ år. Vi har købt hus for 1 år siden og lige pludselig uden varsel, for en måned siden nu, fortæller hun mig at hun ikke elsker mig længere. Hun også, at vores forhold var gået i stå og at vi ikke havde nogen fælles interesser længere. Det har jeg så bare aldrig tænkt på. Hun havde heller ikke lyst til sex andet end en gang i måneden. Jeg elsker hende over alt på jorden og kan slet ikke holde tanken ud om at hun ikke er min længere.
For et par dage siden, fortalte hun så at hun på en måde savner mig og at hun måske gerne vil være kærester men bo hver for sig. Hun siger, at det at have hus osv blev for meget for hende. Jeg blev vild glad og troede at det kunne reddes nu. Jeg har i gennem længere tid haft en eller anden følelse af at hun ikke elskede mig og at der måske var en anden mand inde i billedet. Hun skriver med en fyr der er ca. 8 år ældre end hende og det gjorde hun også dengang vi kom sammen, dog ikke så tit hvad jeg ved af. I dag tjekkede jeg så hendes tlf uden hun vidste det og kunne se hun havde fået en masse sms fra ham fyren. Det har jeg aldrig kunne finde på før. Der stod at han savnede hende og at han ville ønske at hun var hos ham. Og drøm sødt.
Jeg konfronterede hende med det og hun blev gal over at jeg havde tjekket hendes mobil. Hun sagde at hun ikke havde nogle kærestefølelser for ham og ikke kommer til at få det. Jeg stortudede foran hende og fortalte hende om hvor skidt jeg har det med det hele.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre længere. Jeg vil bare have hende tilbage. Jeg har aldrig elsket en kvinde så højt. Oven i hatten er jeg igang med at afslutte min eksamener. Det er bare for meget..
Jeg tror jeg er ved at blive sindsyg og har mest af alt lyst til at gøre en ende på det hele og dø, men det er jo en skidt løsning.
Jeg kan ikke koncentrere mig om noget og synes alt er komplet meningsløst. På den side er der det lille håb om at hun kommer tilbage, men på den anden side, så er det jo ikke sikkert på nogen måde.
Tror I, at hun lyver? Der er jo ingen grund til at lyve om det når hun alligevel har gjort det forbi. I aften fik jeg et farvelkys, fordi hun skal ud og rejse med sin familie i 3 dage. Hvorfor bliver jeg ved med at elske hende??????
Jeg var bare nødt til at komme ud med det hele.

Hun ser ud til at være den type, der vil have i pose og sæk og har vel ikke ydet det ekstra der skal til, da I etablerede jer i eget hus. Nogle piger kan spille kostbare i kortere eller længere tid, men før el. senere bliver de gennemskuet. Så lad hende løbe. Der står sikert en mere beskeden pige i flade sko et sted, der kan se alt det gode i dig.

Hvor er det dog hårdt at skulle miste sin kæreste. Mærkeligt at hun så vil fortsætte når i er flyttet fra hinanden.
Måske fordi hun mener at der er for meget der skal falde på plads på en gang og derfor mener det bliver nemmere på den måde. Dine tanker om at forholdet synger på sidste vers, er nok sande, at dømme efter hvad du skriver. Håber for dig du må komme godt igennem det hele.
Kan selvfølgelig være at det ikke er lige op over endnu, men du skal nok ikke være for optimistisk.
Men uanset hvad, så krydser jeg fingrer for dig, i den svære tid der vil komme. Tror på du vil klare den.

Det har jer også prøvet, og man kan intet gøre uanset hvor meget man trygler,hendes føelser er et andet sted og hun tænker kun på sig selv, hun er videre med det næste skridt i hendes liv og at hun giver dig et håb er mere for din skyld end for hendes. Hun har besluttet sig sådan er det.
Der går 3-4 månder før man er oppe igen og tro mig der er kvinder der ude som man kan elske meget højere selvom man ikke kan se det nu. Op på hesten igen, glem hende og tænk kun på dig selv, snak med venner, familie, etc. Tud så meget du vil bare se at komme oven på der er lys for enden af tunnelen. Held og lykke

Hvis vi som mennesker af kød og blod kunne tænde og slukke for vores følelser for andre mennesker, så ville det hele være åh så meget nemmere, men det kan vi nu engang ikke - desværre - og så alligevel ikke!
Der er ingen tvivl om, at din kæreste har haft mulighed for, at tænke tingene igennem, fra hun flyttede ud af jeres fælles hjem, og det har måske fået hende til at indse hvad hun gik fra og at hun faktisk stadig elsker dig og savner dig, men at alt det med hus osv. bare var for meget.
MEN...at hun har skrevet med en anden mand, som åbenbart har følelser for hende (uvist af hvilken grund), den synes jeg ikke er særlig smart.
Selvfølgelig bliver hun sur over, at blive konfronteret så direkte med din opdagelse, det er jo aldrig rart og blive "taget med bukserne nede", men det undskylder på ingen måde, at hun (i mine øjne), har holdt noget hemmeligt for dig med en anden mand. Uanset hvad hun har gjort/lavet med ham - eller ikke gjort/lavet!
Åbenhed og ærlighed er grundpillerne i et forhold, og dem har hun ikke understøttet!
Der er jo ingen andre end dig selv der kan og skal afgøre, hvorvidt du vil give det en chance til med hende, til trods for din opdagelse og det faktum, at hun én gang har været gået fra dig og jeres fælles hjem.
Tag en tænkepause - også selvom det gør ondt - og føl efter helt inde i dig selv, om hun er det værd, og tag så din beslutning ud fra det. Men husk at du jo ikke er den eneste i det forhold. Hun har naturligvis også noget og skulle have sagt og hvis du gerne vil have hende igen, men hun ikke vil, ja så skal du hele turen igennem én gang til - på den anden side, hvis i begge gerne vil give det en chance og arb. for at det lykkedes, så go for it og held og lykke :o)

Hej.
Prøv at skrive de sider ned ved hende som du elsker hende for og så alle de "negative" sider.
Ingen mennesker EJER hinanden, men man kan vælge at følges ad, hvilket I måske har gjort ved at købe hus sammen.
Rolig nu! Eet skridt ad gangen. Verden falder ikke sammen fordi hun skrider. Hun tager sine ubearbejdede sider med sig... og en anden mand vil få nøjatig den samme respons som dig, hun er jo stadig den samme... DU har muligheden for at forandre dig selv i en anden retnig/blive mere bevidst om dig selv og dine behov

Og prøv at holde hovedet koldt. Går hun finder du nok en anden. Hvis du gør dette, så skal hun nok komme kravlende, hvis hun er interesseret i dig. Bare prøv at lar være med at virke for desperat, fordi det tænder kvinder af på. Og gør hun ikke, er der intet du kan gøre ved det. Men så er det nok også bedste for dig, at det ikke er hende som du skal være sammen med. Held og lykke.

Hej alle.
Tak for jeres svar. Jeg har stort set ikke sovet i nat og har tænkt og tænkt. Jeg føler mig ganske enkelt for nem.
Da jeg mødte denne dejlige pige, var jeg en lidt anden person. Hun har fortalt mig, at jeg var mere hård dengang, hvilket nok passer. Jeg var slet ikke klar til at bygge et forhold, hvilket jeg også gjorde klart for hende. Jeg gik meget i byen og fandt mig ikke i noget fra nogen. Jeg sagde fra og til på de rigtige tidspunkter. Hun var mega forelsket i mig og lige pludselig blev jeg så forelsket i hende, som jeg aldrig har prøvet før. Hun gjorde virkeligt et eller andet ved mig. Hun var bare så skøn og jeg synes vi havde mange af de samme planer for livet og interesser. Ingen af os havde været i fast forhold inden. Jeg havde nogle kærester men aldrig seriøst og aldrig nogen jeg elskede..
Nu efter jeg har boet sammen med hende, er det som om alt det hårde er væk. Jeg blev gradvist mere og mere rolig og havde det rigtig godt med det. Jeg kunne slappe af i selskab med hende og kunne være mig selv. Jeg har aldrig følt mig så blød og sårbar før. Jeg er også blevet dårlig til at sige fra hvis hun f.eks. har været urimelig eller noget i den stil. NOk mest fordi jeg har været bange for at miste hende og ikke ville starte skænderier. Jeg sagde tit til hende at jeg elskede hende og hvor meget jeg holdt af hende. Hun sagde det meget sjældent. Hun svarede mig når jeg sagde det, men startede ikke med udspillet.
Og så nu....
Jeg er stadig bare så pisse hamrende blød. Hvorfor kan jeg ikke sige fra? Jeg føler mig nærmest ikke som en mand længere. Hun har ikke grædt siden hun slog op - i hvert fald ikke foran mig. Og jeg har grædt rigtig mange af gangene vi har set hinanden. Jeg fatter ikke hvis hun giver mig et håb og så at der alligevel ikke skulle være noget om det. Leger hun med mig? Får hun noget ud af at jeg stadig er helt vild med hende?
Er det kvinder vil have en mand der kan sige fra? Skal jeg bare give hende den kolde skulder?
Jeg kan ikke bare undlade at se hende for nu står vi jo med huset der skal sælges og et par hunde og katte. Egentligt havde det været langt lettere hvis det var en lejlighed vi havde haft. Vi kunne bare være flyttet hver til sit og så lade være med at se hinanden. Det skal jo iikke være en materiel genstand som et hus der skal holde os sammen.
Hendes far er rigtig ked af at vi er gået fra hinanden. Han har ringet mange gange og har sagt at han slet ikke forstår det. Vi havde et rigtig godt forhold. Hendes mor havde jeg det også godt med. De var også blevet som familie for mig.

Mange hilsener herfra og TAK!!

Jeg gået igennem det samme som dig. Det er nu over 3 måneder siden og jeg føler mig stadigvæk ekstrem tom. Jeg har dog ikke presset ham for at tage en beslutning. Vi har endnu ikke snakket om at sælge vores hus og vi er langsomt begyndt at nærme os hinanden. Jeg har givet ham plads og IKKE presset ham til at tage en beslutning. Du må endelig ikke presse. Jeg ved det er sindsygt hårdt men du kan ikke snakke med hende om det for så får hun ikke fred i hovedet til at finde ud af hendes følelser. Håber det hjælper.

og under dig at du hurtigt kommer på fode igen.

ja for det første skal du ikke tage dit liv pga sådan en kæreste, tænk på alle de andre der virkelig holder af dig..
det er hårdt at leve uden den man elsker, men du har fortjent bedre hvid hun opfører sig sådan, du skal ikk finde dig i det selvom du har følelser for hende, selvom det er meget svært.. prøv at tage ud at more dig, hyg dig med vennerne, fordi hvis du tager ud at morer dig, så er det hende der bliver nervøs om du finder en anden, men det gør du jo nok ikke, men din X får noget at tænke over og så kan hun lære det. håber du finder ud af det hele og held og lykke med eksamen..

det duer ikke at græde foran en kærste lad hende sejle i sin egen sø lidt, stil krav til om hvad der skal til for at i fortsætter vær en mand.
kvinder træder bare på en hvis man er for vattet.har prøvet det selv det ender bare galt hvis man er en tøs

Smid hende ud, og undgå at komme i kløerne på en sådan forkælet tøs igen.
Hun er garanteret skruet sådan sammen, at hvis du dropper hende vil hun netop have dig.
Tag hende aldrig tilbage.
Af piger er der ikke en spandfuld, men et helt land fuldt.

Gå aldrig tilbage til en fuser!
Godt råd "galemathias":
God weekend.

Piger er strenge hvad kærlighed angår.. vi vil ha hva vi ikke kan få... hvis en fyr er svag UDNYTTER vi chancen for at være "størst". Ved ikke hvorfor, men det gør vi. Er det da ikke meget lettere at komme over en kæreste som hænger en i hælene og tuder, end en som er kold og "ligeglad" med en???? det sys jeg og det tror jeg de fleste gør. Især hvis man ikke er helt sikker.. så er det da bedre "fyren" er knust, da det gør en stærkere, end hvis man selv er den der blir "holdt hen". Jeg foreslår at du GØR SOM OM du er lidt sej.. Mænd tuder IKKE!!! :-) ikke hvis de har en mulig rival, som er mandig... ingen kvinder vil have en mand, som ikke er en mand. forstå mig ret... det er ikke for at være slem jeg skriver sådan (det er os meget sværere at forklare sig med bogstaver, da man jo ikke kan se hvordan tingene blir sagt). Men søde ven... lad hende ligge lidt, især hvis hun ikke er helt sikker på om hun vil gøre det helt forbi. (som sagt er det lettere for hende at finde en anden når hun ved du er så opslugt af hende, for så skal hun jo ikke være nervøs for om nogen tar hendes efterladte skrog, da ingen vil have en svag kæreste som lige er blevet vraget af en han forguder) :-) tænk på hvilke typer du selv falder for.. det er garanteret dem som har løsrevet sig og smiler, fremfor dem som har tykke øjne og kun kan flæbe over sin eks. som de andre siger... giv slip og gå ikke tilbage til en fuser.. det blir aldrig bedre (nu har hun fundet din svage side og det vil kun blive værre hvis i finder sammen igen, for så ved hun at du "tror" hun er uundværlig)
held og lykke... :-)

Ærlighed. tjaaa det kommer man nu længst med.
Fuck din ex. tænk på dig selv og kom videre....
Min kæreste gennem 7år er også næsten lige skredet. Ca. 2 måneder siden. Hun er slet ikke glemt endnu. Men det er sårn du skal tænke. KOM VIDERe

Hun er forviret. 4 år sammen er forholdsvis lang tid. Hun elsker dig jo, men detsvære ikke på den rigtige måde, så holder af dig er nok et bedre ord at bruge, men et svært et at bruge når du siger "jeg elsker dig" siger hun det også fordi det gør hun. Bare ikke på den måde du gerne vil have det til.
Jeg tror bestemt ikke hun leger med dig eller vil have dig til at føle dig endnu mere såret. Men det er jo også svært for hende. Hun har jo de samme minder som dig. Det er aldrig let.
En anden ting. Piger har ALTID en anden i kikkerten inde de slår op, ALTID, lidt eller meget.
SÅ når pigen går, så glem at tjekke hendes mails, sms´er osv. osv. Det gør kun ondt værer at finde ud af det selv om det føles vigtigt så er det det ikke, hun er skredet så glem hende og kom videre.

Da jeg mødte min ex for over 7 år siden (vi var sammen i 7år)
Vi havde det pisse godt de første 2 måneder men så gik det for stærkt og hun skred.
Hun syns bare det hele gik for stærkt og følte ikke at hun ville ofre den ting som optog hendes tid ellers. dvs fodbold venner, fester osv osv.
Det var lige før jul og jeg var knust, lå 100000 stykker og havde ondt af mig selv. Men jeg skulle jo videre, og det kom jeg 14 dage senere på nytårs aften var jeg sammen med en anden pige og holdt kontakten til denne nye i en måneds tid, men hun var ikke lige mig.
så ca den 7 januar ringede denne ex. så og var ked af det, lå hjemme hos sin mor og græd. Hun ville have mig igen. Jeg havde da håbet på dette men nu var der jo en ny (lidt da) Så jeg sagde til hende at jeg ikke var sikker på at jeg ville. 1 uge senere møder jeg hende så i byen og vi er sammen og jeg låner hendes mobil (har ikke min egen med) og fortæller den nye at jeg bare ikke tror det er os.
Ja sorry det var fucking fejt, og så enda fra exens mobil.
At tage hende tilbage var nok den mest rigtige beslutning jeg havde lavet. Jeg var sammen med hende 6½ år efter det og fortryder det aldrig.
Ellers havde jeg jo kun haft fornøjelsen af at kende hende i 2 måneder. nu blev det da til lidt over 6½ mere.
Så fuck det. Er det hende, så tilgiv tilgiv tilgiv tilgiv.
Parforhold handler om tolerance, respect, tilgivelse. Så ta hende på den langsomme måde hvis du kan.
Afvis hende men ikke helt, start langsomt, og der efter tar du hende med stor så hun aldrig forlader dig igen.
Held og lykke