I tvivl om min datter ...

Kære Læser.
Min adoptivdatter på 17,5 år er ikke aldersvarende. Hun gik ud af 9. klasse her til sommer, og de fleste af hendes veninder er 15 år, enkelte er blevet 16.
Mit problem er, at jeg er holdt op med at føle glæde ved hende, efter at hun havde sin sexdebut sidste sommer, hvor hendes biologiske alder var 16,5 år. Hun var sammen med en nabodreng, som hun har kendt hele sin barndom. Han er også adopteret og han er 1,5 år yngre end hende, altså 15 på det tidspunkt. Han er heller ikke aldersvarende og har desuden psykiske problemer. Hans familie, som jo er vores naboer, er dybt kristne, og sex før ægteskab er forbudt for dem. Sex er i det hele taget et tabu i deres familie - det er det ikke i vores.
Jeg fik kendskab til min datters sexdebut via et fælles besøg ved lægen. De unges samlejer (antal ?) er foregået i naboens hus, hvor drengen ofte er alene hjemme, når forældrene er på arbejde.
Nu klandrer jeg også mig selv for ikke at have været opmærksom nok. Min datter har slet ikke vist tegn på interesse for drenge eller for at have en kæreste. Min mand og jeg har undret os, talt om det og tænkt, at hun også var sen på det punkt. MEN, det var hun altså ikke! Drengens forældre ved ikke noget.
Det, jeg tænker på, og som jeg er meget ked af, er, at jeg ikke forstår hendes valg. Selv om hun er noget bagefter sin alder, så er hun nogenlunde begavet og er startet i gymnasiet her fra august (hun får meget hjælp herfra). Som jeg ser det, har hun overskredet en grænse i forhold til nabofamilien. Hun kender til deres holdninger og værdier, Alligevel har hun valgt at se bort fra dem. Drengen vil ikke være forholdet bekendt. Han vil ikke tage min datter i hånden og bekende sig som kæreste med hende. Jeg har talt med dem begge om det.
Hvad er det, der har gjort, at hun tog det skridt? Jeg forstår det ikke. Hun viser slet ingen følelser. Hun har vel nok været (er) tiltrukket af drengen, men hvorfor vælger hun et fordækt og hemmeligt forhold? For mig er det helt fremmed - nu kender jeg hende ikke mere, synes jeg.
Er jeg bare helt galt på den - eller hvad, hvis det var din datter? Hvordan ville du have det?
De bedste hilsner, Jane 1

Dit indlæg giver flere spørgsmål, specielt hvorfor du klandrer dit datter for at være den ansvarlige?
Ligeledes at du ikke forstår hvorfor nabodrengen ikke vil være forholdet bekendt eller tør, at stå frem med det, kunne det skyldes, at sex som er en naturlig ting, i hans familie er forbundet med skyld og skam på grund af deres religiøsitet.
Kommer den følelse frem hos dit datter også, for spørgsmålet er, om hun kan undgå at mærke, at du klandrer hende for ikke at have udvist fornuft.
Du kender hende ikke mere og føler ikke glæde ved hende mere siger du, kunne det tænkes, at det er fordi hun er i frigørelsesalderen? At hun er på vej til at løsrive sig fra dig? Føler du,jeg går ud fra at der har været en fortrolighed mellem jer, at den er ved at forsvinde, fordi hun ikke har fortalt dig om, at hun er seksuel aktiv?
Noget jeg også undrer mig over i dit indlæg er, at du skriver: "min adoptivdatter..." "Han er også adopteret..." Hvorfor understrege, at de begge er adopteret? Er det sådan din datter bliver præsenteret?
Hvad vil du med dit indlæg? Kan de synspunkter som kommer her, få dig til at holde op med at klandre din datter og komme videre og igen føle glæde ved din datter? Ligeledes indse at din datter er ved at være en voksen kvinde, som forhåbentlig er på vej til at blive et selvstændigt individ.
Nå, men det er tanker, som jeg får, når jeg læser dit indlæg. Jeg ved ikke om du kan bruge dem til noget.
I hvert fald håber jeg, at du kommer til at føle glæde ved din datter igen, meget hurtigt, alt andet er spildtid.

Adoptere man børn for at have "noget at føle glæde ved"? Christ!!!!!!
Træd så et skridt eller 10 tilbage!! Hvilken mor forventer at være orienteret før/under og efter en datters seksuelle debut? Jeg har da aldrig kendt magen til forventning. Gad vide HVAD der går ind under privatsfæren for den datter. Et indlæg som det her, fortæller mig noget om, hvorfor adoptivbørn har de problemer de har.

til at adoptere .-. hvad er det for en præsentation [:*(] - min adoptivdatter ??? føler ingen glæde ?
ved du hvor mange i DK der med glæde ville adoptere et barn, har du ikke taget imod hende på godt og ondt ??? istedet for at klage, skulle du glæde dig over, at du har fået lov at være så priviligeret - og så VÆRE der for hende, når hun har BRUG for det - ville du ikke elske dit "eget" barn uanset!!!!!!!

"Jeg fik kendskab til min datters sexdebut via et fælles besøg ved lægen"
og så - "Det, jeg tænker på, og som jeg er meget ked af, er, at jeg ikke forstår hendes valg. Selv om hun er noget bagefter sin alder, så er hun nogenlunde begavet og er startet i gymnasiet her fra august (hun får meget hjælp herfra). Som jeg ser det, har hun overskredet en grænse i forhold til nabofamilien. Hun kender til deres holdninger og værdier, Alligevel har hun valgt at se bort fra dem. Drengen vil ikke være forholdet bekendt. Han vil ikke tage min datter i hånden og bekende sig som kæreste med hende"
Og så rejser mine nakkehår sig: "Jeg har talt med dem begge om det" - hvad har du gang i kone? 😮 Hvad rager det da dig? Stiller de dig spørgsmål om dit sexliv? Eller manglende måske??? Siden din datter skal gøre det her med behørig hensyntagen til dine naboers normer og værdier - come on. Hvad for noget gylle???
Nu har de fået det "overstået" og de kender hinanden godt og er formentlig trygge ved hinanden, hvem hulan siger, de skal være kærester af den grund? Du undre dig over din datter vælger et "skjult" forhold - det undre så mig!! Prøv at iagttage dig selv. Det er vist svært at have noget privat, der hvor du er.
- På mig virker du, som om du har slået hjernen fra.
- Hvad går det her egentlig ud på, at du ikke sidder på 1. parket og ikke styrer slagets gang? Og endelig; skal du det da?
- Din beskrivelse af din datter skærer mig langt ind i hjertekulen - ikke kulden, for så koldt et sted har jeg slet ikke.
- Hvad i himlens navn har være din bevæggrund for at adoptere et barn? Hvordan kan du få dig selv til at skrive at du "har mistet glæden ved hende"???? - Hvad er det for en opgave hun ufrivilligt er pålagt?

såmænd bare blevet teenager!
Deres valg, hverken kan eller skal man forstå :o) De giver ofte kun mening for teenageren selv :o)
Din opgave er til gengæld at være der for hende og give hende en tryg havn at komme tilbage til, hvis hun kludrer lidt i det eller har kærestesorger.
Hun kan på ingen måde (alene) have anvaret for, hvad der er sket. Der skal to til tango - også den slags under dynen. Nabodrengen og hende har blot udforsket nogen naturligt og ved nu hvad alle andre snakker om, du bør være glad for hun har ventet til nu! Hvad naboerne så mener, kan hun da virkelig ikke bruge til noget!!!
Kan ikke afvise hverken din datter eller nabodrengen ikke er alderssvarende, men derfor har de stadig naturlige drifter og ønsker stadig nærhed..
Det, der bekymrer mig mere, er on DU er tidssvarende, eller du lever i gammel tid, hvor tro og hvad naboen tænker om én, er vigtigere end ens egen lykke?
Din datter er ikke noget du har købt og kan indprogrammere til at gøre som du vil. Hun er et menneske, der har brug for omsorg og kærlighed og at vide hun er god nok uanset... Det er det adpotivforældre skal, eller vil hun nok miste glæden ved dig!

husker I selv teenageårene?
Pigerne i min klasse havde deres sexuelle debut i alderen fra 12 til 18 år.
Så hvad er sent og hvad er tidligt?
Og ingen af pigerne snakkede med deres mor om deres sexuelle debut fra starten af. Nogle gjorde hen ad vejen, men ingen startede med at invie deres mor. Næ, det var veninderne der var last og brast i den tid.
Så datteren lyder helt normal!
Hvis Jane1 ser det som et svigt, må hun have et kontrolbehov større end mødre flest. Uha.

Og hvorfor skal Jane1 blande sig i om datteren skal have den unge fyr som kæreste?
Mange relationer er af midlertidig karakter, uagtet der er sexualitet med eller ej.
Hvorfor skal Jane1 blive "religiøs" og forvente de unges sexuelle relation udviddet til et kæresteforhold? Især når hans baggrund er en totalt ufredelig ramme for sex før ægteskab!
Igen spørger jeg om kontrolbehovet hos hende.
Mht. at adoptere et barn. Stort uha. For et barn man får og siger jatak til at tage til sig, er ikke længere et adopteret barn (i mine øjne).
Nej, det er dit barn. Med alt, i alt.
Og du Jane1, skylder dit barn næsten alt her i verden:
Kærlighed, tryghed, tillid, RESPEKT, omsorg, opbakning, vejledning (ikke styring!).
Og hvis verden vender sig mod hende, skal du være den første til at hjælpe hende igennem. Ikke til at file hende i form med dit kontrolbehov og stille krav om at hun ikke må skuffe dig!
du milde... jeg er virkelig utilpas ved den holdning du lægger ud, Jane1. Hvor er din kærlighed? Hvor er din respekt? Og hvad lavede du hos lægen med din datter på 16,5? BAD hun dig gå med? (for så lyder det ok, ellers ikke.)
sikken et mavepineindlæg!
sender kærlige varme ønsker til din datter
og til dig om heling.

Fordi du ikke sørgede for prævention - INDEN!
Fordi du var så naiv at tro, at DU skulle vælge tid og sted!
Fordi du har mistet hendes tillid med al den KONTROL!
Fordi du siger "du er holdt op med at føle glæde ved hende" - ?????
Fordi du tror at unge tænker som voksne
Fordi du tror at din adoptiv-datter(?) gjorde det for bevidst at gøre naboerne ondt
Fordi du tror du har ret til at vide alt - har man GJORT SIG FORTJENT til deres TILLID får man meget at vide

Print dit indlæg og tag det med op til en psykolog!
**DU** har brug for hjælp! og din adoptiv-datter har brug for frihed, tilid og kærlighed - ikke alt dit bavl!
Jeg er temmelig skræmt over, at en kvinde med dine synspunkter har fået lov at adoptere!
SKAM DIG! 😮

Holdt op med at føle glæde ved hende??? Du skulle skamme dig!
Nu er det åbenbart så mange år siden du var teenager at du har glemt hvordan de tænker, men så lad mig genopfriske din hukommelse.
Teenagere går ikke nødvendigvis i seng med hinanden fordi de er kærester, der er faktisk ufattelig mage teenagere der har løse forhold.
Derudover kan du ikke forlange af din datter at HUN skal tænke på nabofamiliens værdier. Hun er teenager, hendes hjerne er slet ikke færdigudviklet endnu, det er delme nogle store forventninger du har til hende så.
Unge tænker ikke meget over hvilke konsekvenser deres handlinger får, det er derfor dit job som forælder at snakke med dit barn om det. Det betyder IKKE at du skal fortælle hende hvad hun må/ikke må eller bør/ikke bør. Det betyder at du skal informere hende om bl.a. sikker sex så du ikke lige pludselig står med en gravid datter.
Jeg synes faktisk at du blander dig for meget i din datters anliggender! Du skal ikke blande dig i om de vil være kærester og holde i hånd. Ved at du blander dig i det kan du faktisk ødelægge et måske begyndende forhold.
Og du spørger hvorfor hun vælger at hemmeligholde forholdet... Jeg fortalte sq heller ikke min mor da jeg havde sex første gang, det kom da overhovedet ikke hende ved!
Min mening er at du blander dig i alt for meget. Din datter er måske ikke alderssvarende, men hun har åbenbart lyst til at kaste sig ud i et liv med sex og kærester og det er kun sundt.
Du skal tage et par skridt tilbage og lade din datter lære på egen hånd af egne erfaringer!
Anja (24 år)
Ps. hvorfor skulle drengens forældre også vide noget? For det første er det drengens privatliv, for det andet når hans forældre er meget kristne vil det kun såre dem og lave splid hvis du synes at du bare skal og må informere dem om deres drengs private forhold.

Tak for dit svar. Det kan jeg godt bruge.
Jeg vil være glad for alle indlæg, netop fordi jeg ønsker at komme videre, og jeg har brug for nye indgangsvinkler.
Når jeg angiver, at min datter er adopteret, er det fordi mange undersøgelser har vist, at netop disse kan være tidligt frustrerede med lav selvfølelse, boglige vanskeligheder og normbrydende adfærd, eller hvad man også kalder "acting out"-adfærd. Og så er det nu, jeg tænker, om det er det?
Ellers plejer jeg blot at præsentere min datter som "min datter", hvad hun jo er.
Hun har altid "gemt" sig. Der har været mange problemer undervejs.
Jeg ønsker virkelig det bedste for min datter.

Jeg tror/ved, man adopterer et barn, at samme grund som man vælger at få/føde et biologisk barn.

og på nuværende tidspunkt har det svært når du har de følelser som du har, specielt, at du føler, at din datter har svigtet.
Jeg er ikke ude på at fordømme dig, men at få dig til at tænke over, hvad det egentlig er, at du har skrevet.
Du har de følelser nu, ok, men du skal videre.
Dit datter er på vej til at blive voksen, glæd dig med hende og ikke imod hende.
jeg kan forstå, at I har haft en del bekymringer mht. at hun ikke er alderssvarende, men hun er godt på vej nu med jeres omsorg og hjælp. Glæd dig over det, at I har hjulpet hende godt på vej. Og husk at dette betyder ikke, at hun skal stå i taknemmelighedsgæld til dig.
Jeg kan forestille mig, at det gør ondt, at hun ikke længere er din lille pige, som formodentlig førhen fortalte dig alle ting, dette siger jeg i henhold til din reaktion på, at hun ikke har fortalt dig omkring, at hun er sexuel aktiv.
Du har det svært nu, ingen tvivl om det, og de her noget barske savr på dit indlæg, gør det sikkert hellere ikke lettere for dig. Vi kender ikke jeres liv ud fra det, som du har skrevet, vi ved ikke hvilke ting i har måtte gennemgå, osv osv. Så derfor vil nogle af de ting, vi skriver også virke uretfærdige og hårde.
Kan du tænke sådan: "I stedet for at se det som et angreb på mit indlæg, hvor jeg beder om svar på min reaktion, vil jeg prøve at tænke over, hvorfor folk reagere sådan på mit indlæg, og få det bedste med herfra til at ændre nogle ting hos mig selv."
Det kom til at lyde meget terapeutisk, men meningen er god nok.
Din datter har skuffet dig, men ingen er ufejlbarlige heller ikke din datter, og det er et meget stort pres at lægge på hende, hvis det forholder sig sådan.
I dag skinner [s], året sidste officielle sommerdag, prøv at glæde dig over den og glæd dig over din datter "med de fejl hun end måtte have" 😉
Det er modigt, at du skrev dit indlæg, og jeg håber du på trods af de barske ord kan få noget ud af svarene [f]

Tak for dit indlæg.
Ja, jeg får da godt nok på hattepullen ...
Og, jo tak, jeg har allerede været ved psykolog, men det kan du vel nok tænke om mig? Jeg skammer mig så ikke lige, Jeg tænker på min datters velbefindende.
Hilsen

Glæder mig at du siger din datter 🙂
Jeg håber alligevel, at du kan bruge indlæggene til noget positivt.
[s]

Kære Godmorgen.
Hvor blev jeg dog glad for dit indlæg her.
Ja,der er barske indlæg her, men jeg har brug for nogle reaktioner. Det er selvfølgelig ikke alt, jeg kan bruge til noget, men andet ja. Og endnu en gang tak til dig. Det betyder meget for mig. Jeg ønsker at komme videre og jeg vil følge dit råd: jeg vil være glad i dag.
Mange hilsner

🙂

Ha' det godt til dig og din familie [f]

Det kan da være de har fundet et fællesskab da de begge er adopterede,så de har lidt tilfældes.
Selv om det er lidt tabu, så bliver et adoptivbarn aldrig det samme som et biologisk barn, der er ikke samme mulighed for at spejle dig i barnet og finde ligheder.
Forstår du er skuffet over hendes opførsel da du har forsøgt at opdrage hende til helt andre værdier, men det kan dog være hun ændre sig med alderen.

- hvordan kan du så få dig til at skrive "Mit problem er, at jeg er holdt op med at føle glæde ved hende, efter at hun havde sin sexdebut sidste sommer,.." Altså ikke hendes kæresteproblem - men "Mit problem er..."
Hvor kommer den kulde fra?
Du skriver i et andet indlæg at bevæggrunden for at adoptere et barn, er det samme som for at få et....hmmm vel ikke altid?, men det er altså din, skriver du, så jeg vil tage dig for pålydende. Tror du, os med hjemmelavede børn holder op med at "føle glæden" ved vores børn, fordi de ikke fortæller om deres seksuelle eskapader eller bliver vraget af en de regnede for kæresteemne?
- Er det et problem (for dig) at hun er blevet vraget og prinsesselyset så er blegnet? Er det et problem, at han ikke er så stolt af sin fangst, men vil skjule hende? Det er givetvis for hende, men skal hun så også opleve at DU - af alle mennesker trækker dig væk? Du skriver endda selv, at han har psykiske problemer efter din mening. Er det hendes vurderingsevner, du er så utilfreds med? Skulle hun være for begavet til at forelske sig i en, der ikke forguder hende?
Mine har da, som alle andre teenagere, haft kærestesorg, men det har da aldrig affødt afstandtagen eller manglende glæde for dem med sig. Jeg har nærmest blødt for dem, mens det stod på. - Samtlige 14 dage!!! Selv når de har opført sig, som var de slået med momental sindsyge har de været elskede. Aldrig nogensinde har jeg mødt følelsen, at kunne miste glæden ved nogen af dem. Jeg forstår den ikke, men jeg tror ikke, det har noget med min fødevej at gøre. Jeg tror mange adoptivforældre føler på præcis samme måde som jeg gør. Måske oplever nogle biologiske mødre endda det samme som du beskriver - selvom jeg finder det mere end ondt og koldt.
- Jeg ville ønske du kunne forklare mig det, så jeg kunne forstå det. Og det er ærligt ment.

efter at have læst dit indlæg er jeg fuldstændig overbevist om,at det er digselv som har et kæmpeproblem.Ræd din datter vedr.prævention og derefter skulle du passe dig selv og lad være med at blande dig i din datters valg af kæreste.Hvad har du gang i? Din datter er snart atten og er startet gymnasiet hvad der jo tyder på at hun intelligents mæssigt er i stand til selv at tænke.Bland dig uden om .

ret i alt det du skrev.Kvindemennesket burde søge hjælp.

Kan man mene at man kan holde op med at føle glæden ved sit eget barn? Hvis dit motiv er at hænge adoptionsmødre ud er du et ringe menneske. 🙁

Men dette tager prisen:
"Som jeg ser det, har hun overskredet en grænse i forhold til nabofamilien. Hun kender til deres holdninger og værdier, Alligevel har hun valgt at se bort fra dem"
Hvad f... er det for en gang ævl?
Deres bizarre religion og livsholdning er da ikke hendes problen, det må da være knægten der står til ansvar over for dem, ikke hende.
I øvrigt har de sikkert hygget sig, giv hende formaningen om prævention og lad dem lege videre uden at du blander dig.

kære du,
jeg har læst alle indlæg igennem,
og det træder frem for mig, at du taler om DIG,
ikke om din datter.
Du taler om din tvivl (på kærlighed) til hende.
Om DIN tvivl ved hendes sexuelle ...valg.
Om DIN mening om hendes intelligens og årsager til hendes 'langsommelighed' (udvikling).
DU vælger endda at fundere på acting-out og andet for adopterede børn.
NU er det jeg ku tænke mig, om du vendte dine tanker mod dig selv:
Og spørger dig selv, hvorfor du ikke BARE elsker hende!?
Hvorfor kan hendes sexuelle (første) tiltag overhovedet vække andet end din omsorg og dybe kærlighed til hende?
Hvorfor ser du hende som havende et måske-adopterede-børns acting-out 'problem'?
Det kan tænkes at hendes lukkethed ovf. dig skyldes, at du (beklager det barske) slet og ret ikke (endnu?) har været i stand til at møde hende sådan:
Som et lille væsen der er blevet dig og din grænseløse kærlighed betroet?
Som et menneske du SKAL respektere, elske og støtte - ikke betvivle - endda ved at betvivle din kærlighed til hende! (ud af netop det tolker jeg muligheden for at du ikke kan give hende kærlighed - men i stedet giver hende kærligt mente intentioner. - og det er noget ganske andet!)
Adopteret.
Hvad har du gjort for at hun skal forstå hvem hun er?
Hvordan har du (I) håndteret, at hun genetisk ikke er lavet af jeres 'materiale'?
For hun vil givet have andre reaktionsmønstre på en række områder, end du og hendes far (adoptivfar vil du måske kalde det?) har.
Hvordan har I mødt hende på netop de anderledes måder at reagere på, end dem I to forældre kender fra jer selv?
- har I mødt hende med en åben og undersøgende nysgerrighed for hvem hun er (og er lavet af)?
Sammenfattet oplever jeg dine indlæg og reaktioner på respons, som at du er 'ret' selvcentreret, og at det handler mere om hvad du kan føle for hende, og hvordan du kan få hende til at blive som du havde FORESTILLET dig at det ville være at have et barn/ en datter.
Mød hende.
Som hun er.
Så har du en chance for at få et reelt forhold på (alle?) planer til hende.
Dette skrevet uden at betvivle at din datter har haft fine rammer, og en stor del kærlighed med i sin opvækst hos jer. Men 'bunden', grundsubstansen i den måde du møder hende på: kommer den fra hjertet af ren kærlighed til det lille barn du modtog - eller er den krydret lidt rigeligt med dine forventinger og forestillinger?
kh til jer begge.

modigt at skrive her?
Det var modigere at gå til psykolog som mor med et problem med sig selv, end at hænge datteren ud her!

lade være med at gå alt for meget op i det. Kan du ikke huske dengang du var teenager, da var det det forbudte der var mest spændende.
Jeg kan tydelig huske at jeg hevde et forhold til en tyrkisk dreng i to år, men ingen vidste om det, fordi hverken hans eller mine forældre ville godkendte det. Det var det sødeste forhold jeg nogensinde har haft, og selvom det ikke hold, så tænker jeg med et varmt hjerte tilbage til det.
Angående naboens værdier, så synes jeg at en dreng på 15-16 år har lov til have sine egene værdier.
Der er ingenting galt med din datter..., hun samler bare på erfaringer
De bedste hilsner

Som afslutning fra min side vil jeg sige: Noget ER rykket, andet er IKKE:
Mange vigtige aspekter er blevet berørt, og det er jo værdifuldt i sig selv. Hermed tak fordi I ville være med.
De venligste hilsner
Jane 1

Det var et rigtig dejligt svar. Det kan jeg virkelig bruge til noget - jeg tager det bare helt ind i hjertet og er meget berørt. Tusind tak skal du have.
Mange hilsener
Jane 1

Du har ret i de ting, du bringer op her. Jeg synes, du rammer lige nøjagtigt det essentielle i hele problematikken. Du fik sat ord på mine tanker. Det var lige det, jeg havde brug for. Tak fordi du skrev.
Venlig hilsen
Jane 1

forklare, hvad det egentlig var, du søgte her? Det står stadigvæk meget uklart for mig, hvad det egentlige problem er, for at vores teenagedøtre, modne eller umodne, begynder at dyrke sex - det kommer måske nok bag på os rent følelsesmæssigt, men med fornuften ved vi da, at det er naturligt og i orden?
At hun ikke er forelsket i ham, hun har haft sex med, er heller ikke hverken chokerende eller revolutionerende - når vi bruger fornuften, altså. De har vel begge været nysgerrige og villet "prøve det", og så har de været der for hinanden - det er set før, og det behøver ikke at være spor problematisk. Slet ikke for din datter, hvis du som angivet ikke deler naboernes livssyn? Det kan straks være værre for ham.
Personligt forventer jeg ikke, at min datter kommer og fortæller mig om det, når hun for første gang har haft sex - hun bliver snart 15 og er ret omsværmet, så det er nok kun et spørgsmål om, hvornår hun selv får lyst og mod. Ligeledes satte jeg stor pris på, at min mor ikke forventede en rapport, da jeg selv begyndte at have sex.
Jeg bliver ked af formuleringen om, at du har "mistet din glæde" ved din datter - og at du knytter det til hendes seksuelle debut. Jeg forstår ikke sammenhængen, slet og ret - vil du ikke godt uddybe, hvad du mener, for du føler dig tydeligvis misforstået, men det er svært at tolke dit indlæg væsentligt anderledes, end at du er skuffet - såret - modvillig ved tanken om, at også DIN datter har taget hul på dén del af livet.

Men hav det godt

har skrevet dette? Jeg (trådstarter) har ikke.

jeg føler mig lidt kvæstet lige nu. Håber at kunne vende tilbage. Skærmen er dog meget utaknemmelig og alle sammenhængene kan jeg umuligt gøre rede for her, tror jeg.
Hav derfor lidt tålmodighed, så vil jeg prøve at formulere mig lidt bedre.
Jane 1

Du skulle skamme dig🙁

Naturligvis var det mig men så det ikke lige.