Igen hende pigen...

En søvnig træthed sænker sine tåger,
Men mine øjne er stadig åbne,
Som jeg ligger her og våger...

Men verden glider stille,
Ganske roligt videre og forbi.
Og pludselig er de ting jeg havde,
Bare rester i min fantasi...
Så jeg lukker mine øjne,
Prøver at finde den samme ro.
Der for en tid gjorde mig hel,
En tid hvor vi var to...
Men du er væk nu babe.
Og jeg savner dine smil,
For det er aldrig rigtig nemt,
At finde en at smile til...
Nu ved jeg det er for sent,
Har valgt en retning og det er den jeg tager.
Kan bare ikke lade være med at ønske,
At jeg havde mere end jeg har...
Men sket er sket,
Og det kan jeg intet gøre ved.
Men lader jeg som om intet er hændt,
Bliver det aldrig bedre end det...

Vågner til lyden af fugle. Slår øjnene op og ser solen stige.
En ny dag truer, og for første gang i flere uger er det okay...
Jeg har fundet en ro i mig selv, der er tilstrækkelig til at lade mig vide, at livet går videre uanset...
Kanske jeg savner dig; men mindet er klarere og smukkere, end virkeligheden nogensinde var. Og et minde er alt hvad det er.
Har fundet mig selv babe; håber du en dag gør det samme...

Der er vist sket en teknisk fejl....jeg svarede på dette indlæg før...så stod der at det var slettet....nu er det her igen?
Nå...never mind...jeg har lagt mit svar under Instinkt (det der digt hvor vi tænker som sindssyge....godt ordspil iøvrigt! Hæsblæsende dobbeltkonfekt ;o))

Ved ikke helt hvad der skete før, men kunne ikke rigtig se noget som helst under denne før, så jeg valgte at slette hele molevitten og lægge det ind igen...

Det er fint...så får de der ikke har haft muligheden lejlighed til at læse det. Det er bare fint nok....

Dit digt stod der i over en time...

Muligt at det bare var min egen browser der var mærkelig. Kunne godt se det på forsiden, bare ikke gøre noget ved det eller se det selv; prøvede endda at skrive et svar selv for at få den til at opdatere, men ingenting... Anyways: Det er her nu...