Ikke nemt det her

Min dejlige veninde, som jeg har haft et længerevarende forhold til, har efterhånden sat sig fast i mine tanker og min bevidsthed, ja.... overalt, så jeg ikke længere har min sædvanlige selvkontrol at falde tilbage på.
Det kan være både rart og det modsatte, idet jeg aldrig rigtig kan være tryg ved eller sikker på.. om min, ja......lidenskab, vil jeg kalde det, for hende, fra hendes side kan være tilstrækkeligt gengældt.
At jeg er kommet til at elske hende højt var ikke helt med i mine overvejelser fra starten. Da var det blot en kort og fornøjelig lille ferieflirt jeg var ude i troede jeg.
Men hendes pil har ramt mig dybt i mit indre.
Ja, jeg er nærmest parat til at falde ned på mine blødende knæ for at opfylde hendes ønsker.
Nu har vi efterhånden set hinanden en hel del gange, og problemet er, at jeg bliver stadig mere i tvivl om hendes hensigter med vores forhold. Kan hun mene det når hun fortæller mig om sine kærlige og varme følelser for mig, -eller når hun lovpriser den dag vi traf hinanden på stranden.
Det er min ofattelse, at hun har gang i alt muligt andet end vores forhold, hun er så udfarende, på en ikke særlig kvindelig måde synes jeg. Jeg mener hun svigter vort forhold på den måde, det bliver ikke passet og plejet som det burde.
Det er jeg skuffet og uendelig trist over.
Havde f.eks. regnet med, at vi skulle have været på endnu en rejse ud i sommerlandet i år, og studeret spændende bygningsværker. Dette er noget vi begge er interesseret i. Men er hun mon nu alligevel også det?
Hendes interesser er vist mere mangfoldige end jeg først antog.
Jeg er blevet så tvivlende, med alt hvad der vedrøre hende. Men hvorfor er det blevet sådan? er kærligheden altid så lunefuld?

...er som en løbsk hest - jo mere man holder den i tømme, jo mere får den lyst til at løbe"
Holberg
Det lyder som om det er en frygt der taler for dig. For at miste. Så er det selvfølgelig også nemmer at holde hende tæt på livet?!
Du har nogle forventninger og er længere (mentalt/fantasi) i forholdet end hun måske er. Det lyder som om den kærlighed du føler for hende er begyndt at gøre ondt - kærlighed skal da ikke gøre ondt. Det gør den hvis man elsker for meget, begynder at får forventninger, som ikke engang var til stede i begyndelsen.
Selvfølgelig kan man godt stille krav i et forhold, men er de realistiske?
Taler du med hende om følelser eller bliver de bare følt og hober sig op?
Mvh. Miss Dyer

Nå ja, det kan da godt være, at jeg frygter at miste hende, og jeg har i det hele taget ikke set det på den måde du beskriver det.
Jeg må jo nok hellere drosle lidt ned følelsesmæssigt så, eller hvad jeg ellers kan gøre for at komme over hende.
Men tak for svaret.

Jeg kan selvfølgelig kun tolke udfra det du skriver og ud fra egne erfaringer.
Jeg var single og mødte en fyr. Pludselig drejede hele min eksistens og tanker sig om denne fyr, selvom alting før da jeg var single passede mig fint. Det fik mig til at stoppe op og tænke, hvad der egentligt var årsag til at jeg reagerede sådan, fordi jeg sætter stor pris på at have mit eget liv - sådan hen af "mit liv, dit liv, vores liv". Men forelskelsen overmandede mig totalt. Før kunne jeg leve uden og nu kunne jeg pludselig ikke?
Jeg er single igen, men ser en. Jeg har nogle krav, som jeg ikke kan gå på kompromis med i et forhold og dem holder jeg ved. Men jeg prøver også at klappe hesten, for ikke at lade mig drive med af fortidige mønstre, som dengang var hensigtsmæssige, men bare ikke er det mere. F.eks. at kontrollere sin kæreste eller altid at skulle være sammen, for at kunne bevare kontrolle etc.
Jeg har fundet ud af at det er noget ved min person, mine mønstre, som der gør at jeg reagerer på en bestemt måde. Såsom at jeg ikke længere er i kontrol over mine følelser og knap nok kan sætte ord på hvorfor jeg føler som jeg gør. Det er noget jeg skal arbejde med. Give slip i kontrollen, så følelserne kan få frit løb uden, at man derved mister sig selv.
Noget i retning af lev og lad leve. Mmmh.
Mvh.

Hvorfor vil du "komme over hende"?

Fordi jeg godt ved jeg er et hængeøre, og har svært ved at give slip, som du udtrykker det.
Jeg føler vel et eller andet sted at det er ret pinligt at have det sådan, og er meget hurtigt til at miste troen på at..........osv.
Men det korte af det lange. Jeg skal arbejde noget med disse ting.
Har bare svært ved at leve livet rigtigt:..det der (ummh), når jeg ikke ved om jeg sårer hende ved det.
Eller hvad!
Er vel lidt forvirret, lidt ustabil idag.
Men kan ikke gøre for det.

Det skulle jo ikke være pinligt at vise at man er vild med en. Men det er vel et spørgsmål om at turde åbne op, være ærlig.
Jeg er selv forsigtig. Men prøver også gang på gang at sige til mig selv, at hvis jeg ikke tager nogle chancer, fiser livet forbi min næse.
Jeg tolker alt for tit på ting og når til konklusioner der hvis jeg spurgte direkte, måske ville vise sig at være anderledes konklusioner end dem jeg har tolket mig til.
Det er noget jeg øver mig i - at være mere direkte og sige tingene som jeg føler. Jo flere gange jeg gør det jo nemmere bliver det faktisk, selvom det kan være hårdt og jeg er "bange" og at det kan give mig nogle svar, som jeg frygtede. Men jeg har fundet ud af at jo længere jeg går med det jeg vil sige eller det jeg bekymrer for, jo længere væk kommer jeg fra det jeg egentligt ville sige.

Det er jo heller ikke fordi jeg ikke har et liv ved siden af det, jeg fantaserer lidt om med min kæreste. Et liv jeg faktisk glæder mig til at dyrke og videreudvikle.
Et liv der for første gang i umindelige tider vil blive mit eget, uden alle hensyn til højre og venstre.
Dette skal nok læres, men jeg frygter det faktisk ikke.
Har nok mest været vant til at være den kontrollerede part i et forhold, og derfor forstod jeg først ikke helt, hvad du mente med at jeg ville kontrollere et andet menneske.
Jeg har faktisk længe haft et ønske om, at være uafhængig.
Jeg forsod til gengæld det du sagde om at føle sig overmandet af en forelskelse. Men nu kan jeg også godt se det med, at man ikke kan ta´alle de ukendte og difuse følelser der dermed vælder op i en. Man vil have dem ordnet så man bedre kan kontrollere dem og den virkning de har på én.

Mit nye liv bliver mit eget, og det er da spændende. Jeg er klar over det ikke er for tidligt jeg får prøvet mig selv af, og får levet mine egne drømme og længsler ud, så jeg kan lære mig selv lidt bedre at kende.
Forresten, jeg fulgte dit råd og sagde ligeud til min veninde, at jeg elsker hende.
Jeg har ikke hørt fra hende, men pyt, hun har jo heller aldrig lovet mig noget. Jeg stillede hende ret frit mht. at gå eller blive i "forholdet".
Et eller andet får mig dog til at tro, at hun vælger det sidste, men jeg tror aldrig man kan vide sig helt sikker på ret meget her i livet.
Dog har jeg taget dine ord til mig, om at turde åbne sig og være ærlig overfor sine omgivelser.
Det er så spændende og nyt for mig, det med at tolke egne reaktioner i stedet for andres reaktioner og andre konflikter. Det tror jeg meget er noget der skal tages fat i nu, for mit vedkommende.
Det var rart at få sat lidt ord på disse tanker, og jeg har det meget bedre nu, så tak fordi du fik sat mig lidt på sporet.