Til jer Piger!

Et spørgsmål til jer piger: har i prøvet at miste respekten for jeres kæreste, så i mildest talt er pisse ligeglad med ham og i gør hvad der så passer jer uden at tænke på ham og hvad han føler. Det kunne feks være at spille på flere heste, tiltale ham grimt, og ikke tage ham seriøs og flirte for vildt med andre drenge osv osv. Hvis i så mister ham pga dette, har i så prøvet at fortryde jeres handlinger og vil have ham tilbage igen? Altså i står i situationen hvor i først ved hvad i har når det er mistet. Mit spørgsmål: Hvordan føles det og hvad gør i ved det?

Næ det har jeg ikke.. sådan er jeg ikke!!

du er sikkert en sød fyr. Men man mister respekten for et menneske der ikke kan sige fra. Sige ordet NEJ! Og så fortryder man ikke, det er en lettelse. Så mit råd er: Lyt til dit hjerte, vil du finde dig i det? Pigen forsøger med sine handlinger at råbe dig op. Hun kan ikke holde den vattede holdning ud, du er for lidt mand. Så svar igen på nedværdigende tiltale. Du ønskes alt held fremover.

jeg tror ikke på at man kan opføre sig på den måde, hvis man elsker sin kæreste. Det der med at indse hvad man har mistet bagefter, er spørgsmålet om tryghed. Hårdt sagt, så er det sådan at hun måske altid havde dig når andre ikke var der. Nu når du ikke er her, mister hun også sin tryghed og føler ikke at der en grund til at lægge an på andre drenge!!!

JO, jeg har faktisk prøvet at have følelsen. Han var SÅ sød, SÅ sød. Men man kan føle sig fanget når et menneske helt glemmer sine egne behov for blot at dække dine. Der er ingen modspil, du får ikke at vide nu er du strid, irriterende mv. også skal grænserne nok prøves ud i det ekstreme. Det er ikke i orden, men jeg kunne ikke stoppe det. Han var slet ikke spændende og de små SMSer der helt sikkert tikkede ind hver dag kl. 14, skal vi ses i aften skat? Var et tilbagevendende irritationsmoment. Hvorfor skulle de sendes hver evige eneste dag.
Jeg har slået op med ham på en pæn og ordentlig måde. Men jeg kan da godt savne hans omsorg, trygheden og følelsen af ikke at kunne gøre noget forkert. Men det er nok ikke ham jeg savner, men en kæreste.

Jeg har lidt svært ved at forstå det irritende i en opmærksom mand, jeg er selv ret så obs i mine forhold, det betyder jo ikke at jeg glemmer hvem jeg selv er... så nyd dog at han er der. -klart nok lidt variation er at foretrække, men det kan jo være han ikke vidste hvordan...det kunne du måske ha vist ham, lissom han sikkert har lært dig noget...give and take you know!
og personligt har jeg aldrig haft særlig meget respekt for kvinder der begyndte at flirte med mine venner fremfor at fortælle mig straight up hvad hun var utilfreds med, det vil jeg helt klart anbefale alle kvinder at gøre, vi mænd forstår ikke de små mindgames i kører, det kan i gøre med jeres venner.

Jeg mener at hvis man tiltaler sin kæreste grimme ord så er der vel en grund til det, personligt så vil jeg altid gøre mit bedste for at få et forhold med tillid og respekt. Hvis jeg kom til det punkt hvor jeg er træt er min kæreste ved jeg ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg ikke elskede ham længere ville jeg naturligvis forlade ham, da jeg ikke mener ar det er retfærdigt hverken for ham eller mig selv.