Ingen vej uden om en afskaffelse af efterlønnen
Statsunderskuddet og de fremtidige skrivninger frem mod 2020 viser, at der vil blive 225.000 flere ældre, der skal forsørges af en arbejdsstyrke, som er 50.000 personer mindre.
Mangel på arbejdskraft er måske godt for de ledige, men dårligt for samfundsøkonomien. Det forværrer konkurrenceevnen, fordi de ansatte vil kræve lønstigninger.
For at modvirke en ond løn-pris-spiral kan man gøre tre ting:
1) Hæve skatterne.
2) Gennemføre besparelser.
3) Foretage reformer.
Højere skatter er udelukket, fordi Danmark i forvejen besidder de højeste. Offentlige besparelser bør ses som en mulighed, fordi Danmark har verdens største offentlige sektor, men disse vil tilsammen ikke bidrage til at indbringe nok provenu.
Derfor er man nødsaget til at kigge på reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Skattelettelser duer ikke i en krisetid, fordi det reducerer statens indtægter. Derfor er det mest oplagte sted at kigge på efterlønnen. Over 85 % af efterlønnerne kommer fra fuldtidsbeskæftigelse, og der er tale om raske mennesker, der trækker sig tilbage, fordi man skal være medlem af en a-kasse for at få efterløn og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der er ingen tvivl om, at en fjernelse af efterlønnen vil hæve beskæftigelsen markant, fordi det ligger en dæmper på lønstigningerne. Folk vil konkurrere om de mulige job og være glade tilfredse med at gå ned i løn bare for at få det.
Mangel på arbejdskraft er måske godt for de ledige, men dårligt for samfundsøkonomien. Det forværrer konkurrenceevnen, fordi de ansatte vil kræve lønstigninger.
For at modvirke en ond løn-pris-spiral kan man gøre tre ting:
1) Hæve skatterne.
2) Gennemføre besparelser.
3) Foretage reformer.
Højere skatter er udelukket, fordi Danmark i forvejen besidder de højeste. Offentlige besparelser bør ses som en mulighed, fordi Danmark har verdens største offentlige sektor, men disse vil tilsammen ikke bidrage til at indbringe nok provenu.
Derfor er man nødsaget til at kigge på reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Skattelettelser duer ikke i en krisetid, fordi det reducerer statens indtægter. Derfor er det mest oplagte sted at kigge på efterlønnen. Over 85 % af efterlønnerne kommer fra fuldtidsbeskæftigelse, og der er tale om raske mennesker, der trækker sig tilbage, fordi man skal være medlem af en a-kasse for at få efterløn og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der er ingen tvivl om, at en fjernelse af efterlønnen vil hæve beskæftigelsen markant, fordi det ligger en dæmper på lønstigningerne. Folk vil konkurrere om de mulige job og være glade tilfredse med at gå ned i løn bare for at få det.