Inspireret af den troende, Sæddonorer mv.
Men vel egentlig mest inspireret af DR dokumentaren "Et donorbarn søger svar".
Kort fortalt for dem som ikke har set den, Fridda (21/22 år) datter af 2 lesbiske mødre, som har fået donoret sæd fra et bøssekollektiv, igennem et mellemled som har lovet anonymitet til donorene. Men efter forspørgsel til mellemledet kontaktede hun den formodet fader om han ville tage kontakten op til sin datter. Hvilket så hændte. Han døde efterfølgende af AIDS 1½ års tid efter, så vidt jeg husker
Som omtale af dr står der blandt andet:
"For Fridda er det vigtigt at kende sine rødder - og hendes rødder går tilbage til den farverige inderkreds af Bøssernes Befrielsesfront, der optrådte og boede sammen i 80'erne."
Virkelig god dokumentar, som egnetlig rørte en (hos mig ihvertfald), jeg har ingen "realtioner" til de berørte emner i beretningen, udover jeg kender 3 bøsser, - de 2 af dem er et par, og kan forstille mig at børn ikke lige det som ligger dem på sinde. Og den anden har jeg fået vide af "2 led", som han har fortalt det til.
Men der var nogle ting hun nævnte vedrørende hendes sidste møde inden hans død, som jeg blev påvirket af, som jeg håber jeg kan leve op til.
Anyway der melder sig nogle spørgsmål, som vi alle formentlig har en holdning til, eller ihvertfald tage stilling til.
Skal homoseksuelle have lov til adoptere, lesbiske have lov til at blive insemineret?
Som jeg ser det, så er det vigtigste vel kærligheden til det barn, som er lige så så godt om det er mand/mand, kvinde/kvinde eller mand/kvinde?Ungerne bliver næppe mere underlige af den grund, - og det generelle samfund vil ikke opleve dette uden at få syn for sagen, og istedet forblive i sin småtabu holdning om nej, - sådan er det ikke rigtig for et barn at opvokse.
Så tak blandt andet tak til Fridda for at fortælle om sin historie. Og må andre følge.
Skal sæddonorer, og ægdonorer for den sags skyld, have lov til at forblive anonyme i Danmark?
Jeg kan godt følge at nogle gerne vil forblive anonyme, - da de i øjeblikket ikke mener de har lyst til kende deres "afkom" 20 senere. Men måske de har ombestemt sig de 2 årtier senere, så kunne løsning måske være et register? Hvor barnet kunne tage kontakt, og de formidle forspørgslen vidre til donoren, som så må tage stilling, hvad der skal ske, - personlig kontakt, eller han man vil levere nogle personlige oplysninger, eller bare helt afvise.
En løsning som alle vel egentlig kunne leve med, hvis man går ind for donation?
--------------
Der tages forbehold for diverse fejl, hehe.
Kort fortalt for dem som ikke har set den, Fridda (21/22 år) datter af 2 lesbiske mødre, som har fået donoret sæd fra et bøssekollektiv, igennem et mellemled som har lovet anonymitet til donorene. Men efter forspørgsel til mellemledet kontaktede hun den formodet fader om han ville tage kontakten op til sin datter. Hvilket så hændte. Han døde efterfølgende af AIDS 1½ års tid efter, så vidt jeg husker
Som omtale af dr står der blandt andet:
"For Fridda er det vigtigt at kende sine rødder - og hendes rødder går tilbage til den farverige inderkreds af Bøssernes Befrielsesfront, der optrådte og boede sammen i 80'erne."
Virkelig god dokumentar, som egnetlig rørte en (hos mig ihvertfald), jeg har ingen "realtioner" til de berørte emner i beretningen, udover jeg kender 3 bøsser, - de 2 af dem er et par, og kan forstille mig at børn ikke lige det som ligger dem på sinde. Og den anden har jeg fået vide af "2 led", som han har fortalt det til.
Men der var nogle ting hun nævnte vedrørende hendes sidste møde inden hans død, som jeg blev påvirket af, som jeg håber jeg kan leve op til.
Anyway der melder sig nogle spørgsmål, som vi alle formentlig har en holdning til, eller ihvertfald tage stilling til.
Skal homoseksuelle have lov til adoptere, lesbiske have lov til at blive insemineret?
Som jeg ser det, så er det vigtigste vel kærligheden til det barn, som er lige så så godt om det er mand/mand, kvinde/kvinde eller mand/kvinde?Ungerne bliver næppe mere underlige af den grund, - og det generelle samfund vil ikke opleve dette uden at få syn for sagen, og istedet forblive i sin småtabu holdning om nej, - sådan er det ikke rigtig for et barn at opvokse.
Så tak blandt andet tak til Fridda for at fortælle om sin historie. Og må andre følge.
Skal sæddonorer, og ægdonorer for den sags skyld, have lov til at forblive anonyme i Danmark?
Jeg kan godt følge at nogle gerne vil forblive anonyme, - da de i øjeblikket ikke mener de har lyst til kende deres "afkom" 20 senere. Men måske de har ombestemt sig de 2 årtier senere, så kunne løsning måske være et register? Hvor barnet kunne tage kontakt, og de formidle forspørgslen vidre til donoren, som så må tage stilling, hvad der skal ske, - personlig kontakt, eller han man vil levere nogle personlige oplysninger, eller bare helt afvise.
En løsning som alle vel egentlig kunne leve med, hvis man går ind for donation?
--------------
Der tages forbehold for diverse fejl, hehe.