Intelligenserne og generne

Er der nogen viden om hvilke intelligenser der genetisk overføres fra slægt til slægt; og om nogle er mindre heldige at kombinere❓
Man påstår jo at hvis to intelligente mennesker får børn sammen så vil børnene også i måske omkring 80% være intelligente; er der ikke nogen retningslinier❓
Hvis to matetematiske genier får børn sammen; bliver 80% af børnene så super matematiske genier ??
Og hvordan undgår man at for lav intelligens viderføres til næste slægtled; skal man så have børn med en som er klogere end en selv (hvis man er lidt smådum til husbehov)???
Og hvis man kan arve en negativ social arv : hvad gør man så❓

Hunde kan man jo avle på og i løbet af nogle generationer få fremavlet en racekaristika ; sådan kan det da ikke gå med negativ social arv ??
Fordi når man ser på den sociologiske udvikling de seneste 100 år så har den kontinuerligt været præget af forandringer, social nød, politiske kriser og regimer og krige i . . kølvandet på mange af de forandringer; kan samfundsudviklingen indirekte have medført en kollektiv negativ social "genpulje"❓ . . sociologisk ses fænomener som grådighed, korruption, nepotisme, pædofili, ekstremisme, undertrykkelse . . er det en indirekte kollektiv negativ social genpulje; eller er det bare sådan civiliserede mennesker er, af og til, hist og pist, her og der ?

For det første tror jeg ikke menneskelig grundadfærd har ændret sig de sidste 50'000 år. Intelligens er meget kompliceret, og man kan ikke blot sige at den opstår ved at to kloge mennesker får et barn. Den sociale arv (der jo ikke har noget med gener at gøre) har nok en langt større indflydelse på en persons intelligens end generne.
Og de negative ting såsom nepotisme, pædofile, undertrykkelse osv. er jo mere bare produktet af den menneskelige tilstand. Vi er i stand til at føle medlidenhed, men er i bund og grund stadig egoistiske væsner.

har vel ikke noget med gener at gøre - men netop det sociale forhold barnet er vokset op i :-) Men gener har helt klart også sin betydning - men hvis generene ikke bliver stimuleret - så er det sjældent de bliver udviklet.
Min dagplejemor sagde lige, at der er lavet undersøgelser der viser, at småbørn altså under 3 år - bliver mere intelligente hvis de sover godt. At hjernen udvikler sig mest under søvnen......!!!! Så min søn må blive umådelig klog :-D
Min familie har løbende brudt den socialarv gennem generationer - og i dag er mange højtuddannede og med gode jobs - men sådan så det ikke ud for nogle generationer siden.

For at forstå til fulde hvordan generne overføres til neste generation skal man være genetiker og for at forsøge på at forklare lidt om emnet skal man have gode kundskaber.
Den sociale arv er ligeledes et komplekst tema, men dog lettere at forstå, selv om man ikke er sociolog.
Jeg har/er ingen af delerne men her er et bud:
Gener er plasseret som loci på kromosomerne. De kan overkrydse. Hvilke gener der kommer til udtryk i et individ er tilfældigt bestemt, men naturen har en vane for at uddrykke de gener der er mest fordelagtige, derfor evolution.
Mutationer foregår konstant i generne og nogle gange er de fremmende og andre gange er de sygdomsfremkaldende.
Survivel of the fittest er en oppsumering der passer fint.
Ang intelligens:
Der er flere former for intelligens, som du selv siger. At være eksempelvis musisk intelligent er ikke et dominant gen. Så hvis en musiker vælger en der er tonedøv at få barn med, vil afkommet få musikgehør hvis den tonedøves gener indeholder musikgen som har vært undertrykket og nu kommer til udtryk hos afkommet.
Der er forskere der mener moderens intelligensniveau er mere afgørende for afkommet end faderens. 😉
Social arv:
Social arv er svær at bryde. Nesten umulig faktisk. Der er lavet utallelige socialmedicinske forskninger på dette i hele værden.
Det viser alltid det samme.
Børn der er født ind i en familie med høj socioøkonomisk klasse ( forkortet SES )har større mulighed for at klare sig end dem der ikke er og det gælder på alle områder.
Med SES menes ikke bare at man har en høj indtægt.
Lad mig give dig et eksempel:
Tandhygiæine er et godt mål for SES.
Det viser sig at børn der er født ind i en familie der har en uddannelse har færre huller i tænderne som 30 årige end dem der ikke er.
Forældre med uddannelse behøver blot læse, eller få besked een gang fra en tandtekniker, at børn skal børste tænder fra første mælketand. De har automatisk en tiltro til " ekspertenes" viden om emnet og vurderer hurtigt at dette er rigtig.
Forældrene pudser flittigt mælketænderne på barnet og lærer dem den gode vane som fortsettes hele livet.
En der ingen uddannelse har vil være mere tilbøjelig til at afvise "ekspertudtalelsen", fordi de bruger sin sunde fornuft og gør ligsom de selv er opdraget til og hvad andre gør i deres omgivelser. Mælketænder skal jo skiftes ud, det er ikke nødvendigt at børste dem.
Hvorfor kan dette ses som udtryk for uddannelse og ikke økonomi?
Jo.
De uddannede forældre vil blive ved med at børste tænderne på afkommet om de så begge bliver arbejdsledige.
Hvis den uudannede plutseligt bliver LOTTO-millionær vil de ikke plutselig begynde at børste barnets tænder.
Håber det kan bruges til videre diskution.
vh

Hvis social arv er svær at bryde så er det da om noget, vigtigt at forbedre forholdene.
Vigtigt at vidensdele aktivt mellem højt og uuddannede i dialog omkring børneomsorg og social tryghed. [s]

Derfor skal man ikke se på om en person har et kønt ansigt, men alt andet.

Social arv - er jo netop social og ikke genetisk.
Så det nedarves ikke i generne - men er en miljømæssig påvirkning...