Vil du adoptere et foster?
I dag kommer omtrent hvert tiende barn i Danmark til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Op mod 20 procent af danskerne er ramt af fertilitetsproblemer.
Tusindvis af fostre, som er blevet til i behandling mod barnløshed, bliver hvert år destrueret og smidt ud. Ganske enkelt fordi de er i overskud. Men de befrugtede æg bør ikke gå til spilde, men gives til barnløse par og enlige kvinder, selv om de ikke selv har leveret hverken æg eller sædcelle til det såkaldte embryo.
Det mener ph.d.-studerende i praktisk filosofi på RUC Fatima Sabir, der i en artikel i universitetsmagasinet Rubrik, argumenterer for, at forbuddet mod embryo adoption herhjemme bliver ophævet.
»Der står en hel masse par, som vi ikke kan hjælpe, sådan som det er i dag. Samtidig med det, så står vi og har hele dette her overskud af embryoner. Når vi destruerer dem, fordi lovgivningen kræver det, så er det et kæmpe ressourcespild, som er helt ude af trit med, at alle disse her par kunne vi hjælpe. Det er helt tosset. Og når man kigger på argumenterne i mod dette her, så synes de ikke ret stærke«, siger Fatima Sabir.
Fostrene, som hun mener, andre bør kunne adoptere, kommer fra barnløse par, der har været i fertilitetsbehandling, hvor kvinden har fået taget æg ud, og enten mandens egen sæd eller donorsæd er blevet brugt til at befrugte ægget. I omtrent fem dage bliver ægget dyrket uden for livmoderen, hvorefter det bliver sat op i kvinden. Typisk bruger et par kun to til tre befrugtede æg, mens resten bliver frosset ned, hvis parret senere vil bruge dem til at få flere børn. De æg, der ikke er brugt inden for to år, skal destrueres.
Embryo adoption er tilladt i flere andre lande, blandt andet USA, Finland og Georgien. Men herhjemme er det et krav, at et barn, der bliver skabt ved kunstig eller assisteret befrugtning, enten har sin far eller mor som genetisk ophav. Det betyder, at selv om det er muligt i Danmark at modtage såvel donoræg som donorsæd, så må man ikke modtage begge dele i en og samme behandling.
Vil du adoptere et foster?
Tusindvis af fostre, som er blevet til i behandling mod barnløshed, bliver hvert år destrueret og smidt ud. Ganske enkelt fordi de er i overskud. Men de befrugtede æg bør ikke gå til spilde, men gives til barnløse par og enlige kvinder, selv om de ikke selv har leveret hverken æg eller sædcelle til det såkaldte embryo.
Det mener ph.d.-studerende i praktisk filosofi på RUC Fatima Sabir, der i en artikel i universitetsmagasinet Rubrik, argumenterer for, at forbuddet mod embryo adoption herhjemme bliver ophævet.
»Der står en hel masse par, som vi ikke kan hjælpe, sådan som det er i dag. Samtidig med det, så står vi og har hele dette her overskud af embryoner. Når vi destruerer dem, fordi lovgivningen kræver det, så er det et kæmpe ressourcespild, som er helt ude af trit med, at alle disse her par kunne vi hjælpe. Det er helt tosset. Og når man kigger på argumenterne i mod dette her, så synes de ikke ret stærke«, siger Fatima Sabir.
Fostrene, som hun mener, andre bør kunne adoptere, kommer fra barnløse par, der har været i fertilitetsbehandling, hvor kvinden har fået taget æg ud, og enten mandens egen sæd eller donorsæd er blevet brugt til at befrugte ægget. I omtrent fem dage bliver ægget dyrket uden for livmoderen, hvorefter det bliver sat op i kvinden. Typisk bruger et par kun to til tre befrugtede æg, mens resten bliver frosset ned, hvis parret senere vil bruge dem til at få flere børn. De æg, der ikke er brugt inden for to år, skal destrueres.
Embryo adoption er tilladt i flere andre lande, blandt andet USA, Finland og Georgien. Men herhjemme er det et krav, at et barn, der bliver skabt ved kunstig eller assisteret befrugtning, enten har sin far eller mor som genetisk ophav. Det betyder, at selv om det er muligt i Danmark at modtage såvel donoræg som donorsæd, så må man ikke modtage begge dele i en og samme behandling.
Vil du adoptere et foster?