hvad ser de millioner af fattige, simple mennesker, som udgør flertallet af den iranske befolkning, når de ser Ahmadinejad? De ser en mand, som har en 30 år gammel bil og en tom bankkonto, som lever et nøjsomt og spartansk liv, også selvom han er præsident; i skarp modsætning til mange af de andre mullaher, som er blevet rige på korruption og ihærdig pleje af private interesser.
Læs mere her: http://www.modspil.dk/politik/iran__hvad_sker_der_egentlig_.html
I Vesten skal vi i alle tilfælde huske, at så farlig den iranske præsident end kan forekomme, har han ingen militær kommando og kun begrænset politisk magt; det er ikke som i USA, hvor præsidenten nærmest har rang af kejser.
Ahmadinejad gør med andre ord mere end han bider ...
tilføjet af anonym
hvad du end
er så er du ikke demokrat. Vogternes råd sidder på magten i iran og præsidenten er deres mand, den almindelige befolkning har at holde kæft hvis den har livet kært. Præsidenten har rigeligt med militær til at tryne egen befolkning.
Hvad vi end mener om Bush er han ingen kejser og bliver som andre US præsidenter konstant udsat for kritik, den som været derovre ved at mindst 80% af medierne torner løs mod ham
tilføjet af ckagger
men derfor
kan det jo godt være rigtigt (hvilket det også ér), at Ahmadinejad ikke automatisk har magt, som han har agt; der er andre, der har noget at skulle have sagt, som kan formodes at være mindre interesserede i en krig med vesten and ham ...
I USA tillader Bush sig at oprette koncentrationslejre, tortere, mishandle og aflytte lovlydige borgere - ikke særligt "demokratisk" i mine øjne.
tilføjet af lagermann
Ulv i fåreklæder...
Det er da korrekt at man ikke umiddelbart får indtrykket af en præsident efter vestlig standard. Men nu er det nok ikke pga os han lever et asketisk liv - ihvertfald udadtil.
Måske skal netop den del af Iran kunne identificere sig med præsidenten, ved at se hvordan han lever? Men jeg tror det er en afgørende fejl at undervurdere hans magt.
Mvh Lagermann
tilføjet af Raketten
Iranske skinforhandlinger.
Tag endelig ikke fejl.
Iran er ganske få måneder fra at besidde atomber, som med kinesiske raketter kan nå selv mål i syd-Europa.
Nu handler det bare om for Iran at vinde tid, så de når målet.
Derfor fører de hele tiden skinforhandlinger.