Jalousi - what's a girl to do?

Alle kan blive enige om, at for megen jalousi fra sin partnar bliver belastende. Og jeg erkender blankt, at jeg er, for at sige det mildt, vanvittig jaloux.
Det driver selvsagt min kæreste til vanvid. At han konstant er under mistanke og at jeg skal bekræftes og bekræftes.
Jeg synes måske bare at han glemmer én væsentlig ting. At han er skyld i min jalousi.
Giver lige et kort resumé.:
Han var mig utro i starten af vores forhold - med en fælles bekendt. (Han tiggede om tilgivelse - og fik det)
En måned efter er han til fest alene. Han ringer til mig derfra og fortæller, at der er en kvinde til festen, som havde lagt op til ham. Så han havde vist hende et billede af mig, så hun kunne forstå, at flirten var nytteløs. Jeg blev smigret og glad, tænkte: Orv, han har virkelig forbedret sig.
Glæden varede kort. 2 måneder efter talte han over sig, og indrømmede, at han "vist nok havde flirtet med hende". Men da det gik op for ham, at hun troede der skulle ske mere, viste han hende billedet af mig.
Han havde en veninde, som han var meget fasineret af. Han inviterede hende til middag hos ham, hvor jeg også var der og lavede mad. Jeg følte der var en underlig stemning, fra hans side. Hun var sød. Senere indrømmer han, at han jo nok har flirtet med hende.
Hele hans hjem flød med forskellige mails han havde printet ud og gemt. (Gemt = smidt på bordet og på gulvet) Hede mails, hede sexfantasier, som andre kvinder har skrevet til ham. Dog var de dateret før min tid, men ligefrem lade dem ligge fremme?
Billeder, mange billeder af forskellige kærester på computeren. Sjovt nok var de fleste af dem, fotograferet ude i hans badeværelse - midt under deres bad.
Vågner op en morgen, har sovet hos ham. Går ind i stuen for at ryge. Kigger på hans abnorme rod på skrivebordet og blikket falder på en konvolut. Kunne se på frimærket, at det var sendt en uges tid før. På konvolutten er der påsat små klistermærker, med bamser og hjerter. Glitrende klistermærker. (Lidt barnligt, når man er over 30).
Jeg lader det ligge, siger ikke noget. Senere på dagen, efter han også er stået op, er konvolutten væk. Jeg spørger ham hvorfor han har fjernet det og hvem det er fra. Han svarer, at det er fra hans moster. Hmm, en meget "ung skrift" og bamse/hjerte klistermærker? Han fasholder stædigt - i 2 timer, at det ER fra mosteren. Til sidst indrømmer han, at det er fra en eks-kæreste og at han ikke ved hvorfor hun skriver. Han vender papirbøtten i vejret og kaster kortet over til mig. Beder mig læse det, så jeg med egne øjne kan se, at der ikke står noget i, som jeg ville blive ked af.
Jeg læser det ikke. Véd jo, at han dér taler sandt. Men dét at han kæmpede så hårdt for at lyve - det gjorde ondt.
Og der er desværre mange andre ting han gjorde.
Nogle vil måske mene, at jeg udleverer ham. Det mener jeg nu ikke. Jeg kunne ikke drømme om at fortælle alt dette til mine venner/familie/folk der kender ham. Både af respekt for ham, men også fordi det er flovt for mig. Flovt, at jeg har fundet mig i det.
Men jeg er sammen med ham og jeg elsker ham. Dét kan der ikke ændres noget ved.
Dét jeg vil, er at høre om nogen kan give mig et råd. Hvordan takler jeg min vanvittige jalousi?
Han véd jo godt, inderst inde, at han er grunden til jeg har det sådan. Men som han siger, så skammer han sig over det. Det resulterer i, at han bliver vred på mig, når jeg endnu en gang, bliver usikker.
Skal jeg forvandle mig til en isdronning? Lade som om, at det ikke kunne rage mig mindre, når han kigger efter andre osv?
Skal jeg være mere "ligeglad" med ham?
Ved godt, at jeg ikke skal lukke af, så han ikke mærker jeg elsker ham. Men burde jeg ikke finde en mellemvej?
Er der nogen der kender til mit problem? Nogen der har prøvet noget ligende?
Alle gode råd modtages med kyshånd.

Hej Marolle
Tag det nu roligt....Først og fremmest. Du skriver, du har tilgivet ham hans sidespring...tilgivet men ikke glemt? Det ligger jo tilsyneladende i baghovedet på dig endnu. Hans flirteri til fester? Jamen, så længe han ikke "laver" noget, så er det vel bare "få appetit ude spise hjemme- syndromet" som i princippet kan være udmærket. Du kan jo ikke forvandle alle kvinder til ucharmerende frøer, som han ikke kan holde ud at se på og tale med. Og så længe han nøjes med at tale, så sker der vel ikke det vilde ved det. Spørgsmålet er, om du stoler på ham?
Tror du han kunne finde på at være dig utro igen?
Hvis du stoler på ham, burde problemet ikke være så stort. Hvis ikke, så skal i arbejde på at få tillid i forholdet, fremfor at fokusere på flirteri. For så ligger problemet i manglende tillid - og ikke i jalousi og flirt.
Du kan heller ikke tvinge ham til at skille sig af med billeder og breve fra eks-kærester før din tid. Men du kan da godt bede ham pakke det væk, når du er i nærheden, da det ikke er særlig rart at blive mindet om.
Spørg også, hvorfor han lyver og forsøger at skjule at brevet var fra en eks? Er det fordi han ved, at du vil flippe ud, selvom det ikke har nogen betydning for ham.
Og hvad så hvis han har flirtet lidt med en veninde? Hvad betyder det? At han hellere vil have hende end dig? Nej vel? Han inviterede hende mens du var der. Det er da stort at ham, især når han kender til din jalousi. Og lur mig om ikke du måske har presset ham til at indrømme at han har flirtet med hende. Igen, og hvad så? Du var der selv - skete der noget? Betyder det noget?
Jeg tror du skal arbejde på at få lidt mere selvtillid og tillid til din kæreste. Tving dig selv til at tænke logisk, når det grønne monster viser sig. Fortæl ham at du gerne vil ændre på det, og bed om hans hjælp. F.eks ved at lade være med at have billeder og breve m.v liggende fremme, når du er der...
Bekræft dig selv - i stedet for at forlange, at han gør det hele tiden. Det er vildt belastende, og kommer ikke fra hjertet, når det er under tvang. Og læs så Lone Kühlmanns fantastiske bog: Lev Selv...et godt spark i røven til alle kvinder...
Held og Lykke

Hej
Du skriver flg. Jeg synes måske bare at han glemmer én væsentlig ting. At han er skyld i min jalousi.
Det er totalt forkert.
Den eneste der har skylden for din jalousi er dig.
Dig og kun dig og ingen andre.
Du er den der har indflydelse på dine egne forstyrrende følelser. Det kan og skal du ikke give andre skylden for.
Det må være ulideligt for din kæreste og hvis du ikke får de følelser under kontrol eller bedst til helt at forsvinde jager du ham simpelthen væk.
Don't blame anything or anybody outside yourself for your own misery.!
Oversat: Giv ikke noget eller nogen anden end dig selv skylden for din egen elendighed.
Og elendighed er det når man har en så stærk følelse som har overtaget kontrollen med en.
Du må lide helt forfærdeligt og alle som du kommer i kontakt med og du laver desværre kun rav i den.
Vil håbe du får din jalousi under kontrol og kommer videre i dit liv så du ikke forpester din omgangskreds med den uheldige forstyrrende følelse som jalousi er.
De hjerteligste hilsner, Eyas

Stop en halv. Det er da dig der er helt forskruet og forkert på den. Selvfølgelig har han da en stor del af skylden for, at hun lider af jalousi.
Den man elsker og bekymrer sig for, udsætter man ikke for de ting har udsætter hende for. En vigtig ting i et forhold er tillid, og man kan umulig have tillid til en der hele tiden lyver, og tilsyneladen elsker at prale med tidligere forhold .
Mit råd til Marolle: Drop ham hurtigst - han er ikke din kærlighed værdig.
venlig hilsen en der er lykkelig gift på 32. år

....jeg mener nu stadig det er hans skyld, at jeg er så jaloux. Det har jeg ikke været før. Mener nu det er logisk nok, at jeg bliver jaloux og mistroisk, når han flere gange har svigtet min tillid.
At jeg så nogle gange dyrker den - det er en andens sag.
Du mener ikke at det er logik for perlehøns, at man bliver usikker, jaloux og mistroisk, efter ens kæreste har været utro?
Jeg mener at han har svigtet på det groveste, og at han skal være med til, at jeg føler mig tryg igen.
Han valgte at være utro - ergo må han også rydde op bagefter.

som jeg skrev, så fortæller sig INGEN i min omgangskreds, hvad jeg har skrevet her. Netop af respekt for ham og fordi jeg skammer mig.
Så fjern venligst den sætning, hvor du skrev, at jeg forpester min omgangskreds.

Er da rart at se, at jeg ikke er helt gal på den.
Ved godt jeg ikke er fejlfri, så langt fra.
Men husker også ordsproget: Man ligger som man har redt.
Det kan godt være jeg belaster ham, men så skulle han jo ikke have trådt på mig.
Hav en god dag :-)

Hvis du mener, at det ene og alene er din kæreste, der har skylden for din jalouxi, så er det jo også ham, der giver dig den grimme onde kerne i brystet som jalouxien er.... ik?
Så ligegyldigt hvor meget du ellers elsker ham, så vil han altid sidde i dig som noget der gør bare en lille smule ondt, fordi han brød din tillid én gang. Du vil have svært ved at få den følelse til at gå væk igen fordi den jalouxi der ligger inde i dig er resultatet af den "lille" pige i dit hjerte der bare er fryftelig bange for at blive såret.
Derfor bør du overveje om han virkelig er al den smerte værd, selvfølgelig vil du komme over ham efter noget tid selvom du elsker ham højt. Og så vil du måske finde én, som ikke gør dig til den kvinde du ikke vil være. For man har det ikke rart inden i og man kan aldrig give kærligheden rigtig frit løb når klumpen af mistro sidder fast i maven.

Hej.
Nej, du kan ikke give andre skylden for at du lider af jalousi.
At hun skulle have droppet ham for længe siden er en anden sag.
Det har jeg slet ikke kommenteret.
Jeg synes ikke utroskab er acceptabelt overhovedet og fatter ikke at hun har beholdt ham.
De hjerteligste hilsner, Eyas

Hejsa.
Hvis du læser et andet indlæg jeg har skrevet ang. at være utro vil du se at jeg ikke accepterer utroskab overhovedet.
Det jeg skriver til dig er at du skal ikke give andre skylden for de følelser du har. Det er dine følelser og kun dine og det er kun dig der kan gøre noget ved dem.
Min uforbeholdne mening er at du skulle have droppet ham for længst.
Utroskab er ikke acceptabelt og skal have konsekvenser ved at simpelthen gå fra ham.
Det skal tilgives men have konsekvenser.
Ked af at jeg ikke udtrykte mig klart nok i det første indlæg jeg skrev.
De hjerteligste hilsner, Eyas

Og dét, at jeg er klar over det, det gør ondt.
Jeg har også taget afsked med ham mange gange - inde i mit hoved. Men selv om det umiddelbart virker som den rette løsning, at gå fra ham, så kan jeg ikke. Min fornuft siger ét - mit hjerte noget andet.
Men kan godt se, at dette ikke er sundt. For nogen af os.
For helt ærligt, så har jeg sjældent helt ro i sjælen.
Og selv om jeg elsker ham så højt, at det gør ondt i maven, så vil en lille del af mig nok altid foragte ham for det han har gjort. Alle de tårer han har været skyld i.
Men kærlighed er så forvirrende. Og det eneste jeg vil, er bare at glemme og komme videre. Sammen med ham.
Har foreslået ham parterapi. Han ser nærmest skræmt ud ved tanken.
Ved ikke om han er bange for, at han skal "svines" til derinde. Det skal han ikke. Så langt fra. Jeg vil også være 100% ærlig - erkende alle mine fejl og svage sider.
Ellers kan man vel ikke hjælpes.

Lige så vidinderlige ord kan være, lige så nemme kan de være at misforstå.
Utroskab er noget skidt. Og hvis man vælger at gå vidre sammen efter det, så skal man BEGGE arbejde hårdt på det.
Og jeg har også mine fejl. Men mange gange hvor jeg har bidt usikkerheden i mig og valgt at stole på ham, der har han svigtet. Og så ender vi altså ved, at han har skylden for min jalousi.
Hvis han havde vist mig respekt, så ville jeg ikke have haft det sådan.
Jeg har ikke valgt det selv - og jeg bryder mig virkelig heller ikke om at have det sådan.
Det tror jeg ikke at der er nogen der gør.

Det er altså ikke nødvendigt at fortælle andre folk om det.
Det kan mærkes på lang afstand når en af parterne i et forhold er så jalous som du beskriver. Det lyser langt væk og er hverken godt for dig eller andre.
Din jalousi kommer til at skinne igennem ligemeget hvad du gør og det er ikke sundt for nogen overhovedet.
Drop fyren.....du har mistet tilliden til ham og den synes ikke at kunne genoprettes.
Der er en hel verden fuld af unge fyre.
De hjerteligste hilsner, Eyas

Men alt det du går og tumler med lige nu, alle de føleser, jeg tror kun de ødelægger dig.
At han har været dig utro kan du aldrig glemme, og det kan skabe en del indestængt had dybt inde i dig. Men samtidig kan det også binde dig endnu mere til ham, du får dig selv til at tro at du ikke kan elske andre lige så højt og at du ikke kan leve uden ham, men nogle gange skal man stoppe op og tænke realistisk. Grunden til at du er SÅ glad for ham nu, kan også være at du inde i dig selv insisterer på at du er hans eneste ene. Situationen hvor han var dig utro sårede dig så meget at du på en eller anden måde fornægter det. Når han så alligevel ikke giver dig alt hans opmærksomhed så bliver du bange igen, og så bliver du jaloux.
Hvis jeg skal være helt ærlig så ville jeg overveje kraftigt at komme ud af det forhold. Jeg ved at du elsker ham, men du sidder også midt i orkanens øje. Lige nu findes der ikke andre mænd i verden, men det gør der, det hele skal bare lidt på afstand.
Jeg havde selv et forhold som på samme måde fik mig kørt ind i denne onde spiral, jeg havde aldrig været plaget af at føle jalouxi overfor nogen, men han var mig utro og tja... så kender du følelsen.
Men til sidst tog jeg fat i mig selv og fandt ud af at jeg jo i virkeligheden havde det rigtig dårligt... Jeg tog mig sammen og fik endt forholdet og med hjælp fra gode venner der holdt mig ved selskab og tog mig med ud og møde nye fyre, var han pludselig ude af mit hoved, det var hårdt, men idag takker jeg mig selv for at have gjort det.
Jeg er flov over mig selv når jeg tænker tilbage på den grimme smag jeg altid gik rundt med i munden. Og jeg forstår ikke at jeg lod det løbe så langt.
Jeg håber du for står hvad jeg mener...

Hej Marolle
Det kan lade sig gøre, at tilgive og glemme utroskab, hvis den utro ændrer sin opførsel. Min kæreste på 3 år, var mig utro i en kæmpebrandert, hvor han nærmest ikke anede hvad han lavede. Han fortalte mig det selv og jeg stod med kufferten i hånden og ham grændende ved siden af, da jeg opdagede at jeg for fanden elskede manden og var villig til prøve om det kunne repareres. (Jeg har hidtil altid ment at utroskab er en dødssynd - og absolut utilgiveligt.)
Jeg krævede retten til at være både umulig, uretfærdig, hysterisk og krævende i perioden efter. Og han gav mig lov til det hele. Jeg kunne stille de samme spørgsmål igen og igen. Bore og tvære i det uden at han blev vred eller irriteret. Han gik ikke længere i byen med vennerne uden mig osv osv. Efter 2-3 mdr. forsvandt min smerte. Selvfølgelig kunne jeg få et stik. Men jeg havde fået svar på alle mine trælse billeder i hovedet, nærgående spørgsmål om hvorfor og hvordan. Og da jeg opdagede at det virkelig havde været en dum fejl i en brandert og at ingen var mere ulykkelig end han - ja, så gik det over. Jeg stoler blindt på ham i dag. Er ikke jaloux eller bange. Det eneste jeg har holdt på er, at når han går i byen med vennerne, så slapper han af med sprutten. Han har heller ikke selv lyst til at opleve det igen, så det er intet problem for ham.
Ja, jeg sover dårligt, når han er i byen. Men jeg er hverken sur, mistroisk eller noget. Glæder mig bare til at få ham hjem igen...
Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men det kan lade sig gøre at sætte sig ud over sig selv og sine trælse følelser. Det kræver bare lidt af begge parter....

Meget bedre end du aner.
Er lige forbløffet over hvor præcist du ramte dér.

Jeg synes det er nogle kloge ord du har fået med på vejen.
Jeg har selv været i en noget lignende situation.
Jeg har bare nogle spørgsmål til dig.
Hvad elsker du ved din kæreste?
Hvad elsker din kæreste ved dig?
Hvad giver han dig?(her tænkes ikke på gaver)
Hvad giver du ham?
Hvad kan du lide ved dig selv?
Hvad ønsker du dig?
Stil dig selv en masse hv-spørgsmål eller få en til det fx. kæresten. Skriv det fx. ned.
Tag herefter et valg dur/dur ikke. Accepter det!!
Har du truffet valget dur så bliver du nødt til sammen med ham at arbejde her ud fra. Find jeres regler som I begge kan indordne jer under og overhold dem, ellers kan I til sidst ikke trække vejret når I er sammen. Forholdet dør!!
Træffer du valget dur ikke ja så er der kun en ting at gøre......
Du bliver nødt til at arbejde med dig selv hvis du ikke vil føle sådan altid, uanset hvilket forhold du kommer i. Husk du har ansvar for dig selv og hvordan du har det.
Jeg er glad for at jeg sagde STOP og arbejdede mig selv ud af den dårlige selvtillid og jalousien. Jeg fandt ud af hvad JEG VIL HAVE og har fundet det. En vidunderlig mand som jeg elsker højt og omvendt.
En god ting er at skrive det ned og i nutid fx. jeg har.... Du kan hente hjælp i bøger. Ham der har skrevet venus og mars bøgerne har skrevet en bog der hedder. Få det du ønsker og ønsk det du har.
Held og lykke:-)
Cenasch

jeg har selv været sådan ca. samme situation i gennem: Glem ham, I passer ikke rigtigt til hinanden, påtænk & tag dig noget 2. til end at tænke på ham, tiden læger trods alt næsten alle sår. V.H.F. Din, fortroligst, a.respectlife70@gmail.com.