Jeg behøver pause!
Hej alle
I en længere tid har jeg fulgt med i, hvad som skrives på debatten her, samt på debatten om tro & religion, på religion.dk. Jeg har også skrevet indlæg, her i ny og næ, den sidste tid en hel del debatindlæg på religion.dk.
Til orientering, så behøver jeg en længere pause fra begge debatter om tro & religion!
Jeg er nødt til at forsøge stoppe med at følge med i debatterne, for jeg bliver kun trist og frustreret af det!
Mange vil diskutere deres tro og religion, eller andres, men ingen stiller eksempelvis mig spørgsmål om, hvad jeg mener, at vi troende sammen kan gøre for at skabe bedre og mere hyggelige livsvilkår, for alle andre nødlidende og pinte mennesker.
Der spørges heller ikke mig om, hvad jeg mener, at vi kan gøre for at bekæmpe alt dårligdom, som både danske og udenlandske borgere udsættes for.
Jeg havde desuden håbet, at det kunne lykkes at finde nogle mennesker, som ligeværdigt og hyggeligt vil samarbejde om, at næstekærlige mennesker kan få politisk indflydelse, sådan det er muligt at gøre en større positiv forskel.
Til nu er der heller intet sket, mht at få indsamlet vælgererklæringer. Ingen vil åbenbart deltage og støtte. Det må jeg bare konstatere, og jeg må erkende, at jeg til nu ikke har kunnet tjene Gud, sådan som Gud ellers bad mig om det. Jeg både bekæmpes af magthaverne, samt lades alene af generelt og bredt mine medmennesker.
Det sker altså for mig på Internettet, ala det sker i det virkelige liv, jeg kan bare ikke finde - andet end måske helt få - danske borgere, som vil og lyster at støtte og samarbejde med mig!
De næste mange gange, hvor jeg beder bøn til Gud, må jeg orientere Gud om, hvad jeg oplever af modstand og modvilje. Jeg vil og kan så blot bede Gud om, at Gud tilgiver, at jeg ikke nær godt nok evner og magter den opgave, som Gud har fortalt mig, at jeg skal udføre.
Når jeg beder bøn til Gud, så beder jeg ofte om, at Gud vil bruge mig sådan, som Gud nu vil det. Jeg fortæller ærligt Gud, at jeg ikke længere selv kan finde ud af, hvordan jeg løser min opgave for Gud, for jeg oplever stort set udelukkende, at ingen vil - eller lyster -at lytte, og da slet ikke at handle og virke - sammen med mig.
Held & lykke!
Kærlig hilsen
Johnny
I en længere tid har jeg fulgt med i, hvad som skrives på debatten her, samt på debatten om tro & religion, på religion.dk. Jeg har også skrevet indlæg, her i ny og næ, den sidste tid en hel del debatindlæg på religion.dk.
Til orientering, så behøver jeg en længere pause fra begge debatter om tro & religion!
Jeg er nødt til at forsøge stoppe med at følge med i debatterne, for jeg bliver kun trist og frustreret af det!
Mange vil diskutere deres tro og religion, eller andres, men ingen stiller eksempelvis mig spørgsmål om, hvad jeg mener, at vi troende sammen kan gøre for at skabe bedre og mere hyggelige livsvilkår, for alle andre nødlidende og pinte mennesker.
Der spørges heller ikke mig om, hvad jeg mener, at vi kan gøre for at bekæmpe alt dårligdom, som både danske og udenlandske borgere udsættes for.
Jeg havde desuden håbet, at det kunne lykkes at finde nogle mennesker, som ligeværdigt og hyggeligt vil samarbejde om, at næstekærlige mennesker kan få politisk indflydelse, sådan det er muligt at gøre en større positiv forskel.
Til nu er der heller intet sket, mht at få indsamlet vælgererklæringer. Ingen vil åbenbart deltage og støtte. Det må jeg bare konstatere, og jeg må erkende, at jeg til nu ikke har kunnet tjene Gud, sådan som Gud ellers bad mig om det. Jeg både bekæmpes af magthaverne, samt lades alene af generelt og bredt mine medmennesker.
Det sker altså for mig på Internettet, ala det sker i det virkelige liv, jeg kan bare ikke finde - andet end måske helt få - danske borgere, som vil og lyster at støtte og samarbejde med mig!
De næste mange gange, hvor jeg beder bøn til Gud, må jeg orientere Gud om, hvad jeg oplever af modstand og modvilje. Jeg vil og kan så blot bede Gud om, at Gud tilgiver, at jeg ikke nær godt nok evner og magter den opgave, som Gud har fortalt mig, at jeg skal udføre.
Når jeg beder bøn til Gud, så beder jeg ofte om, at Gud vil bruge mig sådan, som Gud nu vil det. Jeg fortæller ærligt Gud, at jeg ikke længere selv kan finde ud af, hvordan jeg løser min opgave for Gud, for jeg oplever stort set udelukkende, at ingen vil - eller lyster -at lytte, og da slet ikke at handle og virke - sammen med mig.
Held & lykke!
Kærlig hilsen
Johnny