Depression/selvmord

Hej
Jeg er løbet ind i et problem, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre..
For lidt over ½ år siden, døde en meget meget god ven, og jeg mistede mit job, hvilket startede en depression.. Jeg gik så til lægen, og fik konstateret at jeg godt nok havde en depression.. jeg blev derfor sygemeldt..
Og nu starter mine problemer.. jeg fik det dårligere og dårligere i en periode, og var på et tidspunkt utroligt langt nede.. jeg fik altså selvmords-tanker.. Jeg læste så mere og mere om depressioner på nettet, og blev til sidst skræmt fra at gå til lægen igen.. jeg vil ikke indlægges på en psykiatrisk afdeling.. (det er behandlingen hvis man har selvmords-tanker).. jeg har altså ikke været ved lægen i ½ år.. men jeg har alligevel sagt til min sygedagpenge-sagsbehandler, at jeg har været der flere gange siden..
Nu har min sagsbehandler dog sendt en anmodning til min læge ang. min satus - og nu får hun svaret tilbage, at jeg ikke har været der i ½ år..
Hvad fanden skal jeg gøre? jeg vil ikke indlægges.. jeg vil bare gerne være fri for mine tanker, og være rask igen... og hvis jeg fortæller min sagsbehandler sandheden, får det garanteret store konsekvenser, når jeg har løjet overfor hende, og sagt jeg var ved lægen?
.. hjælp mig..

jeg fik ikke helt fat i, om du er ledig eller sygemeldt? Sagsbehandler må ikke uden videre bede om dine helbredsoplysninger, har du givet hende lov? Lyv aldrig overfor en sagsbehandler i funktion;) og slet ikke om psykiske problemer, der er jo ikke noget at være flov over.

jeg har samme problem har haft depression siden 6 klasse er nu 25, mit råd er snak med din læge hurtigst muligt så får du nok en pille som efter lidt tid hjælper på humøret, dem jeg får hedder Cymbalta og er på 30 miligram har hjulpet mig, dog her i vinter perioden får jeg 40mg istedet. Men mit råd er som sagt få fat på din læge hurtigst muligt og snak om evt depressions piller.
Jeg ville heller ikke indlægges havde måske været en god ide men nu får jeg piller og det går bedre, er lige blevet sat op i dose her om vinteren.
Håber det kunne hjælpe dig, jeg ved at det er hårdt men jeg ønsker dig held og lykke herfra hilsen Mig.

Efter jeg havde været ved lægen første gang, fik hun tilladelse til at hente oplysninger hos lægen, og hun så at lægen havde skrevet jeg havde en depression..
Og nu henter hun en slags statusattest fra lægen, og jeg er så bange for hvad jeg skal gøre, når hun finder ud af jeg ikke har været der..

Ring straks til lægen og forklar ham hele situationen. Forklar, at du var bange for indlæggelse, og at du har haft det rigtigt dårligt, for dårligt til at søge hjælp. Skynd dig!
Og hvad skulle være så´slemt ved at blive indlagt? Det er ikke hospitalet, men sygdommen, der er problemet! Jeg kan garantere dig, at i dag skal du være godt syg for overhovedet at få lov til at blive indlagt. Og du ryger ud igen, så snart du er udenfor selvmordsfare.
Jeg tror, at du frygter indlæggelse blandt andet, fordi du er bange for, at folk skal vide, at du fejler noget.. og præcis den forkerte indstilling skal du gøre op med, så du kan få hjælp, fx medicinsk hjælp.
Ring til lægen lige nu:)

Okey.. jeg vil prøve at få fat i min læge.. tak for dit svar.
Men.. Min socialrådgiver har allerede hentet oplysninger.. og når hun finder ud af, at jeg ikke har været ved lægen, og løjet overfor hende, kan det vel ikke ende godt? :(

desværre bragt dig i en situation, hvor du er afhængig af lægens velvilje. Hvis han godtgør, at du er psykisk ustabil, kan den slags nødløgne vel også tilskrives sygdom, vil jeg tro. Men gør det aldrig mere:) Psykisk sygdom kan du ikke gøre for.. det ved jeg alt om af personlig erfaring, desværre.

...Som psykologstuderende med studiejob i det offentlige regi kan jeg næsten LOVE dig, at du ikke bliver indlagt. Du kan eventuelt blive overtalt, alt efter hvor udprægede dine suicidale tanker er, til at komme til observation på en psykiatrisk skadestue. Men medicinsk behandling bør påbegyndes omgående - da uholdbart hvis du har gået uden behandling i ½år grundet frygt for indlæggelse.
Tænker også at terapi kan have en gavnlig effekt nu din depression virker til at bunde i mere eller mindre traumatiske oplevelser - dét skal da bearbejdes. Isør for din egen skyld.
Sidst: Hjælp med at bekæmpe tabuer. Hver tredie dansker kommer i forbindelse med det psykiatriske system på den ene eller den anden måde. Der er intet at skamme sig over! Slet, slet intet. Vi mennesker har "bare" forskellige tærskler ift hvad vi kan holde til.
Håber du får hjælp - uden indlæggelse(: Gode tanker til dig herfra..

Du må nok tage din medicin og ringe til din sagsbehandler hurtigst muligt og lægge kortene på bordet. Se at få det overstået, så du ved hvor du står.
Du vil 'bare' gerne være rask igen ???
Det er ikke BARE, det skal du arbejde for, der findes ingen trylleformular. Og hvis du ikke vil søge professionel hjælp, tvivler jeg på, at du er bsyg nok.

Hvis du vil have hjælp, må du desværre indse at det er behandlingsformen.... Ønsker dig held og lykke fremover!

Har selv haft en mand der led af en depression, og ville ikke høre tale om at skulle gå til lægen for at få hjælp, selv om jeg bad ham mange gange om det. Dette er resulteret i at min søn da han var knap et år, måtte indstille sig på ikke at have en far, da han valgt at begå selvmord.
Der er mulighed for at komme i behandling, og få det bedre, jeg ved godt det er en lange og hård vej, men vælger du selvmordet er der ingen vej tilbage.
Dem et selvmord rammer hårdeste er dem der står tilbage, dine efterladt vil sikkert tænke gjore jeg nok for at hjælp, kunne jeg have fået ham/hende til at søge læge. Jeg brugt 3 år af mit liv og en masse penge til en psykolog på at slippe af med min skyldføelse.

NLP-terapi er en måde at komme i balance igen på din egen måde. Ikke medicin og du skal passe ind i andres forestillinger osv.
Har selv været derude. Skrev en bog som bibliotekerne har indkøbt: "Tag dit liv - fra selvmord til selvværd" af Charlotte Gisiger, som jeg hed dengang.
Eet skridt af gangen, een dag ad gangen.