Jeg er ikke forelsket i min kæreste..

Jeg er i øjelikket kærester med en sød, dejlig og smuk pige. Hun er stabil og vi er rigtig gode venner, men problemet er bare at jeg ikke er forelsket i hende. Jeg holder meget af hende og den fysiske tiltrækning er der også, men det er vel ikke nok eller hvad? Jeg er alvorligt i tvivl om man skal lade sig tage til takke med at have fundet en pige man klikker med og som er sød og på alle andre måder et godt og fornuftigt valg for fremtiden, selvom det ikke giver sommerfugle i maven?
Jeg er 25 og har vist haft 8-10 kærester, men faktisk kan jeg kun huske jeg har været forelsket i én af dem. Det lyder sikkert forfærdelig arrogant, men jeg det ekstremt sjældent jeg møder en pige jeg rent faktisk føler er mere interessant end bare alm. sød og lækker og det er så det, der er begyndt for alvor at plage mig nu, da jeg synes jeg er nået en alder hvor jeg godt snart ville slå rødder med en dejlige pige..
Håber nogen kan komme med nogen kommentare/råd.

jeg ville overveje behandling, hvis jeg var dig...

Jeg tror, at du skal gøre op med dig selv, hvad du prioriterer i dit liv, når det virkeligt gælder?
Måske kender du allerede svaret, eftersom du har valgt at skrive dette indlæg?
Fortjener du at finde en pige, som du 100 % ved, at du vil livet med.
Selvfølgelig er der ingen garantier, men hvis hjertet ikke er i tvivl, så er der nok mere at bygge videre på.
Hvis du fortsætter dette halvhjertede forhold gør du hende en bjørnetjeneste - plus dig selv. Hvad med børn? Giftemål? Villa og vovse?
Det bliver ikke lettere senere hen at slå op med en pige, som du allerede ved nu, at du ikke er forelsket i.
Så mit råd til dig, vær et mandfolk og lad være med at nøjes.
Der er en fantastisk pige derude til dig - og der er en fantastisk mand til din nuværende kæreste, som fortjener at være i et forhold, hvor kæresten ikke tvivler på hende i det skjulte.
God vind fremover.

Forelskelsen aftager jo efterhånden. Kommer så igen af og til og det er dejligt :-)

Du kalder dig den triste. Gør forholdet eller pigen dig trist, så er det forkert. Gør hun dig derimod glad, så kommer forelskelsen meget sandsynlig med tiden.
Det er langtfra os alle, der forelsker os ved første eller andet hik, men med 8-10 kærester i bagagen, har du nok brugt dig selv uhensigtsmæssigt. Ved du ikke ting tager tid? Du skal måske endda have mere tid end de fleste. Giv det to år.

Jeg ved at det kan være svært, hvis du har en sød pige, men hvis ikke du mærker at du er forelsket, vil jeg råde dig til at tænke dig godt om. Kører du videre ud i fremtiden uden at have hjertet med, vil du måske en dig finde dig selv med ægteskab, børn m.v og så bliver det for alvor meget svært at komme ud af det hele uden at sårer endnu flere mennesker omkring dig, end der er i dag. Du skal kunne se på hende og føle dig glad. Det er meget vigtigt.
Håber at du kan bruge det til noget.
KH
Mig

Vi har kun været sammen i 10 mdr. så jeg synes det er for tidligt at jeg har det som jeg har det. Jeg har skam tænkt over at jeg ikke skal kaste mig ud i det med børn før jeg er 110% afklaret med at vi skal være sammen resten af livet, ellers tror jeg hellere jeg vil undvære. Jeg tror måske jeg er fået det hele til at lyde lidt mere negativt end det er. I hverdagene har vi det jo skønt sammen og er som sagt gode venner og en skønt sexliv, men jeg får ikke sommerfulge i maven når vi skal ses og tror i øvrigt aldrig jeg har gjort det...
Jeg går ikke ud fra den kommentar med at jeg skulle søge behandling var et konstruktivt forslag? Hvis der er behandling for det ville jeg meget gerne have hjælp, men det tror jeg næppe der er.

Vil det sige at du mener man skal give et forhold 2 år for at se om man bliver forelsket? Hmmm....
Jeg er med på at det ikke er alle der forelsker sig lige hurtigt, men 2 år er lang tid at være i et forhold uden forelskelse. Så kan man vel bare kende hinanden som venner, men det er måske også det du mener...?
Det tog mig et par måneder før det gik op for mig hvor højt jeg egentlig elskede min nuværende kæreste, men jeg opdagede det dog og nu bor vi sammen og alt er fantastisk. Vi har været kærester i ca. 8 måneder og han gør man stadig blød i knæene og får mit hjerte til at banke hurtigere 🙂

Jeg har dog været sammen med min kæreste i godt halvandet år nu.. Vores liv sammen har været fantastisk, vi har oplevet så meget sammen. Han er meget spontan og livsglad og det er noget af det jeg elsker ved ham..
Mit problem er bare (også) at jeg ikke ved om jeg har været Forelsket og elsker ham "På den måde"🙁Men om det bare er som en rigtig rigtig god ven! Det er virkeligt mærkeligt, for som også du skriver så tænder jeg på ham.. Sex har aldrig været mere fantastisk, og han er sjov og lækker og ja, indeholder sku det hele.. Alligevel kan jeg mærke indvendigt at der mangler noget.. Jeg er ikke 100% Glad! Og får ligesom ikke det der sug i maven og den der gnist! (Ved ikke om den nogensinde har været der, eller det bare var det liv med ham, han kunne tilbyde som var spændende) Jeg forstår det sku ikke selv!.. Og jeg er ved at blive skør af at tænke på hvad der sker med mig! Gad vide om man seriøst kan fejle noget, som bare gør at man ikke kan finde ro, og være tilfreds?
Jeg vil ikke spilde min tid hos en fyr jeg ikke kan se en fremtid med (Vil jo blandt andet meget gerne have børn med en som jeg VED at jeg Elsker) og samtiddig er jeg bange for at give slip, for hvad nu hvis der aldrig kommer noget bedre?? (Det bliver i hvert fald svært, for han er sku dejlig min kæreste) Hmm.. Jeg er i hvert fald godt på vej til at blive halv skør i bolden.. Håber at du har fundet en løsning med din Kæreste.. Vil meget gerne høre hvad du gør og grubler med! Så jeg kan få sat nogle nye tanker igang måske.. Ellers er folk velkomne til at skrive hvis de har oplevet lignende før eller bare har gode råd..
Tak.. Den Forvirrede

Min veninde har det på akkurat samme måde. Hun har talt med en fyr i ca. et år, drengen er væk i hende, men desværre er det ikke helt gengældt. Han er et rigtig godt menneske, har mange gode kvaliteter ved jer, og vigtigst er at han gør hende glad, men sommerfuglene mangler.. Hvad bør man gøre i sådan en situation? Hvad kan man give hende af råd? SKal hun fortsætte, i så fald ender det nok med ægteskab. På forhånd tak
Lulu