At komme sig over hende?...

Hej,
Jeg hedder Mads, er 17 år, og går i 2. G i gymnasiet. I næste uge skal jeg aflevere en større eksamensopgave, og har tilmed 18 års fødselsdag om fredagen... også har min kæreste (igennem 2½ år) desuden forladt mig i mandags.
Lad jer dog ikke narre af min kække skrivestil, for det har taget meget hårdt på mig. Det skal siges, at jeg altid har elsket hende, men har nok aldrig udtrykket det nok/ordenligt. Jeg har heller aldrig været ret god til at lave ting sammen med hende, som at gå på diskotek, i byen og handle, gå ture og alt den slags ting. Disse ting har dannet grundlaget for, at hun slog op. Hver gang hun blev skuffet/ked af det, mistede hun lidt af den store kærlighed, hun havde for mig.
Jeg har gjort hende ked mange gange i løbet af de 2½ år, og ærger mig over, at jeg selv skulle være skyld i at miste hende.
Der er ingen hårde følelser mellem os, og vi er stadigvæk "venner", men jeg har dog fortalt hende, at jeg ikke synes det er nogen god idé, at vi snakkes fremover, da det kun vil sårer mig yderliger, hvilket hun har accepteret.
I de tre dage vi har været fra hinanden, har hun dog ikke virket særlig sørgmodig, da hun altid har været den der udtrykkede hendes kærlig hed mest. Hun har været i skole både mandag og tirsdag, hvilket jeg ikke kunne magte. Jeg spurgte hende i vores definitivt sidste samtale, om hvordan hun havde det. Hun svarede hun havde det "okay", hvilket jeg har svært ved at acceptere, da hun har elsket mig så meget helt op til den dag, hun slog op. Det sårer mig ret meget, at hun så let kan komme videre, og acceptere at vi ikke længere snakkes, hun at flække en tåre, hvilket hun er let tilbøjelig til.
Det næste jeg frygter så meget, er at se hende med en anden. Hun er ikke typen der sparer på krudtet til fester, og havde ingen større problemer med at være sammen med mindst 1 per fest (før vi kom sammen - vel at mærke). Og efter hun er blevet ældre, tror jeg at et kys let kunne udvikle sig til sex. Netop det, er det jeg frygter mest. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne holde det ud, hvis jeg fandt ud af, at hun havde været sammen med en anden fyr. Vi går også på samme skole, så chancen for, at jeg ser hende med en anden deroppe, er på ingen måde udelukket.
Så nu spørger jeg jer, kloge kærlighedsguruer, hvilke råd/meninger har i til en idiot som jeg, der har stor eksamensopgave for, samt 18 års i næste uge? (lidt ondt af sig selv måske, men det er ikke særlig fedt kan i vel se)
Et ynkeligt spørgsmål egentligt. "Tid heler alle sår" "Tal med dine venner og familie, det er det eneste der hjælper". Jeg ved det, jeg ved det, i kommer nok ikke med råd, der ligger langt fra dem, men alligevel ville jeg spørge jer, og hører jeres meninger, måske som en slags selvterapi.
Og igen, tag jer ikke af min glade skrivestil, for det er jeg langt fra. Det har virkeligt taget hårdt på mig. Tja, jeg har såmen tabt mig 2 kilo, hvilket jeg ikke rigtigt har behov for.
Kærlig hilsen, den lidt-runde-trunte-men-stadig-så-dejlig-en-pige elskende, bedrøvede Mads.

at man skal huske at pleje det man har :)
Det har du så lært nu. Men du er jo heller ikke så gammel, så det er jo sådan nogle ting man gør, man skal jo lære tingene et eller andet sted fra :)
Jeg forstår godt det er en forfærdelig situation du er i. Især fordi I går på samme gymnasium.
Jeg foreslår du enten kunne skrive et brev til hende og forklare hende hvad det er du vil sige eller mødes med hende på bar til et par øl og får snakket helt ud. Måske kan I give det en chance, men starte stille ud?
Det med eksamen...ja kender det, man må knibe ballerne sammen. Det er jo heldigvis hurtigt overstået. Jeg havde dog kærestesorg da jeg skrev min BA opgave...det var sgu lidt sværere, da det er én af de større opgaver, som kræver meget af din opmærksomhed.
Jeg ønsker dig al mulig lykke til :)

jeg kunne sige, at sådan og sådan gør du og så føler du ikke denne sorg mere, men så nemt er det desværre ikke..Du går en hårdt tid i møde uanset hvad, da hun tydeligvis er en person som du har elsket og som har været en stor del af dit liv..Du føler det som om en del af dit hjerte mangler, og jalousien og sindsygen kommer langsomt snigende over alt hun gør og siger...Ja, jeg kender det kun alt for godt...
Jeg tror det absoulut bedste du kan gøre er at holde dig fra at tale med hende - i lang tid, som du også allerede gør.
Derudover er det godt at holde sig optaget af noget (eksemplevis sport, venner, eksamensopgaven?, familie osv.), så du undgår at sidde mutters alene, for så tager tankerne og følelserne meget hurtigt fart og før man ved af det synker man ned i håbløs sorg..det dur ikke!, så omgiv dig så meget du kan med nogle mennesker her i den næste tid.
Noget jeg studsede lidt over var at du sagde, at hun virkede ligeglad og allerede på vej videre.. Den køber jeg ikke..det er næsten en klassiker at sætte en facade op efter et endt forhold. Jeg tør vædde på at hun inderst inde er oprigtigt ked af det. Ellers ville hun ikke havde været sammen med dig i så lang tid, og samtidig har du jo også været en stor del af hendes liv i de 2½ år i har været sammen - Hvis man ikke reagerer følelsesmæssigt på det, så er der noget galt med én, så tro mig: hun er ikke ligeglad! skønt hun giver udtryk for noget andet..
Det er ganske naturligt at kunne blive jaloux over en person man stadig nærer så dybe følelser for..Her må du igen prøve at abstrahere fra det, eller simpelthen sige til dig selv, at I ikke er sammen mere og du derfor kan være ligeglad eller ikke har ret til at blande dig i hvad hun gør..Ja, nogengange kan det ligefrem hjælpe og blive sur og kalde hende alverdens bandeord, og på den måde få afreageret fra følelsen af jalousi (sålænge du selvfølgelig holder det for dig selv!!)

Jeg håber du får det bedre, Mads. Og tænk på at vi er mange der har været i dine sko.
KH
/S

"Man ved ikke, hvad man har, førend man mister det"
Det lyder hårdt, men hvis du havde gidet gøre lidt mere for dit forhold, var det måske ikke endt sådan her.
Jeg ved, det er pissehårdt, og det vil gøre ondt i et stk tid - men tænk lige over den her - "Den første kærlighed føles som den sidste, og den sidste føles som den første".
Du er 17 år gammel og kommer til at møde mange søde piger. Da jeg var 16, fandt jeg sammen med min ekskæreste i gym, der er fire år ældre end mig. Vi var sammen i 3 år... Jeg var ødelagt, da det sluttede - det var vi nok begge - men man kommer videre. Jeg er i dag sammen med ham, der skal være far til mine børn, vi bor sammen og har et sundt og elefantastisk forhold, og ham havde jeg ikke mødt, hvis jeg var blevet sammen med min eks.
Af råd til at komme videre, hmm... Det lyder ret ynkeligt, men de par gange jeg er kommet ud af et forhold og har haft svært ved at give slip, har jeg for mig selv tænkt, at vi evt fandt sammen igen i fremtiden. Meget irrationelt at tænke sådan, men for mig virkede det, så jeg kunne bearbejde smerten bit by bit, indtil jeg så kunne give helt slip. Pathetic, ja, men det har virket for mig de 2-3 gange, jeg er kommet ud af et længerevarende forhold - jeg er, trods alt, kun et menneske, og i dag ville jeg nok bearbejde det på en helt anden måde, end jeg gjorde dengang. At jeg så også samtidig har skullet slås med depression og spiseforstyrrelse i nogle år gjorde det ikke lettere ;o)
Men hvorfor ikke skrive et brev, som en anden nævnte, og fortæl hende hvor oprigtigt ked af det, du er osv. Det er langtfra sikkert, det får hende på andre tanker, og hvis følelserne er døde, er der ikke mere at gøre ved det, men det letter måske lidt på det for dig.
Ang eksamensopgave - (er det historieopgaven?) - så se om du kan slå hjernen fra. Uddannelse er en "skal-ting". Kæresterier er en "kan-ting". Mht at fylde 18 - sig til dig selv at det fandeme ikke skal have lov til at ødelægge din dag, og intet skal forhindre dig i at nyde din fødselsdag. Og hey, nu er du single og kan fokusere kun på DIG. Nu er der ingen i den forstand at tage hensyn til :D
Summa summarum, du ligger, som du har redt, og det ved du nu. Til en anden gang ved du, at der skal arbejdes for at få et godt forhold, og der skal indgå masser af respekt, tillid, ømhed, loyalitet og selvfølgelig kærlighed etc. Det er ikke altid sjovt at lære, og man begår fejl - the beauty of it er at lære noget af de fejl, man måtte begå.
Du skal ikke "komme dig 'over' hende". Du skal igennem det, og det bliver hårdt - but that's life. Get used to it :o)

Øv dig og forbered dine tanker til det værst tænkelige "muligvis at du ser hende med en anden"
tilgiv dig selv og hende "lad fuglen flyven "set your mind free"
find dig selv og dine værdier
kom videre
der er altid en pige der vil gi dig en chanche og holde af dig

Kære Mads,
jeg beundrer din relative ro og humor over for dig selv.
Men - jeg beundrer endnu mere din ærlighed om at det har taget og stadig tager hårdt på dig at have mistet en anden som kæreste. En som du har været tæt på i flere år og oplevet gensidig kærlighed med.
Det er, som du skriver, hårdt. Ja, det er ben-ben-ben-ben hårdt.
Og jeg har to råd til dig, som - tror jeg - begge kan hjælpe både dig og din søde kæreste med at hele sårene i Jeres hjerter. For hun har det også, præcis som en anden skriver det.
De to råd er:
1) Beslut, at du vil - for måske den eneste gang nogensinde, og nu imens du endnu har chancen fordi hun nok endnu ikke har fundet en anden og derfor sikkert stadig vil høre på dig - beslut at du vil fortælle hende ÆRLIGT, at du ikke før nu har været klar over, hvor meget hun betød for dig. At du kan mærke det nu i form af en kolossal sorg over at have mistet hende. At du nok ville have vist din kærlighed til hende mere undervejs, hvis du havde været mere bevidst om det. At du især sørger over at du måske selv var skyld i at du mistede hendes kærlighed (fordi du ikke viste hende den). Og at du aldrig kan glemme det vidunderlige, som I havde sammen.
Ingen ved, om din ærlighed vil give hende en trøst (som for at give hende lidt af det, hun måske behøvede fra din side imens I var sammen), om den vil give hende lettelse og ægte forståelse af dig, fordi hun muligvis undrer sig over, at DU kan tage det så let når hun går fra dig. Måske undrer hun sig over, at DU ikke bryder sammen, og når du tager det så roligt, ser hun det måske som et bevis på at hun faktisk ikke nogensinde HAR betydet særlig meget for dig, og heller ikke gør det nu. - Ønsker du virkelig, at hun skal være den mindste smule i tvivl om dine følelser for hende, og om det chok du føler ved at opdage, hvor meget hun i virkeligheden har betydet for dig? Nej, vel?
Så vis hende din ærlighed. Udtryk dine følelser ægte og ærligt, også at det smerter dig at tænke på at hun måske finder en anden kæreste.
Du tror måske at hun vil se ned på dig fordi du er blød og 'græder'. Nej, hun vil gøre det modsatte tror jeg. Hun vil opdage at du ALLIGEVEL indeholder de følelser og den sårbarhed, som hun selv gør. At du bare ikke har været rigtig klar over det. Og hun vil føle stor respekt for din åbenhed og for dit mod til at fortælle hende dette. Ikke fordi du derved prøver at få hende tilbage - husk ethvert menneske, også du selv, har sin frie vilje til at gøre med sit liv som det vil. Nej simpelthen fordi du fortæller hende det for at vise, at hun har betydet meget mere for dig, end du hidtil har kunnet give udtryk for. Det vil gøre hende en glæde, det ved jeg! For intet er så vidunderligt som at man har betydet og betyder noget for et andet menneske.
2) Det andet du kan gøre er at sige til hende at du respekterer hendes beslutning, men at det gør så ondt i dig at tænke på at Jeres forhold og den kærlighed I havde er slut. Sig at du ønsker hende det bedste, men at du føler det bliver meget hårdt at se hende den næste tid. Spørg om I kan aftale at tale sammen igen om fx 2 måneder, bare for at dele med hinanden hvad I synes I lærte af Jeres forhold og hvad I tænker om hinanden nu, fx venner, fjender eller slet ingenting? Sig at du tror sådan en aftale kan hjælpe dig selv med at komme igennem den næste tid, eksamen osv. Hvis hun går med på det, så foreslå gerne en dato, hvor I mødes igen og udveksler dette. Det kan sikkert også hjælpe hende, for - som en anden skriver - begge parter i et knust kærlighedsforhold lider, under skuffelsen, den tabte kærlighed, alt det dejlige der blev til intet, bebrejdelser og selvbebrejdelser, uvished om hvad der skal ske nu osv. osv.
Det er mine råd til dig, for de kan hjælpe både dig og hende - med at læge sorgen i begges hjerter og med at hjælpes ad om at vokse og lære af den kærlighed I fik og lærte om af hinanden.
De varmeste tanker til dig, Mads, og allerbedste ønsker for din 18 års fødselsdag og den snarlige krævende eksamenstid, hvor du bygger på din helt egen fremtid

Hold da op, det var mange svar på så kort tid, men det er måske normalt herinde? :)
Tusind tak for dem alle. Største delen af jeres råd var dog nogen jeg har læst før, men forventede heller ikke andet. Men det føles nu alligevel rart, at hører på ens problemer, og prøver så godt de kan med at hjælpe.
Men du, kvinde-på-55-og-mor-til-tre-børn, havde nogle interessante råd.
Det første fandt jeg især sjovt at læse. Det skal siges, at vores forhold aldrig har været helt gnidningsfrit, og vi har da sågar slået op et par gange før. En af gangene var det mig der slog op, fordi hun havde været sammen med en anden, men for præcis et år siden, var det hende der slog op. Det var meget de samme grunde som denne gang, og jeg var ligeså såret, hvis ikke mere, som jeg er nu. Jeg gjorde faktisk præcis det, som du nævner i råd nr. 1, og det virkede. Hun indså hvor meget jeg i virkeligheden elskede hende, og hun tog mig tilbage igen. Hun har også set hvor meget jeg elsker hende, nu hvor hun har slået op igen, men hun tør ikke tage chancen igen. Desuden siger hun også, at hun ikke tror hun elsker mig så meget som engang, pga. de ting, jeg måske manglede at give hende.
Så jeg kan ikke bruge dit første råd, men jeg kan i det mindste sige, at det virker.
Og da jeg nu ved, at du ved hvad du taler om, så lokkes jeg til at tage imod dit råd nr. 2. Det bliver dog svært, ikke at tale med hende i så lang tid, men som nogle af jer andre også nævnte, er det bedst ikke at snakke med hende i et stykke tid.
Igen tak til jer alle, især dig kvinde-på-55-og-mor-til-tre, jeg er meget taknemmelig for jeres opmærksomhed.

med meget følelse. Jeg kunne ikke have udtrykt mig bedre selv :)

- Kan sgu godt forstå du er rigtigt trist, og jeg skal nok prøve at lade være med at lyde for kliché agtig i mine råd til dig :)
For det første, så har vi alle prøvet den situation, som du er i gang med nu, og desværre så er det heller ikke sidste gang du kommer til det! Og hver evig eneste gang man bliver forladt, så bliver simpelthen så ked af det, så man næsten er klar til at hoppe ud foran et tog ! Men man hører jo altid den der med, at der er andre fisk i havet osv, men man er jo rimelig ligeglad med at høre det når man står i situationen ikke ?
Det værste er at blive forladt, for så står man tilbage, og er rigtig hjælpeløs, man kan jo ikke ligefrem tvinge tøspigen til at føle noget, eller være sammen med en jo :)
Altså jeg kan nok ikke lyde helt kliché fri, for jeg har lyst til at sige, du skal tage dig lidt sammen, og ikke pjække fra skole og alt det pjat, for den eneste vej ud af det, er at komme igang med dit eget liv. Det bliver jo ikke ligefrem bedre af du ligger derhjemme og piller dig i navlen, og hører tudemusik vel❓:)
Så nu må du lige sætte alt det på standby indtil du er over din eksamen, det er jo vigtigt af helvedes til, at du gør det så godt du kan ! Så der bliver du lige nødt til at bide tænderne sammen, og så lave et godt resultat.
Kommer der mange mennesker til din fødselsdag ?? Der er jeg sikker på du nok skal få en sjovt fest, hvis det er det du skal holde, så kommer der vel en masse mennesker, og det er jo den nemmeste måde at få tingene på afstand, og bare have det sjovt🙂Det jo som regel også derfor at man råder folk til at se sine venner, og komme lidt ud og møde nogle nye mennesker.
En lille hemmelighed ??🙂Jeg tror hun spiller en komedie overfor dig, jeg tror faktisk hun er ligeså ked af det som du er, men fordi hun kan se du er så ked af det, så er det MEGET nemmere for hende at virke "ovenpå" Så ved hun jo stadigvæk hvor hun har dig jo ! Men jeg er sikker på hun også er rigtig ked af det.
Hvis du gerne vil have hende tilbage, så må du gøre en indsats, det er jo tit at folk de stopper, også begynder at være sammen igen efter noget tid, så det kan jo godt være det er en mulighed❓
Men indtil videre, så må du bare se og komme på højkant igen, det nytter ikke noget du burer dig inde, og ikke ser nogle mennesker, så kommer du jo ikke videre vel ?
Så op på hesten Mads ! Det skal sgu nok gå alt sammen, selvfølgelig er det mega hårdt og mærkeligt, når i har været sammen i 2½ år, men lige nu der har du jo ikke meget valg. OG jeg synes det er en RIGTIG god idé at du har sagt i ikke skal tale sammen ligenu, så hvis du kan holde den et stykke tid, så skal det sgu nok gå alt sammen🙂Men husk nu at være sød hvis hun henvender sig til dig🙂Så har du dit på det rene..
OG KÆMPE tillykke med de 18 år, håber du får en fantastisk fødselsdag, og laver et SUPER resultat til din eksamensopgave
Hilsen Michael (som har prøvet det sammen MANGE gange efterhånden :)

Jeg har tænkt lidt over dit råd nr. 2, kvinde-på-55-og-mor-til-tre. Hvis jeg i virkeligheden nu satser på at komme over hende, er det så ikke dumt at lave en sådan aftale? Jeg mener, lige nu er det eneste jeg vil, at være sammen med hende. At aftale at skulle mødes igen om noget tid, og måske få forventninger op omkring en fornyelse af forholdet. Hvis jeg vil over hende, er det så nogen god idé at gå at glæde sig til at se hende igen?
Det kan også bare være, at det er mig der har misforstået noget. Jeg er trodsalt ikke ligeså erfarne, som du eller de andre.

Hvis du gerne vil over hende, så er det ikke skidesmart med den aftale, så skal det i hvert fald først være efter 6 måneder eller sådan noget, for til den tid er du ovenpå igen, og gang i et helt nyt lidt !
Og selvfølgelig er du i tvivl på nuværende tidspunkt, det jo klart, når du har alle de følelser i klemme, og du ikke rigtig kan gøre noget ved det ! Man vil altid have det man ikke kan få ikke❓:)
Men om du er i tvivl eller ej, så vil jeg råde til dig at få tingene lidt på afstand, så er det nemmere at finde ud af på sigt, når man er lidt mere fattet !

Jeg må tilslutte mig. Det hårdeste er jo at erkende, at det er slut - men nok også det sundeste. Så trækker du ikke pinen ud på samme måde.
Og det at hun har været dig utro gør ikke sagen bedre. Du fortjener da bedre, gør du ikke? Nu har du lært /lærer en masse af det her og ved, hvad du selv skal blive bedre til i et givent forhold. Op på hesten igen - det er forår, du bliver 18, og 3g ligger lige hjørnet. (3g ER sjovere end 2g :P) og den næste pige er lige på trapperne, hvis du bliver træt af at være single :o)
Du skal nok finde en pige en dag, som du med højste sandsynlighed vil blive endnu mere forelsket i. Du er ung (puha, jeg føler mig jo helt gammel nu :P), og livet ligger foran dig. Sommeren kommer med hastige skridt - STORT tillykke med de 18 år. Nyd det :o)

og du har så inderlig ret, Mads!
Dit ønske om at komme over hende, vil hurtigt blive overskygget af dit ønske om at være sammen med hende igen, så som det allerede er nævnt (og bare lige for at slå det fast med syvtommer søm): Få lidt afstand til hende..
Selvom kvinde-på-55-og-mor-til-tre mener det godt, så tror jeg desværre at det vil gøre mere ondt end godt, at møde hende. I den ideelle verden ville det være rart, hvis man kunne mødes, få udtrykt sine følelser, lettet sit hjerte og derved begge få en god afslutning på en forhold og en kærlighed i har til hinanden.
Men Verden er dog desværre ikke ideel..Og derfor skal man næsten være et supermenneske, hvis man kunne gøre det!
Der er alt alt for mange følelser der kører rundt i hovedet på dig, og lige nu er det mest din kærlighed til hende der har overtaget, og ikke fornuften. Kampen mellem hjertet og hjernen vil ikke blive bedre af, at I mødes. Det vil kun ende med at du bliver såret.
KH
/S

Jeg tilslutter mig det som Elway har skrevet. Det er et rigtigt godt indlæg, som du forhåbentligt kan bruge til noget.
Du er i "helvede" lige nu, men du kommer tilbage til "himlen" igen.....
Al mulig held og lykke med din eksamen, og kæmpe tillykke med de 18 år.
Et knus fra mig
Lotte

Nyder altså bare at læse din indlæg, det her er bare kanon til en ung knægt.
:-) Lotte

undskyld, men den kommentar ødelægger seriøsiteten i Elways indlæg og gør det til noget gennerelt pladder skrevet til unge knægte.
Mon ikke det er Mads selv, der skulle udtrykke om han kunne bruge det til noget :-)
vh anonym

læs hvad du skriver længere nede ;o))

Jeg må lige sige dette inden jeg starter. Jeg tager hatten af for dig, det er sjældent at jeg hører om en så følsom mand som dig. Man kan ikke sige at du ikke er i kontakt med dine følelser.
En ting mere, jeg er glad på dine vegne for at du har sagt til hende, at i ikke kan være venner efter jeres brud. Man kan ikke være venner efter et brud, i hvert fald ikke med det samme.
En ting som måske kan berolige dig lidt er, at jeg er ret sikker på at hun ikke er ligeglad med jeres brud. Hun virker måske sådan, men der er ikke noget menneske, som ikke føler et eller andet for en person man har været ssammen med i 2 1/2 år. Måske er det hendes måde at klare tingene på.
Med hensyn til det med at hun finder en anden eller andet. Det sker sikkert, men hun lever også med muligheden for at du finder en anden. Det er en af de ting, som man tager med, når man går ind i et forhold, det er jo desværre ulemperne.
Jeg kan give dig det råd, at du skal begynde at tænke mere på dig selv som person, og ikke over alle de ting omkring dette brud. Du skal måske prøve at vende fokus på dig selv. Hvad har du lært fra dette forhold, hvad har du brug for nu og hvad har du lyst til at have ud af dit liv, med eksamen - 18 års fødselsdag!
Tillykke forresten!
Du skal have det bedst ud af din gymnasie tid og du skal have en fantastisk fødselsdag.
Har du ro i dit liv og med dig selv, så skal kærligheden nok komme til dig!
p.s husk at spise noget mad engang imellem! :)

Hvis du læser længere nede, har jeg skrevet et indlæg til Mads.
Det her indlæg var til Elway.
Men helt ok, vi har alle vores forskellige meninger :-)
vh Lotte

Jeg må sige, at jeg er meget taknemmelig for alle den flotte og nyttige respons, jeg har fået.
Jeg har taget imod nogle af jeres råd, og været en del i byen de sidste dage, og været sammen med venner. Det hjælper virkeligt, idet jeg er fokuseret på noget andet, og ikke tænker på hende og bruddet hele tiden. Alt i alt, har jeg fået det bedre, langt bedre end de første dage i hvert fald, men jeg har det dog stadig langt fra perfekt.
Jeg har ikke snakket med hende i 3 dage nu, og det er sku lige før man begynder at få abstinenser. Det er svært, at holde nallerne fra mobilen, for jeg kan ikke holde ud ikke at vide hvad hun går og laver. Så sent som for 20 min siden var jeg lige ved at ringe til hende, men måtte bide tænderne sammen, og fik stoppet mig selv. Det hjælper utrolig meget at komme herind, og læse alt responsen, selvom jeg har læst det før.
Jeg vil prøve rådet fra misimi, om at tænke mere på mig selv som person, og hvad jeg har fået ud af forholdet. Elway, din respons har også været nyttig, og det har hjulpet mig en god del.
Så endnu en gang tak, jeg sætter sgu virkeligt pris på det.
Håber i har/får en fed weekend, og nyder det dejlige vejr.

Og måske ender det oveni købet med, at hun så begynder at vise interesse for dig igen, hvis du viser du er ovenpå. Men sats dog ikke på det, for HVIS det ikke sker, så bliver du skuffet.
Mht det med at have lyst til at ringe....jo, kender det AAAALLLT for godt. I svære tilfælde gjorde jeg det engang i mellem, at jeg efterlod min mobil hos en veninde, hvis jeg var fuld eller bare var meget meget tæt på at ringe af andre årsager🙂 Det virkede enormt godt :)

Ja, som nogle af jer sagde, så kunne det jo være, at hvis ikke jeg ringede til hende, og virkede lidt som om jeg var kommet over det, så ville hun give ind tilsidst. Den person der slår op er altså personen som tilsyneladende har det lettest efter et brud, men kun fordi den ved hvor den har den anden. Men ligeså snart den anden begynder at komme videre, og ikke længere tænker på personen der slog op hele tiden og ringer konstant, så går det op for personen der slog op, hvad der egentligt er sket.
Jeg ævler løs, og det eneste jeg egentligt ville sige var, at hun ringede her i dag, og sagde at hun gerne ville komme sammen igen. Men nu ved jeg det sku ikke længere. Er det en god idé? Ender jeg bare med at sidde i samme situation som jeg har gjort den sidste uge? I har hjulpet mig meget herinde, håber i kan hjælpe mig det sidste stykke vej...

Jeg tror hun har været nødt til at gå der hvor hun var gået..
Altså så langt som at slå op med dig.
spørg hende hvorforhun har "ændret mening"
Spørg om hun virkelig følte det måtte helt derud, og hvad der gør at hun bravt stadig et eller andet sted stadig har en tro på dig.
Og ja jeg tro du skal se hende som en stærk pige.
Men lyt til hvad hun siger og gør hen de klart opmærksom på at du vil lytte meget til hendes forklaring(er)

Men lær lidt af det der er sket, og hav det med i tankerne, når du er i forholdet🙂
Jeg er sikker på du alligevel ikke kan lade være, med at sige JA til hende, og det er da også helt okay🙂Kan være i har lært lidt af det der er sket.
Er du i tvivl om du har lyst til at være sammen med hende ??

Ja, jeg er meget i tvivl om jeg vil være sammen med hende. Jeg har også fortalt hende, at det ikke går. Jeg tror bare vi vil ende op i samme situation igen, også vil det bare gå endnu mere ondt, så jeg tør ikke tage chancen.
Men er det virkerligt sådan man skal vælge kærester? Skal man kunne se sig med personen resten af livet? For ellers ender forholdet jo på et tidspunkt, også bliver man såret...
Skal man virkerligt se sin fremtidige hustru/ægtemand i sin kæreste, før det er værd at holde fat i?

Man skal ikke tage sit forhold så skide alvorligt, eller tænke ALT for meget over fremtiden ! Så går der press i den, og man kan ikke være sig selv 100% som er noget af det vigtigste i et forhold.
Hvis i er gået fra hinanden en del gange, og prøver igen og igen, så er det måske en grund til i er gået fra hinanden❓Måske er i blevet trygheds afhængige, fordi i kender hinanden så godt, og tanken om at den anden skal være sammen med en ny, det er slet ikke til at holde ud (klassisk problem)
Jeg synes du skal gøre hvad der føles rigtigt, og indeni dig selv har du det rigtige svar🙂Men lad være med at tage det hele så alvorligt, det er meningen det skal være sjovt og dejligt at være i forhold, og ikke en skid anden :)
Tro mig, der findes nogle tøspiger derude, som passer RIGTIG godt til dig, og som du kan have det super sjovt og dejligt med🙂Så måske skal du finde en af dem i stedet for🙂Så er du da fri for at slutte og starte forhold hele tiden :)
- Tænk positivt, så bliver livet MEGET sjovere..

Ja, som sagt, din situation minder om noget jeg var igennem for ca. et halvt år siden. Jeg er selv 21 år og har gennemført gymnasiet😉Da jeg var 19 år mødte jeg en rigtig sød pige, som jeg var sammen med gennem halvandet år - det er nu 8 måneder siden hun slog op. Dengang hun slog op sad jeg med samme følelse som dig, det var ikke fordi jeg havde været et svin overfor hende eller fordi jeg havde kvajet mig at hun slog op, hun blev bare træt af vores små uenigheder og så stoppede hun forholdet. I starten var jeg selv rimeligt irriteret fordi jeg mente at hun ikke arbejdede nok for OS, i forhold til at vi elskede (elsker) hinanden, men efter de første par uger gik det op for mig at jeg havde været en klovn og ikke samarbejdsvillig nok - jeg forsøgte desperat at få hende tilbage, men hun ville have tid for sig selv. Det er min teori at jeg var for lang tid om at indse mine fejl og indrømme dem - hun nåede at vænne sig til tanken "at være alene" og derfor ville hun undgå bøvl, som hun risikede med mig.
Summa-summarum: Vi fandt aldrig sammen og hun har fundet en anden fyr. Jeg er endnu ikke kommet mig helt over hende, vi har haft lidt løbende kontakt, nogle periode har jeg sagt fra, andre har jeg ikke kunnet undvære at høre hendes stemme, men hun vil kun være min ven - føler egentligt at hun har mere brug for mig end jeg har for hende, men hun er stadig en dejlig pige - og jeg elsker hende nok inderst inde...det kommer nok frem med tiden. Men denne løbende kontakt har sgu været svær, man vænner sig ikke helt til at være alene, men samtidigt savner man nærværet med personen - du skal have en stærk psyke for at klare det vil jeg sige...jeg har i hvert fald fået en del stræmmer...
Mit råd til dig vil derfor være at du får snakket ud med hende og får lagt ALLE kort på bordet, fortæl hende hvor meget du elsker hende og at du vil gøre alt for hende, indrøm dine fejl og fortæl at du er klar til at ændre dig - hvis du er det, altså... Det skal som jeg opfatter det være så hurtigt som muligt!
Ellers kan du ligeså godt glemme hende, i hvert fald som kæreste...

Ja det er præcis den tanke man hele tiden går og tænker. Vi er unge, går i gymnasiet og de 3 år i ens gymnasietid skal man virkelig nyde, for de kommer aldrig igen - med mindre man er meget dårlig i skolen :).
Var selv i stort set samme situation som dig for et år siden, og den pige jeg slog op med dér, endte jeg med at finde sammen med igen senere. Denne beslutning jeg tog, er bare en beslutning man aldrig helt finder ud af om det var det klogeste at gøre. Som du selv siger, er det svært med kærester, for hvis man ikke har dem hele livet vil de jo forsvinde igen. Og den tanke gør det enormt svært at tage pigen tilbage.
En anden ting du også skal tænke på er, hvad du gerne vil få ud af din gymnasietid. Du har et år tilbage, og det er det fedeste år af alle - du er den største, der sker hele tiden noget, og man bliver meget bedre venner med folk efter de 2 forgående år. Det sidste år skal nydes fuldt ud, og jeg vil garantere dig, at du til sommer, efter sidste skoledag og alle eksamener ligger forude, tænker tilbage på de 3 år og tænker: "hold k*ft hvor gik det hurtigt. Fik jeg virkelig det ud af det jeg ville?". Her er det så kæresten kommer ind i billedet. For nogen gange kan et langt forhold i denne her sprudlende tid, være en stopklods der forhindrer dig i at leve dit liv fuldt ud, og udnytte den tid du har med dine venner og veninder. Hvis du mener at din kæreste blot er en støtte i hverdagen og ikke SELVE hverdagen, så synes jeg det er fint at du finder sammen med hende igen. For det er jo trods alt det man har allermest lyst til lige nu, ikke? :-). Men nogen gange bliver man bare nødt til at tænke på ens tid fremover, og selvfølgelig kommer du over hende hvis du dropper hende prompte. Tager du hende derimod tilbage bliver man dejligt afslappet og føler at man har alt i hele verden, men jeg er bange for man bare udskyder lidelsen til en anden gang længere fremme. En kæreste som man flere gange har slået op med, og som det har gået op og ned med, er nok ikke en kæreste man skal forvente at have for evigt. Nogen gange ville man bare ønske man ikke var så sk*de afhængig af den anden, og man bare havde en tænd-sluk knap for sine følelser. Men de eneste der kan slukke for følelserne, er ens venner og VENINDER (-meget god hjælp!).
Det er som om at der sker et eller andet ved pigerne om foråret, der bare får dem til at føle sig indespærrede og får lyst til at bryde ud af forholdets kæder. Kender det kun alt for godt i mit eget forhold i øjeblikket - og den pige der i øjeblikket volder mig problemer igen, er den der slog op med mig for et år siden :-)
HÅber alt går godt, og held og lykke med dine eksamener! Og et tillykke med de 18 skal der også lyde her fra.
Hilsen en 19-årig 3.g'er.