Hvad gør I andre

20 års bryllupsdag i dag - det burde fejres?
Min kone har haft en affære med vores datters spejderleder igennem adskillige år.
Pludselig genfandt hun sin gamle spejder entusiasme fra pigeårene og meldte sig i allehånde bestyrelser, hytteudvalg, forældrepatruljer etc etc
Hun virkede meget glad for sin nye hobby og fortale ofte hvor glad hun var for sin nye hobby.
Til sidst kunne jeg mærke at hun var fraværende og konfronterede hende med mine fornemmelser. Det blev pure nægtet og affæren fortsatte i fuld galop.
Meget pinagtigt måtte jeg trænge hende op i en krog og hun måtte erkende et 'fortidigt' one-nite forhold.
Der var for mange ting der slet ikke stemte og bid for bid er historine rullet op.
Jeg kan ikke tilgive hende, hun har &så været mig utro før vi fik børn. Også selvom hun 'fortryder' og det ikke 'betød' noget.
Jeg kan heller ikke holde tanken om at opløse min familie ud.
Er er nogle der har erfaringer med at køre en familie videre uden gnist mellem far og mor? Kan det lade sig gøre?

Facts først: Er det en årelang affære din kone har haft eller er det bare en enkelt onenightstand? Der er stor forskel og det fremgår ikke helt klart om det måske er vreden, der forvrænger dine facts.....

Ud med hende. Du er bedre tjent end det.
Husk blot IKKE at tale grimt om hende foran jeres pige. Hun elsker jer begge ubetinget. Det går altid ud over børnene, hvis forældrene ikke kan finde ud af det. Fortæl jeres datter, at mor og far ikke længere kan bo sammen, men at I begge elsker hende utroligt højt, at I stadig er der 100% for hende, og at I stadig godt kan li' hinanden.
Og snak jævnligt sammen om jeres barn, så der er rene linier osv.
Det var lige ting, jeg kunne komme på, fra da mine forældre blev skilt, som de ikke var så gode til. Ting, der sårede mig (og min bror) dybt dengang. Børn er skrøbelige og ekstremt påvirkelige.
Og tillykke med bryllupsdagen :o( Av for satan, den er svær...

Det kan da være bedøvende ligegyldigt. Hvor er respekten og tilliden henne? Den røg, da hun besluttede sig for at utro.

Jeg spørger ind til facts omkring utroskaben - dét er sgu da ret vigtigt at vide hvad der er tale om her. Der gives 2 modstridende oplysninger, så nej, det kan ikke være bedøvende ligegyldigt for mig! Egentligt burde DIN kommentar være mig bedøvende ligegyldig, men hvad; jeg keder mig og har tid nok ;-)

Hvad skal de så sige til deres andre børn?
Læs dog hvad du svarer på - de har mere end 1 barn ;-)

Hehe, hvorfor keder du dig? Perfekt vejr til en aften-gåtur :o) (siger hun og bevæger sig ikke ud ad stedet)
For mig virker det som om, at du sætter det op på følgende måde:
- at hvis det er en affære, der er tale om, er det utroskab, men hvis det "bare" er en 1niter "kan det jo glippe". Er utroskab ikke utroskab, når alt kommer til alt? Det er et faktum, at hun har bollet udenom. Det er da ikke ok... er det?

Der fik du mig lige på fersk gerning. :P
De skal selvfølgelig kun sige alt det her til deres datter. Til deres andre børn skal de fortælle, hvor meget de hader hinanden osv... - Spøg til side. :o)
Jeg lavede lige en svipser, forgive me please, sorry, will never ever do it again (until I do it the next time, that is) :o)

Men det er nu ikke derfor jeg spørger ind til facts. Indlægsforfatteren, den bedragne mand, får ikke formuleret sit budskab helt klart i mine læsebriller: Jeg vil bare gerne vide om der er tale om en længerevarende affære eller et onenightstand i og med at han i slutningen hopper frem til den konklusion at der ikke er nogen gnist mellem ham og hans kone. HVIS der er tale om en længerevarende affære, ja så tror jeg på det med gnisten (manglen på den) men hvis der "kun" er tale om et "fortidigt onenight stand" så er der for mig at se et ret stort spring fra den der "fortidige" onenighter og så til at gnisten er forsvundet. /What the hell er en "fortidig onenighter" egentligt???
Jeg vil bare gerne vide helt præcist, hvad det er der er tale om her!
DERFOR stiller jeg spørgsmål - jeg er slet ikke begyndt at rulle det helt store artilleri mod utroskab ud endnu ;-)

Så er vi enige :o)
Uanset hvad vil det blive et helvede at komme igennem. Hun har (be)vist, at hun er i stand til at koble fra og bolle udenom. Mistaken og paranoiaen ved jeg med mig selv, jeg ville have svært ved at håndtere. At være utro (uanset hvilken form for utroskab) er for mig dyb mangel på respekt, og det vil jeg ikke kunne acceptere. MEN det er jo mig, - det er stensikkert anderledes for andre, og hvis han / deres forhold kan overleve det, er det jo bare skidefedt for dem :o)

uanset om du vælger at blive skilt, eller blive.
Kun du kan vurdere hvad der er bedst.
Der vil komme en masse indlæg der vil råde dig til at blive skilt... så jeg vil forsøge at belyse grunde til at blive sammen.
Et par ting vil jeg gerne slå fast:
- Du skal klart afvise at din kones utroskab skulle være din egen skyld
- Din kone er ikke utro MOD dig... hun er utro MED en anden... og det behøver ikke have noget som helst med dig at gøre.
- Det kan være noget der mangler i Jeres forhold der motiverer hende til utroskab
Hvis du elskede hende før... så er der noget at bygge videre på.
Hvis I har mistet gnisten, så har I nu en mulighed for at rette det op.
Det kommer til at tage tid at genopbygge Jeres forhold... men det tager også tid at komme sig over en skilsmisse.... og at skulle leve med et had, fremfor at tilgive.
Husk... en tilgivelse er ikke en accept af det hun har gjort.

Allerførst: Det hedder one-night-stand, når du nu vil tale engelsk. På dansk engangsknald! Det var måske nemmere at huske.
Nu VED du så, skriver du, at du ikke kan tilgive hende. Og nævner lige i forbifarten, at hun også var utro før I fik børn. Er det værre eller bedre end nu?
Du spørger om nogen har erfaring med at køre en familie videre uden gnist. Sådan lever de fleste vel, men du har noget du "ikke kan tilgiv" så kører I videre, for det er vel ikke din beslutning alene er det dog det mest uværdige liv for alle, såvel voksne som børn. Hvad vil du da på den galaj mand? Beholde hende, så hun kan blive straffet hver dag resten af sit liv. Glem det. Hun forlader dig.
Så mand dig op, tag et beslutning! Vil du ikke tilgive hende, og dig selv at du drev hende ud i det, så er dette enden.
Alt andet er fuldstændig uværdigt.

"Min kone har haft en affære med vores datters spejderleder igennem adskillige år".
Er det en affære og/eller en one-night-stand med spejderlederen, der har været leder for datteren i adskillige år, eller har din kone haft en affære med din datters spejderleder igennem flere år (dvs. en længerevarende affære)?
Du er meget ugennemsigtig her; jeg kan læse tre forskellige ting her.
Du vil ikke kunne få nogle ordentlige svar, førend du forklarer dig bedre.
I mine øjne er der stor forskel på one-night og affærer.

Betyder det at du er en 20-årig quinde, eller at du har en iq på 20 ?
Skulle du være en 20 årig undrer det mig, så meget du er inde i alverdens ting om forhold, ægteskaber og børn, som du fremturer med i andre debatter. Hvis det ikke er dig, der bruger dette nick i andre debatter, må du virkelig undskylde min frækhed.

Er jeg ikke entitled til at have min egen mening om tingene? Jeg hævder ikke, at de ting, jeg formidler, er sande, og det er et faktum, at jeg er 20 år gammel og slet ikke har de samme livserfaringer, som mange andre herinde har. Ikke desto mindre kan jeg ikke se, hvordan du kan dømme mig, når du reelt ikke aner en pind om mig.

på en one-nite efter for meget rødvin og et langvarigt forløb med masser af løgn og dækhistorier.
Det synes min kone nok også for hun forsøgte i første omgang at forklare det som one-nite, men når jeg skriver i årevis mener jeg i utroskab i årevis.
Det var pinagtigt at afsløre hende, og det har været ligeså pinagtigt at få sandheden frem.
Jeg har forsøgt at forklare hende at jeg ikke kan tilgive sålænge jeg ikke kender den fulde historie, men det synes hun 'er svært at fortælle mig'. Jeg er nok lidt ligeglad med hvad der er svært for hende....
Er det rigtigt af hende at tilstå successivt, som 'beviserne' rulles op?
Jeg ville klart foretrække hele historien på en gang.
Sagens egentlige kerne er nok vores 3 teenagebørn.

Uanset er det en lortesituation at stå i, - specielt når der er børn midt i det hele :o(
Hvad føler du for hende? Er du rede til at redde jeres ægteskab, - forudsagt hun er? Hun virker da til at være lidt af en kujon, siden hun ikke kan tilstå og komme med den fulde sandhed, nu hun i den grad er busted. Men er du indstillet på at skulle blive sammen med hende, hvis det kommer til det? Og hvor længe vil du gå rundt i "uvished", fordi hun "synes, det er svært"? Den er tricky.

Jeg dømmer dig ikke, jeg vurderer dig kun ud fra dine indlæg andre steder (hvis det er dig) "entitled" du mener vel berettiget❓Du må mene og tro, hvad du selv syntes, men jeg syntes bare du er enorm klog på mange ting, de fleste først erfarer langt senere i livet, hvad skal det da ikke blive til med dig. Sikke en viden du må have når du bliver 30 år.

Berettiget, ja. Jeg bor med en irer og snakker engelsk meget af tiden, så den glipper ind imellem - my bad ;o)
Jeg ved ikke, om jeg er klog - jeg har blot en mening om mange ting. Det, jeg siger, kan jo være skideforkert i forhold til virkeligheden og ingen mening give for andre, men sådan er det jo altid. Hvis vi alle var enige og forstod hinanden fuldt ud, ville der ikke været meget ved SOLdebatten ;o)

I det her spil. Han kan ikke tilgive, men vil ikke skilles. Hvad kalder du det?

står selv i situation med paraleller til denne, valgte at vise vejen til døren. Svært at sige farvel til alt, men tror selvrespekten er vigtigere for din fremtid, og langt mere konstruktiv at bygge på. Hun kunne ikke finde ud af at gå og lavede dette - skær dig selv fri og kom videre med selvrespekten i behold og uden tidsspilde på mistro og had iblandet gammel kærlighed.

Det har du fuldstændig ret i. - men det kan være svært, når der også er tre børn midt i det hele. Men ja, han kan bare mande sig op og vise lidt selvrespekt og så "ud med hende, den kælling" - og igen er der tre unger, der er fanget midt i det hele og elsker begge deres forældre ubetinget. Lortesituation, så det basker :o(

det din kone har gang i er at tage et misforstået hensyn til dig - det du har gang i er graveri - intet af det nytter en skid!!
Hun skal have af vide hvad konsekvensen er for ikke at være ærlig mht. 110% ærlig fra NU af
Du skal lade være med at grave efter hvordan /hvornår/ osv.
I øvrigt skal du da SELVFØLGELIGT ikke leve med hende uden kærlighed - det har ingen af jer da fortjent.
Du er nødt til at gøre op med dig selv hvad du vil - lige såvel som dine kone ikke kunne blive ved med at blæse og have mel i munden så kan du heller ikke -
Hvad vil du? - vil du gå eller blive?
hvis du går så gør det så værdigt at det ikke bliver et mareridt for jeres børn - hvis du bliver så skal du sgu gøre det MED HELE HJERTET!!! intet andet er fair!
kig venligst på dette link:
http://www.essentielterapi.dk/

læs de forskellige ting - det er KUN dig der kan beslutte hvad du vil /ønsker og har behov for og ja det er en møg hamrende svær beslutning - og alligevel skal du sgu tage ansvar for at tage en helhjertet.
Du gør i øvrigt ikke dine børn nogen som helst tjenester ved at blive halv hjertet...
Lotte

Fint, gode argumenter. Nu tror jeg bedre jeg forstår dig.
Du har fuldstændig ret, og jeg syntes din debat med mig har været rigtig god, Det er ellers ikke den erfaring jeg har med SOL debat.
Og ireren kan du hilse. Hvorfor mon jeg på dette tidspunkt af dagen, får lyst til et godt glas øl, når jeg hører odret "irer"❓;0)
Hav en god dag.

Sådan er det. Han skal bare sidde med en øl i hånden - så er det som at være hjemme igen :P

Rigtig god sommerweekend til dig. Vejret er skønt :o)
Helena

at bygge videre på så megen mistro og nostalgisk kærlighed, til en fortid der forængst er ovrstået. Begrav fortiden og tage så de gode minder med dig ind i et forhåbntligt mere inspirerende liv. For dette lyder da som en kuldsejler, hvor man skal bruge reten af sit liv med at stoppe hullerne til. Lidt håbløst hvis træværket er så gennemtæret som jeres forhold synes at være.
Det med børnene har ingen betydning - blot dn sædvanlige dårlige undskyldning. Det værste man kan udsætte sine børn for er en opvækst med frustrerede forældre. det kan man da ikke skjule for sine børn, de mærker det og de får et forværnget billed af hvad kærlighed er for en størrelse...

sagens kerne er jeres tre tennagebørn.
Allerførst, útroskaben er hendes ansvar, ligeledes er konsekvensen.
Jeg synes, at I skulle meddels jeres børn, at I er vokset fra hinanden og derfor går hver til sit i en god tone.
Bo i samme by, så kunne I sikkert have børne en uge hver.
AT komme videre i jeres situation er utopi. Gå ud og find en kvinde, som vil dig og du vil opleve livet igen efter en hård periode med følelsesmæssige op og ned ture.. men det er det værd.
Se fremad.
vh anonym

ANGST for at leve. Måske fordi man kan gemme sig inde i et dårligt ægteskab - hvorimod det kræver en langt større selvstændighed og personlighed at stå op overfor omverdenen som SIG SELV. Angst æder sjæle op, som en vis beatles engang har sunget.....
Afraid of the sun. Er man bange for solen, så må man gemme sig i busken og er så i sin gode ret til at beklage sig når man river sig på dens torne.
Smid dog de umulige parforhold ud, hvis I ikke elsker hinanden NOK!

der ser frem ad med rank ryg... og ikke et krumbøjet offer der hænger fast i fortiden.
Det er fløjtende ligegyldigt hvor mange gange hun har bollet ved siden af, hvor det foregik og med hvem. Vil du bruge denne infomation til en "straffeudmålnig"?... eller er det bare for pine din kone og dig selv mest muligt?
Det drejer sig om:
- elsker hun dig, og vil hun dig (og her skal hun ikke være lang i spyttet)
- elsker du hende, og vil du kunne tilgive henden (efterhånden)
Hvis disse to ting er til stede, vil I med hårdt arbejde kunne se frem til at få gnisten igen.... men I får brug for en rådgiver/terapeut/el.lign, der kan guide Jer.
Ellers er der ikke andet at gøre, end at gennemføre en "voksen" skilsmisse med størst hensyn til Jeres børn.

ja jeg fandt ham faktisk herinde tilbage i december da der var en der der skrev hans navn og hvor han "holdt" til - det måtte jeg så undersøge - heldigvis :0)

Ja han er rigtigt god - og lige nu giver det god mening når du nogen gange har skrevet at det første han sagde var at du også havde et ansvar *griner* kan se det for mig...
vi var vist heldige begge 2 lige at få hjælp fra den kant :0)
Lotte

og find dig en elskerinde.

har meget mere ud af "GLADE" mor og far end et forhold uden gnist.!!!!.
Se at blive skilt, tag det sure med det søde og få nogen glade børn i det lange løb tror du helt ærligt ikke at dine børn hellere så dig glad med en anden end være gift med en du ikke har nogen gnist med selvom det er deres mor???. Børn er mere sensitive end du åbenbart aner. Og bliver du i et forhold uden glæde tror du så ikke børnene vil bebrejde dig og din kone når de bliver gamle nok???.

måtte affinde sig med, at mænd var utro, uden at de kunne gøre noget som helst...
De blev i forholdt fordi de ikke havde nogen steder at henvende sig..... så ja, et forhold uden gnist som du kalder det, har da eksisteret i mange, mange, mange år..... meen nu er det manden der er den svigtede, og så er det selvfølgelig noget helt andet....

så det er nok ikke gnister, du skal søge. Det kan brænde forholdet af.

citat:"De blev i forholdt fordi de ikke havde nogen steder at henvende sig..... så ja, et forhold uden gnist som du kalder det, har da eksisteret i mange, mange, mange år..... meen nu er det manden der er den svigtede, og så er det selvfølgelig noget helt andet.... "
Men måske det i sidste ende kunne føre til mere ligeværdige forhold mænd og kvinder imellem - for dem der altså gider projektet :-)

Jeg har en søster der tilgav sin mand da han var hende utro (eller ihvertfald prøvede på) hun har selv idag efter så mange år og to børn, ikke kunnet komme over det. idag der lever hun et meget ulykkeligt liv, og det går også udover børnene. Så mit foreslag er at du finder dig en anden som værdsætter dig og ikke bare fyre af at hun elsker dig, (helt ærligt, hun har meldt sig ind samtlige steder i næsten ALLE mulige bestyrelser for at komme i kontakt med ham der) hvor meget elsker hun dig helt ærligt, spørg dig selv. Jeg ved det er hårdt men man kan lige så godt tage det hele på en gang. Det eneste grund til at at folk der er utro bliver ved med at sige de elsker deres partner, er fordi de får dårlig samvittighed med sig selv (et utro menneske er selvvisk på alle måder).
Jeg synes også at det er på tide at man begynder at smide utro partnere ud, sådan generelt. Altså det er jo derfor at folk bliver ved, fordi de ved at der er stor chance for at blive tilgivet og eller i det hele taget at blive opdaget.
Gør en tjeneste for dig selv og dine børn, SMID HENDE UD, FIND DIG EN ORDENTLIG DAME SOM VÆRDSÆTTER DIG.
Håber det bedste for dig

.....med det er ligestillings pjat midt i en debat der går ud på noget heeelt andet. Om en kvinde lever i sådan et forhold eller en mand, det er jo lige dårligt for begge parter ik???

Joh såmænd..og ???

så vil jeg alligevel erklære mig enig i dit indlæg.
Hvis man har været sin partner utro, og i en længere periode ikke mindst, uden at give kæresten indtryk af der var noget i vejen, så synes jeg ikke han/hun er andet værd end at give fri. Dvs. at trrække sine følelser TILBAGE fra ham/hende - fremfor som så mange forstående (kvinder især) at tilgive og for at legitimere sin accept af ydmygelsen så begynde at give sig selv SKYLD for utroskaben. Det er et sejpineri som regel - en af mine veninder kører efter samme model og har tilgivet mandens utroskab og nærmest selv taget HELE ansvaret, for det var jo sikkert også pga. hendes barndom at hun ikke var i stand til at give så meget, som hun burde have givet den stakkels utro mand osv. osv.En terapeut har fortalt hende det, og så må det jo være rigtigt ....;-)