Hvordan lever man et godt liv

Jeg er en ung førtidspensionist på 41 år der har personlighedsforstyrrelse ( Borderline )
jeg bor sammen med min mand, vi har 2 voksne børn sammen som er flyttet fra reden.
Problemet er at han ikke forstår min sygedom han kan irritere mig så jeg begynder at græde og blive hidsig.
Hvis jeg tager min medicin har jeg faktisk nogle gode dage, hvor jeg bare går og hygger mig og syntes det er dejligt at gå hjemme.
Jeg sidder mange timer ved computer og quizzer indimellem jeg gør rent, vasker tøj og ellers hvad der skal gøres i hjemmet.
Men hvis jeg pludselig for at vide at jeg får gæster så bliver jeg nervøs og sveder meget jeg kan heller ikke lave mad til flere mennesker mere pga sygdommen.
Jeg kan også få det dårligt, hvis jeg skal finde f.eks noget regninger eller papire til min mand, så bliver jeg stresset og nervøs.
Det er også mange gange hvis jeg ikke kan forklare mig så kan jeg gå fuldstændig amok og krølle se & hør eller hvad der nu er af blade.
svingende og ustabilt humør nogle dage syntes jeg alle mennesker er dumme og er misundelig på dem fordi de er raske og kan gå på arbejde og tjene en masse penge. Andre dage er jeg så glad og gavmild.
Nu vil gerne høre om andre der har en psykisk sygdom hvordan I klare hverdagen hilsen Muzze

Hej Muzze.
Jeg er ikke lige "borderline" eller noget i dén grad, så ved nok ikke helt, hvor grelt du føler det. Vil nu bare sige, at jeg har det som dig, i mildere grad!
Har også en tendens til at stresse, når situationen kommer uden for min kontrol...og dét kan jo li'som ikke undgåes! Kommer der gæster, eller bliver jeg inviteret i byen begge spontant og med kort varsel, kan jeg ikke overskue situationen. Jeg siger nej til invitationen og mht gæsterne stresser jeg fuldstændigt og syn's/tror jeg skal nå at bage kage, lave med til 117, gøre rent, male entreen...(overdrivelse måske, men du forstår, ik'?). ;o)
Jeg er for nylig begyndt at lide af angst og får nu medicin for det. Jeg har længe haft det som nævnt ovenfor, men det er først "for nylig", at det har udviklet sig til desideret angst hver dag.
Min kæreste forstod det heller ikke først, men efterhånden gik det op for ham og han var meget sød og en fantastisk støtte. Nu hjælper medicinen så jeg faktisk ikke rigtig mærker noget til det. Meget sjældent i hvert fald.
Jeg ved ikke hvor længe du har været syg...måske har din mand "mistet tålmodigheden"? Eller måske kan han ikke forstå, at når du har det godt nogle gang; hvorfor du så ikke altid har det godt.- Nogle mænd har en tendens til at opfatte kvinder som "hysse"....(har jeg ladet mig fortælle) ;o)
Har du prøvet at forklare ham, hvordan du har det?? Jeg ved fra egen erfaring, at mænd ofte skal ha' tingene skåret ud i pap og helst flere gange! Du skal ikke tro han bare af sig selv, ka regne ud hvordan du har det. Måske syn's du, du har forklaret det, men måske har du blot antydet det....De skal ha det sparket ind, Muzze!
Held og lykke med det!
Kærlige tanker til dig fra mini-musen

..nåhja, ikke fordi jeg tror jeg har svar på det hele, men det her hjælper i hvert fald for mig:
undgå de situationer, der stresser dig. Fortæl din familie, at dét og dét stresser dig, så det vil du ikke være med til/ gøre. Færdig! Meld klart ud,- også overfor dig selv! Og op i røven med "hvad folk tænker". Du har DIG at tage hensyn til, og hvem er vigtigere??
Og et andet råd, der virker for mig, er at fokusere på nuet/ øjeblikket. Ja, det lyder måske lidt "halleluja-agtigt", men hvis du virkelig koncentrere dig om "nu" og virkelig fysisk mærker dig selv, så ka' det være du falder lidt til ro. Ikke noget med at tænke på en masse i fremtiden: hva' så hvis dét sker...eller dét, eller....osv. Begynder dine tanker at gå i selvsving og du stresser, så prøv at hold dine hænder på issen, eller kram dig selv eller så'n noget...
Lyder måske skært men som sagt virker det for mig;o)

lyder skørt, s'følig, - ikke skært....

Hej.
Jeg er som dig førtids pensionist på grund af psykisk lidelse samt et overfald. Har det påfaldende meget ligesom dig. Har humør svingninger næsten dagligt og det er ofte ubegrundet. Jeg tænker også meget og i min fantasi bliver virkeligheden forvrænget... Jeg er begyndt at blive mere rationel i min tanke gang, da jeg ellers bliver skør ! Er nød til at bruge nogle tricks til at komme på rette spor igen. Har det også sådan at hvis der sker 2 ting på samme tid, så går det helt galt... - så begynder jeg at svede og blive forvirret. Før kunne jeg sagtens lave 4-5 ting næsten samtidig...
Hvis du har lyst må du gerne skrive til min mail adr. phillip14@sol.dk Venlig hilsen Tina

- måske kan vi hjælpe hinanden. Jeg har også en mand - og ofte kan han ikke forstå hvorfor jeg reagere på den måde. Men for ham virker situationen jo ikke uoverskuelig - så derfor kan han ikke forstå mig. Tit prøver jeg at tænke situationen igennem - sådan lidt hurtigt - når nogen spør om jeg vil det ene eller det andet.... Ser mig selv i den pågældende situation og vurdere så om jeg kan overskue det. Hvis ikke, så melder jeg fra eller hvis det er uundgåeligt, så prøver jeg at "skille" tingene ad og se mig om efter om nogen evt skulle kunne hjælpe mig med det forskellige.
Mange hilsner fra Tina

Hej mini – mus jeg har nok haft borderline i mange år det er jo en reaktion fra min barndom, hvor den var meget ustabil og jeg blev overladt til mig selv.
Det er først her for et års tid siden at der er kommet en diagnose. Jeg gik på psykiatrisk daghospital i 2 år, hvor de fandt ud af jeg havde borderline.

Jeg kom i arbejdsprøvning i Bistroen i Bilka fordi jeg er uddannet cafeteria kantine ass men det gik slet ikke jeg var nervøs og gik langs med fodlisterne.
Derfor fik jeg førtidspension sidste år efter flere samtaler med psykiater, psykolog, terapeut og egen læge. venlig hilsen Muzze

Vil bare lige sige, at det da er godt at høre, at du har kunne få førtidspension!- Fuldstændigt tåbeligt at sætte dig i et sådan job, hvor du skal forholde dig til en masse vildtfremmede mennesker og stressede situationer. Så fungerer det danske system da ind imellem på dét område.
Det må også ha' været en lettelse for dig at få sat navn på hvad det er?- Ofte synes folk bare man er "mærkelig" eller overdriver, hvis ikke man har en "legitim" begrundelse..
Men jeg ved godt nok ikke, hvad du skal gøre med din mand, desværre!
Kærlige tanker fra Mini-mus

Hej Tina ja det ville være rart hvis vi kunne skrive sammen.
Jeg giver bare ikke min e - mail adresse ud her på sol men hvis jeg nu skriver til dig først så kan du jo se den der.

Jeg ville gerne høre lidt om dig hvor gammel du er evt hvor du bor i landet har du selv børn måske pap børn, har du hus dyr.
Hvis du er interesseret i at fortælle mig det på e - mail eller her på sol.
Venlig hilsen Muzze

Borderline hvad er det ??

Kære Muzze.
Jeg fik diagnosen borderline for 15 år siden.
Hvis det kan være en trøst, så har jeg fået det så meget bedre med alderen.
Får ingen medicin, kan klare utrolig meget stress, meget mere end de fleste andre.
Der var engang, hvor jeg aldrig troede, at jeg fik det godt igen.
Så fat mod, har du en god psykolog eller psykiater?
Hvis du har tid, så ligger der et smadder-godt dagcenter for yngre lettere psykisk syge.
Det hedder Askovgården, og ligger på Nørrebro.
Du kan blive henvist dertil.
Det er ALLETIDERS STED.

måske en trøst.
Fik lige læst dit indlæg igen.
Du har lige den rette alder til at gå på Askovgården, og dine børn er jo fløjet fra reden.
Jeg kan virkelig, virkelig varmt anbefale dig at prøve at komme derind.
Så vil du få det meget bedre.
Der er en god og kærlig stemning, og man får noget at stå op til, man bliver styrket af at gå derinde.

Også til dig vil jeg skrive (som måske en trøst indlægget).
Hvis du har mulighed for det og bor i København, kan jeg varmt anbefale dig at få en henvisning til et dagcenter for yngre lettere psykisk syge.
Det hedder Askovgården og ligger på Nørrebro.
Jeg har selv gået der, og det er alletiders.
Jeg har også kunnet lave fire-fem ting på én gang, det kan jeg igen nu.
Men det er ikke altid af det gode.
Får du medicin?
For så kan det være derfor, at du ikke kan lave fire-fem ting samtidigt.
Det kommer igen, når du ikke længere skal tage medicin.
Bedste hilsener,
Nina

Borderline er, når man har svært ved at sætte grænser.
Prøv at slå det op i www.psyknet.dk

www.psykiatrifonden.dk
og
netpsykiater.dk
De bedste hilsener,
Nina