cellen med den store alder.

endeligt er vi en del af den samme celle, som opstod i urhavet engang for meget langt tid siden af.
den har delt sig, ændret form, levet af sine egne børn.
blivet til forskellige væsender.
alt levende er af den samme ægt.
som sikkert er opstået ved en tilfældighed, og langtsomt blivet til os. ikke fordi vi er noget særligt.
så stort set er vi ikke andet end en foreninghed af celler. der har lavet en fælles union, for at finde føde.
DNA strengen, er bare en opskrift på hvordan cellerne skal bygge kroppen op.
ben der mave der, øje der :)

at den grænser til det guddommelige.
at vi mennesker ikke er noget særligt (sammenlignet med GUD) er en rigtig konklusion
men hvis vi er skabt i Guds billede er vi selv guddommelige,
og hvis vi giver os selv en chance, for at opnå en større evolution,
er der ingen der kan sige hvor langt det kan føre os.

eller om det altid har eksisteret og altid vil eksistere, er det store spørgsmål.
Men begge er lige mirakuløse og det kalder jeg GUD
jeg selv, har valgt det evige liv som option.

en krop vi selv har været med til at bygge op, efter vores opskrift fra vores mor og far.
vi tror vi er en personlighed, men er i virkeligheden mange😉men det er da også nemt at være snydt. for vi deler den sammen historie, vi har den samme hukommelse.