Depression, hvad gør man?

Jeg er nu ikke i tvivl mere, jeg har en depression. Det har taget mig lang tid at erkende, at også jeg som ellers forsøger at tilstræbe det perfekte liv kan være psykisk syg. Jeg har opdaget hvordan min adfærd påvirker min kæreste, og jeg har nu fattet at jeg behøver hjælp.
Problemet er, at jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre. Jeg er klar over, at jeg kan kontakte min læge, men jeg er dødsensangst for, hvad han vil sige og gøre. Jeg føler mig ikke desideret syg, fordi det er en lang udvikling og jeg efterhånden har vænnet mig til at jeg græder meget og opfører mig anderledes end jeg burde. Kun min kæreste ved, hvordan det står til. Ikke min familie, venner, skolekammerater. På andre virker jeg glad, nærmest lykkelig, udadvendt, sjov, men indeni er det lige modsat. Jeg føler ikke at jeg har noget at tilbyde andre, jeg er konstant trist, også selvom jeg griner og "morer" mig. Jeg har haft flere selvmordstanker og har i smug udvalgt steder som eventuelt kunne benyttes. Det skræmmer mig kolosalt, da jeg samtidig aldrig vil såre mine nærmeste. I øjeblikket er jeg ikke i stand til at begå selvmord, men som min kæreste siger, en dag kommer det øjeblik måske uden at vi opdager det.
Hvis nogen har stået i min situation, så vil jeg være glad for et råd om hvad jeg stiller op. Hvor syg skal man være for at søge hjælp? Kan min læge finde på at negligere det?
Med Venlig Hilsen
CNS

Du kan altid søge hjælp.... Din læge tror jeg ikke vil negligere det, da ca. hver 4. dansker på et eller andet tidspunkt har haft en depression. Du kan ligeledes kigge på hjemmesiden Depnet.dk hvor der også er en chat, hvor det hver onsdag er en lærd person som svarer på spørgsmål... desuden er chatten også et godt sted at udveksle erfaringer med andre brugere.

Depressioner er når man ikke kan stå op, når man graver sig ned i et hul, man har mistet lysten til og være social, og til og gøre noget for sig selv.
Her i dk blir anti depressive piller brugt af rigtig mange, som ikke har brug for det.
Men når du har sådan en stor frygt for din egen læge, hvad er du bange for?
1: Han har tavshedspligt
2: Han har højst sandsynligt set værre
Ellers kan du altid opsøge din sagsbehandler med din problemer, og sige at du gerne vil have en psykolog...
Mit umiddelbare råd ville være og finde en psykolog, for udfra hvad du skriver virker det ik som en depression, nærmere meget lavs selvværd, som du skjuler bag en facade.
Men det er nu meget normalt, spørgsmålet er hvor meget folk de undskylder det med forskellige ting, og hvor meget de vil indse hvad det egentlig er der trykker.

Hej,
Vil bare sige til dig at du skal sørge for at få noget hjælp hurtigst muligt. Inderst inde ved du sikkert det er det som skal til og det er muligvis et svært skridt at tage, men du vil ikke fortryde det. Selvfølgelig vil din læge henvise dig til en psykolog.
Knus fra mig

Du skal bestille tid hos din læge og få ham til at vurdere dig. På den måde du beskriver det er det ikke helt klart og tydeligt at du har depression, men det kan din læge vurdere ved at at tale med dig og spørge dig om forskellige symptomer. Bare det at du har initiativ til at beskrive din tilværelse her siger mig at du ikke er svært deprimmeret. Om en psykolog skal på banen kan godt være, men du skal være forberedt på at der er lang ventetid og du selv skal betale en del at konsultationerne.

Hvor er det flot, at du har sådan en fin indsigt i dig selv.
Jeg har selv været i din situation, efter at min kæreste havde begået selvmord, og jeg opsøgte psykiatrisk skadestue, (Digevej), for at få vurderet (anonymt), om jeg behøvede behandling for depressionen.
(Jeg har dog aldrig haft selvmordstanker, vidste hvor ondt det er overfor de nærmeste......).
Nu ved jeg ikke hvor du bor i DK, men der er vist psykiatriske skadestuer de fleste steder.
Men hvis du bor i nærheden af København, kan jeg hjælpe dig med nogle adresser?
Du kan også gå ind på www.netpsych.dk, der er en test, som du kan lave på dig selv, for at se om du har en depression, der er behandlingskrævende.
Du skal vide, at det GÅR OVER IGEN.
Forresten, hvad der også hjalp mig, var motion, motion og atter motion.
Du kan også prøve at springe en nattesøvn over, det har jeg gode erfaringer med, hvis der er en ny på vej, jeg har holdt nye depressioner på afstand, med at springe en nattesøvn over og med at motionere.
Man har nu fundet frem til, at hvis man springer en eller to nattesøvne over, kan man komme ud af depressionen.
Men det viste jeg ikke, da jeg startede på at gøre det, så snart jeg mærkede noget på vej.
Men de sidste 15 år har jeg undgået medicin på dén måde.
Mange kærlige hilsener,
Nina

Kære CNS,
Hvis man føler tristhed, er interesseløs, har uro og tanker om selvmord, da er det overordentlig vigtigt at få lægehjælp! Det gøres hos lægen. Eller på en psykriatisk skadestue. Her taler du med en læge og kan tage hjem igen. Du kan sikkert få din kæreste til at hjælpe hermed. Lad mig slå fast! Det er forbudt at begå selvmord - et selvmord giver meget alvorlige og langvarige psykiske ar hos efterladte. Måske også i efterfølgende generation.
Depression er en alvorlig sygdom. Den opstår ved kemisk reaktion i hjernen. Og den kan heldigvis helbredes.
Rigtig god bedring. Bare vent, du får det godt igen, hvis du læser hvad jeg har skrevet til dig.

Hej CNS
Hvis din læge negligerer dine problemer vil jeg mene at med det samme skal skifte læge...
Jeg har siddet i situationen hvor jeg skulle spørge min læge hvor syg man skulle være for at komme til psykiater. Hun svarede at man bedst selv kunne mærke om jeg havde brug for at komme til en psykiater. Det var ikke noget andre kunne bedømme.
Jeg går i dag til psykiater takket været hende, og jeg er glad for at jeg spurgte hende selvom jeg var nervøs for det.
Det har hjulpet utroligt meget.
Bid i det sure æble og få spurgt din læge hurtigst muligt. Vedkommende er der kun for at hjælpe dig.

Hej med dig..
Først skal du vide at du langt fra er alene om det her..Gå på nettet og læs fra Psykiatrifonden.
Der er ofte meget skam og tabu forbundet med det at være depressiv.Og det er helt almindeligt at det ofte dækkes af en glæde og "Jeg er da friskagtig facade"..Man siger ..At lige så stor glæde og humør et menneske viser ..lige så stor tristhed er der under...
Men begynd at fortælle dine omgivelser om hvordan du har det..Det er et meget vigtigt punkt...Vær ikke bange for lægen ,han vil dig kun godt og du kan jo altid sige nej til de foreslag han kommer med..
Jeg lover dig ..der er lys for enden af din tunnel..
Benyt evt døgntelefon rådgivning I psykiatrifonden..
Vedr.Selvmordstanker...Det er ubehageligt ..vær opmærksom på om det rykker sig fra at du har tankerne til du evt. begynder at lave planer..Hvis du begynder at lave planer..SØG HJÆLP..SNAK med nogen..
Husk du langt fra er den eneste..
Du har godt fat,ved du har erkendt din problematik..
Du kan ligeledes også altid henvende dig på en psyk. skadestue og få en snak med personalet der..Dem kan du iøvrigt også ringe til ved en akut sitiuation..Feks ved selvmords tanker/planer..
Held og lykke Knus..

Har netop (endelig!!) fået taget mig sammen og er gået til lægen hvor han med det samme stillede diagnosen: svær depression. Jeg starter på lykkepiller i aften. Han var ikke i tvivl om, at jeg også ville få stor gavn af at kombinere det med kognitiv samtaleterapi hos en psykolog, men sådan en koster 700 kr. pr. gang og jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skal kunne få det til at hænge sammen økonomisk da jeg lever på udeboende SU. Jeg går med selvmordstanker og ønsker at få det bedre - men jeg har ingen mulighed for at betale et sådant beløb.
Kan det virkelig passe at der slet ikke er noget gratis behandlingstilbud eller i hvert fald noget, en studerende kan betale???? Mener da jeg hørte om noget med psykiatisk behandlingsforsøg i Århus Amt eller er det bare mig???
HJÆLP

Heeey cns.. Jeg er meget trist over at læse dit besked. Meen på sammen måde også lidt glad da du beskriver din måde at handle på under din depression er nøjeagtig ligesom mit. det er virkelig noget af det hårdetse der findes syntes. specielt det med at man konstant skal virke gad og lykkelig uden på. Men inden i er man død nærmest dødt lig. der bare trækker vejret, men ved ikke hvorfor. Man ved ikke hvad mening med livet er og alt virker håbløs. Jeg gjord den samme fejl, da jeg tog til lægen var min depression så alvorligt spredt ud at den ikke kunne redes med kun medicin. Jeg kan sige dig at det kan være du er bange for at tage til lægen, men så stræk som du har været og erkende dit sygdom, på sammen måde skal du også erkende at det er en del af din sygdom der forhindrer dig i at tager til lægen. Tager det helt med ro min kæreven. Lægen vil finde den bedste dianogse til dig. Jeg vil råde dig til at tager til lægen så hurtigst som muligt, da de spreder stærkt. Jeg f stadig behandling med medicin og har os ligget på psykiatrisk afdeling:( Meen det var det da skulle til
. Idag har jeg efterhånd overvundet mit gamle jeg tilbage:) Heeeld og lykke med os at finde Lysten og glæden Iqen:D ...Ps du skal være glad for din kæreste støtter diq. snak os med vennerne om det det kunne være det hjælp. Noqen gang er det bedst at snakke med noqen selvom man mindst venter at de skal kunne forstår en:D

jeg vil allerførst spørge dig cns er du stadig herinde?
og vil du stadig gerne have nogen af mine erfaringer med det du har været igennem eller er på vej igennem nu??
Hilsen Tommy

Hej..
Det er snart tre måneder siden at jeg begyndte med at have det sådan her.. Der skete nogle forandringer i mit liv som jeg lige skulle vænne mig til.
I starten var jeg sikker på at det bare var min selvtillid. Men ja det fortsatte og blev værre. Jeg kan græde hele tiden og så er jeg altid træt. Jeg prøver at være glad- men inderst inde gør det bare så ondt og jeg ønsker bare at være alene, eller at sove for at få tiden til at gå. Jeg orker ikke rigtig noget og ja på det sidste har jeg været meget bange for at miste en af dem jeg holdt af. Sommetider føler jeg slet ikke at der er noget at leve for!
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre og om det er en depression jeg har? Kan man ringe og snakke med en psykolog?- for jeg har ikke lyst til at gå til lægen med det..
Jeg håber i kan hjælpe mig for det her er et stort skridt for mig at skrive på bloggen herinde..

Hejsa CNS jeg har selv været deprimeret gentagende gange og når man kommer til selvmordstankerne og planlægningen af selvmord skal man søge hjælp hos læge som så sender en til en psykolog eller indlæggelse i sjælne tilfælde. det er ikke så slemt at få en psykolog eller blive indlagdt som man skulle tro det er faktisk meget fredeligere end man har det indeni. hvis du ikke vil søge hjælp for dig selv så gør det for dem du elskers skyld tro mig det kan gå rigtig galdt hvis man ikke søger hjælp. men får man hjælp kan man blive helt rask igen med overskud og som man var før man blev deprimeret og man skal ikke være bange for antidepresivmedicin de virker rigtig godt på rigtig mange mennesker:) motion er også rigtig godt:) knus X86 ps undskyld stavefejlene::)