Jeg er ved at blive ødelagt. Hjælp mig

Jeg burde være vildt lykkelig nu, i det jeg er gået ind i min 12 uge i min graviditet. Men sådan er det ikke.
Jeg bor sammen med min kæreste, og det har ikke kørt godt i et stykke tid. Er imens vi har haft det allermest skidt sammen blevet gravid. Det var ikke planlagt, ´det skete pga jeg glemte at tage et par p,piller.
Jeg har en datter i forvejen, som er den mest henrivende pige på jorden. Hun har det godt og trives i bedste velgående.
Problemet er nu, at jeg ønsker at gennemføre graviditeten pga jeg nærer meget store føleser for barnet. Og tror ikke jeg vil kunne leve med mig selv, hvis jeg foretager abort, og frygter at jeg ved en senere lejlighed ikke vil kunne kunne få flere børn,
Min kærestes synspunkt er KLART at det skal fjernes, han vil under ingen omstændigheder have det barn. Hvis jeg vælger at beholde det, vil han intet have med mig at gøre, da jeg så strider imod hans holdninger og føleser. jeg elsker min kæreste så højt, og ønsker ikke at miste ham. Men han vil så tage del i barnets liv, idet han føler sig "tvunget" til det. Han siger han elsker mig men ikke nok til vi skal have det barn sammen. Desuden vil han arbejde imod mig, hvis jeg vælger at få det, idet han synes jeg arbejder imod ham. Jeg ønsker ikke at gå imod ham og gør det heller ikke for at gå imod ham. Vil gerne pga de føleser jeg har for barnet...De ting han siger skræmmer mig, men kan godt forstå ham på nogle af områderne,
Jeg har sådan brug for et råd.

Hvis han virkelig elsker dig bør han også gerne ville have det barn med dig. Der er ikke noget mere forfærdeligt end at få en abort, det er jo et lille barn man nægter livet. Jeg synes du skal sige til ham at hvis han ikke vil have noget med dig at gøre, elsker han dig ikke højt nok. Har du overvejet at finde dig en anden mand? For ham her er da ikke særligt forstående overfor dine følelser. Måske får han følelser for barnet når det er født, hvem ved, men overvej om du virkelig vil lade dit barn dø for din kærestes skyld før du gør noget.

bestemt ikke lyst til. Men er helt vildt ked af det nu. og føler mig som en utrolig dårlig person, fordi jeg ikke ønsker at få abort. Da han siger at jeg er SKIDE EGOISTISK så.

Hej med dig. jeg har en klar holdning, du er 12 uger henne, du har et barn i forvejen og klarer det. Det vil du sikkert også kunne hvis du skal alene, så at han ( din kæreste )vil presse dig til noget skal du overhovedet ikke finde dig i. Fortæl ham at grænsen er 12 uger dvs. du skulle have ansøgt om abort for 4 uger siden senest, så det kan ikke komme på tale. At han er så egoistisk og selvcentreret burde fortælle dig noget om ham. Du bør være moden nok til at beslutte dig for dit barn. Ikke ham der skal tvinge sin vilje igennem det kommer til at koste dyrt både psykisk og følelsesmæssigt hvis du lader ham gøre det. Hold fast på dit barn, og få gerne en læge eller en anden han stoler på til at fortælle ham det. Held og lykke, og stol på dig selv.

Din kæreste kan ikke være bekendt at true dig til at få en abort, på den måde som han gør.
hvis han ikke er sikker på det er dig han vil have et barn med, skal det måske slet ikke være jer to?
Og du er OVERHOVEDET ikke egoistisk, fordi du gerne vil have det barn der vokser i maven på dig, for som jeg læser det, har du jo ikke snydt ham ved at forsøge på at blive gravid bag hans ryg. Er det først nu han melder ud, at han ikke vil have et barn, eller har du altid vidst det?
For mig, virker det som om han manipulerer med dig, for at få det som han vil have det.

årrrrrrr hvor synd det skulle være så dejligt. Og er da sådan en stor ting. Men du ved jo hvad du skal igennem når du har prøvet det før. Han lyder son en drengerøv din kæreste. Det er bedre du går fra ham end hænger ved og er i en ulykkelig graviditet med ham. Jeg taler af erfaring...man bliver så sårbar og har brug for sin kæreste. Arrrrrrrh de mænd kan bare være for meget. Vær glad for den gave du bærer i din krop og vær stærk nu!!! Din kæreste kan komme på banen senere måske men vær afvisende over hans opførsel og tænk på din selv og skab din lille familie. Det er bedre end med ham som trækker i bremsen. Føler med dig og sender en masse gode vibrationer til dig.

Hvad snakker du om - Spade. Hun lader ikke sit barn dø ved at få en abort indenfor de næste par uger. Det er et foster UDEN følelser eller sjæl, du tager intet væk fra et foster, som ikke har tankevirksomhed. Abort indenfor 14 uger er ikke drab, men fjernelse af et befrugtet æg.
Til dig Anonym - Sæt dig alene, luk dine øjne og Tænk. Tænk - kun på dig selv. Hvad føler du ??
Du skal ikke ville ha' det for andres skyld eller for at holde på ham. Du skal ville ønske barnet langt ind i dit hjerte.
Hvis ikke så få en abort - og få nogle dejlige ønskebørn senere i livet.
PS. og så skift den kæreste ud nu.

jeg har ikke snydt ham, det kunne jeg aldrig finde på. Jeg er der 100% for min kæreste. Flyttede endda til den anden ende af danmark for at vi kunne være sammen. Så han ikke skulle til at opgive hans liv på Sjælland.
Vi opdagede min graviditet da jeg var 6 uger henne, men skulle først igennem nogle blodprøver og 2 scanninger for at se, om det sad, hvor det skulle. Og det fandt vi så med sikkerhed ud af for 2 uger siden. Hvor jeg så også så barnet. Han er meget firekandtet og holder fast i sin beslutning. Han viser nu meget foragt og vrede til mig, og siger at han ikke længere elsker mig, hvis jeg beholder barnet.

det store problem ligger. Jeg elsker allerede det barn der vokser inde i min mave. Ellers havde jeg valgt at få det fjernet.

Du skriver sådan set selv svaret på dit indlæg, du mener ikke at du ville havde det godt, hvis du fik barnet fjernet.
Du skal tænke på at det er din krop og hvis din kæreste vil forlade dig grundet dette, så lad ham ryge og rejse, for han burde støtte dig og glæde sig til at få barn med den han elsker

Så få barnet.

Det var virkelig pænt skrevet. Det er bare så en svær sitaution det her. Jeg elsker ham, og er chokket over hans måde at være på.

For mig lyder det som om det er noget andet, end det barn du venter, der er problemet
Det lyder som om at det er et brydningspunkt, hvem af dig og din kæreste der skal tages hensyn til. Og som du har beskrevet det her, ser det ud som om det er vanskeligt at I begge to får plads I jeres forhold samtidig.
"Min kærestes synspunkt er KLART at det skal fjernes, han vil under ingen omstændigheder have det barn. Hvis jeg vælger at beholde det, vil han intet have med mig at gøre, da jeg så strider imod hans holdninger og føleser."
Det lyder som en trussel. Svært at få øje på en KÆRESTE i det billede. Jeg får øje på en person der vil overskride enhver grænse for at få sine egne behov opfyldt.
"jeg elsker min kæreste så højt, og ønsker ikke at miste ham. Men han vil så tage del i barnets liv, idet han føler sig "tvunget" til det."
Du ejer ham ikke, så du kan ikke "miste" ham. Han er ikke en ting. Kan også være svært at se hvad din kærlighed egentlig består af, når du taler om ham som om han er en ting. Det viker mere som om du har brug for tryghed og beskyttelse.
Han bliver ikke ved din side fordi DU elsker ham, men fordi HAN elsker dig. Kærlighed er en fri vilje.
"Han siger han elsker mig men ikke nok til vi skal have det barn sammen."
Hvordan måler man mon kærlighed af i rationerede portioner? - Jeg elsker dig, men ikke nok til...Deri ligger underforstået at du skal gøre dig fortjent til min kærlighed, du skal anstrenge dig hver eneste dag, så kan jeg vurdere, om jeg nu elsker dig nok til at du kan opnå det og det med mig.... Jeg ser ikke det er roller i et kærlighedforhold der beskrives her.
Her anvendes kærlighedsbegrebet, som en form for "pisk eller gulerod"...
"Desuden vil han arbejde imod mig, hvis jeg vælger at få det, idet han synes jeg arbejder imod ham. Jeg ønsker ikke at gå imod ham og gør det heller ikke for at gå imod ham. Vil gerne pga de føleser jeg har for barnet. De ting han siger skræmmer mig, men kan godt forstå ham på nogle af områderne"
Hans fortolkning af dine handlinger er set ud fra hans synspunkt alene. Dine handlinger kan nemt have et andet centrum end ham. Og det er det der skræmmer ham. Han er sandsynligvis bange for at blive alene.
Selvfølgelig gør du ikke noget, med det formål alene at gå imod ham...det ville ikke holde ret længe. Det meste af det man foretager sig, er for at opnå et eller andet. Tænk på, at han heller ikke gør noget, alene for at gå imod dig...han gør også det, han gør for at opnå noget.
Så hvad er det I vil opnå begge to med det I gør?
Du vil gerne have plads til at være til stede i jeres forhold med den følsomhed, der nu en gang er din, hvis ikke der er plads til den, er der ikke plads til dig. Du føler dig trængt og bliver derfor aggressiv og frustreret. Du insisterer på ville respekteres for dine følelser. De bliver på den måde et våben mod din kæreste. Det bliver han både stejl og afvisende overfor. For han ser din aggression...ikke det stof dit våben er gjort af.
Han føler ikke han får nok af din opmærksomhed. Han føler sig truet og overset. Han kan ikke overskue at et barn mere i jeres familie skal have plads og tage din opmærksomhed. Så truer han dig med at sige noget der skræmmer dig. Men hans trusler udspringer af en frygt for ensomhed. Du ser kun truslen.
Det er lykkedes ham at stille dig i en position, hvor du bliver skræmt til at elske ham.
Hvis I skal have plads begge to, må I komme hinandens behov i møde. Jo mere imødekommenhed, jo mere plads.
Det jeg synes er problemet er, at den lille baby i din mave, nemt kan blive et våben mellem jer. I er nødt til at tænke på, at jeres problem har været tilstede mellem jer uanset barnets eksistens. I skal også tænke på, at hvis I håndterer denne situation på en god måde og ganske langsomt vokser med opgaven, så kan jeres familie blive et fristed for jer. Et sted hvor kærligheden gro og hvor der er overskud. Jo mere I giver, jo mere er der.
Hemmeligheden er, at I skal kunne kommunikere uden at formidle anklager, kritik skyld og evalueringer! Det er lidt vanskeligt at lære. Men prøv at se, hvordan små børn gør. Man kan lære meget af dem ;o)
Det handler om at i selve anklagen ligger frustrationen. Det man siger når man afleverer en anklage hos den anden er...at man er frustreret. Derfor skal man ned i at forstå hvad det er for behov man har, der ikke er dækket.
For mig ser det ud som om at din kæreste er bange for at blive ensom, og du er bange for ikke at blive anerkendt. Hvis det forholder sig sådan, så er det de behov I skal finde ud af at få dækket ved at imødekomme hinanden uden anklager.
Og DETTE var kun det jeg kunne se ud fra dit indlæg, jeg er ikke synsk, og tager muligvis fejl, men jeg håber på du kan bruge det lidt alligevel. Det er skrevet ud fra et oprigtigt ønske om at I finder ud af det sammen. Det ER sgu en forfærdelig situation at være i.

Om jeg er enig med dig. Det er jo hendes ansvar at tage sine p-piller og min holdning er lidt at hvis det er svært at huske det, så bliver det rigtig svært at holde styr på 2 børn. Det lyder lidt hårdt, men for mig er det et spørgsmål om ansvar, hvilket man selvfølgelig skal besidde når man skal være forældre.
Og ud fra det mener jeg endvidere, at han også har en del at sige ang om barnet skal blive. Skal det gå ud over ham og barnet at hun ikke kunne finde ud af at spise en p-pille? Skal man sætte børn i denne verden bare fordi at man selv vil? Ville det bedste ikke være at mor og far kunne være sammen?
Det at få et barn er en fælles beslutning, da det koster tid og meget overskud for begge. Hvis hendes kæreste ikke er klar, så bliver det barnet der betaler prisen!!
Sidder selv i dag med et barn som ikke har en far, da han sprang fra da det var alt for sent(6 måned), så ved hvad jeg taler om. Det har på ingen måde været sjovt!! Det enest gode ved det hele er min dejlige dreng, som jeg selvfølgelig aldrig ville bytte for noget i denne verden!!!!!
Så jeg mener bestemt at man skal tænke over hvad man har at tilbyde barnet. Alle som har børn ved at det bestemt ikke er nemt at stå alene med 2 børn!!! Så er det egentlig ikke også lidt synd for det andet barn?? Eller skal man kun tænke på om hvad mor føler?? Skal kæresten og det ufødte barn "straffes"? Den eneste der rigtig "vinder", er hende!! Nogle gange bliver man nødt til at træffe valg her i livet som gør rigtig ondt, men som i det lange løb er den rigtige beslutning.
Vi får jo heller ikke af vide om pigen har en uddannelse, hvilket jo også er vigtigt(især hvis man skal forsørge 2 børn).
Så til dig som skrev dette indlæg. Føler virkelig med dig, da det er en rigtig svær beslutning. Du skal vælge den beslutning som du kan leve med. Men husk på at din beslutning gælder både for det barn du har nu, det ufødte barn og din kæreste. Tænk over hvad i alle er bedst er "tjent" med. Det ville også være surt for dig selv, at ende ud i en situation hvor du måske ikke kan overskue tingene. Held og lykke med det!!

Du må af med ham.
Hvis han ikke elsker dig nok til at ville have et barn, du ønsker dig så meget, hvor meget elsker han dig så?
Hvis han går, fordi du væler barnet, er der et eller andet galt i hans kærlighed til dig. Den kan ikke være særlig stærk. Er det sådan en mand du gider være sammen med? En der kun gider dig, når du gør som han siger?
Før eller siden går han alligevel...så skal du være alene mor eller skal du ærge dig over din abort når han forlader dig alligevel...

meget skrevet om ganske lidt. Som jeg ser det, er manden enten umoden eller psykopat. I hvert fald har han en masse træk, der ligner en psykopat.
Mit råd ville klart være, flyt hjem igen og hold dig væk fra ham. Tag din lille pige og dit ufødte barn med og få et liv. Læs også Robin Norwoods bog, Kvinder der elsker for meget!
Venligst
Hulla

uddannelse og har i de seneste år både kunne håndtere karriere og min datter. Har kun haft lederstillinger mens jeg har haft hende. Og samtidig haft både tid og overskud til hende.

Han siger han elsker dig og har har gjort dig
gravid. jeg tror at han er bange for at han ikke
er god nok som far og derfor er bange.
Hvis han elsker dig vil han blive vred i en periode og det vil han komme sig over.
Når barnet først er kommet vil han sikkert ændre
mening, men intet er jo sikkert i denne verden
Lav en liste på 5 fordele ved at få en abort
Lav en liste på 5 ulemper ved at få en abort
og 10 fordele ved at beholde barnet.
hilsen
www.carl-mar.dk

Du er vel nok klog spaden.
Enoch

dit svar, men som han udtrykker sig nu. Er han enormt vred og siger jeg forpester hans liv ved at bringe barnet til verden.
Han siger jeg kan sejle min egen sø, bare jeg får den abort. Så har jeg meget svært ved at tro hans ord, med han elsker mig??

Om hvor meget du er vant til at stå med alene. For der er klart en meget stor forskel på at være en end to. Men det finde du ud af(ikke ment på nogen negativ måde!!). Men håber virkelig for dig at det kommer til at gå dig godt!!!

Hej du kære. Jeg er selv 33 år og venter mit første barn. Med min kæreste. Nok om det.
Jeg føler sådan med dig, hvad er det egentlig der foregår i din kærestes hoved? Mit bedste råd er at prøv at få ham til at forstå (rigtig FORSTÅ) hvad der foregår inde i em kommende mors hoved, for det tror jeg - udfra din beskrivelse af din situation - langt fra at han har fat i! Jeg blev selv meget overrasket over min kæreste da jeg selv blev gravid og jeg undrer mig stadig over ham, nu i min 6. måned af graviditeten: Han er bare SÅ udenfor i forhold til mine følelser omkring det at gå med et lille nyt liv i maven! Ikke at jeg bebrejder ham - han VED simpelthen bare ikke hvad det er for en kæmpe kæmpe stor ting at gro et nyt liv! Prøv at indvi din kæreste lidt nænsomt i disse ting - han virker efter min vurdering ligeså "tykpandet" som min dejlige kæreste.
Lad høre fra dig!
Knus fra Dorte.

dig...men kun sig selv og hans gevaldige ego...
Har vist skrevet til dig før....og mener stadig det samme...
Ud af vagten med det fjols....klar dig selv...du ved du kan.....og vær en stolt alene mor*SSSS*

Jeg gør det klart, jeg ser, men tager ikke iøvrigt stilling. Dømmer ikke...Det tager en del tid at gøre rede for...
Du giver manden en psykiatrisk diagnose (selvom jeg tvivler på du har kompetencen), og du skiller de to mennesker ad ud fra din egen vurdering. Du tager ikke iøvrigt hensyn til at hun siger at de begge elsker hinanden. Det er komplicerede følelser, du er nødt til at inddrage i dine overvejelser. Alle kan skrive et kort svar, jeg er bare ikke sikker på det brugbart.
Jeg mener ikke DU er i stand til med så få oplysninger som du får i oplægget, at kunne afgøre noget der i praksis er så omfattende og fatalt, som du gør. Ellers så havde jeg jo nok gjort det, skal du se....

Jeg synes det er et stort dilemma, for du vil gerne, men han giver klart udtryk for at han ikke vil.
Skal du ikke også lytte til ham, eller skal du bare være egoistisk og kun tænke på dig selv.?? Og hvad med barnet... det vil få en far som i virkeligheden ikke ønkser det. Har barnet ikke ret til en far som ønsker det.???
Kan det være rigtigt at det kun er DINE følser der tæller.???
Jeg synes seriøst du skal overveje din beslutning, ikke kun for din skyld, men lige så meget for det ufødte barns skyld.
Og sidst men ikke mindst for din vens skyld.
Det handler ikke kun om dig - glem ikke det.

på min kæreste i det her, ville min beslutning heller ikke være så svær! Jeg tænker meget på ham og hans føleser. Tænker på hvordan det vil blive for barnet og fremtiden. Hvis jeg var egoist og kun tænkte på mig selv, ville jeg heller ikke have tvivl omkring dette her. Sitautionen skræmmer mig virkelig meget. Så tro ikke at jeg kun tænker på mig selv. For det er noget jeg ikke er god til.
Det er en livsvigtig beslutning dette her. Der ligger et barn i min mave, som vokser og har det godt. Kan jeg slå dette barn ihjel pga at han ikke vil have det pt? Har dette barn ikke ret til at leve, og vil det ikke kunne være i stand til at få et dejligt liv?? Jeg har et barn i forvejen, der trives utrolig godt, selvom jeg har været alene med hende fra dag 1. Det er bestemt ikke min drøm, at være enlig mor. Men jeg har aldrig fortrudt. Tænk hvis jeg også valgt abort den gang. Så havde min dejlige datter ikke levet nu!! Hvis han bakker ud, vil det være frygteligt for os alle. Jeg ønsker mere end noget andet at han får del i barnets liv.

at idet jeg vælger at få barnet, får jeg ogå en daglig påmindelse af, hvorfor han ikke vil have mere med mig at gøre. Han siger jeg går imod hans dybeste føleser og holdninger, derfor vil han istedet for at elske mig, foragte mig!! Og at jeg har slået hans kærlighed i stykker ved ikke at rette op på min fejl (ved ikke at vil have abort)med mine glemte p piller. Det er uhyggeligt svært det her!!

Det var sgu da et godt gennemtænkt svar! Et råd der kunne bruges og vil få hende til at tænke over situationen! Det er nemlig det hun har brug for, da det trods alt kun er hende selv der kan besvarre spørgsmålet!
Og ikke en eneste selvisk tanke om bogsalg.. ;0))

til at foretage en abort som jeg ikke ønsker. Min "kæreste" presser mig konstant og siger at han smider min datter og min ud omgående, hvis jeg vælger at beholde barnet. Han har nu sendt sin mor op for at tale mig, så jeg vælger en abort som jeg IKKE ønsker! Magter ikke at blive presset på denne måde. Hvad skal jeg dog gøre?? Skal jeg bare foretage den abort og leve ulykkeligt med tanken om jeg kunne have haft et vidunderligt barn, men at jeg ´for at få fred valgte at stoppe graviditeten.

Du skulle tage, at gå ned i den Kristne kirke og tale med præsten.
Det kan være hun ville hjælpe med et godt råd. De muslimer jeg kan høre du omgås er ikke til at tale med.
Enoch

Nu har min "kæreste" sendt hans mor op til mig for at overtale mig til abort!! Føler et konstant pres. Hvad skal jeg dog gøre?

med "grimme" kommentar. Jeg har brug for et godt råd!! Dette er nu en dansk fyr dette her.

hvis det ikke er dit eget ønske.
Når man lever sammen og dyrker sex er man altså i risiko for at blive gravid. Hvad har han gjort der underbygger hans modstand mod graviditet? Som jeg forstår dig skyldes din graviditet udelukkende at du har glemt et par piller. Er det ikke korrekt - altså ikke noget han har deltaget i. Og nu vil han så "true" dig til abort. Hvor fed en fyr er han?
Du elsker ham nu, men tror du, du vil gøre det, hvis den abort bliver en realitet, med de faktorer du beskriver her? Det tror jeg ikke. Det er set før. Så hvis du fravælger dit ufødte barn er der meget store chancer for du senere (om kort tid) vil være nødt til at fravælge ham også, fordi du kommer til at hade ham. Såååå hvad har du at tabe?
Det skal jeg sige dig. Dig selv.
Jeg synes man skal strække sig langt for den man elsker men ikke SÅ langt.
Mærk grundigt efter inde i dig selv om det barn skal til verden eller ej - og handl så efter det. Gør han så, som han "truer" med, ja - så tag den derfra. Men forklar ham, at selv om du elsker ham nu er der ikke nødvendigvis noget, der varer evigt. Det afhænger nemlig meget af, hvordan han opfører sig både før under og efter´.
Held og lykke med din beslutningsproces.

det acceptere jeg så. Alligevel, søg et fællesskab med den Kristne Kirke f.eks. Pinsekirken eller Baptisterne og søg din støtte og dine råd der.
enoch

Nogen blev inspireret.

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://carolyncowan.co.uk/mooncycles/images/story1.jpg&imgrefurl=http://carolyncowan.co.uk/mooncycles/story1.html&h=141&w=220&sz=17&hl=da&start=9&tbnid=Y9gw-q3cUumvFM:&tbnh=69&tbnw=107&prev=/images%3Fq%3Dbeautiful%2Bpregnancy%26svnum%3D10%26hl%3Dda%26lr%3D%26sa%3DX

http://carolyncowan.co.uk/mooncycles/images/story1.jpg

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.fotosearch.com/comp/STK/STK011/AAC4798.jpg&imgrefurl=http://www.fotosearch.com/STK011/aac4798/&h=300&w=199&sz=13&hl=da&start=23&tbnid=I_YSD8ZVAgD2jM:&tbnh=116&tbnw=77&prev=/images%3Fq%3Dnaked%2B%2B%2Bpregnant%2Bwomen%26start%3D20%26ndsp%3D20%26svnum%3D10%26hl%3Dda%26lr%3D%26sa%3DN

Venlig hilsen
Enoch

og indlæg som dette er klart årsagen (ihvert fald en væsentlig del af den)
Til trådholderen: Vis din kæreste det indlæg og få snakket ud med ham. Bedre oplæg får du svært ved at finde hos selv de bedste familieterapeuter.

Du skriver at I længe har haft det dårligt sammen - og at da det gik allerdårligst "glemte" du at tage dine P-piller.
Helt ærligt, så lyder det for mig som om du helt bevidst undlod at tage dine piller, så var der en chance for at din fyr ville "falde til patten" og på den måde få Jeres forhold til at køre godt igen.
Jamen jeg ville stensikkert heller ikke have et barn på de præmisser, det ville jo ikke være mit ønskebarn på nogen måde, jeg ville føle mig godt gammeldags røvrendt.
Jeg ville bestemt ikke "tvinge" dig til at få en abort - men jeg ville eddermame heller ikke have dig, så jeg var helt bestemt skredet.
Kort sagt, du har lavet lort i buketten og nu synes du at det er ih-så-synd-for-dig, du er ynkelig at høre på.

Du skal altså huske at respektere dig selv, dine følelser og samvittighed.
Din kæreste respektere åbenlyst ikke dig, ærgelig men sandfærdig konstatering.
Med abort slår han også en del af dig ihjel !
Tag konsekvensen, flyt omående fra ham, så må tiden vise om han kan forbedre sig.

have følelser for sådan en mand, han viser jo med al tydelighed hvad han er for en - og du kan være overbevist om, at han IKKE elsker dig og sikkert heller ikke har gjort det, selvom han siger sådan. Det er da ham der er en super egoist. Det er ok at han ikke ønsker et barn, men at prøve at tvinge dig til abort mod din vilje er katasfrofalt, han er jo en tyran der blot vil have sin vilje. Hvis han virkelig elskede dig, ville han jo netop sige, at du skal få barnet hvis det er det du gerne vil, men at han desværre ikke kan være hos dig så. Det ville være at vise dig større kærlighed og respekt end den idiot viser dig nu. Han er jo forfærdelig!!!
Næ, tag du og flyt fra ham hurtigst mulig, og få et liv - der er mange andre fisk i vandet, stol trygt på det.

at sige til dig, at hvis det lykkes ham at få dig "overtalt" til abort, kan jeg godt love dig for, at du en dag kommer til at hade ham noget så inderligt, jeres forhold vil aldrig holde en meter i fremtiden.

lyst til at foretage en abort, men jeg er tvunget til det!! Ellers er det kun et spørgsmål om tid før min nuværende datter og jeg står på gaden. For vi bliver smidt ud, hvis jeg ikke får abort indenfor 2 dage.

da have helt ret i. Hvis det forholder sig sådan, så kan fyren føle sig røvrendt. Men det giver ham jo ingen ret til at opføre sig som en dum skid. Ok han bliver vred og vil ikke have hende længere, det er et valg han har ret til at tage, men derfra og til at smide hende og datteren på gaden hvis hun ikke får en abort indenfor de næste to dage (som hun skrev til mig) der er for mig at se et langt stykke vej.
Nej et barn redder ingenting, men hun kunne jo også i al dårligheden, i frustrationen over situationen hende og ham imellem vitterlig have glemt de skide piller. Det behøver jo ikke være med vilje de er glemt. Jeg får selv medicin hver dag, noget jeg skal have, og har jeg en dum dag, er stresset eller meget træt, så kan der altså smutte en dag her og der m.h.t. at huske dem.
Jeg synes det er ok at han vælger hende og barnet fra, jeg synes blot måden han viser det på og truer hende på er respektløs og dum. Selv vrede mennesker kan opføre sig ordentlig.

dårlig en ide - at gå til en præst. Det behøver da ikke være en frikirke, blot den kirke hvor du hører til. Præster er ikke som præster var engang, de fleste er mere moderne, og også han har pligt til at hjælpe. Tag dit barn ved hånden og gå allerede nu!!!! Dine ting kan du altid få, om ikke på anden måde så ved politiets hjælp.

at vælger du abort, så vil jeres dage som kærester være talte - i vil ikke kunne leve sammen når han har tvunget dig til en abort og du har valgt ud fra det. Jeg har læst alle indlæggene og kan godt se, at det at få et barn mere måske ikke liiige er det bedste nu, men hvis det er det du vil og allerede nu elsker det barn, så vil du få det rigtig dårligt med en abort og det kan forholdet ikke overleve -det tror jeg ikke på. En dag vil det gå galt. Og hvis forholdet i forvejen haltede, hvorfor skulle det så blive bedre efter en abort, hvor du vil have det psykisk dårligt i lang lang tid, så vil han vel også bede dig "fjerne" det, så han kan få "sin" kæreste tilbage.
Kan godt forstå hvis han er vred over at du er blevet gravid når han ikke ønsker barn, men at opføre sig truende og ovenikøbet pudse svigermor på dig, den er langt ude. Hvis du har uddannelse og haft en karriere, så må du have lidt mellem ørene, så tag dig sammen og forlad etablissementet.

med et sådan valg.
det er dig der skal vælge, om det så bliver ham eller barn.
vælger du barnet, og han drøner dig og din datter ud. så glæd dig over, at når du har valgt, er der med sikkerhed rigtig mange der vil hjælpe dig videre og din datter vil ha' fået en bror eller en søster.
vælger du at få fjernet barnet, får du nok lov til at blive boende, men er det det vær???
Du vil i altid ha' i baghovedet, at du mistede et barn og manden du på nuværende tidspunkt holder af, nok aldrig vil elske dig helt igennem.
Jeg har prøvet det på mig selv "og det blev en dejlig dreng."
Jeg har siden fundet mig en anden mand, som far til mine børn. Han elsker både mig og børn og jeg elsker ham meget og hans to børn
sammen er vi en lykkelig familie på 6
uanset hvad du vælger, så husk at det er dit valg
lad endelig igen vælge for dig.
-men jeg tror nu nok, at uanset dit valg, så find dig en ny sød venlig mand.
der er ikke kun en spand fuld, men et helt land fuld.

til en støttesamtale vedr abort. Noget jeg ikke ønsker. De fortalte mig, at det nu er for sent med en lovlig abort. Men at jeg kan søge statsamtet om abort. Dvs at jeg så vil komme til at føde barnet!!
Det har jeg da slet ikke lyst til, at føde et dødt barn. Ja jeg har uddannelse og har været udlært siden 1999. Har gode papir og har de sidste 4 år haft lederstillinger.
Det er præcist hvad der skete, da jeg glemte mine p piller. Vi blev smidt ud for ca 4 mdr siden, hvor min datter og jeg måtte tage til jylland. Glemte mine p piller da jeg var i den ubehagelige sitaution. Var langt nede, stresset og presset, Men vi fik så lov til at komme tilbage, og det er så nok der at befrugtningen fandt sted. For selvom vi har haft det rigtig skidt, har han altid godt kunne lide at have sex, og jeg har ikke kunne sige nej, idet det var den eneste måde jeg fik "kærlighed" på.

Smidt ud,
tilbage til Jylland,
tilbage til København?
gal stodder,
gal svigermor,
ikke gift,
ingen arbejde,
ingen penge,
ingen lejlighed,
ingen familie,
ingen venner.
-------------------------------------
Vi blev smidt ud for ca 4 mdr siden,
hvor min datter og jeg måtte tage til jylland.
Glemte mine p piller da jeg var i den ubehagelige sitaution
Var langt nede, stresset og presset,
Men vi fik så lov til at komme tilbage,
og det er så nok der at befrugtningen fandt sted.
For selvom vi har haft det rigtig skidt,
har han altid godt kunne lide at have sex,
og jeg har ikke kunne sige nej,
idet det var den eneste måde jeg fik "kærlighed" på.
Citat slut.
Ja, man ligger, som man reder,
go` fornøjelse.
Enoch

du har været til støttesamtale og hvad blev resultatet så, vælger du at få en senabort eller hvad? Din kæreste vil jo så nok smide dig og din datter ud.
Vil du stadig påstå, at din kæreste elsker dig, har du ikke fået øjnene op. Læs hvad du selv skriver, jeg og min datter to til Jylland fordi vi blev smidt ud - men vi fik LOV til at komme tilbage og du skulle ovenikøbet betale med sex!!?? Lige pludselig smider han dig ud igen med eller uden baby - se det dog søde, og kom væk derfra. Hvis du ikke har job, så tag dog tilbage til Jylland, han er jo ikke din kærlighed værd. Hvorfor skal kvinder ofte klæbe sig til de der dumme skiderikker, hvad er det der er så facinerende hos dem? Hvad facinerende er der ved at blive smidt ud og så få LOV til at komme tilbage igen. Hvis du tror du kan forandre ham, så tro om. Du er jo bare en logrende hund, som han ikke respekterer fordi du blot er hans hund.
Og DU får ALDRIG lavet om på det, det sker først i det øjeblik han møder en der ikke er sikker på at hun vil have ham og han bare er skudt, eller møder en der kan sætte sig i respekt med det samme.
Vågn op, tag til Jylland og fød dit barn, ham får du ikke mere ud af.

Jeg må tilstå at jeg ikke har læst alle indlæggene, jeg har svaret hende på det hun oprindeligt skrev - og jeg kender bestemt også til at glemme min medicin, men bare ikke flere dage, den køber jeg simpelthen ikke.
Jeg ved ikke hvad han evt. har truet hende med, jeg siger bare at hvis det var mig, så havde jeg simpelthen bare sluttet forholdet, jeg kunne ikke drømme om at presse nogen ud i lige netop dét valg, det er ikke bare noget man bare lige gør - men det med at påtage sig rollen som far, ville jeg heller ikke røvrendes til - aldrig nogen sinde.
Knus.

det kan jeg simpelthen ikke. Tanken om det er et mareridt!! Han siger, at hvis jeg gør det, vil han være yderst lykkelig, også har vi en god fremtid sammen. Men igennem den behandling han har givet mig i lang tid, tror jeg ham ikke. Samtidig tror jeg at det har sat for store skår i min kærlighed for ham. Hvis jeg skulle gennemgå en senabort for hans skyld, tror jeg det vil ødelægge alt. Jeg tror det vil nedbryde mig fuldstændig. Jeg tror ikke på at han elsker mig, som man elsker en kæreste.

fød det ikke og få dig et liv...-ellers andet?

måske du skulle have tænkt overdet inden du glemte dine p ppiller..man kan sku da ikke glemme at tage sine piller.. du tager dem jo hver dag det er sku for lavt at synke over for din kæreste.. jeg hat største sympati for ham.. han har jo meldt ud

Godt redegjort,,
bliv ved med det..

Hvor var det bare pænt sagt det her. Jeg blev da helt varm indvendig. Tusind tak for anerkendelsen...beklager jeg ikke har set det før!

Letter min hat og bukker ;o)
Rigtig dejligt at få positiv feedback.

hejsa
jeg vil sige det sådan hvis man kikker i en bog om børn er de i 12 uge formet som et lille menneske barn og der er hjerte lyd osv hvordan kan du så sige det ikke er et barn om blot få uger vil dte være leve dygtigt uden for maven.
til dig der står i og ikke ved hverken ud eller ind vil jeg sige for det første er det uansvarligt at glemme sine p-piller men for det andet hvis din kærste er så angst for at få et barn mere kunne han sku bare have proppet gummi på havde du fortalt ham inden i dyrkede sex at du havde glemt din p-piller??? i så fald viste han hvad han gik ind til da han aflevered klatten og du skal ikke stå til ansvar for ham.
i mine ører lyder det ikke som om din kærste overhovede elsker dig så det enste jeg har at sige vil du stå alene med et eller 2 børn?? forlad ham og fortæl ham at han ikke skal styrer dit liv med trusler håber du går en lys fremtid i møde og håber din kæreste ser at blive voksen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du har det og hvad du har besluttet dig for. Jeg tænker meget på dig. Din problemstilling rørte mig meget.

spændende at se hvordan det går andre mennesker.
Enoch

Hvis man bekymrer sig for andre, er man jo også interesseret i at høre hvordan de har det. Det har du helt ret i.

Man kan bruge et eksempel.
Dersom en person uden kørekort og i spiritus (eller medicin) påvirket tilstand vil køre sin bil, behøver der jo ikke ske en ulykke af den grund.
Alligevel siger loven, at det må han ikke, men den lov bryder mange.
Nu sker der alligevel ulykker i den sammenhæng og derfor forbereder mange mennesker sig på, at kunne yde førstehjælp i ulykkessituationer.
Der er også mange der forsøger at råbe folk op og endog forhindre (forsøge, at forhindre) at nogen bryder loven i mange sammenhæng både stort og småt.
Hvad er den respons de får? Reaktionen er, at dersom man ikke blander sig udenom bliver man smadret. Har du nogen sinde hørt eller læst i avisen, folk har fortalt sådan? Jeg har.
Hvad er bedst, at forebygge eller at helbrede?
Enoch

Problimet mellem min "kæreste" og jeg er langt fra løst, og efter hans mening bliver det det heller ikke.
Jeg er jo for langt henne til at fåå abort, og er slet ikke interesseret i at skal søge om en sen abort.
Hans vrede er bliver større og større for hver dag der går, oh han siger at det aldrig bliver anderledes. Han vil altid være utrolig vred over at jeg ikke valgte at skille mig af med barnet. Jeg skal til scanning i dag, og han vil ikke med!!
Han venter bare på, at jeg flytter, så vi kan leve hvert vores liv. Så jeg søger i alle retninger efter en lejlighed.
Han siger der intet er for mig at gøre, til vi kan finde ud af tingene, og har givet mig et billede af hvordan det bliver bare til barnets barnedåb. Han siger at det vil blive sådan, at hans familie og min familie vil være i hver sin ende af kirken. At der ike vil være nogen glæde i det.
Det gør utrolig ondt, da jeg gerne vil have at vi kunne finde ud af det, men der er intet for mig at gøre.
Han er allerede begyndt at leve sit eget liv. Tager utrolig meget i byen, og er næsten ikke hjemme. Er utrolig kold. Han siger at det vi max skal have i fremtiden sammen er praktiske ting, men så skal det være på hans måde. Jeg er følesemæssigt meget berørt og ked af det. Det her er meget svært at håndtere.
Det eneste han gerne vil have fra mig nu, er sex.

Det er muligt at dette emne er uddebateret, ser ikke ud til at der er nogen der har skrevet længe.
Men er nødt til at få min mening ud... Din kæreste
er en idiot. Du kan ikke gøre for at du blev gravid. Antager ikke du glemte p-pillerne med vilje. Det er inde i din krop det lille foster vokser, det er dig der gennemgår fysisk forandring, dig der forbereder dig psykisk på at blive mor. Det er så hårdt at gennemgå en abort, jeg taler af erfaring. Det samme var en kæreste, der fortrød. Og jeg var ikke stærk nok og har fortrudt det lige siden.
Du skal ikke få den abort! Ikke når du har det som du har.
Men... hvorfor er du så afhængig af ham, har du ikke familie der støtter dig?
Hvor gammel er du? Det lyder som om du er voksen, og vil være i stand til at klare dig uden ham.
Lige til sidst vil jeg sige, lad være med at dyrke
sex med ham, det er for dumt. Og det er du for god til.

Tak for dit svar. Jeg er pt "afhængig" af ham, pga jeg flyttede 400 km væk fra mit nætværk for at bo sammen med ham. Så nu står jeg her sammen med min datter i HANS lejlighed. Skal gøre hvad der bliver sagt, da det er hans hjem. Bliver "straffet" psysisk hver eneste dag pga jeg ikke valgte abort. Han siger det er min egen skyld, da jeg ikke valgte rigtigt. altså abort!! Det gør så ondt. Glæder mig inderst inde til at få mit andet barn, men han tager glæden af mig hver dag. Han kan ikke ødelægge min glæde for barnet, men han kører mig ned.
Fredag ville han have mig med ud at spise med hans fodboldklub, og jeg var så dum at bide på krogen. Da vi kom hjem ville han have sex med mig, og jeg var igen dum!! Lørdag var han i byen igen, og sendte mig beskeder som gjorde ondt!! Jeg forsøger at vi skal finde ud af det her på den ene eller anden måde, men hans vrede er for stor og som han selv siger vil altid være der. Beskeden lød sådan "Jeg sover nok ude, for hvad skal jeg komme hjem til?? Du har smadret alt i vores forhold. Jegmå leve det liv jeg vil de næste 6 mdr. Derefter har du styr på mit liv. Lige meget hvad vil jeg aldrig tilgive dig at du vil bevare graviditeten. Du er en dejlig person, men jeg har lært noget at kende jeg aldrig har eller vil få lyst til!!
Jeg forstår ikke hvorfor han skriver som han gør. Jeg har aldrig og vil aldrig styre hans liv. Men han er hårdnakket og ser nu på mig med andre øjne pga jeg vælger at beholde barnet! Han vil heller ikke se scanningsbillederne. Det gør så ondt. Og det går mig på, at vi ikke har fundet et sted at bo, for det her tager alt min selvtillid og selvværd!!

Hej!
Føler sådan med dig, min kæreste var også rigtig led ved mig, da jeg gennemgik det samme. Desværre var jeg ikke ligeså stærk som dig. Og du skal vide
at det tog mig et år, at komme bare nogenlunde over aborten. Og her knap tre år efter fortryder jeg stadig at jeg lod mig presse, og tænker meget
på det barn jeg kunne have haft. Så bliv ved med at stå fast. Gør det ikke! Min kæreste påstod også
at jeg havde ødelagt hans liv, ja han sad sågar og
planlagde med sine venner hvordan han kunne få mig
til at gå med til en abort. Det er sygt, men du kan aldrig få en mand der ikke vil være med til at
være far med på ideen, Og du bestemmer jo heller ikke over hans liv når barnet er født. Naturligvis skal han betale børne penge til barnet
men tvinge ham til samkvem kan ingen.
Men det jeg mener er, om du ikke på nogen måde kan
flytte hjem, hvor du kom fra, evt bo hos dine forældre i en periode, og derfra finde noget andet. Du skal væk fra den idiot, han er usund for din graviditet. Og for dig. Hvor gammel er din
datter? Håber ikke hun er gammel nok til at forstå
hvad der rører sig for han er en idiot.

efter en lejlighed. Min mor bor desværre i syden, men flytter til Danmark igen næste år. Min far er desværre død. Jeg har en søster og mere familie samt gode venner i jylland. Der er også der jeg søger lejlighed nu. Det er et helvede at være her nu!! Han er meget hård ved mig og siger en masse grimme ting og er generalt meget aggrasiv. I går blev han vred på min datter da vi spiste, og overhældte hendes mad med chili. Derefter fik hun besked på at spise det hele op. Han var meget vred, og mente. Og tændte så af på mig, da jeg sagde at det skulle hun IKKE. Jeg gav hende min tallerken istedet!! Han siger at han hader synet af os. Det er bare så svært.... Hun er 6 år, og har altid været en meget glad pige der trives. Men dette her er ikke godt for hende.
Det er ikke nemt at finde bolig men jeg søger ihærdigt. Vi skal jo også have et sted at flytte vores ting hen, og det har vi ikke nu. Og frygter at han kassere vores ting hvis vi tager et andet sted hen. Hvad skete der med dig og din kæreste efter aborten??

.....

Hej!
Synes han er skrækkelig. Han må være utrolig dårligt begavet. Godt du snart er af med ham.
Vi blev ved med at være kærester, og på vores et års dag to uger efter aborten, gav han mig et smykke og en stor buket røde roser, og fortalte mig hvor højt han elskede mig, samt at han glædede
sig til vi blev færdige med vores uddannelser så vi kunne gifte ogs og få et barn sammen. Seks dage
efter var han til fest, og efter alt at dømme var han mig utro med en yngre pige. Dagen efter slog han op. Og jeg var stadig totalt ulykkelig over aborten. Følte jeg mistede både mit barn og min eneste ene.

Har du så ikke talt med ham siden?? Er du kommet ovenpå?? Jeg er også ret sikker på at jeg vil ende i samme båd som dig, hvis jeg valgte at få aborten. Men en ting er sikkert, at uanset hvordan han behandler mig, så vil jeg aldrig søge en sen abort. Han giver stor udrtyk for had og vrede. Men jeg må bare stå det igennem, indtil jeg finder et nyt sted at bo. Men det er meget hårdt!! Kan ikke forstå at han er den person, jeg har delt mit liv med og givet min kærlighed til.

Nej man bliver helt rystet over, hvordan en person
kan forandre sig... Men selvfølgelig, det er også
en stor ting at blive far mod sin vilje. Og synes
bare ikke nogen fortjener det. Men det er altså ingenting mod hvad du skal igennem specielt hvis du vælger at få en abort så sent, ville synes det
var forfærdeligt. Og hvad du går igennem allerede
pga af ham. Du skal blive ved med at holde stand ellers fortryder du det.
Må jeg have lov til at spørge om, du stadíg går i seng med ham, og om han bruger det som et magt middel for at du og din datter må blive i lejligheden?
Apropos min ekskæreste så har vi ikke haft kontakt
i to et halvt år. Sendte ham et par breve for halvandet år siden i håb om at vi kunne genoptage
kontakten men nej, han vil ikke have noget med mig
at gøre.

Jeg står i en situation der ligner, eller det vil sige næsten. Da jeg blev gravid med min eks-kæreste i september var det heller ikke lutter idyl. Først ville han gerne ha barnet, og skabe en familie sammen med mig. Men cirka 2 uger efter jeg fortalte ham, at jeg uheldigvis (det var ikke planlagt) var blevet gravid havde han snakket med hans mor om sagen, og ændrede derefter total mening. Jeg fik ultimatummet ham eller barnet. Det skal siges at jeg har fået en abort før, samt mistet et barn, og ville ikke igennem det igen. Så jeg tog hans ultimatum og valgte barnet. Idag er jeg 16 uger henne. Og er glad for mit valg, men det er ikke let at vide at man står med det hele selv uden nogen form for opbakning. Men har lært at man skal lytte til sig selv, og glemme alt om hvad omverdenen mener. Idag snakker jeg overhovedet ikke med faderen til mit kommende barn, og det er hårdt ikke at vide hvordan han reagerer når barnet kommer til verdenen. Kan kun sige at jeg synes du skal flytte tilbage til der hvor de omgangskreds er, din kæreste er ikke det værd. Jeg vil ikke påstå at det bliver let, tvært imod, men det bliver det med tiden - eller ihvertfald lettere.

manden ville skide på at barnet blev født og var velskabt.

Ved at det er en hård omgang. Er jo selv noget af det samme igennem. Har ikke funet et sted at bo endnu, så er hos ham endnu. Han vil mig ikke og vil overhovedet ikke tale om barnet. Det er som et mareridt for ham!! Han er også begyndt at gå meget i byen og viser mig hvordan han nyder hans ungkarle liv. Det gør utrolig ondt at se på. For jeg føler desværre stadig noget for ham. Får hver dag afvide, at han glæder sig til at blive fri for os. Det gør så ondt at føle sig så værdiløs. Vil ønske jeg kunne komme væk imorgen, så jeg ikke skulle høre og se mere på det. Kan ikke forstå at han nogensinde skulle have elsket mig!!??

Hej igen!
Jeg synes virkelig du skal sørge for at få noget hjælp. Du skal ikke bo hos den nar. Ved det er ydmygende, men hvis jeg var dig ville jeg nok opsøge kommunen, og blive underrettet om hvem min sagsbehandler er. Derefter ville jeg sende vedkommende en mail, forklarer situationen som den
er, at du oprindeligt er fra en anden del af landet, at du bor hos din kæreste med din lille pige, og at du pga din graviditet ikke kan bo hos ham længere. Der må jo være en årsag til at det er så svært for dig at tage dig sammen til at finde noget at bo i. Måske har du pga din situation ikke overskud til det. Og det er helt i orden, men så må du få hjælp til det synes ikke du kan byde dig selv at bo hos ham.
Der kan også være den mulighed, at du måske ubevidst håber på, at han skal ændre mening og blive glad for barnet, og at du derfor ikke vil give dig selv lov til at flytte. Men tror ikke det er sandsynligt at det sker. Manden vil ikke en gang se scannings billederne, han lægger ikke skjul på at han ikke vil have noget med dig og din graviditet at gøre. Og han er sikkert oveni købet gået i gang med at møde andre kvinder.

ikke koges mere suppe på den høne.
En stemme.