Jeg fik en snak og sms

af min tidligere kæreste og han talt om at hans søn begyndte at skære sig i armen. Det er selvfølgelig trist at høre på. Helt spontant spurgte jeg ham om han har tænkt sig at tage hans 13 år søn til læge og få hjælp til en psykolog osv. Han svarede at det kun var alligevel en gang at hans søn har gjørt det men er det ikke en gang for meget spurgte jeg ham. Jeg kan på mange måder forstå knægten da han har haft en meget turbulent barndom bla. at tilpasset sig alle de mange forskellige kæreste hans mor har haft boende med drenge hjem hos dem, og weekend far som bare henter og bringe ham frem og tilbage som i virkeligheden ikke holdt weekend med ham, men hans farmor tog sig det pligt hans far har overfor ham istedet for. Sagen er bare det at knægtens stor bror er spærret ind pga. knivstikkeriet hvilket jeg synes er også en gang for meget. Kan det virkelig passe at nogle forældre venter med tålmodighed til problemerne er blev store inden de hjælpe de stakkels unge?? Hvad siger I?

At drengen skærer sig er et symptom på, at han ikke har det godt, og det skal tages í opløbet.
Det er uansvarligt at vente med at hjælpe drengen. At drengen har skåret sig en gang er en gang for meget. Det skal tages meget alvorligt.
Søg på på mit navn recovering cutter her på debatten og se, hvad det kan føre til.

...Udadreagerende adfærd, som er et at tegnene på at knægten lider af borderline. Det er et tegn på at noget følelsesmæssigt indeni ham er så galt at han ikke kan udtrykke og føle det på anden måde end at påføre sig selv fysisk smerte.
Drenge skal have hjælp. Hjælp til at føle og vise sine følelser på en anden måde. Hvis ikke han får det nu, garanterer jeg for at der ikke er lang tid til det bliver en vane for ham at udføre destruktiv adfærd på sig selv og måske andre.
Det er SÅ synd. Skynd dig at hjælpe ham. Tilbyd evt. at tage med ham til lægen som støtte. Måske er det for stort et nederlag for hans forældre at indse at der skal gøres noget, og derfor gør de det ikke, men det skal der altså.