14tilføjet af

Jeg finder aldrig ud af hvad vi laver..!

Kære Sol debattører.
Her kommer en noget kringlet historie, men jeg håber meget på I kan gennemskue den og eventuelt komme med nogle bemærkninger.
Jeg mødte den her fyr i oktober sidste år. Vi var sammen i halvanden måned, hvor alt var skønt (synes jeg ihveryfald), vi var sammen flere gange om ugen, hyggede og havde fantastisk sex. Efter et stykke tid siger jeg, at jeg synes vi skal til og gå ud og foretage os noget uden for hans fire vægge i lejligheden - og her er det så bomben falder.. Han havde ikke lagt mere i det end at det var sex...???? Og jeg forklarer ham at sådan havde jeg slet ikke opfattet det - siger at jeg er vild med ham, men ikke kan fortsætte forholdet på denne måde.
Så jeg afslutter hele seancen da jeg føler mig brændt - var faldet ufattelig meget for ham.
Efter en måneds tid tager han kontakten op igen. Vi skriver meget sammen over msn, og senere bliver det til opkald og sms. Jeg undrer mig en del over at han har optaget kontakten igen. Beskederne bliver mere og mere kærlige og vi beslutter at ses igen.
- Da jeg er så vild med ham, ender jeg i hans seng igen. Men føler ikke det har været noget problem, da alt omkring dette har været meget ømt og kærligt og tror faktisk, at nu skal alt blive godt....
... Hører ikke fra ham i 3 dage efter. Så spørger hva f... det går ud på. Han udtaler IGEN, at han ikke forstår min frustration, da han jo tidligere havde gjort det klart at han kun så os sammen til sex - Siger at JEG også har gjort klart jeg ikke kun vil sex, så jeg forstår ikke hvordan han kunne lede mig til at tro han ville mere.
Allerede få dage efter tager han endnu engang kontakten op. Dog er det kun på det venskabelige plan. Og sådan har det været lige siden. Han skriver dagligt og vi taler om alt. Han har været en kæmpe støtte for mig, i alt hvad der er hent for mig.
Nu er det så, at jeg mødte ham i byen i lørdags og var sammen med ham - IGEN. Dog ikke sex, bare kys og kærtegn - der var slet ikke tale om, at vi skulle tage hjem til ham.
OG nu er jeg meget forvirret....
Vi har efterfølgende bare talt sammen på det selvsamme venskabelige plan - ikke nævnt så meget om hvad der skete i lørdags.
Jeg er totalt i splittelse indvendigt. Forsøger at ignorere det - det er jo sikkert ingenting. Men tingene rumsterer inde i mit hoved. Forstår ikke hvorfor han har opretholdt kontakten - hvorfor var vi sammen og ja, jeg kan ikke finde ud af det.
Det jeg vil spørge Jer om sol debattører er: Tror I at der er nogen sammenhænd i alt det her? Vil han mig noget, eller ligger han stadigvæk og roder i, at han bare vil have sex?
Jeg håber meget på I vil svare.
Mvh den totalt forvirrede..
tilføjet af

Du lytter ikke

Han HAR gentagne gange fortalt dig at han ikke ønsker andet end sex fra dig og det står han ved. Du står derimod ikke ved det du udtaler, idet du hopper i seng med ham i håb om mere gang på gang. Forstå det dog en gang for alle: SEX er hvad han vil have og hvad han åbenbart kan få fra dig, bare han bruger lidt søde ord og kærtegn! Så længe du lægger krop til, bliver han ved at forsøge!
Jeg forstår ikke hvad du har at være forvirret over??? Han har jo spillet med åbne kort hele tiden!
tilføjet af

Take it or leave it.

Det kan godt være, at du synes det er underligt, men nogle mennesker har det sådan, at de sagtens kan være glade for en anden, og have sex sammen, uden at de lægger store følelser i det. Det er jo tydeligt, at han sætter pris på dit selskab, også udenfor sengen. Men når han siger, at der ikke er mere i det, så må du tro på ham. Du føler dig måske snydt, men det er du ikke. Du kan bare ikke forstå, at nogen er anderledes indrettet i deres følelsesliv end du er. Han kunne have snydt og bedraget dig for at få sex, men det har han ikke gjort, han har været ærlig. Så nu er det take it or leave it.
tilføjet af

Hold fast

Jeg kan godt forstå at du er forvirret, ked af det, urolig og sikkert alt muligt andet på samme tid.
Hold fast i din egen dømmekraft og udfra det du føler og har gjort dig af erfaringer med ham gutten, for du er ægte, sund og Helt rigtig skruet sammen.🙂
Du vil jo aldrig kunne fungere i et forhold udelukkende baseret på sex og venskabslignende kontakt, du vil mere end det´, og derfor skal du ikke nøjes med mindre!
Ham der vil Dig findes, og så det er bare med at være fri og klar til han dukker op, det andet bliver for tungt at have med i bagagen, og vil bare gøre dig ked af det´, og det var vel ikke hvad du søgte.
Pas godt på dig, stol på dig selv og op med hagen igen.
Pige med stil
tilføjet af

Det tager...

Længere tid, at komme til at eje' ATS.
;-)
tilføjet af

Drop da teenagebarnet

Hej den noget forvirrede
Jeg tror din forelskelse gør dig blind, se at få den pubertetsknægt ud af tankerne. Hvor gammel er du egentlig selv? Lidt ældre, tror jeg. Der findes mange mænd derude, som har lært at tørre sig efter de har været på toilet uden at kalde på "mooar". I dit tilfælde er du barnets mor; ligeså snart det får varm modersmælk, holder det op med at græde. Græde = klynke og ligge på knæ og bilde dig ind, at han vil et fast forhold, føde dine børn...lige indtil han "får" sex af dig!
Indse det hellere nu og kom videre! :-)
Tanker fra
Michael 25
tilføjet af

En Klassiker!!!!

Kære Dig
Det er bare så klassisk et eksempel! Og jeg tror vi er en del piger der har oplevet den.
Gør dig selv den tjeneste at slå ham ud af hovedet, sådan en mand kan Køre rundt med dig i årevis. Hans retfærdighedssans synes at grænse til det uendelige, eftersom han dengang i 1914 mejslede ud i sten for dig "at han kun vil sex, og intet andet".
Herefter tror han desværre, at han kan gøre fuldstændig hvad han har lyst til med dig, dette indbefatter at trampe godt og grundigt på dine følelser, hvilke han måske i virkeligheden slet ikke er opmærksom på. Kys og kærtegn er ikke føelser for ham, de er lig med sex. Han kontakter dig fordi du er god i sengen, og det kan han ikke glemme.
Så - løb for livet, hvis dit hjerte gør ondt. Du fortjener SÅ meget mere og bedre end ham.
Knus herfra.
tilføjet af

Hvad er det du ikke forstår?

Jeg kan ikke helt forstå, hvad det er du ikke forstår!
Man dater ikke en fyr i 1½ måned uden at være ude i det offentlige sammen.
Jeg synes tværtimod det er meget tydeligt efter hvad du skriver, at han ikke har gidet andet end sex fra starten.
Og det med at han tager kontakten igen, ja er det så underligt?? Du opfylder jo hans ønsker om løst sex.
Men, du har tydeligvis følelser for manden, så hold dig væk, for han vil aldrig andre ting med dig og det har han været ærlig om.
Den dag han så møder en han vil være kæreste med, det kan være i dag eller om 5 år, men den dag bliver du endnu mere såret, for så vil du føle dig endnu mere brugt, for du har tydeligt lukket for den sans der hedder: lyt til hvad han siger!
Hvis han havde lovet dig guld og grønne skove kunne du være forvirret, men han er faktisk en mand der nok er få af i Danmark, for han gider ikke andet end sex med dig og er ærlig. Det burde han roses for. Det er der mange mænd der kan lærer noget af. Har ikke selv mødt nogen af de mænd, men har veninder der har været til middag hos "svigerfamilien", for bagefter at få af vide af fyren, at de da kun knalder.
tilføjet af

Hov..

For ikke forvirring med at det er unge drenge, skal det lige siges at de mænd som jeg omtaler nederst i mit indlæg er mænd i 30'erne, som selvfølgelig ikke bor hjemme!!
tilføjet af

Nogle gange tror jeg folk beskriver deres eget problem

f.eks her i dit indlæg. Det du skriver har overhovedet ingen relevans til hovedindlægget, men der er jo noget der hedder "hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med"
tilføjet af

Sådan vil jeg også anskue problematikken

Herligt med en ærlig fyr.
tilføjet af

Han vil helst sex med en kvinde der føler noget.

Derfor kontakter han dig, da det giver bedre sex for ham. En køligere kvinde der ligesom ham kun vil sex, er jeg ikke sikker på han ville tænde så meget på. Der er en grund til han igen kontakter dig. Så tænk grundigt over om du kaster perler for svin..et 😖
tilføjet af

..Tjah det er lige det...!

Hej Michael.
Det er jo så her det hele er underligt. Jeg er 22 år og han er 28. Men jo, kan godt tilslutte mig at han ikke er moden anlagt.
Mvh Den noget kun forvirrede.
tilføjet af

Du har ret, Supertrine

Men jeg oplever så mange af mine jævnaldrende artsfæller som ikke er kommet et hak videre, derfor tillod jeg mig at læse mellem linierne *sorry*
tilføjet af

drop ham

hi sol.

har selv prøvet det samme igennem i fem lange år, med alt hvad det indebærer af frustrationer, håb og nedture. jeg håber for dig at du siger fra allerede nu for tro mig det vil smadre dit liv helt og aldeles, hvis du ikke gør det. han udnytter dig på det groveste, kærlige ord og sms kan og vil ikke ændre på det faktum at det kun er sex når det passer ind i hans kram han vil have, han har med susses gjort det før og vil blive ved lige så længe du er med på den og du er nok ikke den eneste han dyrker sex med på selvsamme betingelser, for det er ganske enkelt hans livsstil og sådan er det. ville ønske vi piger ikke faldt for sådan en gang øregas fra sådan en idiot. drop ham. kærligst viol.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.