Jeg hader mit job - står i en svær situation

Måske jeg bare skal lufte lidt her - men jeg håber da på at en eller anden kan give et lille tip.
Jeg har været på mit arbejde siden 01 august - var skide glad for det og pludselig styrter det hele sammen, rent bogstaveligt. Hende der skal passe på mig, som jeg var super glad for, forlader firmaet efter 6 uger - så går er yderligere 6 uger så bliver afdelingerne delt op på forskellige adresser. Så sidder jeg her med 5 ander damer, og de er virkelig damer. Den yngest er en 46 -48 og derefter og de hvar været her i hundrede år. Selv er jeg i slutningen af 20'erne. Jeg kan simplehen ikke holde dem ud - i mine ørere lyder alt hvad de siger som brok. Der er altid noget galt, og det er for dårligt etc. Jeg bliver fysisk påvirket, har ondt i maven og hovedet ofte. Måske er det mig der bare ser/høre tingene som negativt men de taler også ondt/dårligt om andre og jeg er begyndt ikke at kunne klare mere. Det gør mig rigtig trist.
Find dig et nyt job!! Ja snart, er i gang med en merituddannelse, og snart 3 måneder gravid, jeg er nødt til at blive her lidt endnu. Men hvordan forholder jeg mit til de gamle damers verden? Jeg er stadig et positivt syn på tilværelsen. Det går godt for mig og min familie og jeg har simpelhen ikke overskud til at være negativ og trist - ser ikke ting som et problem, altså de gængse ting i hverdagen, jeg er ikke noget lalleglad dunder hovede.
Har andre prøvet det samme?

:-)

Trøst dig med, det er en stakket frist og så skal du på barsel. I den mellemliggende tid, så pas det du skal og luk ørerne.

Kan du ikke prøve, at være lidt mere præsis omkring, hvad problemet er......
Er det brok du taler om, brok der er hold i, eller er det bare tonen?
Hvorfor lader du dig gå på af det?
Du er ikke lalleglad men måske lidt generaliserende....
Ripley/50 år/bliver aldrig en gammel "dame" ;-)

at der bliver brugt megen tid på at diskutere småting - altså om man har navn på sin saks, hullemaskine etc. Mine kollegaer er meget lukket omkring deres opgaver og vil ikke rigtig dele hvad de laver eller hvordan det går. De svare ofte - eller i starten når jeg spurgte hvordan det gik med det og det (bare for at snakke)"hvorfor spørger du om det" og det kommer helt bagpå mig. Jeg kommer fra arbejsmiljø hvor man er flexible og snakker sammen uden at være bange for konkurrence - man arbejder jo for samme firma på de samme opgaver.
Mit job er på en skole, og vi sidder i administrationen, jeg synes ofte at de andre bliver meget personlige i deres kritik af læreren, vores chefter, pedelerne og eleverne. De siger ting som jeg aldrig ville turde sige højt. AT lærer er dårlige fordi deres bil ikke er vasket ordentlig, eller deres hus trænger til maling etc.
I starten troede jeg det var alderesforskellen men det er det bestemt ikke - jeg har arebjdet med mange forskellige aldersgrupper og har aldrig haft en problem før.
Noget andet er at jeg føler jeg skal passe meget på med hvad jeg siger - hvis jeg f.eks. siger " det er sjovt som den database aldrig virker optimalt" så kommer der straks sjovt, sjovt hva er dog sjovt idet???? så føler jeg bare at de forsøger at finde noget på mig de kan beklage sig over. Der er ikke lagt skjul på at de synes jeg har fået for mange opgaver for hurtigt når jeg nu kun har været her så kort tid.

Har du en chef du kan gå til med dit problem?
Det nytter ikke noget at du snakker om det her på sol, det skal tages op på dit arbejdsplads. Find ud af hvad de vil, for du er der også for at yde en indsats og en del af arbejdspladsen, så hvis de ikke har det på samme måde som dig, hvorfor skal du så have det sådan?
Jeg arbejder selv ved SKAT, som elev, og der kan man jo godt sige at der er en stor aldersforskel! Men jeg har aldrig haft problemer som dig, tværtimod er jeg positivt overrasket.
Så jeg tror det kommer an på arbejdsmiljøet, så snak med nogen om det, før det går helt galt jo..
Held og lykke..

Ærgerlig situation du er endt i - det virker som om de slet ikke udnytter de ressourcer du har. Tag en snak med din chef - men gå til ham/hende med en positiv ånd.
Hvis det er samme respons, så passer du måske bare ikke ind på den arbejdsplads.
Hvis du beslutter dig for et jobskifte (og bor i Nordsjælland) så er du velkommen til at kontakte mig - vi kan altid bruge nogen unge initiativrige medarbejdere hos os (www.comeback.dk).
Men jeg advarer dig med det samme - jeg er selv 46 ;-)))))

Hej du.
Jeg kanlevende forestille mig, hvordan du har det.
Enten må du se om du kan angribe det positivt- med at reagere med, det mør sørme være slemt for dig, når du siger.... så du ligesom tager de der kvinder på ordet, når de kværulerer. Prøv at sige tildig selv, at det har med de kvinders liv at gøre- ikke med dig eller dit. (Ved det er svært). Måske kan du finde en af de mindst slemme kvinder- og blive lidt ven med ehende. Så duikke er så ensom i det.
Ellers tænker jeg, at du risikere, at blive mere og mere syg af det- og så må du sygemelde dig.
Det bliver til psykisk stress. Og det er farligt for dit helbred. Og for dit lille barn.
Jeg ved ikkehvad det er for et arbejde du har, men godt du er på vej viderre under alle omstæændigheder. Det lyder som om du er på en kvindearbejdsplads- og kvinder kan være vældig slemme mod hinanden også bag ryggen.
Gode hilsner til dig fra Pia Hansen