Jeg har brug for et godt råd...har du tid?

Jeg er en ung fyr på 29 som er frygtelig ensom. Jeg har altid været meget udenfor i skolen/gymnasiet/uni og jeg gik for det meste rundt for migselv i frikvartererne.
Jeg er en normalt udseende fyr der har humor og en ganske pæn og moderne tøjstil.
Jeg kan simpelthen ike skabe relationer med andre folk. Jeg er meget genert og har ikke rigtigt nogen ting at tale med folk om (jeg interesserr mig ikke for sport og lign.)
Det er så svært at møde nogen og ennu sværere at holde kontakten. Nu er jeg erfterhånden blevet ret depressiv, fordi jeg er træt af altid at sidde alene derhjemme og glo, og det tror jeg skræmmer folk endnu mere væk.
Jeg har ingen venner overhovedet og jeg har kun sporadisk kontakt med min familie. Jeg er ved at være derude, hvor det er fristende at sige farvel.
Jeg ved det lyder sindsygt, men det er meget smertende at undvære socialt samvær og at have gjort dette i snart 10 år. At jeg ikke er helt ung længere gør det også mere besværligt, da det virker somom at alle på min alder allerede har dannet sig et netværk.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke råd til psykologhjæp, hvilket ellers nok ville være en god idé.
Er der ikke nogen derude der kan give mig nogle gode råd.

at snakke med din læge,han kan meget vel hjælpe dig vidre,og lad være med at tænke på at afslutte det hele,det er livet sgu for godt til.hvad med at prøve at komme lidt mere i kontakt med din familie?prøv at finde en hobby,der er mange muligheder,men du må sgu ikke give op,du er jo ung endnu og tro mig det er ved 30 års alderen at livet rigtigt bliver fedt.også må du til at lære at åbne op ikke bare over for andre men også åbne op over for dig selv,op med humøret.

Har du overvejet at søge pennevenner???
Det er måske nemmere at åbne sig op for nogen over nettet, end det er i det virkelige liv...
Har du overvejet at gå til lægen og få noget hjælp, det gjorde jeg selv og det er det bedste jeg nogensinde har gjort :-)
Gør et eller andet, men lad for guds skyld være med at synke ned i selvmedlidenhed, det er det værste du kan gøre...
Ønsker dig alt mulig held og lykke fremover, og hvis du vil snakke videre så kontakt mig på min mail..
Knus Vivian

Du må da ha`gået i skole engang, og hvis du ikke har et arbejde, så har du vel haft et. Der må da være nogen, du kan invitere på middag eller andet.
Hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg anbefale dig, at du melder dig i en forening af en slags, det behøver jo ikke have med sport at gøre, når det nu ikke interessere dig, det er lidt en skam, da motion er godt mod depressioner.
Der sidder i massevis rundt omkring, der har det som du, du skal bare finde dem, ...det ville naturligvis også være godt for dig, hvis du fandt en pige.

Det er nu kun lidt over et par år siden...jeg er 32 år idag..og jeg kan næsten ikke huske min negative tankegang fra før...får også at vide af familie at jeg har ændret mig utrolig meget til den gode side...det giver kun mere selvtillid at få sådan noget at vide!
Så det er ikke fordi det behøver tage en lang årrække før du bliver "god igen"...op med humøret, det er aldrig for sent! Du bestemmer selv, hvornår du tager handling over dit liv! Det er ment på den gode måde!

Hej det er aldrig rart at sidde alene og ikke have nogle venner at snakke med. jeg har også haft svært ved at få nye venner derfor er jeg begyndt at chatte på www.ensomung.dk . Der kan du chatte med personer i samme situation 3 gange om ugen. det er meget hyggeligt skal jeg sige og så bliver der holdt caféaftener og museumsbesøg så man kan møde dem man chatter med irl og måske finde nye venner.
held & lykke
mvh elvis

I Roskilde ligger Ildstedet, hvor man kan komme hen og hygge sig og møde andre. Her er et link til deres hjemmeside:
http://www.ildstedet.org/
Op med modet og gå ud i livet, mange hilsner fra P&C

Der er mange måder at være ensom.
Jeg elsker socialt samvær, men er alligevel ensom.
Du er velkommen til at skrive på min mail.

I dag er jeg en "gammel kone" på 51, men jeg kan godt huske, da jeg selv var så genert, at jeg næsten ikke turde svare, når nogen talte til mig.
Du har fået mange gode forslag til, hvordan du kan komme videre.
Det med at smile og være imødekommende overfor andre er rigtig godt. Du vil få mange smil retur -og vil føle, at du også er noget værd som person.
Jeg meldte mig ind i et amatørteater, og det hjalp mig meget.
Dyrk kontakten til din familie. Meld dig på et hold på et motionscenter - ikke et smart sted, men et, hvor der er en hyggelig atmosfære.
Du kunne også melde dig som besøgssven hos en ældre eller handicappet eller gå ind i noget andet frivilligt arbejde.
Du må i hvert fald ikke give op. Det er livet alt for dyrebart til - og det er du også.
Held og lykke!

Men hvad er din mail

tak for rådene. Jeg vil tænke over det. Jeg vil begynde til noget sport af en slags.
Jeg tænkte på en ting. Hvis I nu møder nogen som I syntes at i klikker godt med....hvordan fastholder I så relationen? Man kan jo ikke invitere en fyr ud på en biograftur eller lignende...det ville jo virke som en date he he! Hvad gør man?

...efter træning, spørger om han vil med til en fodboldkamp eller beder om hjælp til at flytte noget tungt/fælde et træ/flytte for din søster/find selv på flere. Langsomt opbygger man noget at være fælles om og sørg for at holde kontakten vedlige... mee:-)

Hej ensomme
For det første: det tror jeg alle mennesker kender til og det er en utrolig svær situation. Jeg har selv været der, så det grænsede alvoligt til at ville tage mit eget liv!!! Jeg skrev en lille bog som bibliotekerne har indkøbt: "Tag dit liv! ..fra selvmord til selvværd".
Deri er en øvelse som jeg har brugt meget selv og som altid giver mig en større indsigt og mod til at gå ud og møde andre mennesker. Øvelsen hedder: sådan overvinder du ensomhed s. 56. HUSK: du er ikke alene! Alle mennesker kan have det sådan, men ikke alle tør indrømme det overfor dem selv eller andre. Du har turdet at bringe det frem her, tillykke! Det er første skridt til at komme videre...

Det kan godt være svært at holde en kontakt ved lige, hvis det altid er en selv, der skal kontakte den anden angående at ses. Ikke fordi det er besværligt at ringe eller maile, men fordi man let kommer til at tænke, om den anden evt. ikke er interesseret, men ikke kan få sig til at sige det.

står på hendes profil.

gerne holde jul her vi er kun 3 mennesker og 2 hunde

Ja, det er en god idé at bede en, som du finder sympatisk, om at hjælpe dig med et eller andet. Og lyt så godt efter, om han evt. siger noget om, at han har brug for hjælp til et eller andet. Så tilbyder du din hjælp.
Altså kort sagt skal du være meget opmærksom, så du kan tilbyde din hjælp - og dermed vise, at du er en rigtig god ven.
Husk også at spørge ind til noget af det den anden har fortalt om. F.eks. hvordan hans ferie gik og lign. På den måde viser du din interesse, og han vil forstå, at du tager ham alvorligt.
Held og lykke.

PÅ dit universitet kan du helt sikkert få hjælp igennem studenter rådgivningen. De tilbyder gratis psykologhjælp til studerende....
Det er værd at prøve ;o)

Hej,
Jeg synes, du skal spare sammen til en psykolog. Det er svært at sige, hvad der er galt,
men undskyld, der er ikke ondt ment, men kan du have asberger?
Mennesker med asberger kan have svært ved at få kontakt med andre mennesker.
Hvis du har asberger kan du se på nettet, måske er der foreninger og speciel hjælp til mennesker med netop det handicap.
Pøj Pøj Pusser