jeg er for flere måneder siden blevet så vanvittig forelsket i en fantastisk mand og aldrig nogensinde før i mit 35 årige liv haft denne så stærke følelse før....
Jeg føler mig meget sårbar, og har svært ved at rumme så stærke følelser for denne mand, så der skal ikke altid så meget til, før jeg bliver ked af det og det er efterhånden ved at gå mig rigtig på og det er det også for min partner...
jeg vil bare denne mand så meget, så meget, men jeg føler ikke, at min partner vil mig lige så meget som jeg vil ham.....
På sin vis håber jeg snart, at de store følelser kan blive mere normale, for jeg ødelægger mig selv og forholdet frygter jeg....
det er så trist og samtidig så vidunderligt at føle denne stærke kærlighed til at andet menneske...
Anderer der kender til denne store kærlighed og som har svært ved at rumme den???
tilføjet af trunte1970
bare rolig
den slags følelser skal nok lægge sig:/ Skynd dig at få et par børn med ham, der er anderledes kram i de følelser😃 Undskyld mig, tag det ikke personligt, men glæd dig over forelskelsen, I får brug for den,hvis I skal være sammen længe
tilføjet af dybt forvirrende
det er også mit håb
at mine helt store følelser falder lidt ned, så jeg bedre kan rumme kærligheden, for den er alt for stor og svær at tackle..
tilføjet af bxa
Jeg syntes sgu også...
...det på en gang var fantastisk og helt forfærdeligt at være forelsket. Jeg har aldrig i mit liv før eller efter følt mig så lidt som mig selv. Min kære mor plejer at sige at forelskelse er midlertidig sindssyge, og det tror jeg sgu hun har ret i.
tilføjet af dybt forvirrende
jeg er nok sindsyg forelsket
og denne tilstand går heldigvis over igen, så der er håb forude....min kæreste virker da nogetmere fattetend jeg gør, men jeg har det med at lade følelserne styre migog især denne gang, da har jeg slet ikke styr påmig selv, selvkontrollen er væk og det skaber angst og utryghed hos mig...
tilføjet af dulkis
Mit bud er, du ikke ved hvor du har ham
- og det forstærker dine følelser. Det er ikke nødvendigvis forelskelse det hele. Sikkert lige så meget skrækken for at han smutter.
- Der er uligevægt i sådan et forhold.
tilføjet af dybt forvirrende
ja, der er uligevægt
i vores forhold og det piner mig meget.
Du har ramt sømmet på hovedet, for jeg ved ikke, hvor jeg har ham henne og han siger også selv, at han ikke kan finde ud af forholdet nogle gange...
Jeg har med tiden også fået den tanke, at det at jeg er bange for han smutter ik kun har noget med forelskelse at gøre,men angsten for endnu engang at blive svigtet i mit liv,men når man er angst for, at den anden smutter, så er man jo også glad for den anden, ellers ville man jo væreligeglad... Han siger, da jeg spurgte ham forleden af, om han var bange for om forholdet gik i stykker og jeg smuttede -det var han ikke...Uhh hvor er jeg usikker på, om det er min sårbarhed der løber af med mig eller om min intuition har ret, at han ikke er så forelsket i mig...jeg tro det sidste, for han har heller ingen planer om vores fremtid sammen, andet end, at han gerne vil lære mig at kende.... jeg kan ikke finde ud af hans dobbeltforklaringer....
tilføjet af Syn
Jeg tror
at der er uligevægt i næsten alle forhold. Det er selvfølgelig ikke noget jeg har undersøgt, men fra venners erfaringer og mine egne, er der næsten altid en som er liige lidt mere forelsket i den anden end omvendt.
Du skal bare passe på med ikke at være "for meget over ham", så han vil føle sig for omklamret, selvom det er svært.
Forelske er altid fuld af op- og nedture - det kan være det dejligste i verden, men også noget så forfærdeligt:-) Forhåbenligt flest opture!
Held og lykke med det i hvert fald.
- En fyr