Jeg må se det i øjene..

Jeg må se det i øjene.. Der er noget galdt med mig kan ikke passe at det hele verden der er imod mig... Jeg er uheldig og langsom i mit arbejde... (Det er min skyld) Jeg har meget travlt med at nedgøre mine kongruanter men de kan da tjene penge det kan jeg ikke det er også derfor jeg blev fyret. Jeg tror jeg er dygtig til mit arbejde men det er jeg ikke.
Jeg skal noget andet jeg må finde noget arbejde som jeg kan finde ud af og jeg kan tjene nogle penge på og ikke længere være en byrde på samfundet..
Jeg kan nu godt forstå der ikke er nogle kvinder der nogensinde har følt noget for mig Jeg er et mærkelig intetkøn jeg er tiltrukket til kvinder men de vil ikke havede noget med mig at gøre (Det kan jeg ikke gøre noget ved). Jeg kan ikke blive ved med at være så seksuelt frusteret jeg må købe mig til noget sex og få det overstået.
Jeg må indse jeg aldrig bliver som mine venner eller som folk flest.
Jeg for aldrig et normalt liv og sådan er det det må jeg akseptere.

... det ville da være for kedeligt. :)
Men hvor har du dog ret i at nogle gange er verden så ufatteligt meget imod en. Man hænger ud over klippen og har kun fat med neglene, og når man får lidt bedre fat, kommer der nogen og træder én over fingrene.
Men lad stædigt være med at give slip, og en dag får man fred længe nok til at man kommer op.
Knus herfra

Kære Du, der er ked af det og meget - alt for - selvkritisk:
Husk lige på, at der er "noget" galt med HVER eneste af os, ingen af os mennesker er perfekte!
Og når det nu forholder sig sådan, så har vi også heldigvis alle sammen den mulighed at tale roligt med vores venner, eller med andre tilfældige og venlige medmennesker, som vi møder, og høre deres mening og gode råd om, hvordan vi kan få lidt mere succes med det ene eller det andet. Det kan dreje sig om mere held og mere anerkendelse på arbejdet (fx ved at opsøge et kursus, læse noget, få fif fra nogen, der er gode til den slags arbejde), eller det kan være at et venligt og realistisk menneske fortæller, hvad der er ens gode sider (gaver fra naturen eller særlige evner) og hvad der er de mindre gode. For sådan nogen har vi alle sammen. Og hvordan vi kan fremhæve og udvikle vores gode sider og muligheder og bedst muligt tackle de mindre gode. For den situation står vi alle i, uanset udseende, uddannelse eller erfaring. Og hver og en af os kan ved forsigtig søgen og optimisme og spændende prøven os frem få ændret lidt på den kedelige startsituation og også få bedre kontakt med det modsatte køn og finde dybe venner (mellem både mænd og kvinder, måske flere personlige forhold der udvikler sig, ét af dem måske en dag til den dejlige kærlighed med et solidere grundlag end folk flest render rundt med... Det er ovenikøbet sjovt at opleve, om ens forsøg undervejs på at forbedre vilkårne giver uventede oplevelser, måske også giver noget mere optimisme.
Det var bare hvad jeg havde lyst til at skrive til dig. Husk, at nogle af verdens grimmeste mennesker er blevet elsket af tusinder, at små, rynkede personer er blevet kendt og værdsat for en særlig stemme eller en dejlig livsholdning eller en skøn og befriende holdning til dem selv og deres personlige "minusser".
Uanset hvordan din situation er lige nu (fyret og ensom og selvtvivlende og pessimistisk), så kan det sagtens blive ændret til det bedre. Husk at det er altid mørkest lige før daggry!
Kærlige hilsner
en Lysfé

og lav en ændring-ikke krybe ned i det sorte hul nu-og du behøves ikke forblive i din rolle-du må starte på en frisk-videre!
for viljen driver værket-vær stærk-bare ved dig selv!bevis dig selv-og genvind selvrespekten-KÆMP!!menneske-ikke ynke dig selv-for det har stik modsat respekt:-(
og kig ud i den ydre verden!mød alt det du måske ligefrem undgik
hej-hej

Tak for de gode svar. Jeg har været nede i ja over 10 år og kan ikke klare tanken om 10 år mere så jeg bliver nød til at beskytte mig mod de sure ting og begynde at aksptere min situation så bliver man ikke skuffet🙂jeg lukker nok meget skidt ud herinde men bliver nød til at komme af med det et eller andet sted.
Tak igen

tag skeen i den anden hånd
nedgør man andre får man smæk
du har det som en masse andre
du har en masse verdier
men din storer fejl er at du ikke selv kan se det
tyben her kommer jeg og jeg er den bedste!
lider ofte det ene nederlag efter det andet
stop dog op nu
smil til verden
erkend åbent
jeg er måske ikke så god til mange ting
men melder du klart ud at du gerne vil lærer det
så er der rigtig mange som gerne vil hjælpe dig
men glæmmer du det lille ord
som siges med et stort smil
TAK
så kan du godt se på diverse bumser, for så er det nok der du ender
er det det du vil?
så fortsæt roligt din med ynk

Det kan nu ikke hjælpe at være ked af det.
Du må gøre noget ved det. Find dig nogle gode venner, hvad er med din familie? Eller også har du fået en deprission, og i det tilfælde må du indse at du har brug for hjælp.
Det ville være godt for dig at finde et nyt job, og komme lidt ud igen. Mød glade mennesker, bliv selv også glad, det er meningen ved livet!
Al held og lykke herfra.
Mvh. Doreen

skriv videre i din brevkasse, men du får ingen dusør.

når man er i et sort hul. Og man kan blive så handlingslammet, hvis ikke man får hjælp fra andre.
Men en pudsig ting:
Hvis du hjælper andre, der har behov for hjælp. giver det dig selv så meget, du ikke havde drømt om.
Hvis du kan finde et sted, hvor du kan "give en hånd med", vil du opleve folk, der er glade for at se dig, og du vil opdage, at du glæder dig til at komme af sted. Og der er mange, der har brug for en håndsrækning, både med en fysisk indsats og med "tid".
Men du er nødt til at komme hjemmefra og møde andre mennesker, selv om det kan føles umuligt lige nu.
De bedste ønsker til dig :-)

Jeg har virkeligt prøvet at hjelpe folk det var det der fik mig stillingen med løntilskud. Jeg hjalp til i over et år inden jeg kom i løntilskud
jeg fik også noget ud af for mig selv, Jeg møder stadig folk igennem mit tilskudsarbejde og har en stor omgangskreds men jeg føler altid jeg er ude på et sidespor og det bliver ikke bedre jeg er ved at være alt for gammel, jeg vil ikke være en mærkelig gammeljomfru men jeg må indrømme jeg er' en. jeg ville hellere undvære alle disse frustrationer med det andet køn.(Medisin mod dette må findes jeg tror ikke på den med der findes en eneste til os alle) Arbejds messigt må jeg vidre og finde noget uden ret meget ansvar for det kan jeg ikke klare. Jeg kan ikke klare flere nederlag !!

Så er det da en god idé at søge et job hvor du ikke får for meget ansvar, det findes også stillinger der ikke kræver at man tager et stort ansvar, men hvor man bliver vejledet af nogen, og gør det som vedkommende siger der skal gøres. Således tjener man penge, man vinder en hel del selvtillid tilbage (fordi man kan klare sit arbejde, man duer altså godt nok til en hel del alligevel) og man har noget der fylder i éns liv.
Det gik mig circa lige sådan, og nu... ja, det er okay ;-)
Held og lykke herfra.
Mvh. Doreen

Tak for supporten folkens. Men jeg tror jeg har en deprission det slår mig at jeg kan tage mig sammen til noget, og min konsentration ligger på et meget lille sted. Alt er et projekt der næsten ikke er til at overkomme fra opvask til arbejde.
Jeg har det sådan.. Jeg havede et par dage i sidste uge hvor jeg ikke skulle arbejde og det blev til 12 timers søvn og 12 timers TV hvis jeg ikke skulle arbejde så kunne det hurtigt blive endnu et år der blev brændt af på denne måde.
Jeg har være ved lægen men humør piller er ikke mig.
Jeg går til psykolog og har gjort det siden 1999.
Jeg ved ikke om jeg altid har haft en deprission (Hvis sådan noget er muligt) for lige så længe jeg husker har skole/arbejde/fritid altid været en kæmpe byrde.. Jeg slapper aldrig af i ugedagene jeg er altid lidt anspændt. Jeg kan ikke se hvordan folk kan få tid til alt det de render og laver ..
Det er sikkert bare mig der er hysterisk.

Det er slut med den andet køn. Jeg kan ikke klare flere nederlag. Jeg tror ikke på kærligheden mere jeg finder aldrig nogen. Lykken vendter ikke om hjørnet det må jeg finde mig i, livet er sådan. Jeg skal bare arbejde og være glad for det, jeg skal stoppe med at tænke på mig selv og være tilfreds.. Jeg vil hellere være en omvandrende død end et følselmessig vrag.. Der må findes medicin der kan fri mig for alle de følselmessige frustrationer..

Jeg kan ikke mere.. Frustrationene er for meget for mig.. Hvordan kommer man af med følselmessige frustrationer... Inden jeg begynder at hade andre mennesker især kvinder..

Jeg kan ikke mere et liv uden kærlighed er ikke noget liv men det er nu engang det liv jeg har og sådan er det!!
Hvorfor skal vi finde en anden en at dele vores liv med ?? Hvorfor er det det' kroppen vil havde.
Har fundet en helbredelse Selvmord jeg er bare for stor en kylling til at tage medicinen

- Hvis du virkelig er ude i de overvejelser!
Tag på den psykiatriske skadestue eller tag til lægen så snart du har mulighed for det.
Det lyder som om du har en depression og derfor har du brug for hjælp NU!
Der findes faktisk medicin, som kan hjælpe dig - det gælder bare om at finde det, der virker!
Har du brug for én at dele livet med? Så skal du starte småt - ingen kan forvente at alting kommer lige på en gang.
Tænk lidt over det,når du bruger ordene "altid" og "aldrig"!
Venlige hilsner og positive tanker
Lady Mio (unlogged)

Det er altid det samme... Jeg har været i biografen med en pige som betyder meget for mig, men andre ord jeg er forelsket i hende, og har været det længe. Dette møde kun som venner fik gang i det hele igen. Men hvad det går som det plejer hun finder en anden og jeg står tilbage med, ja problemerene.. Er godt klar over hvor pubertært det lyder.. Men hvorfor skal jeg være ulykkelig forelsket altid. Den var nemmere hvis jeg kunne lade være med at forelske mig.. Kan ikke vil ikke men for !"¤¤"#%" jeg er træt af det hele, Jeg bliver sindsyg!!