11tilføjet af

Jeg spilder min tid...

Kender du det; du sidder endnu engang og spilder din sparsomme fritid i en bilkø på vej hjem fra arbejde og tænker: hvorfor gør jeg det her? Og hvorfor gør alle de andre? Er der mon ikke en smutvej, som jeg ikke kender til? Det må der da være... Og nu har jeg så lige siddet og spildt en god halv time i en bilkø på vej til arbejde – og så spildte jeg oven i købet også kaffe ud over mig selv, fordi bilen foran pludselig fandt på at bremse hårdt op. Aaarrrgh!
Der må da være andre muligheder. Hvorfor er det ikke lige, at jeg sidder i et kollektivt transportmiddel og lader mig transportere, mens jeg slapper af med avisen og en kop kaffe-to-go? Jo, for det første fordi jeg er magelig og synes, det er bøvlet at komme til og fra arbejde med tog og bus, og for det andet fordi jeg – når jeg sidder og spilder tiden i min bil og hører radio – gang på gang hører, hvordan det ene tog efter det andet er aflyst eller forsinket af det ene eller den anden grund. Så om jeg sidder og spilder tiden i en bilkø eller på at vente på et tog eller en bus, det kan vel være det samme...
Og så er der jo også lige det økonomiske aspekt. Jeg er ikke sikker på, at der rent faktisk ville være noget at spare ved at lade bilen stå og i stedet benytte offentlig transport. Så for nylig en undersøgelse, der viste, at billigere eller gratis kollektiv trafik ville kunne få danskerne til at lade bilen stå i garagen. Og det er måske også rigtigt. Og måske ville man endda også kunne bære over med en enkelt forsinkelse eller aflysning i ny og næ, hvis man kørte gratis ;o) Men hvem skulle finansiere det?
Ville gratis offentlig transport få dig til at lade bilen stå? Hvad kan få dig til at droppe bilen på arbejde?
Nå, jeg håber snart bil-folket går på juleferie, så der bliver mere plads på vejene til mig og min firhjulede ven, når vi kører til og fra arbejde ;o)
tilføjet af

Der skulle ske

det utænkelige m.h.t. de offentlige transportmidler, hvis jeg skulle bruge dem.
For det første skulle de gå rettidigt - ikke hver dag, men hver eneste dag. For det andet skulle der ændres på afgangstider og så skulle nattog/natbusser udskydes med mindst 1 time.
Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at blot 2 af disse nødvendige krav/ønsker nogensinde ville blive opfyldt.
Til gengæld gør min arbejdstider at jeg meget sjældent oplever at skulle sidde i en bilkø, da jeg kører "mod strømmen", hvilket gør at en afstand på 38 km kan klares på knap 40 minutter.
Med de offentlige tager samme tur 1 time og 20 minutter - under forudsætning af, at både tog og busser kører rettidigt.
tilføjet af

Offentlig transport til arbejde - aldrig.

Når man bor langt ude på bøh-landet er offentlig transport ikke en mulighed.
Det vist ikke sådan en som mig dit indlæg er skrevet til, men alligevel kan jeg ikke lade være med at komme med den lidt sjove kommentar her.
Se jeg har 36 km til arbejde, der er to veje som jeg kan bruge, de er lige lange.
Den ene er det yderste af en indfaldsvej til Århus, ikke kø-kørsel men tæt trafik i et alt for højt tempo, ubehageligt, hvornår lærere folk at tage 5 min før hjemme fra❓Den tur tager 30 min.
Den anden vej er udover landet. Små veje med et par små byer og måske møder man en traktor eller to. Her er der tid til at nyde landskabet på turen, hyggeligt, og den tur tager 35 min.
Offentlig transport. Jeg møder kl 7.30 og har normalt fri ca. kl 18.00.
Så kommer problemet. For at møde til tiden skal jeg med bussen aftenen før kl 20.07. Det kan jeg bare ikke, for jeg kommer ikke hjem med bus før kl 20.24.
Så er der jo også prisen. Jeg ved ikke hvad det ville koste i busbillet, men billigt det er det langtfra, et godt gæt 120 kr om dagen.
Bilen bruger 3,7 liter diesel. Hvis jeg tager min lille mc bruger den 2 liter blyfri 95.
tilføjet af

Ejer ingen bil

Jeg ejer ikke en bil og har heller ingen planer om at få en, selvom jeg har kørekort. For år tilbage boede jeg sammen med en mand der bragte en bil ind i forholdet, men jeg synes både den var for dyr og for besværlig at have med at gøre; udgifterne til både betalinger, vedligehold, parkering og benzin er høje og så er det jo ikke til at komme omkring i de større byer med en bil.
Jeg flytter hellere efter et job eller en uddannelse så jeg kan gå, cykle eller benytte bussen, og da jeg foretrækker at bo i byen er det som regel ikke noget problem. Det er for mig ikke attraktivt at have flere timers transporttid uanset om det er i bil, på cykel eller med offentlig transport. Derudover kan jeg godt lide at jeg f.eks. får frisk luft på vej frem og tilbage, og miljømæssigt er det altså også mere holdbart. Faktisk synes jeg at man skulle lukke bykernerne helt af for biltrafik - det fylder, larmer og sviner jo og ville være et godt skridt på vejen til et mere miljøvenligt samfund.
tilføjet af

Aldrig i livet...

...kunne jeg finde på at bruge offentlig transport til/fra arbejde:
- Jeg bor så langt ude på landet, at kragerne ER vendt om og offentlig transport er et fremmedord.
- Jeg skal aflevere mine 2 børn i skolen (7 km til skolen) og hvordan kan man det udover i bil ?
- Jeg har et job som betinger jeg farer rundt og besøger mine kunder fra tid til anden
- Jeg har et job som ikke lige er et 8-16 job; gider simpelthen ikke være afhængig af at skulle nå en bus eller et tog
Har prøvet at lade mig befordre af det offentlige da jeg boede ved Odense.....Men enten kørte bussen ikke eller DSB var forsinket 30-40 min.....Og det har hverken jeg eller min arbejdsgiver nerver til at stå imod dag efter dag efter dag efter
Så jeg drøner gladelig afsted i min lille miljørigtige Lupo
tilføjet af

Ahhh

Du kan ikke lukke byerne helt, for så får du nogle seriøst (undskylder min tale måde) pisse møg meget sure chaufføre, du skal jo huske på at varene skal stadig ud i butikkerne, og vi kan godt blive enige om at de fleste butikker ligger inde i kernen af byerne. og tvivler på at du får en chauffør til at gå tre km for at aflevere en palle og så tilbage til bilen for at hente den næste palle til det samme sted.... :-(
tilføjet af

Så ta'r vi cyklen frem!

Der er kun ET svar: Søg et arbejde der ligger tættere på din bolig.
Som sagt så gjort, jeg cykler nu 6-7 km. hver morgen og aften, krydser under motorvejen 4 gange og vinker til de folk der har parkeret på motorvejen.
Og ikke nok med det, jeg har kvit og frit fået 1000 kr. skattefrit oven i lønnen - penge jeg nu kan købe gulerødder brændevin for i stedet for benzin, så biomotoren kan holde farten...
Sådan du!
tilføjet af

Også slipper du for

at stå og skrabe is af ruderne om vinteren, på den tid det kan ta` er du jo nok kommet på arbejde på cyklen og sikkert uden at fryse fingerne lige så meget.
Du slipper også for at bruge tid på at lede efter en p-plads.
Så har man muligheden for det er det nok ikke så dumt.
tilføjet af

Ja, ret heldig!

Jeg ved udmærket godt, at det langt fra er alle der har mulighed for at søge et job i nærheden, og jeg har den allerstørste medlidenhed med dem der er pisket til at hænge i køerne hver dag.
Stress er en meget kedelig ting og har intet med livskvalitet at gøre.
I den henseende HAR jeg gjort min pligt allerede i 22 år kan man vel sige!
Så jeg kan da godt føle at jeg har fortjent at cykle i lige så mange år fra nu af....
tilføjet af

Undskyld mit udtryk: nar

Jeg har arbejdet siden 1962 som chauffør, og fra 1972 som bus & Taxichauffør, aldrig har jeg oplevet, at en tur fra København til Vestjylland, har taget mere en ca. 15 min. ekstra selv gennem de værste flaskehalse. Angående kaffe, er jeg vandt til at sidde på føresædet og ikke på bagsædet, eller også er det din opmærksomhed det er galt med. Det har i alle disse år optudat været, at der skulle 2 til benzin og 4 til benzin og vedligeholdelse.
tilføjet af

Mellemting

Jeg har 15 km hver vej til arbejdet i Københavns forstæder. Lige i overkanten på cykel, når man er fyldt 50. Jeg har dog cyklet strækningen et par gange i løbet af den knapt så kolde vinter i maj-juni.
Da forsikringsselskaberne placerer mig i kategori Helt Grøn Bilist (har aldrig ejet et motorkøretøj, men har dog kørt en 200.000 km i lejede biler) er det heller ikke den lige til at gå til løsning.
Jeg har derfor anskaffet mig en scooter! Sådan en fiks 4-takter, der kører på cykelstien og render sine 40 km/l. Kun når vejret er helt skørt tager jeg tog/bus, der naturligvis er en hel del dyrere.
Desuden har jeg haft mulighed for at flytte min arbejdstid en times tid, så jeg møder ved 7-tiden og stikker af igen 14:30.
Resultat: Langt mindre trafik ud og hjem, og der er mindre kø i butikkerne, når jeg handler ind på hjemvejen.
Det hjælper naturligvis også, at jeg skal imod den fremherskende trafik. Ud af byen om morgenen og ind om eftermiddagen.
tilføjet af

Kaffe!

Næppe - min bus eller hvad der findes - køre ikke efter min plan!
Jeg starter gerne med at varme bilen op - den skulle nødigt fryse:)
Så en god kop - skoldhed kaffe må da være på sin vej!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.