Jeg vil langt væk

JEG ER ENSOM. Jeg vil væk fra det hele.
Jeg er ofte ked af det og har selvmilidenhed. Mine veninder tager aftstand fra mig og har intet tæt forhold til nogen.
Jeg har overvejelser omkring at spare en masse penge sammen på min konto, da jeg har et job. Derefter finde en lejlighed i sverige eller længere væk. Jeg vil stikke af fra det hele! Efterlade et brev til mine forældre og stikke af.
Jeg er 17 år.
Er der nogen der ved, hvordan man skriver sig op eller får en lejlighed i Sverige.
I må meget gerne komme med gode råd og nyttige, hjælpelige links.

Hvorfor vil du væk fra det hele lille ven ?
Du kan sagtens få en lejlighed i Sverige men er det ikke bare at tage dine evt problemer med dig ?
Var det ikke en ide at arbejde med dine problemer så du kan dem løst og få øjnene op for den smukke smukke verden som - trods alt - er lige for dine øjne ?

kan jeg desværre ikke give dig, men jeg kan dog opfordre dig til prøve at finde nye jagtmarker, hvor der kunne være nogle nye venner. det lyder selvfølgeligt meget blåøjet og det er da også meget mere svært end man lige tror. jeg er selv 18 år og det du snakker om var også engang en realitet for mig. men jeg har fundet ud af at det ofte bare handler om en personlig grænse der skal overskrides (som at sige hej og danse en fjollet dans) før man udvikler sig og kommer videre i livet. Jeg fandt et rart og uforpligtende fællesskab i FDF, hvor der ikke var nogen forventninger til en, og der var plads til alle. men det er jo ikke sikkert at det er den vej du vil gå (dog meget oplagt udgangspunkt.) håber du får en god dag i morgen, for det er som reelt den der er den nærmeste fremtid..

Tror ikke at det hjælper, at stikke af fra det hele, hvilket jo er det du snakker om. Selvom man løber fra problemer et sted, vil de bare opstå et andet sted. Det er det indvendige man skal ændre på. Ved selvfølgelig godt at det er lettere sagt end gjort!
Hvorfor finder du ikke ud af hvorfor du er så ked af det og har selvmedlidenhed?
Måske kan du snakke med dine omgivelser om hvordan du har det, så de kan hjælpe dig.
Grunden til at dine veninder nok tager afstand fra dig er jo nok hvis du virker mut eller sur hele tiden.
Prøv at se lidt positivt på tingene og tag initiativ til at fortage dig noget sammen med dem. Man har en tildens til at blive lettere ked af det og problemerne virker større når man er alene. Prøv at foretag dig noget med klassen, veninderne eller arbejdskollegaerne, så tror jeg at du vil se, at du ikke er så ensom som du skriver.
Håber det hjælper. Har selv stået i den situation og har haft veninder der også har, da vi var omkring din alder, så du er altså ikke ene om det.

...der er rigtig mange, der har det som dig og selvom det lyder som en noget "voksen-ævl", så skal det nok blive bedre.
Prøv at kigge ind på denne her side. Der er andre piger, der som dig synes at livet er noget crap og en masse gode råd.
http://www.girltalk.dk/
Held og lykke med det hele...mee:-)

jeg var lige ved at sige, tag mig med, men hvad får dig til at tro det skulle være bedre i Sverige? jeg tror du gennemgår en periode hvor du synes ingen forstår dig, bare rolig det går over igen. Tag det som en oplevelse og føl det. Brug de erfaringer det giver dig hvor du er, det andet er bare et spørgsmål om geografi, den berømte nisse flytter med!
mange tanker
_
Zap NPT
the one and only!

skulle vi virkelig hjælpe dig med at løbe væk fra dig selv.
Du er tilsyneladende en helt normal og sund 17-årige rundforvirret teen - tillykke med det. Der er håb forude.

Ja oka...blabla "tak for hjælpen"...
Jeg finder vel selv ud af noget.