Jesus gør klart hvad der er ret
Jesus elskede Jehovas lov og levede efter den. Men de religiøse ledere på Jesu tid fordrejede Loven og anvendte den forkert. Jesus sagde til dem: "Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I giver tiende af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigst i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed." (Mattæus 23:23) Disse lovlærere tydeliggjorde altså ikke "hvad der er ret". Tværtimod tilslørede de Guds retfærdighed. Hvordan? Lad os se nogle flere eksempler.
Jehova havde påbudt sit folk at holde sig adskilt fra de hedenske folk som boede rundt om dem. (1 Kongebog 11:1-2) Men nogle fanatiske religiøse ledere opfordrede folket til at behandle alle ikkejøder med foragt. Misjna indeholdt oven i købet den regel at 'et dyr ikke måtte efterlades i et herberg der tilhørte en hedning, da hedninger mistænktes for at have omgang med dyr'. En sådan fordom mod alle ikkejøder var uretfærdig og helt imod Moselovens ånd. (3 Mosebog 19:34) Andre menneskeskabte regler satte kvinden ned på et lavere stade. Det hed i den mundtlige lov at en gift kvinde skulle gå bag efter sin mand, ikke ved siden af ham. En mand måtte ikke tale offentlig med en kvinde, ikke engang med sin egen kone. Ligesom trælle måtte kvinder ikke optræde som vidner i retten. Der var endog en forskrift på en bøn hvori en mand takkede Gud for at han ikke var en kvinde!
De religiøse ledere begravede Guds lov under et bjerg af menneskeskabte regler og bestemmelser. I sabbatsloven hed det at man ikke måtte arbejde på abbaten fordi den var sat til side til hvile, tilbedelse af Gud og åndelig opbyggelse. Men farisæerne gjorde denne lov til en byrde idet de selv påtog sig at afgøre hvad der var "arbejde". De anførte 39 forskellige former for virksomhed som arbejde, for eksempel det at høste og at gå på jagt. Det gav andledning til endeløse spørgsmål. Gik man på jagt hvis man slog en loppe ihjel på sabbaten? Høstede man hvis man plukkede en håndfuld aks og spiste kærnerne mens man gik? Var det arbejde at helbrede en der var syg? Sådanne spørgsmål blev besvaret med stive, detaljerede regler.
Hvordan kunne Jesus under sådanne forhold hjælpe folk til at forstå hvad retfærdighed var? Med sin lære og sin livsførelse tog han modigt kampen op med de religiøse ledere. Lad os først se på hans lære. Han fordømte direkte deres talrige menneskeskabte regler idet han sagde: "I gør ... Guds ord ugyldigt med jeres overlevering som I har givet videre." (Markus 7:13)
Med stor kraf viste han at farisæerne tog fejl med hensyn til sabbatsloven - ja, at de havde misforstået hele hensigten med denne lov. Messias var "sabbatens herre", forklarede han, og han havde derfor ret til at helbrede på sabbaten." (Mattæus 12:18) For at understrege dette udførte han i manges påsyn mirakuløse helbredelser på sabbaten. (Lukas 6:7-10) Disse mirakler var en forsmag på hvordan han ville læge al sygdom på jorden i tusindsriget. Dette tusindårige styre vil være den store sabbat hvor hele den trofaste menneskehed til sidst ville opnå hvile efter i århundreder at have trællet under syndens og dødens byrde.
Jesus gjorde også klart hvad der er ret, ved hjælp af en ny lov, "Messias' lov", som blev til efter at han havde fuldført sin jordiske tjeneste. (Galaterne 6:2) Til forskel fra Moseloven består denne nye lov hovedsagelig af principper og ikke af en række skrevne bud. Den indeholder dog nogle direkte bud. Et af dem kalder Jesus for "et nyt bud". Til disciplene sagde han at de skulle elske hinanden ligesom han havde elsket dem. (Johannes 13:34-35) Ja, en selvopofrende kærlighed skulle kendetegne alle som lever efter "Messias' lov".
Hav en god dag. ------ Bibelen -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
Jehova havde påbudt sit folk at holde sig adskilt fra de hedenske folk som boede rundt om dem. (1 Kongebog 11:1-2) Men nogle fanatiske religiøse ledere opfordrede folket til at behandle alle ikkejøder med foragt. Misjna indeholdt oven i købet den regel at 'et dyr ikke måtte efterlades i et herberg der tilhørte en hedning, da hedninger mistænktes for at have omgang med dyr'. En sådan fordom mod alle ikkejøder var uretfærdig og helt imod Moselovens ånd. (3 Mosebog 19:34) Andre menneskeskabte regler satte kvinden ned på et lavere stade. Det hed i den mundtlige lov at en gift kvinde skulle gå bag efter sin mand, ikke ved siden af ham. En mand måtte ikke tale offentlig med en kvinde, ikke engang med sin egen kone. Ligesom trælle måtte kvinder ikke optræde som vidner i retten. Der var endog en forskrift på en bøn hvori en mand takkede Gud for at han ikke var en kvinde!
De religiøse ledere begravede Guds lov under et bjerg af menneskeskabte regler og bestemmelser. I sabbatsloven hed det at man ikke måtte arbejde på abbaten fordi den var sat til side til hvile, tilbedelse af Gud og åndelig opbyggelse. Men farisæerne gjorde denne lov til en byrde idet de selv påtog sig at afgøre hvad der var "arbejde". De anførte 39 forskellige former for virksomhed som arbejde, for eksempel det at høste og at gå på jagt. Det gav andledning til endeløse spørgsmål. Gik man på jagt hvis man slog en loppe ihjel på sabbaten? Høstede man hvis man plukkede en håndfuld aks og spiste kærnerne mens man gik? Var det arbejde at helbrede en der var syg? Sådanne spørgsmål blev besvaret med stive, detaljerede regler.
Hvordan kunne Jesus under sådanne forhold hjælpe folk til at forstå hvad retfærdighed var? Med sin lære og sin livsførelse tog han modigt kampen op med de religiøse ledere. Lad os først se på hans lære. Han fordømte direkte deres talrige menneskeskabte regler idet han sagde: "I gør ... Guds ord ugyldigt med jeres overlevering som I har givet videre." (Markus 7:13)
Med stor kraf viste han at farisæerne tog fejl med hensyn til sabbatsloven - ja, at de havde misforstået hele hensigten med denne lov. Messias var "sabbatens herre", forklarede han, og han havde derfor ret til at helbrede på sabbaten." (Mattæus 12:18) For at understrege dette udførte han i manges påsyn mirakuløse helbredelser på sabbaten. (Lukas 6:7-10) Disse mirakler var en forsmag på hvordan han ville læge al sygdom på jorden i tusindsriget. Dette tusindårige styre vil være den store sabbat hvor hele den trofaste menneskehed til sidst ville opnå hvile efter i århundreder at have trællet under syndens og dødens byrde.
Jesus gjorde også klart hvad der er ret, ved hjælp af en ny lov, "Messias' lov", som blev til efter at han havde fuldført sin jordiske tjeneste. (Galaterne 6:2) Til forskel fra Moseloven består denne nye lov hovedsagelig af principper og ikke af en række skrevne bud. Den indeholder dog nogle direkte bud. Et af dem kalder Jesus for "et nyt bud". Til disciplene sagde han at de skulle elske hinanden ligesom han havde elsket dem. (Johannes 13:34-35) Ja, en selvopofrende kærlighed skulle kendetegne alle som lever efter "Messias' lov".
Hav en god dag. ------ Bibelen -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm