Jo, han havde lagt mig på is....

Og han indrømmede også, at han måske selv overreagerede og var ked af, at han ikke havde spurgt ind til, hvorfor det var jeg reagerede så kraftigt.
Han var enig med jer, der sagde, at det er menneskeligt, at handle i affekt, når man er ked af det. Han var rigtig glad for min undskyldning og han ringede til mig, efter jeg havde prøvet at få fat på ham 3 gange (jeg har været den irriterende stalker).
Jeg var lige ved at hoppe ud af vinduet, ved tanken om, at han ikke ville tale med mig igen, men så ringede han og nu er alt pludselig lyserødt igen. Jeg har helt glemt, hvor smertefuldt jeg havde det.

Så med dette indlæg ville jeg lige give en opdatering, samt fortælle, at det er sindssygt vigtigt, at komme med den undskyldning, når man har handlet i affekt. Ikke noget med at spille kostbar. Vær ærlig, så er chancerne for at det løser sig, ret meget større 🙂

hvor følsomme folk er og hvor slemt det har været.
Jeg vil sige, at man i et forhold nok ikke kommer udenom, at såre hinanden på et eller andet tidspunkt, selvom det ikke var ens intention. Det vigtige er, at man er villig til, og kan finde ud af, at løse det, samt at den der forvolder skaden, tager initiativet til, at rette op på skaden.
Jeg er glad på dine vegne over, at han også kunne se det.

Held og lykke med jer

Godt du gav ham den undskyldning og at i kan finde ud af det igen. Dejligt for dig🙂
Der er jo heller ingen grund til, at man skal ødelægge det for hinanden, hvis det faktisk godt kunne reddes, ved at man taler om det🙂
God sommer til jer🙂

Du har ret.
Man skal ikke spille kostbar, men bare komme til sagen.🙂

hvor mange forhold der er gået i stykker, bare fordi folk har haft travlt med at pudse deres ego og spille kostbare?

Jeg har flere gange tænkt "Du kan sige undskyld 117 gange. Det tager kun én gang at tilgive". Hvis ens ego er vigtigere end at forlige sig med nogen, så er man et lille menneske. Det synes jeg ihvertfald.
Man har set forbitrede mennesker lide under en nok så ubetydelig fejde i en hel generation, hvor det havde været så enkelt bare at slå en streg over sagen.
Det er stort at kunne give en undskyldning, og at tilgive. Synd at så mange tror det er sejt ikke at gøre det.
Mvh Lagermann

Det kan jo glippe for den bedste.
Godt du fik sagt undskyld og at i fandt sammen igen🙂

Nu ved jeg ikke hvad Ina har skrevet som undskyldning, men hun lyder fornuftig og reel og det er fedt, at hun kommer med sin uforbeholdne undskyldning.
Og jeg ville nok også sige, at hvis man ikke kunne tage imod det, så er man sgu et lille eller nærtagende menneske.
Det er netop synd, at så mange synes det er sejt, at lege "ovenpå" og spilde deres tid på det, samt at folk er blevet så dårlige til, at give hinanden plads, tillid og forståelse.
Jeg er skam også kommet til, at sige nogle ting til min kæreste, som jeg ikke mente. Og jeg har altså temperament, men jeg kommer med min uforbeholdne undskyldning og vi kan godt finde ud af det. Han svarer mig bare igen og så får vi talt ud om det🙂

Jeg kan kun have respekt for folk, der tør have selverkendelse nok til, at krybe til korset og indrømme at de har handlet dumt.
Respekt herfra, bare der var flere kvinder (og mænd) som dig!

de fleste kvinder siger nok undskyld fordi de indser at de ikke har ret mange andre muligheder, en kvinde over de 30 år er ikke ligefrem i kridthuset hos mange fyre, der er mange tilfælde hvor man som part time onkel flytter sammen med en kvinde efter kun 1 års bekendskab, og det er lige lovlig hurtigt, jeg havde mødt en rimelig fornuftig kvinde med 2 børn, og flyttet ind med dobbeltseng, opvaskemaskine, væg tv, diverse møbler, men mor skulle visse lulle ungerne i søvn, med det resultat at hun også bare sov aftenen væk, og så kunne jeg lige så godt sove hjemme hos mig selv, så jeg flyttede alle mine medbragte ting, så nu har de ingen dobbeltseng, stole, bord, tv og opvaskemaskine.
kvinden mente også at vi var flyttet sammen for hurtigt, men alligevel var hun møgsur da jeg fjernede mine ting, jeg mener ikke at en undskyldning altid er det bedste, måske for kvinder, fordi mange af dem har svært ved at leve alene, bare synd for ungerne men nutidens kvinder er ikke særlig opfindsomme, næsten hver morgen blev der lagt 4 sæt tøj frem, og så måtte ungen finde ud af hvilket tøj hun ville tage på, det kunne godt tage næsten en time, inden alt tøjet var prøvet, det må nok at mor bestemmer hvad tøj ungen skal have på, og kun lægger et sæt frem, denne procedure har medført at jeg flere gange næsten kom for sent på arbejde, eller at jeg måtte køre som d.. og h....bare for at få ungerne i skole først.
nu kan moderen så heller ikke bruge min bil mere, men det er jo hendes valg, jeg kunne ihvertfald ikke leve med hendes primitive tanker, uanset om hun undskyldte, eller ej.

Hejsa Nadia
Nej, nu skal du ikke tro at jeg mener at kvinder er mere indstillede på at bære nag end vi mænner er. Jeg tror også at det at begive sig ind i en offer rolle, passer begge køn lige godt.
Men når jeg brugte den overskrift, så fordi jeg var vidne til en samtale mellem to af mine kvindelige kolleger. De talte om et skænderi som den ene havde haft med kæresten. Og så blev de med ét enige om at det var, for at bruge deres egne udtryk, pisseirriterende at fyrene kunne gå videre til en ny dagsorden, som om der slet ikke havde været noget skænderi. Det kunne de ihvertfald ikke selv. De ville have lov til at surmule et stykke tid.
Kan du sige mig om din kæreste har evnen til at slå en streg over et skænderi, og fortsætte som om intet er hændt? Det har jeg nemlig altid kunnet, og kan absolut ikke fordrage at et skænderi kan blive til flere dages surmuleri og "kold skulder".
Mvh Lagermann

Fatter ikke noget af dit indlæg...

Jeg gider heller ikke bruge min tid på skænderier. Jeg vil have det ordnet med det samme. Jeg kan nok også godt lægge mig lidt ovre i den anden boldgade, hvor jeg bliver for hurtig efter, at få tingene på plads.

Men jeg tror desværre nok, at min kæreste kan ruge over tingene lidt længere. Han er en mere følsom fyr. Den sødeste jeg har mødt nogensinde, men meget følsom.
Så jeg er nok nødt til, at forberede ham på, at han skal ikke være bange for, at spørge hvad satan der foregår, hvis det er jeg skulle få et anfald igen. Får dem da heldigvis ret sjældent🙂

Tak for godt indlæg🙂

du finder, men det er ihvertfald meget langt, fra en beskrivelse af mig.
Jeg bor ikke sammen med min kæreste, jeg er noget yngre end ham og jeg sagde undskyld, fordi jeg mener undskyld. Jeg vidste jeg havde gjort noget forkert og det må man jo sige undskyld for. Hvis man først skal til, at mistænke den anden for, at sige undskyld med bagtanker, så spiller man på en forkert hest, efter min mening.
Bare min mening🙂

Jeg var ret rød i hovedet da jeg sendte det afsted.
Det var svært, at være 100% ærlig overfor sig selv, men jeg fandt vejen derind, efter at have skrevet det om 700 gange

så det bliver sent forår.

at få sagt fra og så ender de med, at lukke i, i stedet.

Det er synd, for der går for lang tid med, at være ked af det, sur og såret og jeg tror, at nogle forhold kunne være reddet, hvis man havde taget til tyren ved hornene med det samme.
Men det er jo lidt svært, hvis den ene part ikke vil.
Tilgengæld, det at lægge folk på is, er noget af det ondeste man kan gøre, medmindre det er meget slemt, det de har gjort. Og du var jo bare ked af det. Så slemt synes jeg nu ikke det lyder

Bare det gik sådan for alle🙂