Jobsamtale - løn?

Hej 🙂
Jeg står i den svineheldige situation, at jeg skal til jobsamtale snart...
Jeg forbereder samtalen og tænker en del over hvad jeg vil sige...
Men det med lønnen volder mig problemer... Han vil jo nok på et tidspunkt spørge mig, hvor meget jeg har tænkt mig at jeg skal have / hvor meget jeg er værd...
Jeg har en idé om hvad jeg vil forlange - selvfølgelig ud fra min nuværende løn, uddannelse og erfaring - men jeg vil nødigt lyde "sur" og forlangende. Det mener jeg ikke nødvendigvis er måden at få det man ønsker sig.
Gode råd samt erfaringer modtages med kyshånd 🙂
/Klokken

Hej Klokkeblomst
Det med lønnen kan være et penibelt emne til en jobsamtale. Ikke at det nødvendigvis bliver det - det kommer både an på, hvor mange emner arbejdsgiveren har at vælge imellem samt ikke mindst, hvor meget DU ønsker jobbet.
Selv lavede jeg et stort selvmål, da jeg midt i 90erne kom ud som nyuddannet kandidat, hvor der endda var mangel på arbejdskraft på mit område. Ville bare så gerne have det job og direktøren, der var med til samtalen kunne nogle psykologiske tricks, så jeg uden at blinke gik med på at gå 2-3.000 ned under de vejledende minimumslønninger. Temmelig dum situation at stå i efterfølgende med skiftende chefer, som ikke har set hele ens arbejde derfor ikke kan se, hvorfor man kan kræve 10% lønstigning til næste forhandling. Så i det job endte jeg med et lønefterslæb på 4 år, som, hvis man regner det sammen bliver til flere hundredetusinder af kroner.
Så start aldrig for lavt. Hvis du på forhånd ved, at konkurrencen er hård, så kan du evt. gå med til en lidt lavere løn for en periode på f.eks. 6mdr og få nedskrevet i aftalen, at så vidt, du indfrier arbejdsgiverens forventninger, så kan du forvente en lønstigning efter denne prøveperiode.
Det handler nogle gange også meget om, hvordan man får solgt sig selv. Hvis man i løbet af samtalen får gjort sig selv attraktiv ift. jobbet overfor arbejdsgiveren, så kan nogle arbejdsgivere være enddog meget åbne overfor en højere løn. Afhænger både af, hvad man kommer med i "posen" og præsentationen af det.
Men som sagt - gør ikke som mig, dvs. sælg ikke dig selv alt for billigt.
Nævn ikke selv lønnen, men spil altid bolden over på arbejdsgiveren, uden at presse. Det giver det bedste resultat, er mine egne erfaringer. 😉
Og ellers al held & lykke med jobbet! 🙂
/A Man 72

For vi kender hinanden i forvejen... Hans firma er en underleverandør til mit firma, og jeg ser klart nogle fordele for ham I at få en som mig ansat, fordi jeg ved hvor der skal sættes ind for at styrke samarbejdet. Det hænger pt. i en lidt tynd tråd, så selvom jeg ikke ligefrem kommer som den frelsende engel og løser hele verdens problemer, så kan jeg med garanti være med at at løse nogen af dem... Som forhåbentlig giver afkast ind i hans virksomhed.. Det er jo så spørgsmålet hvor meget han er villig til at gi' for det...
Nu har jeg også forhørt mig en smule om hvad niveauet er blandt andre i branchen, og ud fra det, er min idé ikke helt skæv... Men jeg giver ham selvfølgelig et spænderum og starter ikke for lavt.. Der skal være plads til at "prutte" lidt 😉
Tak for dine råd.
/Klokken 🙂

...så sørg for at have lidt spillerum!
Men prøv også at abstrahere lidt fra statistikker m.m.
Dit udgangspunkt skal være realistisk i forhold til opgaven, men lad være med at falbyde dig selv - du får langt større respekt ved - at have respekt for dig selv! 😉
I stedet for at lade samtalen få for meget fokus på prisen - så prøv hellere at få fokus på ydelsen! 😃
Altså gør det tydeligt, at han ser på B&O's bedste anlæg - ikke et Samsung nede fra Aldi! [s]
Alle køber Samsung for at spare - ingen køber B&O for at spare!!! [s] [s] [s]

M47

Hvis du rent faktisk bliver headhuntet, så må ny arbejdsgiver forvente, at han skal betale for at få dig til at skifte job.
Du står i denne situation ikke med 4-5 slutspurtkandidater, der alle er sultne efter et arbejde.
De fleste tager trods alt et job for at tjene penge til dagen og vejen, og hvis han kender dig i forvejen og ved, at han sandsynligvis kan vinde en del på at ansætte dig skal du ikke sælge dig for billigt. For alt i verden så lad være med - som så mange andre kvinder - at fokusere på det du ikke kan.
Det er meget sværere at få en klækkelig lønforhøjelse, når man er i et job på et vist lønniveau, end ved jobskifte. Det er ved jobskifte, at du skal hente dit lønhop.
Hvis du vil skifte fordi du er træt af chefen eller kollegerne, så vil der være knaster ved alle kolleger og alle jobs, så det er dumt at skifte job, fordi man er træt af sidemanden eller en slatten chef - eller hvad der nu kan være at være utilfreds med.
Det er et arbejdsgiverargument, at man arbejder for interessens eller selvrealiseringens skyld. Nej - en arbejdstager arbejder først og fremmest for at tjene penge. Så gå efter det på ublu vis!

Heldigvis er jeg temmelig bevist omkring det her med at kvinder er så gode til at pege på alt det vi ikke kan eller ikke dur til, og selvfølgelig vil jeg ikke sidde og "slå på det" til samtalen.
Man kan ikke ligefrem sige, at jeg er blevet headhuntet til stillingen, men jeg ved at de i et stykke tid har stået overfor visse udfordringer i forhold til samarbejdet med det firma jeg er i nu, og da så en af deres bedste medarbejdere sagde op, slog jeg til. Dvs. han nåede ikke at sige op - han har sygemeldt sig - og jeg vidste faktisk ikke hvordan jeg skulle håndtere situationen. Det endte med at jeg ringede til deres øverste chef en aften og lagde kortene på bordet. Heldigvis var han meget positiv og interesseret, så nu må vi se hvordan det hele spænder af!
/Klokken 🙂

- og spændingen er sikkert udløst nu.
- Jeg synes dog at M47 og Mokken skulle sende en uopfordret til Børstings plads. Det er jo grande fornuftigt, hvad der er kommet fra de to. Har man kendt magen?
- Som Mokken skriver, det er ved jobskifte, man laver sine lønhop og argumentet er ALTID, hvad får virksomheden for pengene. Benzin- og mælkenoteringerne har aldrig noget med det at gøre.
- og så kan jeg godt lide B&O... 😉

og fik du klaret de lønforhandlinger? 🙂