Julens historie- hedensk fest, kristendom, forbrugscirkus
Julen er en dejlig tid. Eller et hektisk gaveræs. Eller fejringen af Jesusbarnets fødsel. Eller...
Traditionen med en fest omkring solhverv. Det er ikke tilfældigt, at ordene "jul" og "hjul" ligner hinanden- det handler om noget der drejer rundt. Julen handlen om årstidernes skiften, hvilket naturligvis er årsagen til at vi fejrer jul omkring tiden for solhverv.
"Jul" er altså af gammel oprindelse. På Island og Færøerne, hvor de bedre har holdt fast ved det sprog, danskerne talte for 1000 år siden, vil jul stadig sige "festerne" (jolahald). Gaverne ved juletid er heller ikke nogen ny opfindelse: Engang var den offergave til julens gud, Odin. Også dengang har man sagt til hinanden: - Hvor meget ofrer du på julegaver i år.
Men tro nu ikke, at jul er et vikingefænomen. Romerne havde eksempelvis deres egen solhvervsfest. Julen er tæt knyttet til en tid, da man tilbad solen som Gud, og i sin oprindelige betydning er julen derfor hedensk (læs: antikristen). Så hvad skulle den kristne kirke stille op med folkets fest ved juletid (samt de andre årstidsfester folk havde fejret fra gammel tid)?
Det lykkedes de katolske præster at få tyskerne til at kalde julen for "Den viede nat", Weihnacht. De fik også englænderne til at kalde julen for "Kristmesse", Christmas. Men den gik ikke i Danmark. Og englænderne kalder kun selve fødselsdagsfesten for Christmas. Festdagene som helhed hedder stadig yule-tide. Det har de lært af danskerne engang for mer end tusind år siden.
Kristendommen opgav altså at afskaffe julen og søgte i stedet at indkorporere den i kristendommen, som en speciel kristen messe. Denne specielle kristne nat blev efterhånden knyttet tæt sammen med Jesu fødsel, i det denne nok er specielt markeret i juleevangelierne, men uden at blive fejret selvstændigt.
Det var der en række specielle pointer ved. Eksempelvis beretter Bibelen om, hvorledes kongen gav sig til at dræbe alle drengebørn, for at undgå at den nye "konge", Jesus, skulle true hans eget kongerige. I denne beretning er der ingen tvivl - ofringer omkring juletid er af det onde. Så væk med ofringerne til Odin og de andre guder (som faktisk oprindeligt havde været menneskeofringer) - i stedet blev ofringerne til julegaver.
Kirkens strategi bar kun delvis frugt. Der er ingen tvivl om, at mange (især tidligere) forbandt julen med Jesu fødsel, men samtidigt overlevede en lang række hedenske traditioner, såsom julebukken, djævelen med rød sløjfe osv. Ikke desto mindre er Jesu fødsel og julen tæt forbundet for mange mennesker, og julegudstjenesterne trækker mange besøgende.
I dag går udviklingen i retning af, at julen bare er en fest. Vi tror hverken på solen eller Jesus som Gud, så for det moderne menneske kan det være hip som hap om julen handler om Odin eller Jesus. Julen handler i dag om tradition og intet andet!
Så hvordan skal man som kristen forholde sig ift. julen? Ja, det må jo blive en individuel beslutning, men man skal jo i hvert fald gøre sig klart, at det kan have store omkostninger for børnene, hvis man vælger at afskaffe den.
Omvendt kan man jo vælge at fokusere på de kristne aspekter ved julen - at vælge kirkens startegi. Eller man kan vælge at fokusere på julen som et eksempel på, hvordan kristendommen vandt indpas i gamle kulturer med helt andre guder. Det er næppe usundt, hvis vores børn lærer lidt om, hvorfor julen er sådan et virvar af hedenskab, kristendom og forbrugsræs.
Endelig kan man jo vælge helt at afkoble religiøse aspekter fra julen - kristne såvel som hedenske, og blot lade jul være traditionernes fest. På sin egen besynderlige facon er den moderne jul jo fuldstændigt frakoblet historiens betydning.
Personligt tror jeg mest på strtegien med, at lade julen handle om fest og Jesus, medens børnene er små. Efterhånden som børnene bliver større kan man så lære dem om julens historie, så de bliver klogere på, at julen er et eksempel på, at kristendommen ikke betød en total omvæltning af samfundet, men snarere betød en ny tydning af den verden der omgiver os - solhvervet der bogstaveligt signalerer, at vi bevæger os mod lysere tider fik en ny tydning med Jesusbarnets fødsel, som betød at "verdens lys" blev til - at verden går imod bedre tider.
Traditionen med en fest omkring solhverv. Det er ikke tilfældigt, at ordene "jul" og "hjul" ligner hinanden- det handler om noget der drejer rundt. Julen handlen om årstidernes skiften, hvilket naturligvis er årsagen til at vi fejrer jul omkring tiden for solhverv.
"Jul" er altså af gammel oprindelse. På Island og Færøerne, hvor de bedre har holdt fast ved det sprog, danskerne talte for 1000 år siden, vil jul stadig sige "festerne" (jolahald). Gaverne ved juletid er heller ikke nogen ny opfindelse: Engang var den offergave til julens gud, Odin. Også dengang har man sagt til hinanden: - Hvor meget ofrer du på julegaver i år.
Men tro nu ikke, at jul er et vikingefænomen. Romerne havde eksempelvis deres egen solhvervsfest. Julen er tæt knyttet til en tid, da man tilbad solen som Gud, og i sin oprindelige betydning er julen derfor hedensk (læs: antikristen). Så hvad skulle den kristne kirke stille op med folkets fest ved juletid (samt de andre årstidsfester folk havde fejret fra gammel tid)?
Det lykkedes de katolske præster at få tyskerne til at kalde julen for "Den viede nat", Weihnacht. De fik også englænderne til at kalde julen for "Kristmesse", Christmas. Men den gik ikke i Danmark. Og englænderne kalder kun selve fødselsdagsfesten for Christmas. Festdagene som helhed hedder stadig yule-tide. Det har de lært af danskerne engang for mer end tusind år siden.
Kristendommen opgav altså at afskaffe julen og søgte i stedet at indkorporere den i kristendommen, som en speciel kristen messe. Denne specielle kristne nat blev efterhånden knyttet tæt sammen med Jesu fødsel, i det denne nok er specielt markeret i juleevangelierne, men uden at blive fejret selvstændigt.
Det var der en række specielle pointer ved. Eksempelvis beretter Bibelen om, hvorledes kongen gav sig til at dræbe alle drengebørn, for at undgå at den nye "konge", Jesus, skulle true hans eget kongerige. I denne beretning er der ingen tvivl - ofringer omkring juletid er af det onde. Så væk med ofringerne til Odin og de andre guder (som faktisk oprindeligt havde været menneskeofringer) - i stedet blev ofringerne til julegaver.
Kirkens strategi bar kun delvis frugt. Der er ingen tvivl om, at mange (især tidligere) forbandt julen med Jesu fødsel, men samtidigt overlevede en lang række hedenske traditioner, såsom julebukken, djævelen med rød sløjfe osv. Ikke desto mindre er Jesu fødsel og julen tæt forbundet for mange mennesker, og julegudstjenesterne trækker mange besøgende.
I dag går udviklingen i retning af, at julen bare er en fest. Vi tror hverken på solen eller Jesus som Gud, så for det moderne menneske kan det være hip som hap om julen handler om Odin eller Jesus. Julen handler i dag om tradition og intet andet!
Så hvordan skal man som kristen forholde sig ift. julen? Ja, det må jo blive en individuel beslutning, men man skal jo i hvert fald gøre sig klart, at det kan have store omkostninger for børnene, hvis man vælger at afskaffe den.
Omvendt kan man jo vælge at fokusere på de kristne aspekter ved julen - at vælge kirkens startegi. Eller man kan vælge at fokusere på julen som et eksempel på, hvordan kristendommen vandt indpas i gamle kulturer med helt andre guder. Det er næppe usundt, hvis vores børn lærer lidt om, hvorfor julen er sådan et virvar af hedenskab, kristendom og forbrugsræs.
Endelig kan man jo vælge helt at afkoble religiøse aspekter fra julen - kristne såvel som hedenske, og blot lade jul være traditionernes fest. På sin egen besynderlige facon er den moderne jul jo fuldstændigt frakoblet historiens betydning.
Personligt tror jeg mest på strtegien med, at lade julen handle om fest og Jesus, medens børnene er små. Efterhånden som børnene bliver større kan man så lære dem om julens historie, så de bliver klogere på, at julen er et eksempel på, at kristendommen ikke betød en total omvæltning af samfundet, men snarere betød en ny tydning af den verden der omgiver os - solhvervet der bogstaveligt signalerer, at vi bevæger os mod lysere tider fik en ny tydning med Jesusbarnets fødsel, som betød at "verdens lys" blev til - at verden går imod bedre tider.