7tilføjet af

Taktisk Tour

Det er ikke småting en sportsdirektør skal kværne sit hoved med. Jeg sidder og ser 3. etape af Tour de France.
Saxo Bank har den gule trøje. Så er spørgsmålet om de virkeligt skal slide så hårdt for at forsvare den, imod det udbrud på fire mand. Hvor vigtig er det at bevare den gule trøje, i betragtning af at en meget vigtig holdtidskørsel skal køres i morgen? En lille detalje er at det hold der har den gule trøje, kører som sidste hold i morgen. Er den fordel så afgørende?
Riis har haft en snak med Brian Holm omkring et samarbejde i føringsarbejdet. Det virker ikke rimeligt at ét hold skal tage hele slæbet, med det tilfølge at de vil bruge en masse kræfter og energi som de har hårdt brug for i morgen.
De andre sprinterhold gør INTET for at hjælpe med at hive udbryderne ind. Men, henter de dem ikke, så bliver der ingen massespurt for at tage etapen. Og på den måde slår de ihvertfald ikke Cavendish som stort set har monopol på at tage sprintene.
Hvad mener du? Hvad er den mest optimale taktik?
Mvh Charlie
tilføjet af

Hov.....

Der var jeg lidt underinformeret. Det er IKKE holdet som har den gule trøje der starter sidst ved holdtidskørslen imorgen. Det er det hold som fører holdkonkurrencen som starter sidst. Det sagde de lige på TV.
Mvh Charlie
tilføjet af

svar til taktisk Tour

Hejsa
Som jeg husker de forrige år, så er det altid den gule førertrøjes hold, der skal trække feltet gennem etapen. Der er nærmest ramaskrig, når de ikke gør det. Så der ligger en tradition og forpligtigelse i dette.
Dertil skal dog så siges, at sprinterholdene plejer at støtte med en enkelt eller to ryttere undervejs for så til sidst at tage helt over, når de fire ryttere skal indhentes.
Det er jeg også sikker på at de gør idag. Cavendish vil ikke lade den chance gå forbi sin næse og Hushovd, Freire, Boonen og alle de andre har noget at revanchere.
Det er min opfattelse, at Saxo Bank rytterne ikke blive særlig slidt af at tage en tørn igen idag. Deres rytme bliver måske sikret og det er tidligt på touren. De har mange kræfter endnu. Men det bliver en hård kamp i morgen mod Garmin, Astana og Columbia.
Har du et hold på DRs managerspil. Så klik ind her og find SOL.dks lille liga.
http://www.dr.dk/Sporten/Spil/135311_1.htm?v
tilføjet af

Nope.....

Hej Scherz
Jeg vil starte med at svare på dit spørgsmål om jeg har et hold. Det har jeg ikke, omend jeg forsøgte. Så sent som idag ville jeg oprette et hold via det link du lagde i en tråd. MEN, da jeg nåede dertil, hvor jeg efter at have lagt verifikationskoden ind, ville logge på, så blev siden ved med at forlange min dobbelt angive kode. jeg forsøgte 3-4 gange, og bad dem også om at sende mig et alternativt kodeord. Det ankom aldrig.
Kan det tænkes at det er slut med at oprette hold?
Til det taktiske. Jeg hører dig højt og tydeligt, og håber at du har ret. Jeg mener at Saxo har begået en stor brøler idag. Igår lod de aldrig udbryderne få mere end max 5min. Idag lod de dem få det meste af et kvarter. Dels tager det meget længere tid at køre et kvarter ind. Og dels ville det nok være lettere at få hjælp fra sprinterholdene hvis tidsafstanden ikke var så stor?
Fortsat go Tour
Charlie
tilføjet af

afstand til forfølgerne

Jeg ved ikke om det er for sent at oprette et hold nu. Desværre.
Jeg følger Touren on/off via letour.fr - http://gaps.letour.fr/us.html
Så jeg kan ikke følger 100% med. 15 minutter lyder ikke til at være så meget ude på ruten. Jeg tror Saxo Bank og sprinterholdene er interesseret i at have ryttere i udbrud. For så forsøger nye sig ikke med at komme afsted. Når rytterne forsøger at løsrive sig fra feltet kommer der mere uro og chancerne for styrt er nok større.
Det er også derfor, at de fire normalt ikke bliver hentet før til aller sidst. Det har sprinterholdene alle år været harmende gode til. Men så igen. Det kan kikse og udbryderne kan få alt for lang snor. Det har især været et problem, når der er kommet mange afsted. Så kommer de i mål. En vinder en etape og en anden tager trøjen. Det er set før og ikke hvad Saxo Bank eller sprinterholdene ønsker sig. Men jeg tror bare det sker her på de første etaper. Måske torsdag?
tilføjet af

præcisering

Selfklart er 15 minutter meget. Men forstå mig ret. 😉
tilføjet af

Astana og Highroad fryder sig...

Ja Scherz, det er rigtigt at sprinterholdene normalt henter udbryderne. Men de deltager ikke i forfølgelsen.
Astana og Highroad sidder og gnider sig i hænderne over at Saxo bruger så meget krudt på at hente udbryderne ind. Jeg er ikke enig i at det ikke gør nogen forskel på at trække læsset, og så at sidde på hjul. De to hold glæder sig over at Saxo bruger kræfter på det projekt, da Saxo alt andet lige vil kunne restituere mindre til i morgen som er afsindig vigtig. Holdtidskørslen har tidligere kunnet afgøre hele Touren.
Som jeg skrev til en kammerat på SMS på hans besked "Nej sgu, de skal beholde den gule trøje"....Det mente jeg så ikke var så afgørende, netop fordi holdtidskørslen er så afgørende. Jeg mener at de midlertidigt kan aflevere trøjen, til gengæld for at spare kræfter idag. Så har de senest den gule trøje igen i morgen aften.
Glædeligt er så den nye regel om at de kører "real time", sådan at det forspring vinderen kommer i mål med i morgen, er det forspring de får i det samlede klassement.
Mvh Charlie.
PS: jeg ser Touren fra sommerhuset, i se-afstand til vandet. DET er nice!! Og skidt pyt med at jeg ikke kunne oprette et tourhold. Der har været tid nok
tilføjet af

Hvad sker der?

Er min kalender i stykker? Jeg troede det var i morgen der skulle være holdkørsel? Det er en meget spændende situation.
Scherz, håber at du har en masse Columbia Highroad på dit Managerhold? Hehehehe
Mvh Charlie Hung
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.